250 års jubilæum for aktindsigt

Sverige indførte aktindsigt som det første land i verden. Det skete i 1766 med regler i Tryckfrihetsförordningen, der byggede på tanker om offentlighed som en nødvendighed for at sikre medbestemmelse og ansvarlighed.

Regler om aktindsigt i dokumenter hos offentlige myndigheder var i mange år helt unikke for Sverige. Andre lande bl.a. Danmark fulgte først efter et par hundrede år senere.

Udover i Sverige er 250 årsjubilæet blevet markeret i Finland, der i 1766 hørte til Sverige. Flere af de vigtigste fortalere for offentlighed og ytringsfrihed kom fra Finland.

Jubilæumsbøger

Jubilæet er blevet markeret med konferencer og publikationer.

Sveriges Riksdag udgav i slutningen af 2016: Fritt ord 250 år – Tryckfrihet och offentlighet i Sverige och Finland – ett levande arv från 1766. De 22 forfattere er alle fra Sverige og Finland.

Riksdagens bog er tilgængelig på nettet. Link til bogen

Det juridiske fakultet ved Uppsala Universitet var hjemsted for et seminar i oktober 2016, hvor jeg havde fornøjelsen at deltage sammen med en række forskere. Oplæg fra seminaret er i bearbejdet form samlet i bogen, Transparency in the Future, der udkom juni i år på Ragulka Förlag. Link til forlaget

Bogen indeholder 16 kapitler bl.a. Individual Rights and Information in EU Public Law af Herwig C.H. Hofmann og Open European Future? The development of the right of access to information under the European Convention of Human Rights (ECHR) af Inger Österdahl. Mit bidrag Significant differences between the Nordic laws on public access to documents, er et sammendrag af resultater fra mit forskningsprojekt Offentlighed i Norden. Link til projektrapporten mv.

I august i år blev bogen The Legacy of Peter Forsskål – 250 Years of Freedom of Expression, udgivet af Nordicom, Göteborgs Universitet. Bogen udspringer af et seminar, der fandt sted i Helsinki i maj 2016 i forbindelse med en UNESCO-konference om pressefrihed. De fleste af bogens 9 kapitler handler om offentlighedsprincippets udvikling i Sverige og Finland samt Peter Forsskåls betydning.

Bogen The Legacy of Peter Forsskål – 250 Years of Freedom of Expression er frit tilgængelig på nettet. Jeg har bidraget til denne bog med kapitlet Public Access or Secrecy. Sammenligningen af offentlighedsregler i de nordiske lande og internationale regler bliver her afsluttet med en række vigtige pointer for offentlighedslovgivning. Link til bogen

Frihed og ansvar bygger på offentlighed

I sidste halvdel af 1700-tallet blev interessen for frihedsrettigheder udviklet. Ved Uppsala Universitet skrev den finsk-svenske videnskabsmand Peter Forsskål pamfletten Ur tankar om den borgerliga friheten.

Peter Forsskål indså, at ytringsfrihed skulle kombineres med retten til aktindsigt for at realisere medbestemmelse og sikre ansvarlighed. Forsskåls pamflet fra 1759 er i de senere år oversat til flere sprog. De følgende citater er fra den engelske oversættelse:

“….Finally, it is also an important right in a free society to be freely allowed to contribute to society’s well-being. However, if that is to occur, it must be possible for society’s state of affairs to become known to everyone, and it must be possible for everyone to speak his mind freely about. Where this is lacking, liberty is not worth its name ……” (§ 21).

“No tests are easier or more reliable than the examination of the knowledge and the practice associated with the office……. It would, therefore, be necessary to stipulate for each and every office specific knowledge, specific books, specific training and tasks for which one should be publicly accountable (§ 14).

Peter Forsskåls pamflet blev forbudt ved publiceringen i 1759, men kun 79 ud af 500 eksemplarer nåede at blive konfiskeret. Resten af oplaget blev spredt, og censuren kunne ikke forhindre, at idéerne fik liv få år senere med præcise regler om aktindsigt i tryckfrihetsförordningen i 1766.

Peter Forsskål og Danmark

Peter Forskål var i øvrigt en alsidig forsker og deltog sammen med fire andre videnskabsmænd og en tjener i en dansk ekspedition, som Frederik V udsendte i 1761 til Mellemøsten og Den arabiske halvø. Formålet var at indsamle viden om planteliv, dyreliv og fremmede kulturer. Den eneste af deltagerne, der vendte levende tilbage, var Carsten Niebuhr. Ekspeditionen er beskrevet af Thorkild Hansen i Det lykkelige Arabien.

Peter Forskål, der var født i 1732, døde som ung i 1763 under den danske ekspedition. Han nåede således ikke at opleve Tryckfrihetsförordningens gennemførelse i Sverige-Finland 1766.

Peter Forsskåls tanker om offentlighed som en nødvendighed for at sikre medbestemmelse og ansvarlighed er fortsat centrale og burde være pejlemærker for den revision af den danske offentlighedslov, der lader vente på sig i 2017.

 

 

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser