Efter en periode med voksende åbenhed om EU’s åbningsskrivelser, ser det nu ud til, at praksis ruller tilbage til hemmeligholdelse. Miljøministeriet vil ikke ud med en supplerende åbningsskrivelse fra 2009 om fuglebeskyttelsesdirektivet.

Udviklingen i den danske biodiversitet bekymrer EU-Kommissionen og mange danskere. Foto: Nils Mulvad

Åbningsskrivelser er de indledende skridt fra EU-Kommissionen i sager mod medlemslande, når de ikke gennemfører EU-direktiver. I midten af 2000’erne begyndte der i Danmark at komme mere åbenhed i disse sager – både i de faktiske skrivelser og i resten af sagsakterne.

I et brev til Miljøministeriet den 17. november 2006 skrev EU-Kommissionen således:

“DG MILJØ har ændret praksis vedrørende aktindsigt og vil for fremtiden give aktindsigt i alle dokumenter relateret til igangværende overtrædelsesprocedurer vedrørende aktindsigt og vil for fremtiden give aktindsigt i alle dokumenter relateret til igangværende overtrædelsesprocedurer vedrørende uoverensstemmelser mellem national lovgivning og fællesskabslovgivningen. Faktisk vil udbredelsen i sager som de aktuelle kunne underlette (her skulle der formentlig have stået understøtte. Ordet underlette er norsk og har følgende synonymer: hjælpe, støtte og aflaste, red.) anvendelsen og den nyttige effekt af de pågældende direktiver. Denne omstændighed vil blive betragtet som en tungtvejende offentlig interesse, som begrunder udbredelsen.”

Resultatet var, at ministeriet kort før jul 2006 gav aktindsigt i to åbningsskrivelser vedrørende fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

Flere havde søgt om aktindsigt i åbningsskrivelserne til de to direktiver, der handler om sikring af biodiversiteten. Generelt har der i årene efter været en stærkt stigende interesse for disse åbningsskrivelser, blandt andet fordi Danmark får mange af dem på miljøområdet. Sagerne påviser, at Danmark på en lang række områder inden for miljø er bagud i forhold til de fælles minimumsregler i EU.

Se den seneste oversigt over åbningsskrivelser. Og se åbningsskrivelser delt op på år for modtagelse.

Nej til aktindsigt i supplerende åbningsskrivelser i 2009

Åbningsskrivelsen fra 2006 om fuglebeskyttelsesdirektivet blev fulgt op med en supplerende åbningsskrivelse i 2009.

Mit ønske om aktindsigt i denne skrivelse blev afvist af Miljøministeriet.

Ministeriet havde forinden forespurgt EU-Kommissionen om, hvorvidt den havde noget imod en offentliggørelse. Et nej fra Kommissionen, fik ministeriet til også at sige nej.

Glemt åbenhed

Den optøning omkring aktindsigten, som DG-Miljø havde vist og argumenteret så levende for i 2006, var glemt. EU-Kommissionen fremkom igen med en standard-afvisning på alle forsøg på aktindsigt med en henvisning til forordning 1049/2001 og Petri-dommen.

Jeg har flere gange spurgt Miljøministeriet om, hvorfor ministeriet i 2009 fortsatte med at spørge Kommissionen på forhånd om eventuelle indvendinger mod at give aktindsigt i åbningsskrivelser, når der nu tre år tidligere var sket en så klar tilkendegivelse fra Kommissionen om ønsket om aktindsigt.

EU-Ombudsmand støtter åbenhed

Et andet forhold taler også for, at danske myndigheder kan afgøre aktindsigt uden at spørge Kommissionen på forhånd.

EU-Ombudsmanden fremlagde i november 2009 en undersøgelse med titlen Decision of the European Ombudsman closing his own-initiative inquiry OI/2/2009/MHZ concerning the European Commission.

Heri diskuteres aktindsigt i EU’s åbningsskrivelser.

EU-Ombudsmanden skriver, at et Kommissions-afslag i henhold til 2001-forordningen ikke hindrer de nationale myndigheder i at udlevere det ønskede dokument, eftersom det er et spørgsmål om, hvorvidt medlemslandet eller dets lovgivning lægger noget andet i begrebet “tungtvejende, offentlig interesse”, end Kommissionen gør.

EU-Ombudsmanden fremlægger den opfattelse, at hvis en ansøger går til de nationale myndigheder med en aktindsigtsbegæring, så er det den nationale lovgivning, der er afgørende.

Jeg har flere gange spurgt Miljøministeriet, om de danske myndigheder vil følge EU-Ombudsmandens synspunkt ved udelukkende at afgøre aktindsigt på basis af den danske lovgivning. Ministeriet har lovet at træffe en afgørelse inden den 14. juli 2010. Den er endnu ikke modtaget den 20. juli 2010.

Ombudsmand kender ikke Kommissionens argumenter

EU-Ombudsmanden kender i øvrigt åbenbart ikke noget til Kommissionens argumenter fra 2006 om, at åbenhed vil fremme gennemførelsen af direktiver. I hvert fald indgår det meget centrale argument – og en diskussion af det – ikke i hans rapport.

Jeg tror, at forklaringen er, at han ikke har set en kopi af brevet fra DG Miljø, og at der i det hele taget er uhyre lidt dokumentation fra Kommissionens side om grundlaget for praksis om aktindsigt i åbningsskrivelser. Jeg overvejer derfor at sende en kopi af brevet fra DG Miljø til EU-Ombudsmanden.

Mangler hjemmel til lukkethed

Den ringe dokumentation generelt og praksis i denne sag tyder på, at både Kommissionen og de danske myndigheder er gået tilbage til lukkethed omkring åbningsskrivelser, uden at der officielt har været skrevet eller vedtaget noget herom. Dvs. at hjemlen til denne ændrede praksis ikke er til at se.

Artiklens forfatter, biolog Søren Wium-Andersen, har i flere læserbreve kritiseret Miljøministeriet for manglende aktindsigt i EU's åbningsskrivelser.

Minister tøver med åbenhed – læserbrev i Frederiksborg Amts Avis den 26. marts 2009.

Institution marginaliseres (handler om at Miljøministeriet ikke følger ombudsmandens henstillinger)- læserbrev i Frederiksborg Amts Avis den 19. august 2009.

Udemokratisk minister – læserbrev i Jyllands-Posten den 31. august 2009.

Åbenhedstinget offentliggør yderligere 18 farlige virksomheder i dag. Miljøstyrelsen lover meget hurtigt svar, efter at ombudsmanden i går slog fast, at naboer har ret til at vide, om de har en farlig virksomhed i baghaven. Miljøministeriet og Miljøstyrelsen skal nu udlevere navne og adresser på de farlige virksomheder, som de har holdt skjult i over to år.

De 18 nye farlige virksomheder er hentet fra politiets hjemmeside – senest har Nordjyllands Politi i denne uge lagt oplysninger ud om en række farlige virksomheder. Andre politikredse har tidligere lagt oplysninger ud og er nu fulgt op med flere. Men der er ikke tale om, at man kan være sikker på, at alle de farlige virksomheder i en politikreds ligger på politiets hjemmeside, ligesom der er en række politikredse, der endnu ikke har lagt oplysningerne ud.

Syv politikredse skjuler risikovirksomheder

Vi mangler således oplysninger fra Sydøstjyllands Politi, Fyens Politi, Bornholms Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Nordsjællands Politi, Københavns Vestegns Politi og Københavns Politi.

Med de 18 nye farlige virksomheder, fortrinsvis i Nordjylland, har Åbenhedstinget nu offentliggjort navnene på 117 farlige virksomheder. Heraf er de 73 de såkaldte kolonne 2-virksomheder, mens 29 er de særligt farlige kolonne 3-virksomheder. 15 af virksomhederne drejer sig om mistanke fra læserne, som ikke er be- eller afkræftet endnu.

Vi har tidligere fået oplyst, at der i alt er omkring 130-140 farlige virksomheder på Miljøministeriets samlede liste. Hvis det er tilfældet, er vi tæt på at have identificeret næsten alle i dag.

Styrelse lover hurtigt svar

Efter ombudsmandens afgørelse rykkede vi Miljøstyrelsen for at få listerne hurtigt. Styrelsen lover denne gang at handle hurtigt.

“Vi er allerede i dialog med PET (Politiets Efterretningstjeneste, red) og håber at kunne vende tilbage til dig i næste uge,” skriver kontorchef, Karsten Biering Nielsen, Miljøstyrelsen i sit svar.

Danish Crown svarer ikke

Blandt de nye virksomheder på listen er fire slagterier, heraf de tre en del af Danish Crown. I alt er der nu fem af Danish Crowns slagterier på listen over risikovirksomheder.

Åbenhedstinget har tidligere skrevet særskilt om problemerne med slagteriet i Rønne og henvendt sig til Danish Crown for at få listen over alle koncernes risikovirksomheder.

Men vi har ikke fået noget svar fra Danish Crown, hvorimod både Arla og Dong har været behjælpelig med en samlet liste over deres risikovirksomheder.

Åbenhedstinget har vundet en principiel sejr om adgang til oplysninger om risikovirksomheder. Ombudsmanden har netop udsendt sin endelige redegørelse i en langvarig sag om aktindsigt i risikovirksomheder. Redegørelsen underkender fuldstændig Miljøministeriet og Miljøstyrelsen. Alligevel sylter Miljøstyrelsen stadig sager om risikovirksomheder.

På Århus Havn er der mange risikovirksomheder. Her er det Aarhus Olie - AAK. Foto: Nils Mulvad

Gennem et par år har jeg kæmpet for at få disse data ud, så folk har en chance for at kende risikoen, der hvor de bor og arbejder. Det kan ikke være rimeligt, at det skal være skjult. Skadevirkninger vil være langt større,  hvis folk ikke på forhånd kender til en risiko. Og så er hemmelighedskræmmeriet i direkte modstrid med lov om aktindsigt i miljøoplysninger.

Det har jeg hævdet hele vejen gennem processen. Derfor er det godt, at ombudsmanden nu støtter den udlægning i den endelige redegørelse.

Ombudsmanden kritiser Miljøstyrelsen og Miljøministeriet i sin konklusion for ikke at tage højde for de særlige forudsætninger i loven om risikovirksomheders forhold. Han peger på, at mange af oplysninger om risikovirksomhederne ikke er fortrolige. Og han forstærker sin kritik, fordi der er tale om en lov, som Miljøstyrelsen og Miljøministeriet selv administrerer.

Endelig kritiserer han særskilt sagsbehandlingstiden.

“Det er også min opfattelse, at Miljøstyrelsens sagsbehandlingstid har været meget kritisabelt,” skriver han.

Miljøstyrelsen sylter svar

Åbenhedstinget har tidligere omtalt den foreløbige redegørelse fra ombudsmanden. På grundlag af den bad jeg den 23. februar 2010 om aktindsigt i kommunernes indberetninger om de særligt farlige virksomheder, de såkaldte kolonne 3-virksomheder. Den daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V) havde på det tidspunkt udtalt, at det var særligt vigtigt at befolkningen blev orienteret om disse virksomheder.

Alligevel udskød Miljøstyrelsen svaret og holdt ikke sin egen tidsfrist på to måneder i denne sag. Endnu har befolkningen således ikke fået oversigten over de særligt farlige virksomheder, som ministeren lovede i et interview i DR’s Kontant i januar i år.

På basis af ombudsmandens redegørelse har jeg i dag igen rykket Miljøstyrelsen for både at give mig aktindsigt i den oprindelige samlede liste over risikovirksomheder, samt i den nye liste over de særligt farlige risikovirksomheder. Håber, at deres lager af afvisninger og udskydelser snart er opbrugt, så folk kan få de samlede lister over risikovirksomheder.

Se Åbenhedstingets artikler om risikovirksomheder.

Se ombudsmandens redegørelse.

Indtil for nyligt havde vi i princippet ret til at se navne på dem, der arbejder for os i EU samt på lobbyister, der prøver at påvirke dem. Men tirsdag den 29. juni afsagde EF domstolen en dom, hvor databeskyttelsesreglerne får altafgørende vægt for offentliggørelse af navne, mens offentlighedens interesse bliver underordnet. En skidt dag for åbenheden i Europa: ”Det vender bevisbyrden på hovedet,” siger en ekspert på området. Og en nøglepolitiker kalder dommen ”deprimerende.” I sidste ende kan dommen påvirke dansk og nordisk åbenhed.

Andrew Ronnan fra Nordengland kan godt lide bajerske øl. Derfor begyndte han at importere dem engang i 1990ernes. Men mange af de engelske pub’er havde eksklusiv-aftaler med britiske bryggerier – og det var i strid med det frie marked i EU, mente han. EU-Kommissionen tog da også hul på sagen og undersøgte sagen, målet skulle være, at også mindre importører kunne komme til. I den forbindelse holdt Kommissionen i 1996 et møde med den engelske regering og den europæiske bryggeriforening. Ronnan vil gerne med til mødet – men fik ikke lov. Derfor søgte han om aktindsigt i mødereferatet. Inklusive en deltagerliste. Det var sådan det hele begyndte.

I denne uge sluttede sagen med en dom fra EU’s øverste domstol. Ganske kort så bliver det fremover sådan, at ansøgeren skal bevise, at det er nødvendigt at offentliggøre et givent navn.

”Offentligt ansatte vil fremover kun kunne holdes ansvarlige, hvis de selv ønsker det,” vurderer Scott Crosby efter en første gennemgang af dommen. Crosby er advokat for firmaet Kemmler Rapp Böhlke & Crosby i Bruxelles og aktindsigtsekspert.

Den egentlige fejl i dommen er – ifølge Crosby – at alene det at nævne en medarbejder, der deltager i et møde som del af sit job, ville true personens privatliv og integritet. ”At nævne navnet på en person, der gør sin pligt, truer ikke denne persons privatsfære,” mener Crosby og påpeger, at det jo hverken drejer sig om at nævne personens seksuelle orientering eller bankkonto.

”Det vender bevisbyrden på hovedet,” siger Crosby. Fremover skal ansøgeren bevise, at det er nødvendigt at offentliggøre et navn, mens det hidtil var myndigheden, der skulle forklare, hvorfor navnet skulle beskyttes.

Andrew Ronnan er ikke begejstrest over dommen. ”I takt med at EU vokser, bliver det vigtigere og vigtigere, at der er åbenhed om kommercielle debatter. Vi taler jo ikke om opskrifter til at bygge atomvåben her. Det handler om simple forretninger. Hvis de vil have de store selskabers organisationer gemt under et slør af hemmelighed, så er det ikke i de 460 millioner europæiske borgeres interesse,” kommenter han.

Bavarian Lager sagen blev kæmpet igennem af advokaterne James Webber og Matthew Readings fra Shearman & Sterling i London. James Webber er skuffet. ”Det er en konservativ dom, som giver juridisk klarhed, men som ikke støtter åbenheden,” siger han.

Set fra hans vinkel besluttede domstolen, at aktindsigt som sådan blot skal ses som en anden form for databehandling, og at dommerne ikke gik ind i en egentlig analyse af kravet om åbenhed.  Fremover kan ”folk, som lobbyier Kommissionen som del af deres job tilbageholde deres navne under henvisning til privatlivets fred,” siger han.

For at få styr på spørgsmålet om privatlivets fred, indfører dommen derfor den pligt, at ansøgeren skal bevise, at det er nødvendigt at få navnet ud. Men denne nødvendighed vil være ”meget vanskelig” at bevise, vurderer Webber. ”Det tager ikke hensyn til det princip (i aktindsigtsforordningen) at man ikke behøver at angive en årsag,” siger han.

Kommissionen er ikke skuffet. ”Vi er glade for den juridiske klarhed,” siger Michael Mann, der er talskmand for kommissær Maros Sefcovic, der er ansvarlig for inter-institutionelle forhold og forvaltning. Kommissionen har endnu ikke grundigt analyseret dommen og vil derfor ikke kommentere yderligere.

EU’s databeskyttelses ombudsman Peter Hustinx kommenterede dommen allerede en dag efter den blev offentliggjort. At domstolens første og anden instans kom til diametralt modsatte vurderinger af samme sag mener han må give anledning til, at lovgiveren tager sagen op igen, og at det bliver inkluderet i den igangværende reform.

Michael Cashman, den britiske EU-parlamentariker, der er ansvarlig for at bære reformen igennem, betegner dommen som ”deprimerende” og lover, at tage overvejelsen med i debatten.

Domstolens restriktive tolkning af beskyttelse af privatlivets fred følger en kontinental tradition for at holde offentlige dokumenter og alskens andre oplysninger hemmelige. Dermed er der lagt op til problemer med den nordiske åbenhed. Og selv om dommen vedrører EU’s aktindsigtslov, så kan den danne præcedens for sager fra alle EU-lande. Eksempelvis skal EU’s domstol for tiden en sag om EU’s landbrugsstøtte, hvor tyske landmænd, der forvalter EU-penge, kræver deres navne hemmeligholdt.

Bavarian Lager kronologi
Juni 2001
15 EU lande under svensk formandskab vedtager EUs aktindsigtsforordning 1049/01, som træder i kraft samme år i december. Blandt undtagelserne hedder det at ”Institutionerne afslår at give aktindsigt i et dokument, hvis udbredelse ville være til skade for (…)privatlivets fred og den enkeltes integritet, navnlig i henhold til Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af personoplysninger.” Kompromis’et lader altså være at fortolke forholdet mellem krav om åbenhed og databeskyttelse.

Marts 2003
EU Kommissionen afviser Bavarian Lagers begæring om at se det fulde referatet fra et bestemt møde i oktober 1996. Inden afslaget har Kommissionen personligt kontaktet deltagerne i mødet og spurgt, om de gav deres tilladelse til at navnet blev udleveret. Her fulgte Kommissionen altså en logik fra databeskyttelses-verdenen.

Mai 2004
Andrew Ronnan og Bavarian Lager klager til EF Domstolen.
December 2004 og februar 2006
Finland og EUs databeskyttelsesombudsmand går ind i sagen for at støtte Bavarian Lager.

November 2007
Første instans af EF Domstolen når til den konklusion, at offentliggørelsen af navne “does not affect the private life of the persons in question, given that they participated in the meeting as representatives of the bodies to which they belonged. Moreover, as noted above, the minutes do not contain any individual opinions attributable to those persons, but positions attributable to the bodies which those persons represented.”
Derefter fik Andrew Ronnan alle dokumenter af Kommissionen, oplyser han selv.

Januar 2008
Kommissionen appellerer beslutningen, og bliver støttet fra Storbritannien og EUs ministerråd. Bavarian Lager får støtte af Danmark, Finland, Sverige og EU’s databeskyttelsesombudsmand.

Oktober 2009
Generaladvokat Eleanor Sharpston foreslår en meget klar definition af, hvad persondata er. Formålet er at finde en afvejning mellem retten til aktindsigt og retten til personbeskyttelse, som begge er EU-love. Meget passende også for ikke-juridiske læsere arbejder hun  med klare eksempler, læs derfor afsnittet The modus operandi of this interpretation: three examples

Juni 2010
Den højeste Domstol i EU fejer Sharpstons forsøg til side og beslutter, at hver gang et navn bliver nævnt, skal det betragtes som personlige data og skal beskyttes af data-beskyttelsesreglerne.

Links
EUs aktindisigts forordning 1049/01

Bavarian Lager ved EF-Domstolens første instans T-194/04, 2007

Bavarian Lager, anbefaling af generaladvokat Eleanor Sharpston C-28/08, 2009

Bavarian Lager, dom af EU Domstolen C28/08, 2010

Bavarian Lager, kommentar af EUs databeskyttelses ombudsmand, 2010

Miljøminister Karen Ellemann (V) bekræfter nu, at der findes en liste over skove til salg. Men hun giver samtidig forkerte oplysninger til Folketinget. Hun hævder, at staten siden 2001 har øget sine skovarealer med 8.500 hektar. En aktindsigt dokumenterer, at det ikke er rigtigt.

I et svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg skriver miljøminister Karen Ellemann, at VK-regeringen har øget miljøministeriets skovarealer med 8.500 hektar siden 2001. Ministeren bekræfter, at der er frasolgt 965 hektar i årene 2004-2007, men hævder altså, at VK-regeringen reelt har øget danskernes skovareal med 7.535 hektar.

Det er ikke korrekt.

Staten sælger sine skove billigt og køber dyrt. Foto: Kjeld Hansen

Stort set samme tal har direktøren for Skov- og Naturstyrelsen, agronom Hans Henrik Christensen, tidligere fremlagt i en pressemeddelelse, hvor han forsøgte at dementere DR P4 Radioavisens oplysninger om et planlagt brandudsalg af statens skove for at skaffe 225 mio. kr. til næste års finanslov.

Direktøren benægtede, at Skov-og Naturstyrelsen havde udarbejdet en salgsliste over statsejede skove. Han hævdede i sin pressemeddelelse, at ”faktum er, at det samlede statsejede skov- og naturareal siden 2001 er vokset med 8.500 hektar. Eller med andre ord: Vi køber mere end vi sælger”.

En aktindsigt afslører imidlertid, at disse tal ikke har meget med virkeligheden at gøre.

Brandudsalg

Skov- og Naturstyrelsen har udleveret oversigten ”Erhvervede skov- og naturarealer 1989-2007”, og af den fremgår det, at der kun er er erhvervet 1681 hektar i VK-regeringens levetid. Både minister og direktør pynter sig altså med gamle fjer fra de sidste 20 års naturpolitiske indsats, da de resterende 6819 hektar er fra tiden før 2001.

En yderligere aktindsigt viser imidlertid, at heller ikke disse tal er korrekte.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsens ”Liste over SNS købte skove og plantager 2001-juni 2010” har VK-regeringen i ren handel kun købt 218 hektar skov siden 2001. Da man i samme periode har frasolgt 965 hektar skov, er der solgt mere end fire gange så meget skov, som der er købt.

Hvad angår priserne, så har Skov- og Naturstyrelsen solgt sine 965 hektar til en gennemsnitspris af 67.000 kr. pr. hektar. Det vurderes at være usædvanlig billigt i forhold til udgifterne ved statslig skovrejsning, hvor der typisk betales 100.000-150.000 kr. pr. hektar for jorden og efterfølgende 30.-40.000 kr. pr. hektar for tilplantningen.

Bundpriser

Når man ser på købspriserne, tegner der sig derimod et andet billede: 85.000 kr. pr. hektar for en plantage på Mols, 154.000 kr. pr. hektar for en stump plantage i Vestjylland og hele 214.000 kr. pr. hektar for en juletræplantage ved Høje Tåstrup. I gennemsnit blev der betalt 84.000 kr. pr. hektar for de i alt otte skovparceller, der er erhvervet.

I direkte modstrid med sin direktørs kategoriske afvisning af alle salgsplaner oplyser Ellemann i sit svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at Skov- og Naturstyrelsen rent faktisk har opstillet en salgsliste. Ministeren skriver:

”I forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget for 2011 foretages en vurdering af Skov- og Naturstyrelsens arealportefølje og herunder også, om der ville være steder, hvor det kunne være relevant at overveje at sælge arealer”.

Med dette svar bekræfter miljøministeren endegyldigt, at ministeriet er blevet pålagt at sælge ud af statens skove for at bidrage til finansieringen af næste års finanslov.

Se tidligere omtale af denne sag på Åbenhedstinget her.
Se ”Erhvervede skov- og naturarealer 1989-2007”.
Se ”Liste over SNS købte skove og plantager 2001-juni 2010”.

Justitsministeriet har nu besluttet, at de fleste høringsvar kan udleveres til Folketingets Retsudvalg og offentligheden. Disse høringssvar var i forvejen indsamlet og offentliggjort af Åbenhedstinget.

Justitsministeriet tilbageholder fortsat høringssvar fra ministerier og styrelser. Det sker med henvisning til, at dokumenter, der indgår i en lovgivningsproces, efter offentlighedsloven kan undtages indtil lovforslag fremsættes. Denne undtagelse har til formål at beskytte “overvejelser af mere foreløbig karakter”.

Høringssvar indeholder ikke foreløbige overvejelser, men gennemtænkte faglige vurderinger af Offentlighedskommissionens lovudkast. Af hensyn til offentligheden og den politiske beslutningsproces er det vigtigt, at disse faglige vurderinger bliver tilgængelige. Det gælder også høringssvar fra ministerier og styrelser.

Det er f.eks. vigtigt at få indsigt i faglige kommentarer fra kommunetilsynet ved de regionale statsforvaltninger. Kommunetilsynet har mange sager om aktindsigt og skal fungere uafhængigt af det politiske system.

Ved behandlingen af forslag til ny offentlighedslov må Folketinget tage stilling til, om om høringssvar til offentliggjorte lovudkast fortsat skal kunne undtages fra offentlighed.

Det er svært at få øje på en saglig begrundelse for hemmeligholdelse.

Den eneste undersøgelse af forekomsten af multiresistente stafylokokker, MRSA, i den danske agroindustri hemmeligholdes af sundhedsmyndighederne. Det sker med den begrundelse, at hensynet til statens økonomiske virksomhed tæller mere end borgernes ret til at kende undersøgelsens resultater.

Undersøgelsen er foretaget af Statens Serum Institut (SSI) som betalt lønarbejde for brancheorganisationen Dansk Svineproduktion (DP) på Axelborg. DP har kontraktligt sikret sig ejerskab og alle rettigheder vedrørende undersøgelsens resultater, før den blev foretaget. Sundhedsministeriet har efterfølgende afvist at give aktindsigt i sagen, fordi den berører et forretningsmæssigt forhold.

Også DP har afvist at udlevere navnene på de inficerede virksomheder, da man frygter for de kommercielle følger. I et høringssvar til sundhedsministeriet har brancheorganisationen gjort det klart, at man vil betragte en offentliggørelse som kontraktbrud i forhold til den kommercielle aftale med SSI.

MRSA-bakterierne, der ikke kan behandles med ordinær antibiotika, kan give anledning til alvorlige sygdomme som bylder, betændelser i operationssår og dødelig blodforgiftning. I de senere år har det vist sig, at den udbredte anvendelse af antibiotika til husdyr har fået de resistente bakterier til at brede sig eksplosivt, fordi bakterierne overføres fra husdyr til mennesker.

Bestilt arbejde

Den omdiskuterede undersøgelse blev foretaget i oktober 2008, hvor en sygeplejerske fra Statens Serum Institut mødte op på årets svinekongres i Herning og testede 791 kongresdeltagere for MRSA-bakterier. Efterfølgende kunne de testede få oplyst deres personlige testresultat fra SSI, som derefter overdrog alle prøveresultater i anonymiseret form til Dansk Svineproduktion.

SSI har aldrig offentliggjort resultaterne af undersøgelsen, hvorimod DP har udarbejdet et sammendrag af resultater og konklusioner, som er lagt ud på organisationens hjemmeside. Det følger af den kommercielle kontrakt mellem SSI og DP, at DP har erhvervet alle rettigheder vedrørende undersøgelsen, fordi man har betalt for den. Prisen ønsker ingen af parterne at oplyse.

Selve resultatet af ”verdens hidtil største MRSA-screening i svinebranchen”, som DP har betegnet undersøgelsen i en pressemeddelelse, viste et overraskende resultat. Blandt de 791 kongresdeltagere, der ifølge det oplyste omfattede både landmænd, konsulenter, dyrlæger, organisationsfolk og andre tilstedeværende, fandt man blot 2,6 pct. MRSA-inficerede personer.

Resultatet vakte meget stor opmærksomhed, fordi niveauet viste sig at være ekstraordinært lavt.

Danske læger advarer

I Holland, der har næsten samme svinetæthed som Danmark, har egentlige videnskabelige undersøgelser dokumenteret, at fire ud af fem (80 pct.) af alle svinefabrikker huser de multiresistente bakterier. Hver femte hollandske sygehuspatient med MRSA-bakterier i blodet har fået dem fra svin, og fire ud af ti slagtesvin er bærere af de resistente bakterier.

Trods de meget lave tal fra svinekongressen i Herning i 2008 advarer de danske læger om, at et enormt sundhedsproblem er under hastig udvikling.
Ifølge Ugeskrift for Læger 172/13-14 fra marts i år vil der i løbet af få år være millioner af inficerede svin, der kommer til at udgøre et potentielt sundhedsproblem for hele befolkningen.

Det skyldes, at alle de mennesker, der har kontakt med svin, fremover også må betragtes som smittebærere. Svinet smitter landmanden, der smitter sin kone og børn, hvorefter børnene smitter deres kammerater i skole, sportsklub og ungdomsklub, mens de voksne smitter deres omgangskreds, og på den måde spredes de resistente bakterier meget hurtigt.

Ingen beskyttelse af arbejdere

Sundhedsministeriet har brugt 14 måneder på at meddele afslag på en begæring om aktindsigt i navnene på de MRSA-inficerede agrovirksomheder.

Det er talsmanden for Danmarks Naturkomité, Knud Haugmark, der forgæves har søgt at opnå adgang til den omdiskuterede MRSA-undersøgelse fra svinekongressen i Henring. Han siger:

“Det må nok forekomme de fleste mennesker at være urimeligt, at de sundhedsmyndigheder, der skal beskytte borgerne mod sygdomme, vælger at tage mere hensyn til svineindustriens indtjening end til borgernes sundhed. Når myndighederne ikke vil oplyse, hvilke svinefabrikker der er inficeret med de meget farlige MRSA-bakterier, risikerer en ung mand eller kvinde at pådrage sig en stærkt invaliderende infektion, hvis de tager arbejde der. I værste fald kan en MRSA-infektion være dødbringende.”

“Hvis driftslederen på svinefabrikken fortier, at der er MRSA-bakterier i omløb, rejser det et interessant juridisk spørgsmål, hvad angår erstatningsansvar. Det samme må vel gælde Statens Serum Institut, som jo også er vidende om, hvilke virksomheder der er inficeret, men uden at man vil advare borgerne mod disse arbejdsgivere.”

Udlændinge i særlig fare

Knud Haugmark finder det særskilt problematisk med lukketheden, fordi der er så mange udlændinge beskæftiget på de danske svinefabrikker.

“Hvis landbrugsmedhjælperens kernekompetence er litauisk eller ukrainsk, kan det være tvivlsomt, om han overhovedet forstår MRSA-problematikken. I hvert fald kan det kun blive værre, hvis både myndigheder og arbejdsgivere står sammen om at hemmeligholde navnene på de inficerede virksomheder,” påpeger han.

Danmarks Naturkomite har netop lanceret en ”Stop antibiotika i landbruget”-kampagne, der annoncerer i landsdækkende dagblade. Ifølge kampagnen bør enhver anvendelse af human antibiotika standses til industrielt opdræt af dyr til konsum. Man kan læse mere om kampagnen på www.naturkomite.dk.

Se afslaget til Knud Haugmark.
Se alle artikler om farlig medicin i dyr.

Aktindsigt er uundværligt. Men åbne oplysninger gør det lettere for alle parter. Så hvad med at lade os inspirere fra England?

Her har den nye regering lovet mere aktiv åbenhed, og den har lagt ud med to portioner af oplysninger, der giver tillid til, at de mener det alvorligt.

Det ene er listen over de 172 embedsfolk, der får mest i løn. Det næste er databasen over offentlige udgifter - her med kommentarer fra Guardian.

Desuden lover premierminister Cameron & hans folk at offentliggøre ministres gaver, rejser og møder.

Oplagt at blive inspireret af den slags åbenhed også i Danmark. Og i EU – se en sammenligning over gældende EU-regler og muligheder for inspiration.

I Sydjylland har myndighederne nu lukket helt af for aktindsigt i de alvorlige børnesager. Journalisterne får aktindsigt i kilometervis af sorte streger, men ikke i en eneste faktuel oplysning. JydskeVestkysten anker afslag.

I Sydjylland har der været to alvorlige børnesager på det seneste:
1.     “Sønderborg-sagen”, hvor en egypter er tiltalt for voldtægt og incest.
2.     “Tinglev-sagen”, hvor et forældrepar angiveligt har misbrugt deres sønner/stedsønner og retarderede datter.

I den forbindelse har JydskeVestkysten bedt om aktindsigt i kommunernes redegørelser til Socialministeriet og fået indsigt i otte kilometer sorte streger. Myndigheder skal normalt ekstrahere de oplysninger fra dokumenterne, som journalister og borgere kan få indsigt i og kun overstrege det fortrolige.

”Vi har anket den såkaldte “aktindsigt” i Sønderborgsagen og afventer formentlig resultatet af det, inden vi går videre med Tinglevsagen,” forklarer journalist Claes Holtzmann Senger fra nyhedsredaktionen på JydskeVestkysten.

Overstreger navne på embedsmænd
Han peger på, at i Tinglevsagen kan myndighederne ikke engang enes om, hvad der skal streges ud. Ministeriet har overstreget selv navnene på de embedsmænd, der har udfærdiget rapporten, mens kommunen har været mere lempelig. Den har dog alligevel overstreget selv tidspunktet for, hvornår den blev bekendt med sagen, selvom det har været fremme adskillige gange.

”Det er klart, at der ved den type sager er en række personfølsomme oplysninger, men jeg ved fra mit arbejde på Tønder-sagen, at både Løgumkloster og Tønder Kommune dengang kunne finde ud af at tage hensyn til både de personfølsomme oplysninger og alligevel videregive faktuelle oplysninger om myndighedernes indsats og viden,” understreger Claes Holtzmann Senger over for Åbenhedstinget.

Redegørelse til Socialministeriet i Sønderborg-sagen

Redegørelse til Socialministeriet i Tinglev-sagen

Ministeriets udtalelse i Tinglev-sagen

Kommunale og statslige jurister frygter journalisters brug af massebegæringer, dvs når vi beder om aktindsigt i samme sagskompleks i en række kommuner, eller når vi beder om alle sager af en bestemt slags. De frygter især, sådan som jeg har hørt det, hvad vi får af muligheder for den slags begæringer med en ny offentlighedslov.
Myndighederne skal bruge et meget stort apparat til at besvare de sager, og de ser tit upræcise anmodninger. Eller journalister, der beder om noget, der ikke findes, og juristerne så skal gætte sig til, hvad det egentlig er, journalisterne ønsker.
Journalister bør helt generelt blive bedre til konkret at forstå, i hvilken dagligdag hos myndighederne, at vores begæringer bliver behandlet, og hvad vi skal gøre, for at det glider lettere for begge parter, og at vi faktisk får oplysninger ud om centrale og vigtige sager.
Oveni er der så problemet med tillid. Vi tror jo ofte, at der ligger noget andet bag, hvis en sag trækker ud eller lignende. Og vi tror jo heller ikke, at en kommunal eller statslige jurist ringer og siger, at den virkelige stinker ligger her og ikke lige der, hvor du søger.
Under alle omstændigheder kan alt kun blive bedre af dialog. Vi burde måske foreslå at få nogle spilleregler i fællesskab – hvad vil vi anbefale som best practice af journalister og jurister.
Har du et bud på elementer i det?

Direktør for Skov- og Naturstyrelsen (SNS), agronom Hans Henrik Christensen, benægtede 21.5 i Radioavisen DR P4, at der fandtes aktuelle planer om et større skovsalg i provinsen. Christensen hævdede, at der ingen lister findes i Miljøministeriet over skove, der skal sælges.

Påstanden har vakt forundring blandt medarbejdere i Skov- og Naturstyrelsen, fordi både statsskovdistrikterne og ansatte i styrelsen har været pålagt at udarbejde en sådan liste i de seneste uger.

Direktørens afvisning blev fremsat som kommentar til Åbenhedstingets omtale af en hidtil hemmeligholdt plan for et omfattende salg af statsskove og andre ejendomme i provinsen.

Ifølge kilder i Skov- og Naturstyrelsen skal man skaffe 225 mio. kr. som Miljøministeriets bidrag til finansieringen af næste års finanslov. I april-maj i år har statsskovdistrikterne derfor været pålagt at udarbejde lister over salgbare skove og andre ejendomme inden for deres områder.

Alene i Thy/Hanherred, der i forvejen står til at miste den meget omtalte Østerild Plantage til et nationalt testcenter for vindmøller, skal der være udpeget yderligere ”ca. 10 ejendomme”. Med de gældende lave skovpriser skal der i alt sælges i størrelsesordenen 7000 hektar statsskov for at skaffe samtlige 225 mio. kr.

Den ikke-eksisterende liste

Forstfuldmægtig Mads Jakobsen i Skov- og Naturstyrelsens kontor for Natur og Formidling har haft som opgave at indsamle statsskovdistrikternes salgsforslag til den samlede liste. Over for Radioavisen har Jakobsen imidlertid ikke ønsket af be- eller afkræfte eksistensen af denne salgsliste. Han henviser til direktøren.

Listen over de salgbare skove er allerede blevet præsenteret på et møde i Finansministeriet, men trods dette benægter direktør Hans Henrik Christensen dens eksistens.

Allerede i april bekræftede Miljøministeriets jurister dog, at der findes en salgsliste. Det skete, da man afslog en anmodning om aktindsigt i netop denne liste med henvisning til, at den udgjorde en del af det lovforberedende arbejde til næste års finanslov og dermed var undtaget fra retten til aktindsigt.

Fuldstændigt forkert billede

I en pressemeddelelse 21.5 kommenterede Hans Henrik Christensen indslaget i Radioavisen, som han bl.a. beskyldte for at tegne et ”fuldstændigt forkert billede af udviklingen for den statsejede skov og natur i Danmark”. Ifølge direktøren køber staten mere skov end den sælger.

”Faktum er, at det samlede skov- og naturareal siden 2001 er vokset med 8.500 hektar”, skrev direktøren i pressemeddelelsen. Der anførtes dog ingen kilde til denne påstand, og arealet er væsentligt større, end hvad Skov- og Naturstyrelsen sædvanligvis opgiver.

I forbindelse med den tidligere omtalte aktindsigt i salgslisten udleverede styrelsen tabellen ”Erhvervede skov- og naturarealer 1989-2007”. Af den fremgår (se nedenfor), at der i perioden 2001-2007 kun er erhvervet 1277 hektar skov. I hvilket omfang dette tal også inkluderer nyetablerede skovrejsningsarealer oplyses ikke, men selvom tallet udelukkende skulle omfatte etableret skov, er arealet i direktørens påstand syv gange større end den virkelighed, som styrelsens medarbejdere normalt oplyser til offentligheden.

Ingen penge til testcenter

Videre påstår Hans Henrik Christensen i sin pressemeddelelse, at enhver sammenhæng mellem skovsalget for 225 mio. kr. og finansieringen af det nationale vindmøllecenter i Thy er ”grebet ud af den blå luft”.

Vindmøllecenteret i Østerild Plantage er vurderet til at koste staten mindst 172 mio.kr. i direkte etableringsudgifter i en netop offentliggjort analyse fra rådgivningsfirmaet Grontmij Carl Bro. Til trods for sammenfaldet i de to beløb afviser direktøren enhver sammenhæng.

Hans Henrik Christensen forsikrer, at man kun sælger skov for at sikre penge til ministeriets naturbevarende indsats. ”Det jeg kan sige med sikkerhed er, at hvis vi sælger arealer, vil vi bruge pengene på vand- og naturindsatsen,” skriver direktøren til slut i sin pressemeddelelse.

Erhvervede skov- og naturarealer 1989-2007

Offentligt ansatte må gerne udtale sig kritisk om besparelser.

Det fastslår Folketingets ombudsmand efter en sag fra Odder, hvor kommunen forbød ledere at udtale sig om besparelser.

Det var kommunaldirektør Jesper Hjort, der pålagde skolelederne, at de ikke måtte udtale sig kritisk om konsekvenserne af de aktuelle nedskæringer og fyringer i Odder.

Det fik ombudsmanden til at rette henvendelse til Odder Kommune efter at sagen var bragt på Folkeskolen.dk. Af artiklen fremgik det at Odder Kommune havde skrevet til lederne i kommunen at de ikke måtte udtale sig imod planlagte besparelser i kommunen. Det gjaldt også når de udtalte sig som privatpersoner.

På baggrund af Odder Kommunes svar besluttede ombudsmanden at tage sagen op til undersøgelse af egen drift. Ombudsmanden er i sin afsluttende udtalelse enig med Odder Kommune i at ordlyden i kommunens instruks til lederne er beklagelig. Ombudsmanden er også enig med kommunen i at det er beklageligt at instruksen har kunnet læses som en instruks med det formål at indskrænke ytringsfriheden for lederne i kommunen.

”Mange offentlige myndigheder står i den kommende tid over for at skulle tage stilling til besparelser. Det er derfor vigtigt at understrege at offentligt ansatte i den sammenhæng har en betydelig frihed til offentligt at fremsætte udtalelser der er kritiske over for den myndighed hvor de er ansat, hvis de gør det klart at de udtaler sig i eget navn. Det gælder også ansatte med ledelsesansvar når de ikke er centralt placeret tæt på beslutningsprocessen”, udtaler ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.

Odder Kommune har over for sine ansatte beklaget instruksen og betonet at kommunen respekterer de ansattes ytringsfrihed.

Pressens Uddannelsesfond har bevilget 60.000 kr. til støtte for et projekt, som handler om en forberedelse af mediernes deltagelse i et forsøg med elektroniske postlister. Forsøget bliver en del af den nye offentlighedslov, der forventes vedtaget efter sommerferien.

Hensigten med projektet er at få etableret et samarbejde med offentlige myndigheder om at få gjort systemet med elektroniske postlister operationelt, forstået sådan, at postlisterne bliver brugbare og værdifulde værktøjer for medierne og journalisterne i hverdagen. Åbenhedstinget vil bruge journalist Bruno Ingemann som konsulent på opgaven mens projektstyringen vil være forankret hos Åbenhedstinget.

Det store slutmål med projektet er at opnå “norske tilstande” på området for postlister. I Norge åbnede i går en webtjeneste med titlen Offentlig Elektronisk Postjournal, som gør det muligt at søge i alle statlige norske virksomheders postjournaler. Virksomhederne bruger publiseringsløsningen tilat gøre sine egne postjournaler tilgængelige på internettet for alle brukere.

I dyb hemmelighed lægger miljøminister Karen Ellemann sidste hånd på en omfattende salgsliste over danskernes skove i disse dage, men hvilke kommuner, der står til at miste deres skove, vil Ellemann ikke ud med. Listen er ikke omfattet af offentlighedsloven, påstår man i ministeriet.

Træer fældet i stor stil i tidligere statsskove. Foto: Kjeld Hansen.

Det er den forventede placering af det nationale testcenter i Østerild Plantage i Thy, der har udløst det hemmelighedsfulde brandudsalg. Selvom staten ejer Østerild Plantage, vil det alligevel koste et trecifret millionbeløb af indrette centeret, og de penge skal skrabes ind ved at sælge statsskove og statsejede ejendomme i provinsens kommuner.

De mange thyboer, der stadig begræder tabet af Østerild Plantage, kan have en særlig stor interesse i at vide, hvad bliver det næste oppe hos dem, men det kan de altså ikke få at vide. ”Listen er hemmelig”, påstår spindoktorerne i miljøministeriet, ”fordi den indgår i forberedelserne til næste års finanslov”.

Ti lokaliteter til salg

Fra en højt placeret kilde i statsskovvæsenet, der dog ikke vil citeres, forlyder det, at der er opført ”ca. 10 lokaliteter” på salgslisten over statsejede ejendomme og plantager i Thy og Hanherred. Mere ønsker vedkommende ikke at fortælle. ”Listen skal ikke ud til debat, før vi har besluttet, hvilke skove vi vil sælge. Der er ingen grund til at skabe uro inden da”, siger kilden.

Også borgere i andre dele af provinsen kommer til at finde sig i, at der bliver solgt ud af arvesølvet.

Gamle statsskove fældet

Miljøministerens opgave er at skaffe 225 mio. kroner til den slunkne statskasse, men det bliver ikke nemt. Ejendomsmæglere med speciale i køb og salg af danske og svenske skove advarer direkte mod at sælge for tiden. Man må belave sig på priser, der er mindre end det halve af niveauet for bare to år siden, påstås det.

Denne øvelse med brandudsalg af danskernes skove for at skaffe nogle millioner til statskassen blev også gennemført i 2004-2005. I Thy alene mistede lokalsamfundene 366 hektar skov til gengæld for et engangsbeløb på 17,2 mio. kr. – til den centrale statskasse. Lokalt fik man ikke en øre.

Ordet ”mistede” giver god mening, fordi netop de frasolgte thy-skove ligger sønderhuggede i dag. De nye ejere valgte straks at kapitalisere træerne i skovene ved at fælde dem.

Skove til halv pris

I perioden 2001 til 2007 har skiftende miljøministre solgt 964 hektar statsskove for at skaffe 64,6 mio. kr. til statskassen. Gjaldt skovpriserne fra denne salgsperiode også i dag, ville det betyde, at Karen Ellemanns brandudsalg kunne nøjes med at omfatte 3.360 hektar. Med dagens lave prisniveau bliver det nærmere det dobbelte.

Salget dengang af de 964 hektar statsskov ramte otte kommuner, der har det til fælles, at de alle ligger langt væk fra København. Det var udelukkende provinskommuner i det vestlige Jylland, der mistede offentlige skove.

Testcenter koster 172 mio. kr.

Men der er næppe nogen vej udenom nok et udsalg. Testcenteret i Østerild Plantage vil koste mindst 172 mio. kr. ifølge et ikke-offentliggjort notat, som Grontmij Carl Bro har udarbejdet for Finansministeriet. Derefter har finansministeren givet Karen Ellemann ordre til at sælge skove og andre ejendomme for 225 mio. kr. Salg af skove skal finansiere rydningen af Østerild Plantage.

For at gøre komikken fuldendt har miljøministeren angiveligt skaffet de første 20 mio. kr. til nyplantning af skov i Thy, som erstatning for ødelæggelsen af Østerild Plantage. Om det passer, kan man heller ikke få bekræftet, da den slags beslutninger også er hemmelige.

Med mindre Dansk Folkeparti vil løfte sløret i denne sag. Det er immervæk regeringens støtteparti, der skal bære den finanslov igennem folketingssalen, som miljøministeren skal skaffe 225 mio. kr. til ved at holde brandudsalg af statsejede skove.

SKOVSALG 2001 til 2007

(kilde: aktindsigt hos Skov- og Naturstyrelsen, maj 2010)

Her har Aabenhedstinget samlet de høringssvar, vi har fået udleveret ved at kontakte afsenderne. Justitsministeriet har afslået at give aktindsigt i høringssvarene til betænkningen vedrørende den nye offentlighedslov.  Men stort set alle de myndigheder og organisationer, der har benyttet sig af muligheden for at komme med bemærkninger til betænkningen, har selv udleveret deres høringssvar til os.

Advokatrådet

Akademikernes Centralorganisation

Byretterne

DJØF

Danmarks Medie og Journalisthøjskole

Danske Advokater

Danske Havne

Danske Mediers Forum

Danske Regioner

Dansk Erhverv

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Dansk Industri

Dansk Journalistforbund

Den Danske Dommerforening

Den Kristne Producentkomité

Danske Idébaserede Lokale Elektroniske Medier

Domstolsstyrelsen

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Institut for menneskerettigheder

Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Kommunernes Landsforening

Københavns Retshjælp

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Præsidenten for Vestre Landsret

Præsidenten for Østre Landsret

Retspolitisk Forening

Retssikkerhedsfonden

Rigspolitiet

Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab

TV2/Danmark

Herunder svar fra organisationer mv., som ikke var inviteret af Justitsministeriet, men som alligevel har indsendt bemærkninger:

Dansk Energi

Dansk Vand- og Spildevandsforening

DM-DJØFs Forskerforum

Patientforsikringen

Statens Arkiver

Åbenhedskomiteen

Åbenhedstinget

FUJ
Jesper Tynell

Dansk Journalistforbunds kreds 6

Dansk Journalistforbunds kredsformænd

Et af offentlighedslovens vigtige formål er at bidrage til kvalificering af den demokratiske proces. Det gælder ikke mindst lovgivningsprocessen. I nogle tilfælde kan det være vigtigt for regeringen at holde forberedelse af ny lovgivning tæt til kroppen f.eks. forslag om afgiftsforhøjelser. I andre tilfælde er det forståeligt, at ministerier ønsker at undgå offentlighed om foreløbige interne overvejelser, der måske helt ændres senere i processen.

Det er ikke hemmeligt, at Offentlighedskommissionen har afgivet betænkning med udkast til ny offentlighedslov (betænkning 1510.2009). Det er heller ikke hemmeligt, at der har været en høringsrunde om kommissionens lovudkast. Høringssvar fra organisationer og myndigheder indeholder faglige vurderinger og gør opmærksom på spørgsmål, der skal afklares og regler, der skal præciseres. Høringssvar har derfor betydning for den offentlige debat.

Gældende offentlighedslov
Justitsministeriet har efter ministeriets sædvane afvist at give aktindsigt i høringssvar med henvisning til, at ministeriet ikke vil forstyrres i denne fase af lovgivningsarbejdet, hvor ministeriet forbereder lovforslag.

Den gældende lovs § 2 fastslår, at sager om lovgivning falder helt uden for offentlighedsloven, indtil lovforslag er fremsat for Folketinget. Justitsministeriet og myndigheder, der har afgivet høringssvar, kan således uden saglig begrundelse afslå aktindsigt i høringssvar.

Først når regeringen fremsætter lovforslag for Folketinget, får  offentligheden ret til indsigt. Dog er høringssvarene fra ministerier også undtaget efter fremsættelse af lovforslag, fordi al brevveksling om lovgivning mellem ministerier er undtaget fra aktindsigt efter den gældende lov § 10 nr. 2.

Undtagelse fra aktindsigt betyder ikke, at høringssvar skal holdes hemmelige. Både Justitsministeriet og myndigheder, der har afgivet høringssvar, kan vælge at offentliggøre.

Offentlighedskommissionens lovudkast
Efter Offentlighedskommissionens lovudkast kan lovgivningssager fortsat undtages indtil fremsættelsen for Folketinget, men disse sager vil ikke som nu falde helt uden for loven. Denne formelle ændring betyder, at høringssvar m.v. bliver omfattet af kommissionens udkast til ny regel om meraktindsigt (lovudkast § 14, stk.2).

Hvis kommissionens forslag bliver gennemført, får Justitsministeriet og andre myndigheder pligt til at overveje aktindsigt i høringssvar, og myndigheder vil risikere kritik fra Folketingets Ombudsmand, hvis de ikke har en saglig begrundelse for hemmeligholdelse. Justitsministeriet vil ikke længere kunne nøjes med at henvise til behovet for ro til arbejdet, eftersom offentlighedsloven netop har til formål at stimulere den demokratiske debat.

Den gældende undtagelse for al brevveksling om lovgivning mellem ministerier er ikke gentaget i Offentlighedskommissionens lovforslag. Kommissionen foreslår i stedet en undtagelse for ministerbetjening og en ny bestemmelse om aktindsigt i faglige vurderinger i endelig form, der indgår i en sag om et offentliggjort lovforslag m.v. (lovudkast § 29). Efter kommissionens udkast vil retten til indsigt efter fremsættelse af lovforslag som udgangspunkt også omfatte høringssvar fra ministerier.

Offentlighedskommissionen forudsætter, ”at interne faglige vurderinger i endelig form, der i indgår i en lovgivningssag, i almindelighed udleveres efter lovudkastets § 14, stk.2 om meraktindsigt allerede fra den faktiske offentliggørelse af et udkast til et lovforslag; det vil sige fra det tidspunkt, hvor det pågældende udkast sendes i ekstern høring og offentliggøres på Høringsportalen (og ikke først fra det senere tidspunkt, hvor lovforslaget måtte blive fremsat for Folketinget)” (jf. betænkning 1510.2009 side 1000). Det må så meget desto mere gælde for eksterne høringssvar.

Ud fra betænkningens præmisser savner det mening at hemmeligholde høringssvar til et lovudkast, der er offentliggjort i en betænkning.

Et vigtigt spørgsmål for Folketinget
Offentliggørelse af høringssvar er muligt allerede efter gældende ret, og det ville være passende, om Justitsministeriet begyndte at anvende denne mulighed ved høringssvar om Offentlighedskommissionens lovudkast. Det bliver svært at finde en bedre lejlighed. Hvis Justitsministeriet signalerer, at det vil fastholde den hidtidige praksis, bliver det vigtigt, at Folketinget ved behandlingen af lovforslaget præciserer, hvad der skal gælde fremover.

Hensynet til en kvalificeret offentlig debat taler klart for, at høringssvar til offentliggjorte lovudkast som udgangspunkt skal offentliggøres, og at afslag på aktindsigt kun kan gives i særlige tilfælde, hvor saglige modhensyn har stærk vægt.

Justitsministeriet ønsker ro om forberedelserne af den nye offentlighedslov. Af hensyn til det interne arbejde i ministeriet og den politiske beslutningsproces afviser Justitsministeriet al snak om aktindsigt. Eller næsten al snak.

For da Åbenhedstinget bad om en liste over de parter, som Justitsministeriet har inviteret til at afgive høringssvar med oplysning om hvem, der har svaret, fremsendte ministeriet listen i løbet af en uge. Se brev fra Justitsministeriet her.

Dernæst kontaktede vi afsenderne for at få deres hjælp til at skabe åbenhed. Og det var langt de fleste positive over for. Derfor kan vi nu præsentere 46 høringssvar, som kan læses og downloades her på Åbenhedstinget. Flere har i øvrigt selv offentliggjort høringssvaret på organisationens hjemmeside.

Myndigheder under Justitsministeriet holder til gengæld på deres høringssvar. Det gælder blandt andet Rigsadvokaten. På den anden side har Rigspolitiet udleveret sit svar.
De i alt ni afslag kommer fra Civilstyrelsen og Direktoratet for Kriminalforsorgen, begge hører direkte under Justitsministeriet, det samme gælder Rigsadvokaten. Der er også afslag fra Datatilsynet, som er tæt knyttet til Justitsministeriet og fra de fem Statsforvaltninger, der hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

I alt 46 høringssvar

Justitsministeriet skrev oprindeligt til i alt 113 ministerier, myndigheder, private og offentlige institutioner og bad dem om bemærkninger til betænkning nr. 1510/2009 begin_of_the_skype_highlighting              1510/2009      end_of_the_skype_highlighting om offentlighedsloven herunder betænkningens bemærkninger og lovudkast. Justitsministeriet har oplyst, at der kom svar fra 35. De fem byretter valgte at afgive et samlet svar.

Men der er med sikkerhed afgivet flere svar. De er bare meget hemmelige. Det er svarene fra ministerierne. De er alle 20 blevet spurgt, og Justitsministeriet oplyser, at der er kommet ”svar fra nogle ministerier”. Fuldmægtig Christian Hesthaven, statsretskontoret i Lovafdelingen afviser at oplyse, hvilke ministerier, der har svaret.

Derudover kom der bemærkninger fra 11 andre, som ikke var spurgt. Det gælder blandt andet kommentarer fra Åbenhedstinget og fra kredse under Dansk Journalistforbund. Samlet 46 høringssvar og bidrag.

Justitsministeriets lukkethed om offentlighedsloven har i øvrigt fået Folketingets Retsudvalg til at reagere. I en henvendelse til Justitsministeren har udvalget bedt om at få høringssvarene udleveret nu. Den henvendelse er i øjeblikket til vurdering blandt ministeriets jurister. Et svar skal falde først i maj. Og hvis Retsudvalget får høringssvarene udleveret bliver de tilgængelig for offentligheden.

Sverige – med sin stolte tradition for vidtgående åbenhed – er måske ved at falde tilbage og halte efter en række andre lande i Europa. I hvert fald har et udvalg under justitsministeriet barslet med et forslag, der møder skarp kritik af det svenske journalistforbund.

Pär Trehörning fra Svenska Journalistförbundet har siddet med i udvalget og afgivet en mindretals udtalelse.”Det ska finnas en generell skyldighet för myndigheter att lämna ut elektroniska uppgifter i elektronisk form,” siger han i en pressemeddelse fra det svenske journalistforbund.

Forslaget fra det svenske ministerielle udvalg er her. Læs også et resumé af sagen på Wobbing.eu.

Miljøklagenævnet har efter fem års tovtrækkeri endelig givet Fredericia-borgerne medhold i, at miljøcentret skal oplyse om farlighed ved Shell’s raffinaderi og havneterminal i byen.
Åbenhedstinget har lagt den 9 sider lange og meget klare afgørelse på hjemmesiden. Se her.
Det er meget flot, at det er lykkedes lokale aktive at få den afgørelse igennem. Men det har også holdt hårdt. Afgørelsen kan forhåbentlig være med til at presse offentlighed igennem i andre dele af landet, ligesom de selv i Fredericia stadig mangler at få dokumenterne. Men det er svært at forestille sig, at det ikke sker snart efter den afgørelse.
I forbindelse med sagen, er det blevet klart, at Shell’s havneterminal ikke tidligere har været på risikokortet. Det er sket nu. Se nedenfor.

Efter at Østjyllands Politi i slutningen af sidste måned lagde oplysninger om farlige virksomheder på deres hjemmeside, har Midt- og Vestjyllands Politikreds fulgt op med at lægge to virksomheder ud: Gaslageret i Lille Thorup og Cheminova. Begge disse var dog allerede med på kortet. Se politiets hjemmeside om sagen.
Åbenhedstinget spurgte Rigspolitiet den 23. februar 2010 om, hvorvidt den nye åbenhed i Østjylland var udtryk for et skift i politiet væk fra, at risikovirksomheder skal holdes hemmelige på grund af terrorfare, og om andre politikredse også vil oplyse om disse virksomheder på deres hjemmesider. Vi har rykket flere gange, men stadig ikke modtaget et svar.

Østjyllands Politi har lagt oplysninger ud om de såkaldte kolonne 2-virksomheder. Det er farlige virksomheder, men ikke helt så farlige som kolonne 3, som politiet lagde ud i sidste uge.
De nye oplysninger gør det tydeligt, at der er behov for en vurdering af domino-effekt. De farlige virksomheder ligger tæt på hinanden, og der er brug for en sammenhængende vurdering af faren på havnen i Århus, hvis der for eksempel sker en brand.
Østjyllands Politis oplysninger rejser også spørgsmålet om, hvad der er årsag til det pludselig skift. Hvad er der sket, siden det, der skulle holdes lukket for et år siden på grund af terrorfare, nu skal ligge frit tilgængeligt på en hjemmeside. Og vil den åbenhed sprede sig til resten af landet.
Åbenhedstinget har spurgt Rigspolitiet om dette tirsdag den 23. februar 2010, men stadig ikke fået svar. Og vi har netop rykket.
Vi bevarer også oplysninger om mistanken om risikovirksomhed til Helm AG. Og vi har tilføjet Cargo Service efter en læserhenvendelse, selv om begge virksomheder ikke er med på politiets lister.
Se det nye kort over risikovirksomheder:

Læs her, hvor meget landbruget slipper for at betale i din kommune. Journalist Kjeld Hansen har fra Kommunernes Landsforening skaffet listen over de budgetterede indtægter på landbrugsjord og lignende for 2010. De indtægter forsvinder nu – i alt 1,2 mia. kroner.

Staten vil måske kompensere noget, men næppe sådan at det går op for den enkelte kommune. Dvs. det rammer de fattige landkommuner, mens de rige bykommuner tjener på operationen.

For de enkelte kommuner er det en del penge, der forsvinder. Mest ryger fra den nye landbrugsministers hjemkommune Lolland.

Kjeld Hansen har skrevet indlæg om sagen på 180 grader.

Tabellen viser landbrugsejendomme og lignende i de enkelte kommuner. Dels den samlede grundværdi af landbrugsejendomme i 1.000 kroner, dels det budgetterede provenu for 2010 – også i 1.000 kroner. Dvs. at Lolland har budgetteret med at få 42,5 mio. kr. ind i grundskat fra kommunens landbrugsejendomme i 2010. Kilde: KL

Hent listen som et regneark.

Åbenhedstinget formulerer syv punkter, hvor der er et særligt behov for øget åbenhed. Det sker i et høringssvar til Offentlighedskommissionens betænkning. Særligt skal der sættes ind med skrappere midler for at bremse myndighedernes brud på reglerne.

I høringssvaret fremgår de syv punkter:

•                    At der iværksættes en kraftig holdningsbearbejdning af centraladministrationen for mere åbenhed.

•                    At der etableres en projektorganisering til reelt at eksperimentere med elektronisk åbenhed og få samlet disse eksperimenter op, dvs. der også er vilje og bevilling til reelt at sætte dette i gang.

•                    At der sættes ind med langt skarpere overholdelse af gældende love og også sanktioner mod syltning og afvisning på forkert juridisk grundlag. Det bør direkte indføres i en ny lov.

•                    At klageinstansen styrkes endnu mere med mulighed for at afgøre, at materiale skal udleveres.

•                    At databaseåbenhed præciseres til at dreje sig om alle databaser, som indgår i den offentlige administration.

•                    At der fastsættes klare regler om, at offentlige data er gratis.

•                    At der kommer et klart signal om åbenhed omkring den centrale politiske proces, dvs. ingen undtagelse for aktindsigt omkring ministerrådgivning, dokumenter til folketingsmedlemmer, kalendere og ingen generalklausul.

Se hele høringssvaret.

Østjyllands Politi har den 18. februar 2010 lagt en liste på sin hjemmeside over de seks særligt farlige virksomheder i politikredsen, de såkaldte kolonne 3 virksomheder. Alle seks ligger på havnen i Århus. Politiet har også beskrevet farligheden på hver af virksomhederne, og hvad der kan ske ved større og mindre uheld: Giftdampe og eksplosioner.

Se politiets beskrivelse og omtalen af de enkelte virksomheder.

De seks særligt farlige virksomheder er:

• Nordalim A/S, Samoavej 1, 8000 Århus C
• Kuwait Petroleum Danmark A/S, Borneovej 22, 8000 Århus C
• APM-Terminalen, Østhavnsvej 43, 8000 Århus C
• Samtank A/S, Oliehavnsvej 38, 8000 Århus C
• Samtank A/S, Kuwaitvej 5, 8000 Århus C
• Samtank A/S, Ceylonvej 3, 8000 Århus C

To af Samtank-adresserne og Nordalim har ikke tidligere  været med på risikokortet, men de er lagt ind nu.

Samtanks tanke på Ceylonvej og Kuwaitvej har ikke tidligere været med på risikokortet. Foto: Nils Mulvad.

Politiet oplyser samtidig, at andre farlige virksomheder, de såkaldte kolonne 2-virksomheder, vil blive lagt frem for offentligheden senest den 26. februar 2010. Når de kommer, lægger vi også evt. nye ind på risikokortet.

I dag har vi disse øvrige risikovirksomheder i Østjylland: Studstrupværket, Nordisk Solae, Helm AG og AAK (Århus Olie). En læser har omtalt sin frygt for Jysk Miljørens, men her har virksomheder fremsendt dokumentation til  Åbenhedstinget om, at den ikke er en risikovirksomhed. For Helm AG’s vedkommende drejer det sig også om en læserhenvendelse, som vi ikke har fået oplysning om, hvorvidt der faktisk er tale om en risikovirksomhed. De tre andre er bekræftede risikovirksomheder.

Det er således misvisende, når der i JP Århus den 19. februar 2010 står, at samtlige risikovirksomheder i Østjylland ligger på Århus Havn. Avisen omtaler sagen, som om vi nu har fået oplysning om alle virksomhederne, hvad der jo ikke er tilfældet.

Lukkethed i Faxe

Andre dele af landet går det mere trægt med at lægge oplysninger om de farlige virksomheder ud til borgerne. Således har en borger i Faxe kommune, Karsten Lund, ikke måttet få noget at vide om Brenntag Nordic og Danish Agro, som ligger i kommunen, og som Åbenhedstinget har på sin liste over farlige virksomheder.

Karsten Lund har fra Faxe Kommunes borgmester fået et brev, som fortæller, at han ikke må udlevere oplysninger om de to risikovirksomheder – Brenntag Nordic i Høsten og Danish Agro i Karise.

Se artikel i Sjællandske Medier om sagen.

Åbenhedstinget har rykket Miljøministeriet for en samlet liste efter den klare udtalelse fra Ombudsmanden, men ministeriet vil ikke udlevere noget, før den er færdig med at behandle sagen.

Protester mod udvidelse af gaslager

Udvidelsen af gaslageret Lille Torup til det tredobbelte får de lokale borgere til at samle sig i protest.

“Jeg troede ikke i min vildeste fantasi, at det kunne ske i vores lille smørhul. Vi har arbejdet meget på at få kontakt med andre interessegrupper,” siger Knud Damgaard, der er en sommerhusejerne i området. Han kommer med disse links:

Sommerhusejere i Hverrehus.

Borgere for en renere Limfjord frygter saltforurening.

Sagen  dækkes af det lokale medie: pdfnet.dk.

Ombudsmanden kritiserer Miljøministeriet og Miljøstyrelsen for ikke at have udleveret oplysninger om risikovirksomheder. Og han peger på, at det er særlig slemt, at de ikke har gjort det, fordi de skulle ifølge love, som de selv administrerer.

Ombudsmandens kritik den 1. februar 2010 har form af en foreløbig redegørelse. Ministeriet og Miljøstyrelsen har herefter lejlighed til at kommentere redegørelsen. Når det er sket, vil ombudsmanden komme med sin endelige udtalelse, der – hvis den følger den foreløbige – vil henstille til de to myndigheder at genoptage sagen.

Ombudsmanden kommer ofte med foreløbige redegørelser for at give myndigheder en chance for at kommentere før den endelige udtalelse. Normalt følger den endelige udtalelse den foreløbige.

Henvendelse til Miljøstyrelsen

På baggrund af udtalelsen fra ombudsmanden har Åbenhedstinget i dag bedt Miljøstyrelsen udlevere den samlede liste i opdateret form. Og vi har spurgt til, hvornår vi kan forvente at have dokumenterne.

Se den ti sider lange foreløbige redegørelse (uden 20 siders sagsfremstilling).

Dong Energy har oplyst om alle sine risikovirksomheder, og det har resulteret i tre nye på kortet, HC Ørstedsværket, Svanemølleværket og Fredericia Olieterminal. Resten af Dongs farlige virksomheder var med i forvejen.

I alt er der nu 97 virksomheder på kortet. Af dem er 74 dokumenteret risikovirksomheder, hvoraf de 20 er de særligt farlige kolonne 3 virksomheder. De er markeret med rødt på kortet. De andre risikovirksomheder står med blåt.

9 virksomheder er frikendt. De er grønne.

14 virksomheder er ikke tjekket. Her har læsere udtrykt mistanke om risikovirksomhed. De er markeret med gult.

Som tidligere nævnt er der ikke farlige militæranlæg med på kortet.

Jysk Miljørens ikke risikovirksomhed

Kvalitets- og miljøkoordinator Bjarne Jensen fra Jysk Miljørens oplyser i en email den 2. februar 2010, at firmaet den 1. december 2009 har fået et tillæg til miljøgodkendelse og en afgørelse om, at det ikke er en risikovirksomhed. Så det har nu fået en grøn markering, hvad der udtrykker, at det har været med på listen over risikovirksomheder, men nu er frikendt.

Naboer og sommerhus-ejere tæt på gaslageret i Lille Thorup ved Ålestrup i Midtjylland frygter en ny udvidelse af anlægget. De forsøger at samle folk til at protestere ved et orienteringsmøde den 3. februar, men frygter, at løbet er kørt på forhånd.

“Det hele er stort set kørt på plads allerede før mødet. Det kan vi se af papirerne,” siger Knud Damgaard, der har sommerhus i området.

Tre gange større

I dag er der syv hulrum i jorden og et overjordisk anlæg ved Lille Thorup. Ejeren af anlægget, Energinet.dk, ønsker at udvide volumen med op til 30 procent nu og senere at kunne øge med op til ni nye hulrum.

Det overjordiske behandlingsanlæg skal udvides med op til tre kompressorer og op til tre gastørringsanlæg. Lageret har i dag en kapacitet på 710 mio. kubikmeter. Ved fuld udbygning opnås en samlet kapacitet på mere end det tredobbelte, 2.290 mio. kubikmeter.

Det oplyser By- og Landskabsstyrelsen den 27. januar 2010 på sin hjemmeside, ligesom styrelsen her har fremlagt en del materiale. Styrelsen henviser desuden til, at folk må møde frem på gaslagerets adresse på Rækkeborgvej 4 i Ålestrup mellem 8 og 15 på hverdage, hvis man vil have kopi af dokumenterne.
Dokumenterne omfatter:

- Forslag til kommuneplantillæg
- Miljørapport og VVM-redegørelse
- Udkast til VVM-tilladelse
- Udkast til miljøgodkendelse, herunder udledningstilladelse
- Notat vedr. sikkerheds- og risikoforhold
- Kopi af tilladelse af 24. juni 1982 til lagring af gas iht. Undergrundsloven

Overtræder regler
En anden nabo, Jens Iver Nielsen, peger på, at projektet på mange punkter ikke overholder gældende regler.
Myndighederne skønner, at overskridelserne ikke er væsentlige og ikke vil være til gene for mennesker og dyr. Samtidig påregnes der iltsvind i Lovns Bredning.

“Her er skøn altså ikke nok. Der skal foreligge detaljeret dokumentation,” forlanger Jens Iver Nielsen.

Han oplyser, at projektet ifølge dokumenterne ikke skønnes at være til gene for erhvervsfiskeri i Lovns Bredning.

“Det er sikkert rigtigt, men kun fordi, der ikke findes erhvervsfiskere i området. Behændigt nævnes intet om lystfiskeri,” siger han.

Frygter flere udvidelser
Han frygter, at udvidelsen af gaslageret vil blive fulgt op med flere udvidelser.

“Med en godkendelse nu, er vejen banet for mange nye udvidelser i fremtiden, fordi man ikke kan flytte lageret til andre lagre. Det kan langtfra udelukkes, at sommerhusområdet på et tidspunkt kommer til at ligge i risikoområdet med det resultat, at vore huse bliver værdiløse,” understreger Jens Iver Nielsen.

Knud Damgaard undrer sig over, hvorfor man arbejder med udvidelse af brændstoflagre, der medfører forøget CO2 udslip, når vi alle ellers skulle arbejde for at begrænse dette.

“Det viser, at forhandlingerne i Bella Centret kun bliver en tom snak, der aldrig udmønter sig i resultater,” pointerer han.

Det offentlige møde afholdes i Skalshallens Selskabslokaler, Kærvej 9, Skals, onsdag den 3. februar 2010 kl. 19.00.

Ombudsmanden har én gang klart udtalt sig til fordel for, at Miljøministeriet skal udlevere højdemodellen. Efter en ny sagsbehandling og brug af Kammeradvokaten har ministeriet alligevel fastholdt en fuldstændig afvisning. Nu går ombudsmanden atter ind i sagen.

Selv om store stigninger i vandstanden er i vente, vil Miljøministeriet ikke udlevere højdemodellen. Foto: Nils Mulvad

Ombudsmanden har den 27. januar 2010 bedt ministeriet udtale sig om sagen og samtidig bedt om alle sagsakterne. Efter Miljøministeriets fornyede afvisning den 21. december 2009 bad Åbenhedstinget ombudsmanden om at tage sagen op på ny.

Det er det, der nu er sket.

Sagen er principiel, fordi retstilstanden om databaser, som indgår i administrativ sagsbehandling, men som private har ophavsret til, ikke er afklaret og faktisk heller ikke er behandlet af Offentlighedskommissionen. Det har afdelingschef Kaj Larsen fra Folketingets Ombudsmand beskrevet i et indlæg.

Se ministeriets afvisning.

Se Åbenhedstingets nye henvendelse til ombudsmanden.

Se alle de centrale dokumenter i sagen.

Åbenhedstinget har oprettet en gruppe på Facebook om de farlige virksomheder. Det er for at brede diskussionen mere ud og få flere til i at hjælpe med at finde de farlige virksomheder og få farer belyst.
Gruppen hedder Farlige virksomheder. Meld dig ind og foreslå andre at melde sig ind. Vi vil meget gerne have medlemmer, der blot følger med i sagen.

Tidligere i dag, den 27. januar 2010, lagde vi et nyt kort over de farlige virksomheder på nettet. Du kan også få data i et regneark.

Hent regneark med alle risikovirksomheder.

Efter DR Kontant den 12. januar 2010 er henvendelserne strømmet ind. Åbenhedstinget offentliggør et helt nyt kort med flere virksomheder. De aller farligste har fået en særlig markering.
Vi har besluttet, at lægge folks mistanke om en farlig virksomhed ind på kortet og håber, at andre kan hjælpe med til at afklare farligheden.

Vi har samtidig besluttet, at de militære anlæg ikke kommer med på kortet.

De fleste henvendelser drejer sig om nye risikovirksomheder. Men der er også enkelte om lukkede risikovirksomheder.

Arla har 9-11 risikovirksomheder

Ishøj Kommune har henvendt sig og oplyst, at Arlas mejeri i kommunen ikke er en risikovirksomhed. Vi har tidligere fået en række dokumenter fra kommunen, der netop oplyser om, at det er en risikovirksomhed, og at Arla har 9-11 driftssteder med køle- og isvandsanlæg med en kapacitet på 5 ton ammoniak eller derover.

Vi har efterfølgende fået oplyst, at Arla har 9-11 ammoniaktanke i hele landet, men kun tre er over 5 tons og derfor risikovirksomheder. Det er mejeriet i Ishøj ikke. Men det er mejeriet i Hjørring, som vi tidligere har noteret. Og desuden mejerier i Holstebro og Slagelse, som nu er kommet med på kortet, efter at Arla selv har oplyst om dem.

Miljøcenter Århus, som de hører under, har afvist aktindsigt.

Tilsvarende har vi også for nylig spurgt Dong, Danisco og Danish Crown om en samlet oversigt over deres risikovirksomheder. Danisco har svaret, at kun Grindsted-værket er en risikovirksomhed, og den er allerede på kortet. Dong og Danish Crown har ikke svaret endnu.

Se alle indlæg og dokumenter om risikovirksomheder.

Åbenhedstinget har fået en del henvendelse om militære benzinlagre og ammunitionslagre efter udsendelsen i DR’s Kontant den 12. januar 2010. Efter en del overvejelser har jeg besluttet, at de ikke kommer på kortet.

Jeg har virkelig været i vildrede om, hvorvidt de skulle med. De er ikke omfattet af reglerne om risikovirksomheder, fordi der er en særlig fortrolighed omkring de militære installationer. Det taler for at holde dem ude.

På den anden side er de jo lige så farlige for de omkringboende, og det taler for, at de skal med på kortet. Vi ser også eksempler på, at militæret sælger lagerplads til for eksempel fyrværkerivirksomheder, og det skal jo ikke være en mulighed for at komme uden om risikobekendtgørelsen.

For stor opgave

Samlet er jeg dog nået frem til, at jeg ikke lægger dem på kortet. Årsagen er, at det vil være en stor opgave at vedligeholde og tage eventuelle konflikter omkring offentliggørelsen. Det har Åbenhedstinget desværre ikke kapacitet til, som det ser ud i øjeblikket.

Og det er ikke klogt, at Åbenhedstinget går ind i en sag, som det ikke magter. Så hellere vente til nogen kan.

Jeg håber virkelig, at nogen vil løfte den opgave. Hvis det sker, vil jeg være glad for at kunne videregive de mange oplysninger.

Den amerikanske journalist-virksomhed ProPublica følger alle Obamas åbenheds-løfter tæt. Det ser ikke ud, som om meget er realiseret endnu, men deadlines er tæt på. Det bliver spændende at se, hvad der faktisk lykkes.

Se oversigten fra ProPublica.

Klik især ind på det interaktive kort. Se også den meget systematiske opsætning af løfter og ProPublicas forsøg på at følge op på de vedtagne tidsfrister og andre regler for at se, om de så rent faktisk også virker.

Der er mange gode ideer til, hvordan myndighedernes initiativer kan følges og måles, som vi måske med nogen tillempning kan bruge i Danmark.

ProPublica er en uafhængig non-profit journalist-virksomhed, der producerer undersøgende journalistik, som andre medier frit kan bruge.

Fra By- og Landskabsstyrelsen kan man få fat i alle de bagvedliggende data for de nye vandplaner. Også løbende rettelser i data og høringssvar fra kommunerne kommer på hjemmesiden.

By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside om vandplanerne.

Fordelingen af vådområder er det springende punkt i vandplanerne, der nu er til høring i kommunerne. Foto: Nils Mulvad.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt planerne i en forhøring i kommunerne. Oprindelig var det ikke tænkt, at der skulle være offentlig adgang til denne fase, men det er ændret, oplyser kommunikationschef Kenneth Bo Jørgensen, By- og Landskabsstyrelsen.

“Det er vigtigt for os, at alt er åbent. Der er ikke noget, man ikke kan få,” fortæller han.

Han understreger, at det er vigtigt at gå ind fra By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Ellers kan man få besked om, at der kun er adgang fra myndigheder. Men der er åbent for alle.

Her er siden ind til alle data.

Herfra er der adgang til data om vandløb, åer, søer og fjorde. Det er data, som der i amternes tid var adgang til, men som ikke har været til at få fat i siden lukningen af amterne. Men nu kan medierne igen lave historier om de enkelte vandløb.

Fra nogle eksperters side er der skepsis over grundlaget for data. Selv om kommunerne får lejlighed til at rette i data i forbindelse med forhøringen, kan der være tale om, at de ikke har haft kapacitet til at måle på den rette måde.

Utilstrækkelige målinger vil påvirke beslutningerne med mulige konsekvenser for miljøet og begrænsninger til landbruget.

Et andet af de springende punkter er finansieringen. Det er et stort spørgsmål, om kommunerne har råd til vådområder som Limfjorden og øhavet. Og specielt, hvordan finansieringen helt konkret skal være af de forskellige initiativer.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil have 60.000 kroner om året for cvr-oplysninger og nægter andre at bruge automatisk udtræk på hjemmesiden. Åbenhedstinget har rejst sagen. Nu beder ombudsmanden om en redegørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Åbenhedstinget ser sagen som et forsøg på at skrue prisen op for offentlige data og bremse udviklingen af et frit marked for data og har derfor den 23. december bedt ombudsmanden gå ind i spørgsmålet.

Se henvendelsen.

Den 14. januar 2010 gik ombudsmanden ind i sagen med denne anmodning til Økonomi- og Erhvervsministeriet om en redegørelse. Specielt skal ministeriet forklare, om selskabsdata i registreringstidende er en del af indtægtsdækket produktionsvirksomhed.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i mange år taget penge for regnskabsoplysninger, og det er denne mulighed, som er bevaret i ny lovgivning, og som styrelsen så har brugt som alibi for at lempe også andre datasæt ind som betalingsdata. Og det er det spørgsmål, som Åbenhedstinget har rejst, og som ombudsmanden nu spørger til.

Fødevareministeriet kan ikke bare overlade til en privat virksomhed at tage penge for udtræk fra husdyrbrugsregistret. Efter at ombudsmanden en gang har givet os medhold i sagen om ret til husdyrbrugsregistret, må han på ny bede om en redegørelse fra ministeriet – denne gang om den høje pris på data.

Danske køer er registreret i husdyrbrugsregistret, som myndighederne ikke vil udlevere uden en høj betaling. Foto: Nils Mulvad.

I første afgørelse tog ombudsmanden ikke stilling til betaling for data, kun at reglerne var helt klare. De sagde, at vi kunne få data.

Fødevarestyrelsen og senere Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager i Fødevareministeriet overlod det til en privat leverandør at tage op til 50.000 kroner for disse data og ville ikke tage stilling til om denne pris var en overtrædelse af Miljøoplysningsloven.

Åbenhedstinget bad ombudsmanden tage sagen op igen, og det har han gjort nu. I en seks sider lang gennemgang af sagen beder han Sekretariatet for Fødevare- og Veterinærklager forklare, hvorfor det ikke har villet tage stilling til klagen over betalingskravet.

Han beder også myndigheden forklare, hvilken hjemmel den har til at overlade spørgsmålet om betaling for data til en privat leverandør, Logica.

Se gennemgangen af sagen her.

Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) udtalte sig den 12.januar 2010 i DR’s Kontant, som om det er kommunerne, der er skyld i hemmeligholdelsen af de farligste risikovirksomheder – de såkaldte kolonne 3-virksomheder. Men han har selv i næsten to år vidst, at det var Miljøstyrelsens og Miljøministeriets ansvar. Uden at gøre noget.

Miljøstyrelsen har helt fra første henvendelse den 10. januar 2008 modvirket åbenhed og syltet sagen. Da styrelsen endelig afgjorde sagen den 12. august 2008, var det med udtalelsen fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, og et fuldstændig afslag.

Den afgørelse klagede jeg over til Miljøministeriet, der også syltede sagen. Ministeriet kom først med sin afgørelse den 12. februar 2009. Og det var ikke overraskende en fuldstændig opbakning til styrelsens lukkethed.

Efter at ombudsmanden  gik ind i sagen, har ministeriet igen udtalt sig. Det skete den 19. august 2009, og igen fastholdt ministeriet sit nej til, at der måtte slippe det mindste ud om disse virksomheder. Vi venter stadig på ombudsmandens konklusion i sagen.

Ministeren kendte til sagen

Allerede den 30. maj 2008 gjorde jeg Troels Lund Poulsen opmærksom på, hvordan Miljøstyrelsen brød loven ved at nægte os disse oplysninger. Men den gang ville han bare afvente sagens gang.

Se min emailveksling med Troels Lund Poulsen.

Nu optræder han så i Kontant, og med det samme skal der ske noget. Og det er kommunerne, der skal hænges ud.

Ikke kun de farligste virksomheder

Det er selvfølgelig godt, hvis vi nu får noget at vide. Men: Troels Lund Poulsen, tag ansvaret på dig selv, i stedet for at hænge kommunerne ud. Hvis du vil rydde op i sagen, så tag først fat i Miljøstyrelsen og Miljøministeriet i stedet for at prøve at give kommunerne skylden.

Og hvorfor er det kun kolonne 3, som ministeren nævner i indslaget i DR Kontant. Det er de farligste. Men også de såkaldte kolonne 2-virksomheder er risikovirksomheder, som vi efter loven må kende til. Dem skal vi også have frem i lyset.

Se de vigtigste dokumenter i sagen, bl.a. ministeriets to afslag.

I øvrigt har jeg efter udsendelsen i går modtaget mange henvendelser med oplysninger om farlige virksomheder. Tak for det. Nogle er lagt ud som kommentarer her. Andre er sendt til min mail-adresse. Send endelig flere.

Se omtalen på DR’s hjemmeside.

Selv om Politiets Efterretningstjeneste, PET, og Miljøministeriet vil skjule de danske risikovirksomheder, fortsætter Åbenhedstinget med at offentliggøre så meget relevant, som vi finder ud af. Folk har krav på at vide besked om farlige virksomheder i deres nabolag.

De 73 risikovirksomheder, som Åbenhedstinget indtil nu har fået navnene på.

Se gennemgang af sagens akter (herunder PET’s brev)

Begrundelsen for lukketheden fra myndighedernes side er terrorfare. Men der er så vidt vides aldrig sket terroraktioner mod risikovirksomheder, mens der er sket masser af uheld og ulykker, hvor folk ville være bedre hjulpet af at kende risiko og planer for, hvad de skal gøre i tilfælde af uheld.

For eksempel vil vuggestuer og børnehaver som naboer til risikovirksomheder stå væsentligt bedre, hvis personalet og ledelsen er klar over, at der kan ske et uheld, og de har planlagt, hvad de i givet fald skal gøre.

Alt kan være terrormål
Efter PET’s logik kan mange ting erklæres for terrormål og dermed stemples som hemmelige. Følger vi deres argumentation må vi ikke kende til placeringen af Nørreport Station, Københavns Lufthavn, alle landets skoler og andre steder, hvor der samles mange mennesker.

Åbenhedstinget afviser ikke, at der kan ske terror, men mener, at afvejningen mellem faren for terror og risikoen ved uvidenhed ender med, at sådanne oplysninger skal indsamles og offentliggøres. Det er opgave for journalister og medier.

Det er en del af meningen med ytringsfrihed og en fri presse at offentliggøre vigtige oplysninger for borgerne. Det er noget af grundlaget for et frit samfund med en grundlovssikret ytringsfrihed.

Koppers Denmark A/S fortæller gerne, at de er en risikovirksomhed. Foto: Andreas Hein

Her kommer oplysningerne fra
Oplysningerne om risikovirksomhederne kommer for nogles vedkommende fra kommuner, efter at vi har bedt om aktindsigt. Nogle har vi fået at vide underhånden. Andre kommuner har nægtet at fortælle om sagen, men alligevel selv lagt det ud på hjemmesiden, hvor vi så har fundet det.
Alle Miljøcentre har sagt nej, men lægger med jævne mellemrum oplysninger ud om de farlige virksomheder på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside, hvorfra vi også har fået en del.
For eksempel lagde Miljøcenter Roskilde ved en fejl oplysninger om Avedøreværket på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside 16. juni i år.
Herefter er disse resultater brugt bl.a. til en intensiv søgning på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside med denne søgestreng i Google  “site:blst.dk risikovirksomhed kolonne“.

Hjælp med at finde flere risikovirksomheder

Samlet har vi nu oplysninger om 73 risikovirksomheder, som vi har lagt på google-kortet. I alt er der cirka 120 farlige virksomheder, siger vore informationer. Så vi mangler godt en tredjedel.

Hjælp os gerne med at finde flere virksomheder eller få rettet eventuelle forkerte oplysninger.

I Aalborg kommune er der for eksempel otte risikovirksomheder, skriver kommunen i en oversigt. Det er en fyrværkerivirksomhed, en virksomhed, der producerer alkohol, fire brændstofoplag og to virksomheder med ammoniak-depoter. Ingen af disse otte er med i oversigten på kortet. Hjælp gerne med at finde dem.

Vi beder også virksomheder hjælpe med selv at oplyse om, hvorvidt de har en eller flere risikovirksomheder. Og også oplyse os om evt. fejl i materialet.

Prisen på data er et stadig stigende problem i sager om aktindsigt i ministerier og styrelser. Flere eksempler tyder på, at der er en hård kamp i gang om prissætningen af data hos offentlige myndigheder.

Kravet om høje priser for cvr-oplysninger er sendt til ombudsmanden i dag. I sidste uge var det husdyrbrugsregistret, der røg til ombudsmanden.

I sagen om oplysninger om virksomhedsregistreringer (CVR-sagen) er der for nogle dage siden kommet en afgørelse fra ministeriet, der fastholder betaling. Jeg har derfor bedt ombudsmanden vurdere sagen og særskilt se på, om myndighederne blot kan fastsætte helt urimelige betalingskrav for data.

I afgørelsen fra ministeriet argumenteres der med, at loven om videreanvendelse af offentlige data (PSI-direktivets udmøntning) giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ret til at tage overpriser for cvr-data.

I sagen om husdyrbrugsregistret (CHR-sagen) er der for kort tid siden kommet en ny afgørelse fra ministeriet, som er blevet sendt til ombudsmanden med anmodning om, at han særskilt vurderer betalingskravet.

Du kan klikke ind på hver af de to sager og se dokumenterne i sagen, herunder de seneste henvendelser til ombudsmanden.

Har du selv lignende eksempler, så lad mig høre.

Der er aktindsigt i forligsforhandlinger, men det ønsker et snævert flertal i Offentlighedskommissionen at stoppe.

Det sker i en situation, hvor hovedparten af den politiske proces er flyttet væk fra Folketinget og foregår som forligsforhandlinger. Vi skal derfor udnytte tiden nu til at få indsigt i disse forhandlinger – og specielt alt det uddybende materiale, der foreligger som bilag til forhandlingerne.

I de tilfælde, hvor et politisk forslag skal udmøntes i et lovforslag, kan ministerier tilbageholde materialet, indtil lovforslaget fremsættes i Folketinget. Stærke hensyn til offentlighed taler for, at ministerier udleverer tidligere efter reglen om meroffentlighed.

Se her en oversigt over alle – eller næsten alle – politiske forlig.

Og vi har selv søgt aktindsigt i et af forligene: Motorvejsforliget.
Se her, hvordan vi har skrevet den anmodning.

Efter at Offentlighedskommissionen den 11. november 2009 har foreslået en ny offentlighedslov, har vi samlet en hel del materiale, som er godt at bruge som dokumentation og inspiration. Se her.

Vi håber, at I alle kaster jer ind i den diskussion med eksempler og argumenter.
Åbenhedstinget har oprettet en fangruppe på Facebook. Meld dig her.

Adgang til husdyrbrugsregistret trækker ud igen, efter at Fødevareministeriet har fastholdt, at vi skal betale en meget høj pris for data. Vi har igen bedt ombudsmanden behandle sagen.
Ombudsmanden gav os ellers medhold i januar i at vi skulle have data, men undlod at behandle spørgsmålet om prisen for data.
Det bruger myndighederne nu som argument for, at de kan tage en pris, som ikke følger lov om adgang til miljøoplysninger.
Og det har fået os til at sende sagen tilbage til ombudsmanden for at få ham til at forholde sig til prisen denne gang.

Principiel sag om pris for data
Vi argumenterer med, at man ikke blot kan overlade til en privat virksomhed at fastsætte betalingskrav. Myndigheden skal på forhånd have offentliggjort takster, og de må ikke overstige de faktiske omkostninger og forsendelse. Udgifter til programmering og sagsbehandling må ikke medregnes som udgifter, der skal dækkes ved betaling for aktindsigt.

Sagen har principiel betydning fordi dataudtræk efter den ny offentlighedslov må forventes at skulle følge samme principper som i dag gælder efter miljøoplysningsloven. Det er vigtigt, at der er tale om myndighedsdata, og at skatteyderne har betalt for indsamling m.v.

Særskilt har sagen betydning for alle de databaser, hvor myndighederne har overladt driften til en ekstern leverandør. Hvis de kan prissættes så højt, er det i praksis umuligt at få adgang til data for hovedparten af landets befolkning og virksomheder.

Se en gennemgang af sagen og de vigtigste af dokumenterne.

Efter at Statstidende har lukket for pantebreve og skøder har journalister klaget over, at der er en hel række historier, vi ikke længere kan researche. Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har lovet, at Erhvervs- og Byggestyrelsen efter nytår vil offentliggøre købspriser på sin hjemmeside.
Den løsning hjælper dog ikke meget.
Hvad der præcist vil ske, har stået uklart. Jeg har derfor spurgt ministeren, der har bedt styrelsen svare.
“Vi vil inkludere oplysninger om købspriser på hjemmesiden www.ois.dk,” forklarer kontorchef Søren Rude fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til Åbenhedstinget.
Det vil sige, at købsprisen vil fremgå, når man slår op på en enkelt ejendom på ois.dk.
Søren Rude kan ikke sige, hvor hurtigt efter købet, at styrelsen modtager denne købspris, og dermed heller ikke, hvor hurtigt prisen kommer til at fremgå af hjemmesiden.
Samtidig understreger han, at der ikke bliver tale om at danne en samlet liste over de seneste solgte ejendomme med oplysning om køber, sælger og salgspris. Hvis man er interesseret i en sådan liste, skal man tjekke alle landets ejendomme – lidt over to millioner.
Søren Rude medgiver, at der ikke er de store tekniske hindringer for at lave en sådan liste, og der er heller intet lovmæssigt til hinder for det. Men det er ikke det, der vil ske.

Pantebreve kun på domstol.dk
Oplysninger om pantebreve bliver heller ikke bedre. Specialkonsulent Marianne Ploug fra Domstolsstyrelsen oplyser, at man ved hjælp af digital signatur kan gå ind på en ejendom for at få oplyst pantebreve. Her er der pålagt retsafgift – dog ikke for ejendommens ejer.
Der er således heller ikke her tale om en liste. Skal man skaffe sig det overblik, som Jyllands-Posten brugte i det store ejendomsspil, er man nødt til dagligt at bestille et udtræk af alle landets ejendomme for at kunne følge de daglige ændringer. Det er en fuldstændig urealistisk dyr og håbløs opgave.

Frit slag for ejendomsmatadorerne
Derfor er der nu frit slag for ejendomsmatadorerne, ligesom medierne heller ikke kan følge ejendomssalg med priser via den nye ordning på www.ois.dk.
Den eneste forbedring er, at vi med nogen forsinkelse kan få oplyst handlede ejendomme og købspriser, hvis vi tegner abonnement på et fast udtræk fra ois.
I dag har Kaas & Mulvad et sådant abonnement, men kun med et årligt udtræk af data. Via reglerne om massemediernes informationsdatabaser deler vi denne research-database med andre medier, administreret af Update. Skal disse data fremover benyttes til mere end i dag, skal frekvensen af udtræk hæves væsentligt. Jeg vil derfor meget gerne have reaktioner fra medier om, hvorvidt det er en model, vi skal videre med.
Jeg har også i dag bedt Lene Espersen sikre, at der igen kommer daglige samlede lister over hushandler og pantebrevshandler, sådan som der var på Statstidende.

Brevet fra Erhvervs- og Byggestyrelsen

Kammeradvokaten er tendentiøs og behandler sagen om højdemodellen på et forkert grundlag. På den måde forsøger myndighederne her to år efter sagens start at holde det nye højdekort hemmeligt for befolkningen. Besynderligt i lyset af den kommende klimakonference.

Kammeradvokaten har bedt mig kommentere hans brev til Blominfo A/S og Scankort A/S og firmaernes svar. Det har jeg gjort i dag. Jeg skriver bl.a.:

“Myndighederne har åbenbart ikke ønsket samarbejde, men er i stedet kommet med en stribe argumenter for at afvise enhver flig af offentlighed, som herefter blev afvist af Folketingets Ombudsmand i en 32 sider lang afgørelse den 14. maj 2009. Her i anden omgang har myndighederne heller ikke forsøgt at finde en mulig løsning. Jeg har flere gange rykket for oplysning om, hvad der ville ske efter Ombudsmandens afgørelse, hvorefter jeg af brev dateret 26. oktober 2009 bliver gjort bekendt med, at sagen er sendt af ministeriet til Kammeradvokaten, fast advokat for staten og et af landets største advokatfirmaer.

Denne har allerede på dette tidspunkt foretaget en tendentiøs og sært subjektiv henvendelse til Blominfo A/S og Scankort A/S. Henvendelsen af 2. oktober 2009 lægger klart op til en bestemt besvarelse fra virksomhederne, der da kontakter et andet af landets største advokatfirmaer, Kromann Reumert, for at få hjælp til besvarelsen.

Brevet af 3. november 2009 fra Kromann Reumert viser da også, at advokat M. Dahl Pedersen tager imod de hints, der gives i brevet af 22. oktober 2009 fra Kammeradvokaten til Blominfo A/S.

Som eksempel på den subjektive tone i brevet kan bl.a. henvises til:
”…en journalist, der … oplyste, at han ikke mente at være underlagt nogen begrænsninger i forhold til anvendelse og videregivelse…”
”…kun mulighed for at give afslag på aktindsigt, hvis der foreligger konkrete oplysninger om, at en offentliggørelse medfører et væsentligt økonomisk tab for en virksomhed. En abstrakt besvarelse af de stillede spørgsmål vil således ikke være tilstrækkelig til at nægte aktindsigt.”

Således er der en klar opfordring til at angive alle tænkelige grunde til, hvorfor aktindsigt bør nægtes. Indirekte tilkendegives således, at Kammeradvokaten/Miljøministeriet vil støtte en nægtelse af aktindsigt, hvis der er den mindste mulighed herfor.

Hvorfor anføres det intetsteds i brevet fra Kammeradvokaten til Blominfo A/S, at Ombudsmandens udtalelse af 14. maj 2009 har afvist Miljøministeriets begrundelse for at afvise aktindsigt, herunder specifikt har udtalt, at offentlighed ikke kan afvises, hvis myndighederne har en mistanke om, at oplysningerne vil bruges i strid med ophavsretsloven. I stedet anføres, at Ombudsmandens faste praksis er kun at give afslag på aktindsigt, hvis en offentliggørelse medfører et væsentligt økonomisk tab for en virksomhed. Det fremgår intetsteds af udtalelsen og er tværtimod i direkte modstrid med Ombudsmandens udtalelse i sagen.

Tilsyneladende er hverken Kammeradvokaten eller advokat Martin Dahl Pedersen bekendt med lov om aktindsigt i miljøoplysninger, EU’s direktiv om miljøoplysninger eller Århuskonventionen – på trods af, at det er disse regler der henvises til i Ombudsmandens udtalelse.”

Se hele henvendelsen fra Kammeradvokaten og mine kommentarer og de tidligere dokumenter i sagen.

I over ti år har danske journalister kæmpet for at få adgang til rådata. Nu er vi en ekstrem hård fase, hvor det er meget svært at få data. Der er brug for klare regler, orientering om gældende praksis, sanktioner og ændret kultur.

Danske journalister begyndte i 1996-97 at bede om data hos myndighederne. Det skete efter en studietur i USA, hvor de to daværende JP-journalister Flemming Svith og Nils Mulvad blev inspireret til at benytte de amerikanske metoder til at skaffe data og bruge dem til journalistiske historier.

Det førte i 1999 til dannelsen af Dicar – Center for Analytisk Journalistik. Dicar var centrum for opsamling af erfaring om elektronisk aktindsigt. Åbenhedstinget er en udløber af Dicar.

Et særligt gennembrud var at få adgang til skolernes afgangskarakterer i 2001.
Et andet at få et regneark med embedslægernes vurdering af plejehjem i 2005.
I begge sager kom gennembruddet efter en afgørelse fra Ombudsmanden.

Samarbejde med styrelser

Der udviklede sig en praksis, hvor nogle myndigheder samarbejdede konstruktivt med journalister, og hvor myndigheder og journalister sammen fik aftalt de praktiske aspekter ved en aktindsigt uden det store besvær. Vi så også en tendens til, at myndigheder efter en tabt sag blev mere samarbejdsvillige.

Det skete for eksempel med Direktoratet for FødevareErhverv, efter at Kjeld Hansen og Nils Mulvad i maj 2004 fik udleveret data om modtagere af landbrugsstøtte. Daværende fødevareminister Marianne Fischer Boel måtte efterfølgende beklage, at have ført Folketinget og Folketingets Ombudsmand bag lyset. Og herefter var det lettere at samarbejde.

Amter og kommuner var åbne

Dicar havde i en lang periode haft et særdeles glimrende samarbejde med amter og kommuner om at udvikle postlister til et praktisk anvendeligt redskab for samarbejde mellem medier og myndigheder. Det kulminerede i en fælles rapport med det daværende Nordjyllands Amt, Dicar og de lokale medier om, hvordan elektroniske postlister bør fungere.

Dicar håbede at få samme proces i gang med databaser og henvendte sig derfor til flere myndigheder, bl.a. Den Digitale Taskforce, Videnskabsministeriet og Justitsministeriet. Men ingen ønskede den slags forsøg.

Prøvesager vejen frem

Dicar besluttede derfor at sætte en del kræfter ind på at køre prøvesager for at tvinge myndighederne til at forholde sig til spørgsmålet om databaseadgang.

Sagen om landbrugsstøtte er et godt eksempel på det. Den førte til, at styrelser under Fødevareministeriets område i 2004 udarbejdede et fælles notat om databaseadgang, som bl.a. indgik i Offentlighedskommissionens arbejde. På mange områder var Dicar enige i dette notat. Et afgørende punkt var der dog uenighed om. Notatet slog fast, at journalister kun havde ret til en papirudskrift af en database, ikke et elektronisk udtræk. Den tolkning afviste Dicar.

I dag har medierne det virkelig svært med ministerier og styrelser. Nogle få er samarbejdsvillige og åbne om data, men de fleste er virkelig besværlige. Især hvor det drejer sig om adgang til miljødata, som der findes helt særlige og gode regler for adgang til. Her ser vi, at myndigheder ikke vil af med deres data, og altså ikke følger reglerne.

Vores centrale oplevelser

- Sager trækker i langdrag og drukner i endeløse gentagelser af dårlige argumenter
- Hjemlen for myndighedernes afgørelser er dårlige eller ikke-eksisterende
- Myndigheder vil have penge for deres data
- Myndigheder følger ikke Ombudsmandens afgørelser, men starter ny sagsbehandling

Eksempler

Vetstat – denne sag begyndte i 2004 og er sendt rundt i det uendelige. Den 13. november 2009 har Ombudsmanden bedt om en redegørelse for sagen fra Videnskabsministeriet.

Højdemodellen – her kom Ombudsmanden med en klar afgørelse den 14. maj 2009, der fejede alle Miljøministeriets afgørelser til side. Alligevel vil ministeriet ikke udlevere data, men har sendt sagen forbi Kammeradvokaten.

Husdyrbrugsregistret – her kom Ombudsmanden med en klar afgørelse januar 2009. Alligevel vil styrelsen stadig kun udlevere data mod klækkelig betaling. Dvs. sagen har fra begyndelsen i 2005 og til nu ikke flyttet sig. Sagen er påklaget endnu en gang, og vi skal hele samme klagegang igennem, før vi igen kan få en afgørelse.

Risikovirksomheder – Ombudsmanden vurderer i øjeblikket ministeriets begrundelser for at sige nej til at udlevere data. Vi venter også stadig på en afgørelse fra Miljøklagenævnet.

CVR-data – Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forlanger 5.000 kroner om måneden for at tillade at trække de daglige opdateringer af nye selskaber og selskabsændringer. Sagen er påklaget til ministeriet.

Konklusion

- Der er brug for klare regler
- Der er brug for orientering om gældende praksis om databaseadgang
- Der sker alt for lidt, når myndigheder ikke følger reglerne – vi har brug for sanktioner.
- Brug for en ændret kultur. Myndighederne må åbne sig.

Selv om forslaget til ny offentlighedslov fra Offentlighedskommissionen, som netop er fremlagt af kommissionens formand, ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen, på mange områder er et godt skridt fremad, er der tre afgørende tilbageskridt. Forslaget kapsler den lovgivende og udøvende magt sammen i en lukket enhed – helt i strid med ånden i Grundloven. Desuden begrænser forslaget yderligere for indsigt i kalendere og i interne notater. Det afspejler en syg kultur i centraladministrationen, mener Åbenhedstinget.

Forslaget til ny offentlighedslov er et stort skridt fremad for åbenhed. De basale ting i forslaget er helt rigtige og afspejler, hvordan det moderne samfunds brug af IT kan udnyttes til bedre åbenhed. Især for adgang til databaser viser forslaget den rigtige vej frem.

På tre områder er der store problemer med det nye forslag til offentlighedslov. De punkter afspejler, at centraladministrationen på mange måder er gået i baglås med åbenhed og forsøger at skrue tiden tilbage. Det er netop her, de centrale uenigheder i Offentlighedskommissionen findes – og her støtter vi mindretallet.

Det drejer sig om lukning for indsigt i kalendere, ingen indsigt i beslutningsgrundlag og – som det vigtigste – indførelse af en ny lukkethed mellem ministerier og folketingsmedlemmer, der ophæver adskillelsen mellem den lovgivende og udøvende magt, som ellers er en af grundlovens grundpiller.

”Vi har meget svært ved at se, hvordan det kan formuleres, uden at det strider mod ånden i grundloven. Vi håber, at flertallets holdning bliver afvist af Folketinget,” siger Nils Mulvad, formand for Åbenhedstinget, Updates netværk for aktindsigt.

Glade for hovedlinjer

Hovedlinjerne i forslaget er Åbenhedstinget dog glade for.

”Vi er generelt meget tilfredse med forslaget. Det viser en rigtig god indsigt i, hvordan IT i dag kan bruges til bedre åbenhed,” siger Nils Mulvad.

Dog er der en hastig udvikling i gang med at udvikle nye elektroniske sagsbehandlingssystemer. Der bliver et stærkt behov for at følge den udvikling og eksperimentere med adgang til postlister og andre nye muligheder.

”Derfor er lovforslaget ikke en løsning, der kan holde i mange år uden ændringer,” pointerer Nils Mulvad.
Samtidig understreger han, at man kan frygte et langt slagsmål for at få myndighederne til at følge de nye regler.

Det er erfaringen, efter at der i 2006 kom gode regler for adgang til miljødata, som myndighederne ikke lever op til.

Syg kultur

”Der er en syg kultur omkring åbenhed i styrelser og ministerier. Vi fører en række prøvesager, fordi myndighederne er gået i baglås og gør alt for at hindre, at almindelige mennesker kan få de oplysninger, de har krav på, og som er vigtige for at beskytte sig mod skadelige miljøpåvirkninger. Det gælder for eksempel oplysninger om risikovirksomheder, medicin til svin og kvæg, som opbygger farlige resistente bakterier og oplysninger om landområder, der trues ved stigninger i vandstanden,” fastslår Nils Mulvad.

Ved siden af en ny lov er der derfor behov for en indsats for at ændre kulturen i centraladministrationen, så den begynder at opfatte alt udenfor som samarbejdspartnere, den kan dele oplysninger med – ikke som fjender.

Åbenhedstinget afholder konference den 16. november i Folketinget om den nye offentlighedslov og fokuserer blandt andet på de tre uenigheder. Vi håber, at folk går ind i debatten med praktiske eksempler og problemer.

Links

Sammenfatning af kommissionens forslag
Offentlighedskommissionen foreslår mere åbenhed
Mindretallets tre kritikpunkter
Her ændres offentlighedsloven – kort gennemgang af de centrale punkter i betænkningen
Konference om ny offentlighedslov den 16. november
Oversigt over medlemmer af Offentlighedskommissionen

Selve betænkningen kan downloades her

FUJ konference / Nordisk Graverkonference november 2009

Oplæg om aktindsigt i EU

Brigitte Alfter, brig@mail.dk, Wobbing EU

Generelt:

EU aktindsigt er ikke mere eller mindre kompliceret end dansk aktindsigt. Tænk taktisk som altid. EU er et politisk dyr som alle andre.

EU aktindsigt er en stærk og moderne lov – dog med nogle ’aber dabeis’, som er født ud af det kompromis, forordningen er resultat af.

I forhold til dansk aktindsigt:

++ Mulighed for hjælp til at finde frem til rette dokument (§6), udtrykkelig adgang til elektroniske dokumenter (§3), undtagelser tidsmæssig begrænset (§4.7)

+ – For visse undtagelser skal offentlighedens interesse og beskyttelsens interesse afvejes, så der skal argumenteres.

- – Høring af tredjepart, medlemslande (§ 4.4, 4.5), hemmeligstempling (§9), intet svar efter 15 arbejdsdage svarer til et afslag, det vil sige man får ingen forklaring på årsagen til afslaget.

HUSK 1: EU aktindsigt er en ganske ung lov, endnu mangler der retspraksis på en del spørgsmål. Flere af dem – eksempelvis om privatlivets fred vs offentlighedens interesse – er på vej gennem retssystemet lige nu. God ide at følge med i retssager.

HUSK 2: Som ved alle andre unge aktindsigtslove gælder, at nogle embedsmænd ikke kender loven eller dens omfang helt nøjagtigt. Husk altid at være høflig og pædagogisk. Der er desuden store forskelle i forvaltningstradition, så embedsfolk fra nogle lande vil have meget svært at forstå logikken i, at offentligheden skal have adgang til oplysninger, da det er en revolution i forhold til deres hjemlige forvaltningstradition.

Brugsanvisning: brug venstre kolonne til at finde loven, skridt-for-skridt brugsanvisning, ombudsmandssager, domme etc.

Aktindsigt i databaser er ikke udtrykkelig del af loven i Danmark, det hæmmes fx af krav om at specifiere, hvad man gerne vil have indsigt i. I miljørelaterede sager er der mulighed for at gå via miljøaktindsigt.

I EU derimod er alle oplysninger uanset medium principielt omfattet af aktindsigten. I praksis er især Kommissionen dog tøvende og har udviklet sin egen praksis om kun at give adgang, hvis de kan gøre det ved en rutine søgning.

Denne praksis blev kritiseret af ombudsmanden. Efterfølgende har ombudsmanden udarbejdet en oversigt over adgang til databaser i Europa via aktindsigtslove i medlemslandene.

HUSK 3: Gå altid efter den mest åbne aktindsigt og den taktisk mest fornuftige. Åbne lande er de nordiske, Storbritannien, Irland, Holland, Slovenien, Bulgarien. Tag’ kontakt med kolleger og samarbejd.

Der ligger en mulig konflikt mellem aktindsigt i EU og aktindsigt i medlemslandene. Bekymringen er, at den generelt svagere tradition for aktindsigt i EU’s forvaltning vil trække de åbne lande ned.

Aktuelt er der flere sager om de såkaldte åbningsskrivelser, der lader til at være omstridte. Se både indlæg og nylige kommentarer på Åbenhedstinget. Se også Euobservers blog, især bidraget af professor ved Essex University Steve Peers.

Der er truende skyer over EU’s aktindsigtslov. En såkaldt reform ville de facto lukke store dele af loven ned. Se Dansk Journalistforbunds høringssvar til Udenrigsministeriet fra sidste sommer 

Status per primo november 09 er, at hverken EU’s Parlament eller Ministerråd har færdigbehandlet sagen. Samtidig ser det nu ud til, at Lissabon-traktaten bliver undertegnet – det får betydning for en reform af loven. Fremover vil EU-aktindsigt ikke kun vedrøre Kommissionen, Rådet og Parlamentet, men også Domstolens forvaltning, Revisionsretten, den Europæiske Centralbank, den Europæiske Investeringsbank.

Åbenhedstinget 2009

Konference om åbenhed
- Fællessalen, Christiansborg, mandag den 16. november 2009, 12.30-17.00

De vigtigste ændringer i åbenhed – som kommissionen foreslår dem :
Folketingets ombudsmand og formand for Offentlighedskommissionen, Hans Gammeltoft Hansen

Indsigt i lovgivningsprocessen:

Aage Frandsen, tidl. MF,

Ebbe Dal, admin. direktør, Danske Dagblades Forening

Indsigt i interne faglige vurderinger og kalendere:

Jesper Tynell, journalist, DR

Oluf Jørgensen, afdelingsforstander ved Danmarks Medie- og journalisthøjskole og medl. af Offentlighedskommissionen

Ulrik Dahlin, journalist, Dagbladet Information

Praktisk adgang til dataudtræk i dag:

Nils Mulvad, Kaas&Mulvad og Åbenhedstinget

Kaj Larsen, afdelingschef, ombudsmanden

Politiske bemærkninger til åbenhed:

Ejendomshandlerne i Statstidende er lukket. Statstidende er simpelthen holdt op med at bringe de daglige oversigter over skøder og pantebreve.

Det er en stor forringelse for medier. Mange medier har brugt ejendomshandler fra Statstidende som en del af de lokale nyheder. Andre har fulgt med i, om nogle af de kendte handlede hus. Og endelig har Jyllands-Posten for eksempel brugt oplysningerne i Statstidende til en del af grundresearchen i “Det store ejendomsspil”, der handlede om de store grå ejendomsspekulanter.
Lukningen er sket, uden at medierne har været hørt på forhånd, eller at det har været tydeligt for offentlighed og formentlig heller ikke politikere, at det skete. Politikerne har godt nok vedtaget det, men formuleringer i betænkning og fremlæggelse af lovforslaget er meget teknisk og uden, at man noget sted har kunnet se, at der vil blive tale om et stort tilbageslag for åbenhed om ejendomshandler.

Tværtimod fremstår det som et fremskridt.

Elektronisk tinglysning

Årsagen til lukningen er, at den elektroniske tinglysning nu er åbnet. Allerede da betænkningen om den elektroniske tinglysning blev offentliggjort den 15. februar 2006 kunne man læse på side 348, at det var planen at lukke ejendomshandler på statstidende.

Dog var det pakket ind, så de færreste kunne forstå det. Der stod nemlig, at man vil stoppe med at offentliggøre anmeldte dokumenter, fordi der nu ikke længere var en særlig tidsforskel mellem anmeldelse og tinglysning. Det betød, at Tingbladet ville stoppe. Intet sted stod der, at det var skøder og pantebreve i Statstidende, som dermed ikke længere blev offentliggjort.

Men de to ting er det samme. Anmeldte dokumenter i Tingbladet er simpelthen lig med skøder og pantebreve i Statstidende. Eller var, for det stoppede for et par uger siden.

Ingen debat i Folketinget

Det gav dog ikke debat i Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslaget, formentlig fordi de fleste troede på betænkningens ordlyd om, at det blev lettere at få adgang til de elektroniske tinglyste dokumenter via en pc. Nu skulle oplysningerne være tilgængelige for alle.
I fremlæggelsen af lovforslaget blev der da også lagt op til, at man skulle kunne følge med i tinglysningen i bestemte områder, dvs få oversigter over alle handler i et område.
Det kan man dog ikke i dag. Måske vil Tinglysningsretten senere indføre det.

Køber og sælger mangler
Så er der de oplysninger, som man kan få at se via Tinglysningsretten. Man kan abonnere på oplysninger på enkelte ejendomme og få oplyst, når der er sket en handel eller tinglyst et pantebrev. Men man får ikke – som i sin tid i Statstidende – oplyst køber og sælger, adresse og evt. lejlighedsnummer. Eneste oplysning er dato, matrikelnummer, og at der er sket en handel eller tinglyst et pantebrev. Vil man vide mere, må man henvende sig til Tinglysningsretten og betale 120 kroner.
Den struktur er helt umulig for medierne. Overvågning bliver umulig, ligesom pris er helt urealistisk og i praksis medfører, at kontrol med og indsigt i ejendomsmarkedet er fortid. Det bliver væsentligt lettere for ejendomsspekulanter at holde sig ude af mediernes søgelys.

Det har næppe været politikernes ønske eller plan, da de vedtog loven om elektronisk tinglysning.

Aktiv høring om Statstidende

Med til forløbet hører også, at medierepræsentanter var meget aktive i forberedelsen af den nye lov om Statstidende og dengang tydeligt udtrykte sin interesse i, hvilke oplysninger medierne benyttede, og hvordan de ønskede adgangen.

Det havde Justitsministeriet åbenbart glemt, da det bagefter gik i gang med at forberede loven om elektronisk tinglysning.

Sekretær for udvalget, der i sin tid afgav betænkningen om elektronisk tinglysning, nu konsulent i Justitsministeriet Lennart Houmann, har i dag ingen erindring om, at der var udtrykt et sådant behov for brugen af Statstidende.
Og for medierne druknede det åbenbart dengang – blandt andet fordi ingen medier eller medieorganisationer fik sendt betænkningen om elektronisk tinglysning i høring.

Hurtig løsning er nødvendig
Tilbage står så, at medierne har overset denne udvikling, måske har politikerne også, og nu står vi med problemet.

En umiddelbar løsning vil være, at Tinglysningsretten hurtigst muligt for strikket et tilsvarende system sammen, som Statstidende havde for at offentliggøre handler og pantebreve.

Medier og medieorganisationen må presse på for en sådan løsning.

Men situationen bør også diskuteres af politikere og medier, så vi kan undgå love, som mindsker åbenhed i meget stort omfang uden på forhånd at have en debat om det.

Danmarks farligste virksomheder blev ikke holdt skjult i 1989. Dengang offentliggjorde avisen Aktuelt den 16. september de 46 danske fabriksanlæg, der var omfattet af EUs såkaldte ‘Seveso -direktiv’, opkaldt efter giftkatastrofen i Italien i 1976.

“De 46 virksomheder rummer så store mængder af farlige stoffer, at eksperter har udarbejdet risikoanalyser og kontrolleret sikkerhedsforanstaltninger, og politiet skal i gang med at lave beredskabsplaner for hver enkelt virksomhed og deres naboer i tilfælde af udslip. Virksomhederne er opført på en liste udarbejdet af Miljøstyrelsen,” skrev avisen.

Aktuelt oplyste, at de 46 farligste virksomheder kun udgjorde toppen af isbjerget. Tinghøjgård Fyrværkerifabrik i Ølstykke, hvor der den 15. september 1989 skete en voldsom eksplosion, var f.eks. ikke med på listen.

Dengang som i dag havde de farlige virksomheder pligt til at melde sig selv til miljømyndighederne. Det var så op til Arbejdstilsynet, brandvæsenet og miljømyndighederne at afgøre, om virksomhedernes sikkerhedsforanstaltninger var i orden, mens politiet havde ansvaret for at lave beredskabsplaner.

Fire år tidligere – i 1985 – havde Miljøstyrelsen også udarbejdet en risiko-liste. Dengang var 65 virksomheder opført på listen.

De 46 virksomheder i 1989 var: 1. Ammonia, Aulum 2. Løvens Kemiske Fabrik, Ballerup 3. Kosan Gas, Esbjerg 4. Esbjerg Kemi, Esbjerg 5. Dansk Shell, Fredericia 6. BP-Gas, Fredericia 7. Ny-Nitrogen, Fredericia 8. Superfos, Fredericia 9. Dansk Olierør, Fredericia 10. Lange-KTH, Frederikssund 11. Dansk-Norsk Kvælstoffabrik, Grenå 12. BASF-Vitaminfabrik, Grenå 13. Mortalin, Haslev 14. Danit, Helsingør 15. Bullboard, Hjørring 16. Ammonia, Holbæk 17. Holmegårds Glasværker, Holmegård 18. HT Defta, Horsens 19. Dansk Oliegenbrug, Hvidebæk 20. Statoil, Kalundborg 21. NPN Træ, Hvidovre 22. DS Industries (Sojakagefabrikken), København 23. Sundby Gasværk, København 24. Kosan Gas, Køge 25. BP Gas, Køge 26. Collstrup Dansk Træimprægnering, Langå 27. BP Gas, Løgstør 28. Dansk Naturgas, Møldrup 29. Kommunekemi, Nyborg 30. Hjama Trykimprægnering, Odense 31. Kuwait Petroleum, Odense 32. Randers Aktie-tømmerhandel, Randers 33. Hans Buchreitz Imprægneringsanstalt, Silkeborg 34. H. Reimer Nielsen, Silkeborg 35. Kuwait Petroleum, Skælskør 36. Precon, Slagelse 37. Bendix Tømmerhandel, Struer 38. Thorslunde Træindustri, Svinninge 39. Store Højlund Savværk, Them 40. Cheminova, Thyborøn-Harboøre 41. Dansk Naturgas, Varde 42. Ammonia, Vordingborg 43. Kosan Gas, Aalborg 44. Ammonia, Aalborg 45. BP Gas, Århus 46. Århus Olie-Fabrik, Århus.

I over fem år har myndighederne afvist indsigt i landmændenes brug af medicin til husdyr. I en ny afgørelse fastholder videnskabsministeriet nej til aktindsigt i Vetstat, et register over udskrivning af al medicin til husdyr i Danmark. Det sker uden at forholde sig til de centrale punkter i tre klager.

De tre klagere opfatter afgørelsen som et forsøg på at trække sagen ud og har henvendt sig til ombudsmanden for at få ham til at vurdere sagen.
Ministeriet skal i en sådan sag ifølge miljøoplysningsloven konkret afveje offentlighedens interesser over for interesserne for at hemmeligholde oplysningerne.
Men ministeriet nævner kun landmændenes interesser i hemmeligholdelse og vurderer på intet tidspunkt offentlighedens interesser.
En svineavlers udsagn

Det betænkelige i ministeriets argumentation er, at den hviler på en eneste landmands udsagn. Svineavler Poul Fritzner skriver i et høringssvar, at oplysninger om medicinering af hans dyr vil kunne sætte ham i en konkurrencemeæssig ulig situation. Fritzner mener også, at oplysningerne kan give et fortegnet billede af medicinforbruget, fordi offentligheden ifølge Fritzner ikke kan forstå oplysningerne. Ombudsmanden har afvist denne begrundelse for at afvise aktindsigt i en anden sag om dyrlægers medicinforbrug
En ny rapport fra fødevareministeriets medicinrejsehold viser, at ulovligheder blandt såvel dyrlæger som landmænd er meget udbredt. I en målrettet kontrol af visse dyrlæger blev 43 % sanktioneret. Privatpraktiserende dyrlæger udfører også kontrolopgaver for det offentlige. Set i lyset heraf er en så høj andel lovovertrædere meget betænkelig. Et kontrolorgan kan kun udføre sin opgave troværdigt, hvis der er tillid til, at der ikke forekommer ulovligheder. Med indsigt i Vetstat vil offentligheden kunne undersøge disse forhold grundigt og dermed rejse en vigtig debat om for eksempel dyrlægernes dobbeltrolle som både landmændenes betalte rådgivere og offentlighedens ulønnede kontrollanter. Uden denne indsigt er det meget vanskeligt at finde dokumentation.

Stigende risiko for mennesker
Resistente bakterier på dyr udgør en stigende risiko for mennesker. Mennesker risikerer at få overført bakterier fra dyr. På mennesker vil de være meget svære at behandle, netop fordi de er resistente, dvs. at traditionel medicin ikke har nogen effekt.
I Danmark kommer 17 procent af kvæget fra besætninger, der er smittet med salmonella dublin, som er  meget farlig for mennesker. Det viser en opgørelse, som Aabenhedstinget har foretaget efter et fuldstændig udtræk af data fra husdyrbrugsregistret. I alt ar der ved udtrækket i sidste uge registreret 1.620.371 stykker kvæg i Danmark. Heraf kommer 274.876 kvæg fra besætninger med niveau 2 eller 3 i Salmonella Dublin, dvs. at de sandsynligvis ikke er fri for Salmonella Dublin. Lokalt er forekomsten nogle steder mange gange større. Værst er det i Gedsted og Arden, hvor henholdsvis 82 procent og 71 procent af kvæget kommer fra besætninger med Salmonella Dublin.

Som dokumentation har Aabenhedstinget valgt at offentliggøre et regneark med en liste over kvæg fra smittede besætninger og samlet antal dyr i hvert postnummer. Download regneark.
I mange år har der også været særlige problemer med anvendelsen af penicillin til svin. Ifølge DTU Fødevareinstituttets smittekilderegnskab fra 2007 blev 1.116 danskere registreret smittet med salmonella, hvor svinekød stod for 6,5 pct. af tilfældene.
Der er i Danmark og internationalt et meget ringe samarbejde mellem sundhedsvæsenet og produktionen af dyr til føde. Det opfattes som to adskilte søjler, hvor dyreproduktionen i høj grad ser på brug af medicin ud fra produktionstekniske betingelser. Medicin skal øge produktionen. Men for den almindelige dansker er der stor interesse i at få mere viden om spredning af resistente bakterier.
Alle bør have adgang til medicindata

Det er  nødvendigt at alle får adgang til data om medicinforbrug på de enkelte besætninger og får mulighed for at sammeholde disse oplysninger foreomsten af salmonella dublin og andre farlige husdyrbårne resistente bakterier. Det er også nødvendigt at kunne opspore sager om smitte på konkrete hospitaler i forhold til, hvor smitten stammer fra, specielt om det sker i områder, hvor der er et stort forbrug af medicin i besætningerne.
Der er en generel interesse i, at befolkningen har adgang til rådata for at tjekke disse sammenhænge og for, at den får mulighed for at presse på for bedre kontrol og bedre samarbejde mellem myndighederne.

Andre landbrugsdata er åbne

Samtidig er det svært at forstå, at disse oplysninger i Vetstat skulle være særligt følsomme sammenlignet med svinetransporter, husdyrhold, gødningsoplysninger og landbrugsstøtte, der alle er åbne i dag. Især forekommer det besynderligt, at myndighederne i afvisningen af aktindsigt henholder sig til persondataloven. Kan det virkelig passe at ejerskab til en gris er beskyttet af denne lov, hvis grisen modtager medicin? Det forekommer også besynderligt at de samme oplysninger behandles efter forskellige lovsæt alt efter om en bedrift er personligt ejet eller er en selskab, som så er ejet af en svineavler.

Klagernes ønsker til ombudsmanden

På en række andre områder har ministeriet også helt undladt at vurdere klagernes argumenter. Samlet beder klagerne derfor ombudsmanden forholde sig til disse punkter:

1. Har ministeriet foretaget en konkret afvejning af hensynet til offentlighedens interesser over for landmændendes interesser i hemmeligholdelse? Kan persondataloven benyttes som begrundelse for at afvise aktindsigt i denne sag?

2. Hvad skal der indgå i vurderingen af de to sæt af interesser, når der i Miljøoplysningslovens §2 stk. 3 står, at myndigheden skal foretage en konkret afvejning af offentlighedens interesser, der varetages ved udlevering af miljøoplysningerne, over for de interesser, der varetages ved at afslå udlevering?

3. Er det god forvaltningsskik at afgøre en klage over manglende aktindsigt uden at forholde sig til klagepunkterne, dvs helt at undlade at foretage den afvejning, som klagerne beder om? Og heller ikke forholde sig til, om Miljøoplysningsloven giver en særlig adgang til miljødatabaser, sådan som klagerne også har påpeget.

4. Da vi i en række miljøsager oplever en ualmindelig besværlig og langvarig kamp for at få opfyldt Miljøoplysningslovens bestemmelser, beder vi ombudsmanden særskilt vurdere sagsbehandlingen i relation til, at det virker som en obstruktion af Århus-konventionen, EU-direktivet og Miljøoplysningsloven.”

Oversigt over sagen

Tæt på at dø af Salmonella Dublin

Efter smitte med Salmonella Dublin, som findes hos kvæg, måtte den nu 85-årig Hans von Vultejus fra Holte gennem fire operationer. Lægerne kæmpede i månedsvis for at få bugt med de resistente bakterier og reddede livet for den ældre mand.

Hans von Vultejus var tæt på at dø af Salmonella Dublin. Foto: Erling Larsen

Det begyndte med smerter i hofteleddet for halvandet år siden. Hans von Vultejus havde ti år tidligere fået sat en ny hofte ind, og Salmonella Dublin er kendt for at søge hen til fremmedlegemer i kroppen for at angribe. I første omgang anede Hans von Vultejus dog intet om den farlige smitte og kørte blot en tur på cykel for at fordrive smerterne. Han blev indlagt flere gange uden at komme smerterne til livs. Først da hospitalet tog en blodprøve kom der skred i sagerne.
“Da de fik taget den, var der pludselig ikke mere diskussion. Jeg blev opereret samme aften,” påpeger Hans von Vultejus.
Ved operationen fjernede lægerne betændelsen og satte patienten på antibiotika.

Bakterien spredte sig
Men bakterien spredte sig alligevel til maven, så her fik Hans von Vultejus lagt dræn ind, ligesom lægerne måtte skifte til en skrappere medicin.
Herefter fulgte to yderligere operationer, blandt andet fjernede lægerne hele hofteprotesen for at gøre det sværere for salmonella-bakterierne.
Ved en fjerde operation samlede lægerne musklerne på hoftestumpen, så Hans von Vultejus kunne sendes på et genoptræningscenter.
“Kun fordi jeg på forhånd havde en god kondition, undslap jeg manden med leen. Jeg kæmpede med ham en hel uge,” understreger manden, der nu er tilbage i sit job. Hans guider for turister et par gange ugentlig i København.
Ønsker indsats for at stoppe resistente bakterier

Han oplyser, at lægerne også fortalte ham om, hvor heldig han havde været at overleve.
Hans von Vultejus har ingen ide om, hvordan han er blevet smittet.
Når han står frem, er det fordi han håber, at der bliver mere fokus på at opspore og bremse de resistente bakterier.

Af Magnus Jølnæs Jacobsen og Andreas Hein

Koppers Denmark A/S fortæller gerne, at de er en risikovirksomhed. Foto: Andreas Hein

Potentielt farlige virksomheders beliggenhed holdes hemmelige af kommunerne. Men alligevel kan mange af oplysningerne findes på internettet. Koppers Denmark A/S i Nyborg er en af dem.
Det er Politiets Efterretningstjeneste, der ønsker oplysningerne hemmeligholdt af frygt for terror. Miljøministeriet og Miljøstyrelsen har derfor ikke villet udlevere en liste over Seveso-virksomheder i forskellige kommuner.
Hemmeligt, men frit tilgængeligt
Selvom Politiets Efterretningstjeneste har givet miljømyndighederne mundkurv på, kan det dog hjælpe at grave lidt dybere på internettet. Der er nemlig muligt at finde de ”hemmelige” ting frit tilgængeligt.
En af de virksomheder, der kan findes oplysninger om på internettet, er Koppers Denmark A/S i Nyborg på Fyn. Virksomheden, der arbejder med store mængder tjære og olie, hører under Seveso-direktivet. Hos virksomheden selv lægger man ikke skjul på, at man er en Seveso-virksomhed, men Kirsten Tønnesen, der er miljø- og kvalitetschef hos Koppers Denmark A/S, påpeger dog, at virksomheden ikke er farlig for beboede områder.
Ingen grund til bekymring
Det værste scenarie er ifølge Kirsten Tønnesen eksplosion eller brand, og det vil kun lige komme ud på den anden side af Koppers’ areal. Ikke noget naboerne bør frygte for.
” Det eneste beboede område vi kan nå, er et par boliger på vejen, men sandsynligheden for at det sker, er den samme som at få en flyvemaskine i hovedet.”
Hun afviser i samme ombæring at udlevere virksomhedens sikkerhedsrapport.
”Man kan jo bruge det, så man ved hvor man skal ramme virksomheden,” lyder det.