Sundhedsministeriet skjuler MRSA-inficerede virksomheder

Den eneste undersøgelse af forekomsten af multiresistente stafylokokker, MRSA, i den danske agroindustri hemmeligholdes af sundhedsmyndighederne. Det sker med den begrundelse, at hensynet til statens økonomiske virksomhed tæller mere end borgernes ret til at kende undersøgelsens resultater.

Undersøgelsen er foretaget af Statens Serum Institut (SSI) som betalt lønarbejde for brancheorganisationen Dansk Svineproduktion (DP) på Axelborg. DP har kontraktligt sikret sig ejerskab og alle rettigheder vedrørende undersøgelsens resultater, før den blev foretaget. Sundhedsministeriet har efterfølgende afvist at give aktindsigt i sagen, fordi den berører et forretningsmæssigt forhold.

Også DP har afvist at udlevere navnene på de inficerede virksomheder, da man frygter for de kommercielle følger. I et høringssvar til sundhedsministeriet har brancheorganisationen gjort det klart, at man vil betragte en offentliggørelse som kontraktbrud i forhold til den kommercielle aftale med SSI.

MRSA-bakterierne, der ikke kan behandles med ordinær antibiotika, kan give anledning til alvorlige sygdomme som bylder, betændelser i operationssår og dødelig blodforgiftning. I de senere år har det vist sig, at den udbredte anvendelse af antibiotika til husdyr har fået de resistente bakterier til at brede sig eksplosivt, fordi bakterierne overføres fra husdyr til mennesker.

Bestilt arbejde

Den omdiskuterede undersøgelse blev foretaget i oktober 2008, hvor en sygeplejerske fra Statens Serum Institut mødte op på årets svinekongres i Herning og testede 791 kongresdeltagere for MRSA-bakterier. Efterfølgende kunne de testede få oplyst deres personlige testresultat fra SSI, som derefter overdrog alle prøveresultater i anonymiseret form til Dansk Svineproduktion.

SSI har aldrig offentliggjort resultaterne af undersøgelsen, hvorimod DP har udarbejdet et sammendrag af resultater og konklusioner, som er lagt ud på organisationens hjemmeside. Det følger af den kommercielle kontrakt mellem SSI og DP, at DP har erhvervet alle rettigheder vedrørende undersøgelsen, fordi man har betalt for den. Prisen ønsker ingen af parterne at oplyse.

Selve resultatet af ”verdens hidtil største MRSA-screening i svinebranchen”, som DP har betegnet undersøgelsen i en pressemeddelelse, viste et overraskende resultat. Blandt de 791 kongresdeltagere, der ifølge det oplyste omfattede både landmænd, konsulenter, dyrlæger, organisationsfolk og andre tilstedeværende, fandt man blot 2,6 pct. MRSA-inficerede personer.

Resultatet vakte meget stor opmærksomhed, fordi niveauet viste sig at være ekstraordinært lavt.

Danske læger advarer

I Holland, der har næsten samme svinetæthed som Danmark, har egentlige videnskabelige undersøgelser dokumenteret, at fire ud af fem (80 pct.) af alle svinefabrikker huser de multiresistente bakterier. Hver femte hollandske sygehuspatient med MRSA-bakterier i blodet har fået dem fra svin, og fire ud af ti slagtesvin er bærere af de resistente bakterier.

Trods de meget lave tal fra svinekongressen i Herning i 2008 advarer de danske læger om, at et enormt sundhedsproblem er under hastig udvikling.
Ifølge Ugeskrift for Læger 172/13-14 fra marts i år vil der i løbet af få år være millioner af inficerede svin, der kommer til at udgøre et potentielt sundhedsproblem for hele befolkningen.

Det skyldes, at alle de mennesker, der har kontakt med svin, fremover også må betragtes som smittebærere. Svinet smitter landmanden, der smitter sin kone og børn, hvorefter børnene smitter deres kammerater i skole, sportsklub og ungdomsklub, mens de voksne smitter deres omgangskreds, og på den måde spredes de resistente bakterier meget hurtigt.

Ingen beskyttelse af arbejdere

Sundhedsministeriet har brugt 14 måneder på at meddele afslag på en begæring om aktindsigt i navnene på de MRSA-inficerede agrovirksomheder.

Det er talsmanden for Danmarks Naturkomité, Knud Haugmark, der forgæves har søgt at opnå adgang til den omdiskuterede MRSA-undersøgelse fra svinekongressen i Henring. Han siger:

“Det må nok forekomme de fleste mennesker at være urimeligt, at de sundhedsmyndigheder, der skal beskytte borgerne mod sygdomme, vælger at tage mere hensyn til svineindustriens indtjening end til borgernes sundhed. Når myndighederne ikke vil oplyse, hvilke svinefabrikker der er inficeret med de meget farlige MRSA-bakterier, risikerer en ung mand eller kvinde at pådrage sig en stærkt invaliderende infektion, hvis de tager arbejde der. I værste fald kan en MRSA-infektion være dødbringende.”

“Hvis driftslederen på svinefabrikken fortier, at der er MRSA-bakterier i omløb, rejser det et interessant juridisk spørgsmål, hvad angår erstatningsansvar. Det samme må vel gælde Statens Serum Institut, som jo også er vidende om, hvilke virksomheder der er inficeret, men uden at man vil advare borgerne mod disse arbejdsgivere.”

Udlændinge i særlig fare

Knud Haugmark finder det særskilt problematisk med lukketheden, fordi der er så mange udlændinge beskæftiget på de danske svinefabrikker.

“Hvis landbrugsmedhjælperens kernekompetence er litauisk eller ukrainsk, kan det være tvivlsomt, om han overhovedet forstår MRSA-problematikken. I hvert fald kan det kun blive værre, hvis både myndigheder og arbejdsgivere står sammen om at hemmeligholde navnene på de inficerede virksomheder,” påpeger han.

Danmarks Naturkomite har netop lanceret en ”Stop antibiotika i landbruget”-kampagne, der annoncerer i landsdækkende dagblade. Ifølge kampagnen bør enhver anvendelse af human antibiotika standses til industrielt opdræt af dyr til konsum. Man kan læse mere om kampagnen på www.naturkomite.dk.

Afslaget til Knud Haugmark:

[document file=”https://www.aabenhedstinget.dk/wp-content/uploads/Afslag_aktindsigt.pdf” width=”600″ height=”400″]

Del dette:
Udgivet i Resistente bakterier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser