Oplysninger om virksomheder
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil have 5.000 kroner om måneden for at tillade et udtræk fra deres hjemmeside over nye virksomheder og ændringer i virksomheder. Det er i strid med betalingsregler og uden hjemmel i loven, mener jeg.
Jeg bad Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om adgang til at trække data den 21. april 2009. Se korrespondancen.
Styrelsen afviste, hvorefter jeg den 1. juni 2009 klagede til Erhvervs- og Økonomiministeriet, der herefter indledte en partshøring.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens skrev dette notat i sagen.
Jeg svarede på høringen den 28. juli 2009.
Den 15. november 2009 rykkede jeg for svar.
Den 18. december 2009 afgjorde Erhvervs- og Økonomiminsteriet sagen. Se deres afgørelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fik fuldstændig medhold.
Den 23. december 2009 bad jeg ombudsmanden gå ind i sagen. Se henvendelsen.
Den 14. januar 2010 gik ombudsmanden ind i sagen med denne anmodning til Økonomi- og Erhvervsministeriet om en redegørelse.
{ 2 trackbacks }