Vigtigste politiske aftaler og forlig

Af Aage Frandsen

Oversigterne er udarbejdet januar 2010 og senest justeret i juni 2010

Indenfor de seneste 15-20 år er lovgivningsprocessen blevet præget af en række større politiske aftaler/forlig (ordene aftaler og forlig anvendes i flæng), som indgås, inden lovforslag fremsættes. Regeringen fremsætter fortsat mange af sine lovforslag i Folketinget med en forventning om at få dem vedtaget, selv om der ikke er indgået forlig herom forinden. Når det derimod drejer sig om lovforslag, der vedrører særlig vigtige politiske spørgsmål og/eller særlig kontroversielle spørgsmål, er hovedreglen, at regeringen laver aftaler med et eller flere politiske partier i Folketinget for på forhånd at sikre sig flertal for de pågældende lovforslag. Justitsministeriets område er her en undtagelse, idet der inden for dette område kun indgås få forlig om konkret lovgivning I forbindelse med aftaler om finansloven, laves der også en del forlig, der efterfølgende fører til lovgivning.

Det betyder at de vigtigste politiske områder er forligsbelagt.

I dag er nogle af VK-regeringens aftaler alene indgået med Dansk Folkeparti, f.eks. aftaler om finansloven (aftalerne for 2008 og 2009 også med Liberal (Ny) Alliance). I en række andre tilfælde er aftalerne indgået med flere partier, sådan at der er tale om brede forlig.

I nedenstående oversigter indgår selvstændige aftaler/forlig, der har en varighed på mere end et år, og som må karakteriseres som vigtige eller kontroversielle. Finanslovsaftaler er derfor ikke medtaget, da de er etårige. Derimod er en række delaftaler, der er indgået som en del af eller i tilknytning til en finanslovsaftale medtaget, når de rækker ud over et år, og når der er tale om aftaler, der på grund af indholdet opfattes som vigtige, kontroversielle og/eller omhandler ganske mange penge. Det er en vurderingssag – i dette tilfælde min vurdering – om et forlig har et indhold, der er vigtig, kontroversiel eller omhandler mange penge, og derfor er medtaget i nedenstående oversigter. Som det fremgår af oversigterne er ganske mange aftaler blevet indgået som en del af eller i tilknytning til finanslovsaftaler, hvilket bl.a. hænger sammen med, at der ved disse forhandlinger kan blive åbnet for pengekassen i et vist omfang.

I nogle tilfælde bygger det også på en vurdering, om et forlig skal betragtes som et nyt og selvstændigt forlig, eller om der er tale om et forlig, der blot udbygger og/eller udmønter tidligere forlig og derfor ikke bliver betragtet som et nyt selvstændigt forlig.

Når en aftale er indgået, skal aftaleparterne være enige om de lovforslag, der er en konsekvens af aftalen, ligesom aftaleparterne skal være enige om evt. senere justeringer og udbygninger af aftalegrundlaget. Kan man f.eks. ikke blive enige om eventuelle justeringer eller udbygninger, kan de ikke foretages. Et parti kan således blokere for mulige ændringer.

Aftalerne kan inddeles i tre kategorier:

Aftaler, der varer et bestemt antal år – typisk 4 år (tabel I).
Aftaler, der gælder, så længe det tager at indfase indholdet i de pågældende aftaler (tabel II).
Aftaler, der er uden udløbsdato, og derfor gælder, indtil de bliver opsagt (tabel III).

Som det fremgår nedenfor, har nogle aftaler/forlig en meget lang levetid. Det gælder for de aftaler, der ikke har nogen udløbstid, og derfor er gældende, indtil de opsiges, og det gælder for de aftaler, der indfases over en lang årrække. Aftaler gælder også efter et folketingsvalg, selv om flertallet skifter, hvis der fortsat er et flertal bag de pågældende aftaler. En sådan binding har ikke mindst betydning for aftaler uden udløbstidsdato og for aftaler, som har en meget lang indfasningsperiode. En aftale gælder, indtil den udløber, eller indtil den opsiges med virkning efter førstkommende folketingsvalg. Er der efter et folketingsvalg ikke længere flertal bag et forlig, falder det ifølge forligsnormen bort.

Betingelserne for aftaler/forlig bygger på en forligskultur og en forligsnorm, der er udviklet gennem de seneste 15-20 år, og som respekteres af skiftende regeringer og Folketingets partier. Nærmere beskrivelser og analyser heraf findes i Aage Frandsen: Lovgivningsprocessen i praksis, 2008, DJØF’s Forlag.

Tabel I: Eksempler på gældende flerårige aftaler

Aftale/forlig	Aftalens indgåelse	Forligs-periode	Partier, som er med i aftalen/forliget								Aftalens/forliget indhold i oversigtsform
Færgebetjeningen af Bornholm	23.10.2002 og 2.1.2003 samt 17.8.2007	2011-17	DF	V	K		RV	S	SF		Aftalen vedrører trafikken mellem Bornholm og resten af Danmark. Natbåden mellem Bornholm og København blev nedlagt. Til gengæld blev forbindelsen mellem Bornholm og Sjælland i stedet for fra Køge, samtidig med at der skete en udbygning af forbindelsen via Sverige med færgeforbindelsen Ystad- Rønne.
Redningsberedskabet	24.4.2006	2007-10	DF	V	K		RV	S			Aftalen tager delvis udgangspunkt i, at kommunerne kan påtage sig flere opgaver efter kommunalreformen samtidig med, at aftalen bygger videre på tidligere aftaler, der bl.a. var påvirket af terrortrussel, oversvømmelser m.v.
Medieaftalen	6.6.2006	2007-10	DF	V	K		RV	S	SF		Aftalen vedrører stort set alt, hvad der vedrører de elektroniske medier, dvs. radio, tv og i et vist omfang internet. I aftalen er størrelsen af medielicensen fastsat, og hvordan licensmidlerne skal anvendes. Der er samtidig på en række områder fastlagt, hvilke krav staten stiller til dem, der får stillet frekvenser til rådighed, dvs. krav til DR, TV2, kommercielle stationer osv.
Filmaftalen	27.10. 2006, delaftale ved finanslovsaftalen	2007-10	DF	V	K		RV	S	SF	EL	Aftalen vedrører den økonomiske ramme for den filmpolitiske indsats, herunder hvilke forpligtelser der pålægges DR og TV2 i den forbindelse.
Kulturministeriets uddannelser	26.10. 2006, delaftale ved finanslovsaftalen	2007-10	DF	V	K		RV	S	SF		Aftalen vedrører den økonomiske ramme for Kulturministeriets videregående uddannelser og i den forbindelse fremhævelse af behovet for større og mere bæredygtige faglige miljøer.
Aftale om biblioteksafgiften	26.10. 2006, delaftale ved finanslovsaftalen	2007-10	DF	V	K		RV	S	SF	EL	Aftalen vedrører den økonomiske ramme for tildelingen af bibliotekspenge til forfattere.
Politiaftalen	4.11. 2006, delaftale ved finanslovsaftalen	2007-10	DF	V	K		RV	S	SF		Aftalen vedrører den økonomiske ramme for politiets og anklagemyndighedens bevillinger og derudover bl.a. en fremhævelse af særlige indsatsområder, f.eks. kriminelle bander, den organiserede kriminalitet, kontakten til lokalsamfundet, m.v.
Fødevarekontrollen	31.5.2007	2007-10	DF	V	K		RV	S	SF	EL	Udover at der tilføres fødevarekontrollen flere penge med henblik på øget kvalitet i kontrollen gennemføres der en række tiltag, der skal styrke kvaliteten, f.eks. styrkelse af Fødevarekontrollens rejsehold og af den juridiske ekspertise i kontrollen. Derudover indgår også mere kontrol med importerede fødevarer, bedre vejledning og flere sanktionsmuligheder.
Energiaftalen	21.2. 2008, delaftale ved finanslovsaftalen	2008-11	DF	V	K	LA	RV	S	SF		Aftalen vedrører vilkårene for vindmøller og andre former for vedvarende energi, f.eks. biomasse og biogas. Det fastlægges også, at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 % af Danmarks energiforbrug og dermed reducere forbruget af fossile brændstoffer. Forligspartierne besluttede den 22. juni 2010 at sige ja til Dong Energy’s forslag om at bygge og drive Anholt Havmøllepark med en kapacitet på et årligt elforbrug svarende til 400.000 husstande. Samtidig blev det aftalt at iværksætte en analyse af fremtidige modeller for etablering af havmølleparker. Forligskredsen blev ved aftalen af 22. juni udvidet med Kristendemokraterne, der efter en konservativ overløber, igen blev repræsenteret i Folketinget.
Brændselsvalg på centrale varmeværker	21.2. 2008, delaftale ved finanslovsaftalen	2008-11	DF	V	K	LA					Aftalen er en separat aftale i forhold til energiaftalen. Aftalen indebærer bl.a. en øget biomasseanvendelse og frit valg af brændstof på kraftvarmeværker, herunder mere anvendelse af kul.
Kriminalforsorgen	28.2 2008, delaftale ved finanslovsaftalen	2008-11	DF	V	K	LA					Af aftalen fremgår det bl.a., hvor mange penge der skal afsættes på området, f.eks. til fængsler, og hvordan forholdene kan forbedres for fængselspersonalet. Endvidere afsættes penge til mere overvågning. Aftalen omtaler også en bekæmpelse af "ekstremisme og radikalisering". Endelig omtales strengere straffe for ulovlig besiddelse af skydevåben og knive.
Det Kongelige Teater	27.2. 2008, delaftale ved finanslovsaftalen	2008-11	DF	V	K	LA	RV	S	SF	EL	Aftalen vedrører både de økonomiske rammer for Det Kongelige Teater og de principper, som teateret skal arbejde efter.
Ny arbejdskraftbesparende teknologi	5.3 2008, del af finanslovsaftalen	2009-15	DF	V	K	LA					Aftalen indebærer, at der afsættes 3 mia. kr. til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer.
Afghanistan-strategi	Juni 2008	2008-12	DF	V	K	LA	RV	S			Aftalen indebærer bl.a. en strategi for dansk krigsindsats i Afghanistan frem til og med 2012.
Veterinærområdet	28.8.2008	2009-12	DF	V	K		RV				Aftalen vedrører kontrollen for både dyr i besætninger og under transport
Kroniske sygdomme	10.11.2008 del af finanslovsaftalen	2008-11	DF	V	K	LA					I forbindelse med finanslovsaftalen blev der afsat 585 mio. kr. for en periode over 4 år.
Udsatte og svage grupper fra satspuljen	3.11 2008, delaftale ved finanslovsaftalen	2009-12	DF	V	K	LA	RV	S	SF		Aftalen indebærer, at der afsættes godt 4 mia. kr. af statspuljemidlerne til forbedring af vilkårene for "udsatte og svage grupper samt overførselsindkomstmodtagere" bl.a. indenfor psykiatrien, udsatte børn og unge, hjemløse, handicappede, etniske minoritetskvinder m.v. I forbindelse med aftalen om statspuljens fordeling i 2009 blev der afsat yderligere midler.
Kulturbevaring	10.11. 2008, del af finanslovsaftalen	2009-12	DF	V	K	LA					Aftalen er en del af finanslovsaftalen for 2009 og indebar oprettelse af en kulturbevaringspulje på 150 mio. kr., som bl.a. skulle tilgodese sikring af ?runestenene i Jelling for eftertiden?.
Fiskerifondsprogrammet	10.11. 2008, del af finanslovsaftalen	2009-13	DF	V	K						Aftalen vedrører penge til udvikling af "fiskeriet og akvakulturen".
Praktikpladsaftale	7.5.2009	2009-10	DF	V	K		RV	S			Aftalen indebærer bl.a., at det gøres mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte lærlinge i form præmieringsordninger.
Forsvarsforlig	24.6.2009	2009-14	DF	V	K	LA	RV	S	SF		Forliget omfatter den økonomiske ramme, som forsvaret skal operere indenfor, og de større materielle anskaffelser, som forsvaret skal foretage i forligsperioden.
Kemikalieindsats	29.10.2009	2010-13	DF	V	K	LA	RV	S	SF	EL	Handlingsplan for kemikalieområdet med bl.a. afsat penge til øget viden og forskning.
Flere unge i uddannelse og job	5.11.2009, delaftale ved finanslovsaftalen	2010-12	DF	V	K		RV	S			Plan for, hvordan flere kommer i uddannelse og job, herunder uddannelse på erhvervsskoler og beskæftigelsesindsats for unge under 30 samt flere praktikpladser.
Naturfagslokalerne i gymnasiet	12.11.2009, del af finanslovsaftalen	2010-13	DF	V	K						Aftalen indebærer, at der afsættes 220 mio. kr. over fireårsperioden til renovering af naturfagslokalerne på gymnasierne.
Danske kulturelle minder udenfor Danmark	12.11.2009, del af finanslovsaftalen	2010-13	DF	V	K						Aftalen indebærer, at der afsættes 5,5 mio. kr. årligt i fire år 2010-13, dvs. 22 mio. kr. i alt. Pengene skal gå til at forbedre kendskabet til danske kulturelle minder udenfor Danmark "om danske aktiviteter på fx de tidligere dansk-vestindiske øer".
Medieaftale	26.5.2010	2011 - 14	DF	V	K						Aftalen indebærer, at DR mister en FM-radiokanal (P2) og de 50 mio. kr. som har været anvendt hertil. Samtidig understreges det, at DR skal sende det hidtidige indhold på P2 på de andre FM-kanaler. Kanalen skal i stedet udbydes til en privat aktør, der får op til 100 mio. kr. i driftstilskud til at drive kanalen. TV2-regionerne får tildelt flere penge med henblik på. længere sendetid. Bevillingen til public service-puljen øges. Beløbet til lokalradio og TV reduceres. På sprcifikke områder stilles der større krav til DR. Dertil kommer, at DR over en fireårig periode skal lægge for 250 mio. kr. i produktion udenfor DR mod hidtil 150 mio. kr.
Fødevareaftale	28.6.2010	2011 - 14	DF	V	K		RV	S	SF	EL	Forliget indebærer en stigning i bevillingerne til fødevarekontrollen finansieret ved øget brugerbetaling for virksomhederne for kontrol. Der sættes bl.a. ind med kontrolkampagner rettet mod vildledning, anprisning og svindel, styrkelse af importkontrollen, styrket information til forbrugere om importerede fødevarer, styrket kontrol med nethandel, styrket kontrol med kosttilskud og mere kontrol med pesticidrester i frugt og grønt.

Tabel II: Eksempler på aftaler med en varighed svarende til indfasningen eller udfasningen

Aftale/forlig	Aftalens indgåelse	Indfasningens afslutning	Partier, som er med i aftalen/forliget								Aftalens/forligets indhold i oversigtsform
UMTS-midler	23.5.2000	2015		V	K		RV	S	SF		Efter at partierne bag teleforliget (jf. tabel III) havde aftalt at bortauktionere 3. generations mobiltelefoni - UMTS - aftalte de, at de i fællesskab skulle fordele midlerne til bl.a. forskning, udvikling m.v.
Trafikaftale	5.11.2003, delaftale ved finanslovsaftalen	2007/2014	DF	V	K		RV				Aftalen indebærer bl.a. opgraduering af jernbaner på Sjælland (Sydbanen) og modernisering af Nørreport station. På vejområdet indebærer aftalen bl.a. forbedringer af motorvejene ved Odense og Trekantområdet.
Nordsøolien	2003	2042	DF	V	K		RV				Aftalen, der løber til 2042, tager udgangspunkt i statens (regeringens) aftale med Mærsk. Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti støttede aftalen bl.a. ved den 19.12.2003 at stemme for et forslag til folketingsbeslutning om "indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund" og en række lovforslag, herunder skattelove, og andre politiske initiativer. Aftalen vedrører bl.a. den beskatning, som olieudvindingen kan blive udsat for frem til 2042.
Kaj Munk-forskning	5.11.2003, del af finanslovsaftalen	?	DF	V	K						Aftalen er en del af finanslovsaftalen for 2005, hvor der blev afsat 7 mio. kr. "for at fremme viden om Kaj Munks liv og arbejde".
Kold Krig-forskning	7.11.2005, del af finanslovsaftalen	?	DF	V	K						Aftalen er en del af finanslovsaftalen for 2006, hvor der blev afsat 10 mio. kr. "med henblik på at holde erindringen om den kolde krig i hævd".
Forebyggelsesfonden	20.6.2006	?	DF	V	K		RV	S			Fonden blev oprettet i forbindelse med indgåelse af velfærdsaftalen og har de følgende år fået tildelt midler, som er anvendt til at forebygge nedslidning, for tidlig afgang fra arbejdsmarkedet m.v.
Røgfri miljøer	21.11.2006	2010/12	DF	V	K			S	SF	EL	Aftalen indebærer begrænsninger i, hvor der må ryges i det offentlige rum. Aftalen blev fulgt op af en lov. Ifølge aftalen skulle der i 2010 gennemføres en revision af loven. Dette blev i slutningen af 2009 udsat til tidligst i efteråret 2012.
Globaliseringspuljen	2.11.2006	2012	DF	V	K		RV	S			Globaliseringspuljen er tilvejebragt som et resultat af velfærdsreformen, der også blev aftalt i 2006 (jf. tabel III). Ændringerne af efterlønsalderen og folkepensionsalderen betyder færre offentlige udgifter, sådan at der frem til 2012 vil være i alt 42.5 mia. kr. til fordeling til uddannelse, forskning, innovation, iværksætteri m.v
Trafikaftale	26.10 2006 og 22.2.2008 delaftaler ved finanslovsaftalerne	2012/2014	DF	V	K		RV				Aftalen indebærer ekstra penge til baneområdet - øget regularitet, signaler - derudover yderligere penge til vejområdet. Der blev i 2008 lavet en ny aftale, der supplerede aftalen fra 2006.
Den almene boligsektor	5.11. 2006 delaftale ved finanslovsaftalen	2012	DF	V	K		RV				Aftalen indebærer, at der bl.a. hentes penge fra Landsbyggefonden til fremtidige renoveringer, nybyggeri og en social og forbyggende indsats i problematiske boligområder.
Skatteaftale	3.9.2007	2008/2009/2010	DF	V	K						Aftalen indebar bl.a. en forhøjelse af såvel beskæftigelses- som personfradraget og en forhøjelse af grænsen for, hvornår der skal betales mellemskat.
EU-aftale	21.2.2008	?		V	K	LA	RV	S	SF		Aftalen fulgte op på aftaleparternes enighed om at sige ja til Lissabon-traktaten. Samtidig aftaltes den fremtidige Europapolitik. Aftalen gælder så længe Lissabon-traktaten gælder.
Jobplan	28.2. 2008 delaftale ved finanslovsaftalen	2010/2011/2016	DF	V	K	LA	RV				Aftalen indebærer bl.a., at folkepensionister skal have bedre muligheder for at arbejde. Der gives skattenedslag til 64-årige i arbejde. Derudover ændringer i reglerne for supplerende dagpenge. Flere voksenlærlinge. Foranstaltninger til nedbringelse af sygefravær.
Kvalitetsreformen	5.3.2008, del af finanslovsaftalen	?	DF	V	K	LA					Ifølge aftalen var formålet "at sætte skub i kvalitetsudviklingen i den offentlige sektor", herunder afbureaukratisering. Der blev til formålet afsat milliard beløb, som ved efterfølgende finanslove er blevet suppleret. Ligesom der som opfølgning ved finanslovsaftalen for 2010 er aftalt en række "forenklingsinitiativer".
Aftale om motorvej ved Silkeborg	3.12.2008	?	DF	V	K		RV				Aftalen indebærer, at der bliver en sammenhængende motorvej mellem Århus og Herning, idet motorvejen Århus-Låsby og Bording-Herning forbindes ved en linieføring, der i et vist omfang passerer gennem Silkeborg.
Bankpakke 1	5.10.2008	?	DF	V	K	LA	RV	S			Aftalen indebærer, at staten og den finansielle sektor over to år spænder et sikkerhedsnet ud, så alle bankkunder og øvrige simple kreditorer kan få deres tilgodehavender i pengeinstitutterne. Der blev etableret en garantiordning og et afviklingsselskab, som skulle sikre simple kreditorers krav mod pengeinstitutter.
Bankpakke 2	18.1.2009	?	DF	V	K	LA	RV	S	SF		Aftalen indebærer, at der etableres en ordning, hvorefter kreditinstitutter kan søge staten om indskud af kapital. Formålet er at give kreditinstitutterne mulighed for at få en finansiel stødpude og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.
Trafikaftale, "En grøn transportpolitik"	29.1.2009	2010/2015/2020	DF	V	K	LA	RV	S	SF		Aftalen hedder officielt "En grøn transportpolitik". Aftalen indebærer bl.a. følgende projekter: et nyt jernbanespor København-Køge-Ringsted, timemodellen for København-Odense-Århuus-Ålborg, Nordvestbanen med dobbeltspor Lejre-Vipperød og dobbeltspor i Sønderjylland. Modernisering af Nørreport Station, udbygninger af motorvejsnettet, oprettelse af forskellige puljer, bl.a. med henblik på cyklisternes muligheder og en letbaneløsning i Århus mv. Finansieringen stammer fra en Infrastrukturfond på 94 mia. kr. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2010 blev der afsat penge til fremme af projekterne: København-Ringsted, Nordvestbanen, dobbeltspor i Sønderjylland, Nørreport Station, puljer til mere cykeltrafik, trafiksikkerhed, vejprojekter og færgeinvesteringer m.v.
Skatteaftale	1.3.2009	2010/2012/2019	DF	V	K						Aftalen indebærer, at mellemskatten på 6 pct. bliver afskaffet, bundskatten bliver sat ned med 1,5 procentpoint, indkomstgrænsen for topskat bliver hævet, der indføres en indtægtsbestemt "grøn check", pensionstillægget til pensionister forhøjes med 2.000 kr. og rentefradraget nedsættes fra 33 til 25 procent. Derudover skabte aftalen baggrund for, at SP-opsparingen kunne udbetales. Skatteaftalen fra 2009 afløste skatteaftalen i 2007. I forbindelse med et såkaldt serviceeftersyn d. 5.5.2010 skete der visse justeringer i aftalen, f.eks. blev der aftalt øgede afgifter på cigaretter og alkoholsodavand, samtidig med at aftalte øgede energiafgifter reduceres.
Basismidler efter resultat	30.6.2009	2013	DF	V	K		RV	S			Tilvæksten i basismidler til universiteterne skal ske bibliometrisk forskningsindikator, hvor der sker en vægtning i forhold til uddannelsesbevilling, forskningsvirksomhed og færdiguddannede ph.d.’ere.
Grøn vækst	24.9.2009 suppleret med en aftale Grøn Vækst 2.0 den 9.4. 2010	2012/2015	DF	V	K						I aftalen afsættes der 13.5 mia. med henblik på sikring af det grønne på bl.a. miljø- og landbrugsområdet. Konkrete foranstaltninger har til hensigt at sikre en reduktion af kvælstof og fosfor, indførelse af med omsættelige kvælstofkvoter, reduktion af pesticiders skadevirkning på mennesker, dyr og planter, en grøn omlægning af pesticidafgiften, bedre naturpleje og forvaltning og 75.000 hektar ny natur. Målsætningen i Grøn Vækst for reduktion af kvælstofudledningen var 19.000 tons i 2015. Med Grøn Vækst 2.0 blev målsætningen for 2015 opretholdt, men der blev samtidig igangsat et analysearbejde, der skal være færdig i 2011. På den baggrund vil regeringen og DF drøfte tidsplanen for de 10.000 tons kvælstof ud af de 19.000 tons.
Erhvervspakken	22.9.2009	?	DF	V	K	LA					Aftalen giver mulighed for en midlertidig indsats for at forbedre finansieringsmulighederne mv. for små og mellemstore virksomheder.
Vækstpakke til fremrykning af investeringer m.v.	12.11.2009, del af finanslovsaftalen	2013	DF	V	K						Aftalen indebærer, at der sker en fremrykning af anvendelse af 5 mia. kr. til vedligeholdelse af det statslige vejnet og sygehuse samt istandsættelse af havne - alt sammen over en fireårig periode.
Kaj Munk-minde	12.11.2009, del af finanslovsaftalen	2013	DF	V	K						Aftalen, der er en del af finanslovsaftalen for 2010, indebærer, der afsættes 4,2 mio. kr. til sikring af "et varigt og værdigt minde for Kaj Munk på Vedersø Præstegård".
Bankpakke 3	24. 3. 2010	?	DF	V	K	LA	RV	S	SF		Bankpakke 3 afløser bankpakke 1 fra 1.10.2010. Indskydergarantien gælder for indskud på op til 750.000 kr. Bankerne hæfter for hinanden.
Genopretning af dansk økonomi	25. 5. 2010	?	DF	V	K						Genopretningsplanen indebærer bl.a., at dagpenge perioden reduceres fra fire til to år, at der indføres et loft på 3000 kr. over fradrag for faglige kontingenter Der bliver et loft på 35.000 kr. i børnecheck pr. familie, samtidig med at børnechecken reduceres med 5% for alle.. Forhøjelsen af grænsen for topskat udskydes til 2014 Der sker reduktioner i tilskud til efterskoler, frie skoler og højskoler. U-landsbistanden fastholdes på 2010-niveau. Der indføres nye gebyrer på udlændingeområdet, og der sker besparelser på tolkebistand. Kunstig befrugtning skal betales af de pågældende selv. Øget brugerbetaling på visse uddannelser og besparelser på godtgørelsen for voksenuddannelser samtidig med, at støtteperioden afkortes. Der gennemføres også besparelser på universiteterne. Der overføres til gengæld yderligere penge til sundhedsområdet og uddannelsesområdet.
Aftale om langtidsledige	27. 5. 2010	2014	DF	V	K	LA	RV				Der afsættes flere midler til bekæmpelse af langtidsledigheden.
Nationalt testcenter ved Østerild	28. 5. 2010	2020	DF	V	K			S	SF		Testcentret placeres, som VK-regeringen ønskede, i Østerild i Thy. Til gengæld er der tale om et meget ændret indhold. Skovfældningen reduceres med ca. to tredjedel til højest 450 ha mod den tidligere op til 1500 ha. Etablering af erstatningsskov bliver med 1 til 1,6 mod det oprindelige forslag 1 til 1.
Udmøntning af midler til nære sundhedstilbud i udkantsområder og lægehelikoptere	8. 6. 2010	?	DF	V	K						I forlængelse af finanslovsaftalerne for både 2009 og 2010 udmøntes 600 mio. kr. til nære sundhedsudbud i udkantsområder og en lægehelikopterordning. Der etableres sundheds- og akutsygehuse i yderområder, hvor Holstebro og Nakskov nævnes. Derudover på forsøgsbasis en lægehelikopterordning med udgangspunkt fra Karup.

Tabel III: Eksempler på gældende aftaler uden udløbstid

Aftale/forlig	Aftalens indgåelse	Partier, som i dag er med i aftalen/forliget								Aftalens/forligets indhold i oversigtsform
Storebæltsforbindelse	12.6.1986		V	K			S			Aftalen blev indgået i 1986 mellem de daværende regeringspartier (De Konservative, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti) og Socialdemokraterne. Aftalen omfattede byggeriet af en Storebæltsforbindelse og i den forbindelse blev der nedsat en følgegruppe bestående af forligspartiernes trafikordførere. Aftalen gælder stadig, selv om byggeriet for længst er afsluttet, idet taksterne for brug af forbindelsen aftales i følgegruppen. Der er i dag fælles følgegruppe med Øresundsforbindelsen.
SU-forliget	Maj 1988	DF	V	K		RV	S	SF		SU-forliget tog sit udgangspunkt i en SU-lov fra 1988. Baggrunden for denne lov var et pålæg, der lå i et vedtaget forslag til folketingsbeslutning fra 1987. Her blev det med stemmer fra oppositionspartierne - Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og VS - vedtaget, at regeringen skulle fremsætte et lovforslag til forbedring af SU. Det gjorde regeringen - De Konservative, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti - i 1988. Loven blev vedtaget med Socialdemokratiets, SFs, De Radikales og VS's stemmer. Efter folketingsvalget i den 10. maj 1988 blev der dannet en regering bestående af De Konservative, Venstre og De Radikale. Dermed blev der skabt en forligskreds bestående af disse regeringspartier, de tidligere regeringspartier fra før valget 1988 samt Socialdemokraterne og SF. Det er ikke muligt at sætte en præcis dato for, hvornår forliget gælder. SU-forliget omfatter i dag, som dengang det blev skabt, alle bestemmelser, som SU-loven omfatter. Efter vedtagelse af en ny SU-lov i efteråret 2004 blev Dansk Folkeparti også medlem af forligskredsen, hvilket ikke svarede til forligsnormen, hvis den strikte kurs skulle være fulgt.
Øresundsforbindelse	29.4.1991		V	K			S			Aftalen blev indgået i 1991 mellem de daværende regeringspartier (De Konservative og Venstre), Socialdemokraterne og CD. Aftalen omfattede byggeriet af en Øresundsforbindelse og i den forbindelse blev der nedsat en følgegruppe bestående af forligspartiernes trafikordførere. Aftalen gælder stadig, selv om byggeriet for længst er afsluttet, idet taksterne for brug af forbindelsen aftales i følgegruppen. Der er i dag fælles følgegruppe med Storebæltsforbindelsen.
Teleforliget	6.4.1995		V	K		RV	S	SF		Teleaftalen fra 1995 omfattede ved forligets indgåelse de daværende regeringspartier (S, RV og CD) samt V, K og SF. Aftalen vedrørte alle de regler, der gjaldt på teleområdet dengang, og som bl.a. lagde op til en liberalisering af markedet med konkurrence og med fastlæggelse af kontrol af reglernes overholdelse. Teleforliget er årligt blevet justeret i tråd med behovet som følge af den teknologiske udvikling.
Førtidspensionsreformen	November 1999 og 8.12. 2000, delaftale ved finanslovsaftalen		V	K		RV	S	SF		Aftalen blev indgået mellem de daværende satspuljeforligspartier (det var dengang alle partier i Folketinget undtagen DF og EL), og pengene til reformen blev hentet fra satspuljemidlerne. Aftalen fra november 1999 var en del af en aftale mellem satspuljepartierne, mens aftalen i december 2000 var en egentlig aftale mellem samme partier. Reformen tager udgangspunkt i arbejdsevnekriteriet, som er en slags balance mellem borgerens personlige ressourcer og kravene i arbejdet. Det er et relativt kriterium. Førtidspensionsreformen forudsætter et rummeligt arbejdsmarked, idet borgere i den arbejdsduelige alder, der har begrænsninger i arbejdsevnen, får mulighed for at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet bl.a. ved ansættelse i fleksjob. Kan de pågældende ikke længere forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde, skal der gives førtidspension.
Asyl-, udlændinge- og integrationspolitik	7.5.2002, udbygget i 2004, 2005, 2007, 2008, 2009 og 15.3. 2010	DF	V	K						Med vedtagelse af en ændring af udlændingeloven i 2002 aftalte VK-regeringen og Dansk Folkeparti en række ændringer, som man ønskede gennemført i integrationsloven, og en række andre initiativer på udlændinge- og integrationsområdet. På den baggrund blev der de følgende år indgået nye aftaler og gennemført en række ændringer i integrationsloven i 2003, i udlændingeloven i 2004 og i indfødsretsloven i 2005. Derudover blev der lavet aftaler om de afviste irakiske asylansøgere i 2007 og 2008, om indfødsretsprøven i 2007 og om konsekvenser af Metok-dommen i 2008 og 2009. I finanslovsaftalen for 2010 blev der aftalt ændringer vedrørende repatrieringen med henblik på at tilskynde udlændinge til at rejse tilbage til oprindelseslandet, hvilket dog kan opfattes som en selvstændig aftale. 15.3.2010 indgik regeringen og dansk Folkeparti en ny aftale, der bl.a. indebar en indførelse af pointsystem til opnåelse af permanent opholdstilladelse, en skærpelse af udvisningsregler, bedre mulighed for inddragelse studieopholdstilladelser, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse, ændring af regler for kommunal valgret, så udlændinge skal have haft bopæl i 4 år imod hidtil 3 år.
Folkeskoleforliget	14. 11. 2002	DF	V	K			S			Forliget indebar, at der blev fastsat fælles nationale bindende mål for alle folkeskolens fag på bestemte klassetrin, at der blev større fleksibilitet omkring holddannelser, og at bl.a. dansk og matematik fik tildelt flere timer. Senere er forliget blevet suppleret med ganske vidtgående ændringer, f.eks. en ændret formålsparagraf, indførelse test udarbejdet på landsplan på bestemte klassetrin, præcisering af elevplaner og udvidelse af de obligatoriske afgangsprøver. Ændringerne blev bl.a. gennemført ved lovgivning i 2006 og i 2008.
Universitetsloven	27.11.2002		V	K			S			Aftalen, der blev indgået mellem VK-regeringen og Socialdemokraterne samt Kristeligt Folkeparti, indebar bl.a., at universiteterne fik ændret styreform, så autonomien på dette punkt blev mindre med ansatte ledelser imod hidtil ledelser valgt af universiterne selv. Universitetets øverste myndighed blev en bestyrelse med flertal af udefra kommende medlemmer og repræsentation af de studerende, det videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale.
Struktur for kunststøtten mv.	2.11. 2002	DF	V	K		RV	S	SF	EL	Aftalen indebar, at Kunstrådet overtog fire eksisterende råds virkeområde. Til Kunstrådet blev der knyttet fire fagudvalg for henholdsvis litteratur, teater, billedkunst og musik.
Gymnasieforliget	28.5.2003	DF	V	K		RV	S	SF		Forliget indebar, at opdelingen af gymnasiet i en sproglig og en matematisk gren forsvandt, og at der skete en styrkelse af det tværfaglige, f.eks. med indførelse af almen studieforberedelse. Det naturfaglige blev styrket. Det samme gjaldt engelsk. Samfundsfag blev gjort obligatorisk. Latin blev erstattet af almen sprogforståelse som et mindre "fag". Kristendemokraterne var oprindelig også med i forliget.
Satspuljeforliget	30.10. 2003, delaftale ved finanslovsaftalen	DF	V	K	LA	RV	S	SF		Aftalen kom i stand, efter at VK-regeringen havde brudt det tidligere satspuljeforlig fra 1990, hvor der blev indgået en aftale, der indebar, at mennesker, der modtog overførselsindkomster, ville få lidt mindre stigninger i deres indkomster i forhold til lønudviklingen. Det beløb, der på denne måde ikke blev udbetalt, blev placeret i en pulje, kaldet statspulje, som forligspartierne i fællesskab disponerede over. Hvert år inden den endelige aftale om finansloven var på plads, aftalte forligspartierne bag staspuljeforliget, hvad pengene skulle bruges til. Målgruppen var primært de grupper, der havde afleveret til satspuljen. I forbindelse med forhandlingerne om finansloven i efteråret 2003 fik Dansk Folkeparti af VK-regeringen løfte om, at partiet kunne komme med i satspuljeforliget. Det var i strid med den eksisterende forligsnorm, men de hidtidige forligspartier accepterede til sidst, at Dansk Folkeparti også blev forligspart. Dermed var alle Folketingets partier i 2003 med i forliget undtagen EL. I efteråret 2007 i forbindelse med de begyndende forhandlinger om puljens fordeling kom Ny Alliance (senere Liberal Alliance) også med, hvilket var usædvanlig i forhold til forligsnormen.
Anbringelsesreform	31.10.2003, delaftale ved finanslovsaftalen, udbygget ved aftaler i 2008 og 2009	DF	V	K	LA	RV	S	SF		Aftalen er indgået mellem partierne bag satspuljeforliget og de ekstra midler, der bliver anvendt i forbindelse med reformen, stammer fra satspuljemidlerne. Aftalen lægger bl.a. vægt på en tidligere indsats, mere kontrol fra kommunerne og styrkelse af børns rettigheder. Flere aftaler har efterfølgende justeret og udbygget den oprindelige aftale fra 2003. Som en del af aftalen om satspuljerne 3.11.2008 blev der aftalt en yderligere udbygning i form af "Barnets reform" ved en lov, der trådte i kraft 1.7.2009. I aftalen om satspuljerne fra 8.10.2009 blev der afsat yderligere midler til formålet. På den måde er LA også kommet med i forligskredsen.
Ældrechecken m.v.	8.11.2003	DF	V	K						I 2002 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti, at der skulle gives en engangsydelse til folkepensionister (ældrecheck), der stort set kun havde folkepensionen som indkomst. Med finanslovsaftalen for 2004 blev det aftalt, at ældrechecken skulle gives en ekstra ydelse, der skulle være permanent. Ældrechecken blev nogle af de følgende år opjusteret. Ligesom der også er gennemført andre forbedringer for folkepensionister ved de årlige finanslovsforhandlinger.
Strukturreformen - generelt	24.6.2004	DF	V	K						Aftalen indebar, at antallet af kommuner blev reduceret drastisk, og at amterne skulle nedlægges, og at der i stedet skulle oprettes 5 regioner uden ret til skatteudskrivning. Derudover blev der gennemført en ændret opgavefordeling, der betød, at regionerne fik meget begrænsede forvaltningsområder, stort set kun sygehusene. Mange af amternes tidligere forvaltningsområder blev overladt til kommunerne eller staten.
Strukturreformen - inddeling af kommuner	3.3.2005	DF	V	K		RV	S			I forlængelse af aftalen om strukturreformen blev der i 2005 vedtaget 49 love, heraf også en lov, der direkte bestemte, hvilke og hvor mange kommuner der skulle være og med hvilken afgrænsning. Antallet af kommuner blev derved reduceret fra 270 til 98.
Metro-Cityring	2.2.2006	DF	V	K		RV	S	SF		Aftalen indebærer byggeriet af en ny metro, som skal supplere den eksisterende metro, og som samtidig dækker Københavns centrum.
Læreruddannelserne	20.6.2006	DF	V	K		RV	S			Aftalen indebærer, at læreruddannelsen kommer til at rumme færre og større linjefag, valg mellem fire grundlæggende linjefag, aldersspecialisering af dansk og matematik, styrkelse af naturfagene og skærpelse af adgangs- og niveaukrav.
10. klasse	28.3.2006	DF	V	K		RV	S	SF		Aftalen indebar en udbygning af en tidligere aftale om 10. klasse fra 1999 og en udmøntning af nogle formuleringer i globaliseringsaftalen fra 2006. Aftalen indebar bl.a. at der blev indført brobygning i en periode på 14 dage, hvilket dog i 2009 i forbindelse med regeringens ungepakke blev aftalt nedsat til en uge.
Velfærdsreformen	2.11.2006	DF	V	K		RV	S			Aftalen indebar, at efterlønsordningen blev gjort mere fleksibel, og at der blev givet bedre muligheder for at supplere efterlønnen. Efterlønsalderen hæves gradvis til 62 år fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen hæves gradvis til 67 år fra 2024 til 2027. Fra 2025 indekseres aldersgrænserne for såvel efterlønnen som folkepensionsalderen i forhold til restlevetiden, hvilket betyder, at efterlønnen og folkepensionen først indtræder senere, hvis gennemsnitsalderen øges yderligere fra 2025. De penge, som det offentlige sparer ved højere efterløns- og folkepensionsalder indgår i globaliseringspuljen.
Takstsystemer og takstloft	30.5.2007	DF	V	K		RV				Aftalen indebærer rammer for fremtidens takstsystemer, herunder takstloft.
Nationalparker	29.6.2007 og 17.1.2008	DF	V	K	LA	RV	S	SF		Aftalen indebærer, at der skal etableres nationalparker i Danmark. Med en supplerende aftale i 2008 blev det besluttet, hvilke områder, der skal gøres til nationalparker. Ved den aftale kom LA også med.
Mad i daginstitutioner	5.3.2008, justeret 27. 1. 2010	DF	V	K	LA					Aftalen indebar et sundt måltid mad til børnene i daginstitutioner finansieret af øget brugerbetaling og offentligt tilskud. Ordningen skulle være trådt i kraft senest fra nytår 2010. I finanslovsaftalen for 2010 blev fristen udskudt til nytår 2011. Efter en del kritik blev madordningen ændret 27.1.2010, så den ikke er en obligatorisk ordning. Forældrebestyrelserne skal tage til, om institutionerne skal have en fælles ordning. Forældre får mulighed for at lave deres egen madordning. Ordningen skal først være i kraft 1.8.2011.
Femern Bælt	2.9.2008	DF	V	K		RV	S	SF		Aftalen indebærer byggeriet af en fast forbindelse over Femern Bælt og udbygning af jernbanenettet på Sjælland og Lolland-Falster. DF tilsluttede sig senere aftalen og er nu en del af forligskredsen. Som ved tidligere byggerier af broer og tunneller blev det også med forliget om Femern Bælt aftalt, at der skulle nedsættes en følgegruppe.
Ministerkalendere	30.4.2009	DF	V	K		RV	S	SF		Aftalen indebærer, at ministerkalendere er undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.
Repatrieringsindsats	12.11. 2009, del af finanslovsaftalen	DF	V	K						Aftale om nye regler for og øget tilskud til udlændinge, der frivilligt vælger at forlade Danmark. Endvidere økonomiske tilskyndelser til kommuner, hvorfra udlændinge benytter sig af repatrieringen.
Kriminel lavalder 14 år	12.11. 2009, del af finanslovsaftalen	DF	V	K						Det fastslås, at unge på 14 år skal omfattes af de samme regler som 15-17-årige, når det gælder kriminalitet. Den kriminelle lavalder bliver herefter 14 år.
Ungeydelse	12.11. 2009, del af finanslovsaftalen	DF	V	K						Aftalen indebærer, at børneydelsen (børnechecken) for 15-17-årige erstattes af en ungeydelse, som kommunen kan undlade at udbetale, hvis kommunen vurderer, at den unge ikke følger sin uddannelsesplan, eller at den unge ikke vil samarbejde om en ny uddannelsesplan.
Lukkeloven	1.12.2009	DF	V	K		RV				Forliget blev oprindelig indgået mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Mellem 1. og 2. behandling af lukkeloven i Folketinget blev forligskredskredsen udvidet med Det Radikale Venstre. Aftalen indebærer, at butikkerne fra 1.7.2010 skal kunne holde åbent ca. 30 søndage mod hidtil 20. Fra 1.10.2012 ophæves alle lukkelovsregler. Butikkerne skal dog fortsat holde lukket på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag. Fra 1.7.2010 fjernes alle lukkelovsregler for byggemarkederne. Det samme gælder små butikker, der sælger materialer til hus og have.
Delvis liberalisering af spil	4.2.2010	DF	V	K	LA	RV	S	SF		Aftalen omfatter en lovgivning om en ”reguleret, delvis liberalisering” af spillemarkedet. Noget spil er fortsat monopoliseret. Andet er liberaliseret. Samtidig aftaltes afgiftssatser og øget støtte til bekæmpelse af ludomani.
Nedsættelse af jordskatterne	9. 4. 2010	DF	V	K						Som en del af aftalen om Grøn Vækst 2.0 blev det besluttet, at skatten på produktionsjord nedsættes med 500 mio. kr. årligt i 2011 og frem. Det betød en nedsættelseaf den gennemsnitlige promille fra 11.9 i 2010 til 6,9 i 2011.
Befordringspligten på et liberaliseret postmarked	27. 5. 2010	DF	V	K		RV	S			Aftalen indebærer, at der sker takstforhøjelser. I lighed med andre boligformer stilles der nu også krav til ældre villaer og rækkehuse opført før 1973 med hensyn til postkasser, idet de også fra 1.1.1012 skal have postkasse ved indgangen til parcellen. Post Danmarks eneret til postbefordring ophæves 31.12. 2010.