Hidtil har myndigheder frit kunnet offentliggøre ikke-fortrolige persondata i forbindelse med postlister, bilag til dagsordener for politiske organer, praksisoversigter m.v.. EU´s persondataforordning betyder, at der fremover skal være et særligt retsgrundlag for aktiv offentliggørelse på nettet. Lovforslaget om ny databeskyttelseslov sikrer ikke retsgrundlag for offentliggørelse. Det skal de enkelte myndigheder selv sørge for, og de vil ikke få vejledning fra Justitsministeriet om ændringen.
Ændring for ikke-fortrolige personoplysninger
EU-reglerne om persondata omfatter enhver information, der gør personer identificerbare. EU-reglerne skelner mellem følsomme og almindelige personoplysninger. Under den brede kategori almindelige oplysninger hører også nogle personoplysninger, der ikke er fortrolige efter dansk ret, fordi enhver har ret til aktindsigt i sager og dokumenter inklusive sådanne personoplysninger.
Ifølge den danske betænkning om forordningen betyder den, at der fremover skal være særligt retsgrundlag for myndigheders aktive offentliggørelse af persondata i forbindelse med postlister m.v.. Jf. betænkning 1565, del 2, side 962 – 965, der henviser til forordningens præambel pkt. 154). Link til betænkningen.
Under den nuværende persondatalov har myndigheder frit kunnet bringe ikke-fortrolige personoplysninger i forbindelse med offentliggørelse af postlister og sagsakter på nettet. Før amternes nedlæggelse nåede Ringkøbing og Aarhus amter at spørge Datatilsynet som udtalte, at det var i orden (22.6.2005).
Praksis for aktiv offentliggørelse
En række myndigheder har brugt hjemmesider til at styrke offentligheden om sager, der har samfundsmæssig interesse. Det gælder især nogle kommuner, der har hjemmesider med søgemuligheder til dokumenters indhold.
Syddjurs Kommune har i flere år været længst fremme med at bruge digitaliseringen til at styrke offentlighed. Forrest på kommunens hjemmeside kan der klikkes på et felt for åben indsigt i kommunens sager. Dags dato – 7/2 2018 – oplyser Syddjurs Kommune, at der kan søges i 62.269 sager og 451.430 dokumenter.
Der har som nævnt hidtil været fri adgang til at offentliggørelse ikke-fortrolige persondata. Det gælder f.eks. oplysninger om en ansøger eller anden part i sager, der har almen interesse, og oplysninger om identiteten på sagsbehandlere eller politikere.
Det vil både blive meget besværligt og forringe offentligheden, hvis enhver form for personidentifikation skal fjernes før offentliggørelse.
Offentlighedsloven § 17
Denne problematik har ikke haft Justitsministeriets interesse, og forslaget til databeskyttelseslov (L 68), som Folketinget har under behandling, sikrer ikke retsgrundlag til offentliggørelse af ikke-fortrolige persondata.
Folketingsmedlem Josephine Fock har under behandlingen af lovforslaget stillet nogle spørgsmål for at få klarhed over, om reglen for aktiv information i offentlighedsloven § 17 kan give det nødvendige retsgrundlag.
Offentlighedsloven § 17 kom ind i loven ved revisionen i 2013:
En forvaltningsmyndighed skal på myndighedens hjemmeside give borgerne information om sin virksomhed.
Stk. 2. En forvaltningsmyndighed skal fastsætte retningslinjer vedrørende den informationspligt, der følger af stk. 1.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder for ministerielle departementer og underliggende styrelser og direktorater og uafhængige nævn og råd samt den centrale forvaltning i kommunerne og regionerne.
Til første spørgsmål bekræftede Justitsministeriet eksistensen af offentlighedsloven § 17 og gav nogle eksempler på oplysninger, der kunne offentliggøres. Eksemplerne handlede dog om dokumenttyper, der typisk ikke indeholder personoplysninger f.eks. forretningsordener, budgetter, og servicemål.
Det var nødvendigt at følge op med et direkte spørgsmål om postlister, praksisoversigter på forskellige forvaltningsområder og bilag til møder i politiske organer, råd og nævn. I lidt kringlede formuleringer bekræfter Justitsministeriets svar, at § 17 kan give det nødvendige retsgrundlag. Se svaret.
Om postlister henviser Justitsministeriet til, at offentlighedsloven § 16 sikrer retsgrundlag for pligtmæssige postlister. Denne regel handler dog kun om en forsøgsordning, som Justitsministeriet har afviklet i en form, der ikke peger fremad. Se artikel med link til evalueringsrapporten:
Offentlighedsloven § 1, stk.2 stiller krav om at fremme offentlighed med nye it-løsninger, men min optimisme rækker ikke til at forvente lovinitiativer fra Slotsholmen, der peger i den retning.
Den enkelte myndighed må selv sikre retsgrundlag
Offentlighedsloven § 17, der hidtil har levet et stille liv, bliver således fremover afgørende som retsgrundlag for myndigheders aktive offentliggørelse af dokumenter på nettet. Den enkelte myndighed skaber selv informationspligt gennem de retningslinjer, den fastsætter.
Jeg har ikke overblik over, hvilke retningslinjer myndigheder allerede har fastsat efter § 17. Nogle har formentlig fastsat retningslinjer, der sikrer fortsat aktiv offentliggørelse. Andre har formentlig ikke retningslinjer, der er helt dækkende, og endelig er der sikkert myndigheder, der endnu ikke har fastsat retningslinjer.
Spørgsmålet er, hvordan alle myndigheder bliver klar over, at persondataforordningen også har betydning for dette spørgsmål. Justitsministeriet har på direkte spørgsmål svaret Folketingets Retsudvalg, at ministeriet ikke har planer om særlig vejledning herom. Læs svaret:
Forhåbentlig kan det lykkes ad anden vej at få opmærksomhed hos de myndigheder – især kommuner og regioner – der faktisk ønsker at gøre indsats for offentlighed. Eftersyn og revision af retningslinjer kan nås endnu. Fristen er 25. maj 2018, hvor EU-forordningen træder i kraft.
Skriv et svar