Analyse af myndigheders åbenhed – 2012

Adgang til postlister er ikke blevet bedre i de fire år fra 2008 til 2012. Heller ikke databaser er det blevet nemmere at få fat på for offentligheden. Spredte initiativer hos nogle offentlige myndigheder til mere åbenhed opvejer ikke den dyne af lukkethed, som især breder sig fra staten. I udlandet er der anderledes fart på åbenheden.

Det viser undersøgelsen: Analyse af myndigheders åbenhed 2012

Undersøgelsens formål er at skabe overblik over status for åbenhed i forskellige offentlige myndigheder/institutioner.

Undersøgelsen er gennemført ved en rundspørge for at skabe et overblik over status for åbenhed i forskellige offentlige myndigheder og institutioner. Undersøgelsen fokuserer på bl.a. journalisering, postlister, referater, dagsordener, notater, databaser, medarbejderkontakt, lokalplaner samt budgetter og regnskaber.

Undersøgelsen viser, at mange kommuner er kommet langt med at anvende hjemmesider aktivt i deres formidling, mens statslige myndigheder er væsentligt mindre åbne.

 

 

Postlisterne stået i stampe
Da Ringe som den første kommune i december 1997 fik åbne postlister på nettet, var det et stort gennembrud. Hurtigt fulgte andre kommuner og amter efter. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser tog initiativ til konferencer om emnet, og i det daværende Dicar, Center for Analytisk Journalistik, fulgte vi udviklingen tæt med analyser og konferencer.

Sammen med det daværende Nordjyllands Amt udarbejdede Dicar og andre medierepræsentanter en rapport med anbefalinger til praksis inden for postlister. På de fleste måder gælder systematikken i de anbefalinger stadig.

År for år kom flere myndigheder i gang – dog ikke i de statslige institutioner. Og mange journalister brugte de daglige lister som afsæt til historier.

Ved strukturreformen i 2006 gled åbenhed noget i baggrund, og det fortsætte i årene efter. I 2008 lavede vi den seneste opsamling over status på åbenhed.

Se i øvrigt også Dicars første undersøgelse af åbenhed fra 2002 med masser af gode henvisninger.

Kun hver tredje kommune har postlister
Siden er der ikke sket meget. I amterne var der særlig grund til at følge teknik og miljø. Når regionerne kun har sundhed tilbage, er der ikke så meget spændende på postlisterne, lyder det fra journalister.

I denne oversigt fra en elevopgave på Journalisthøjskolen fra 2011 er det kun 36 af de 98 kommuner, der har postlister. Opgaven citerer KL’s kontorchef Vibeke Vinten for at anbefale kommunerne at vente med at indføre postlister, indtil en offentlighedslov er vedtaget, og kravspecifikationer er på plads.

Offentlighedsloven blev vedtaget uden postlister og der findes stadig ikke egentlige kravspecifiationer.

I dag trives postlister i høj grad på basis af lokale drivkræfter i byråd og blandt journalister.

 

ESDH
Dicar var meget tidligt ude med ønskerne til ESDH og med kritikken af det såkaldte særtog for ikke at medtage åbenhed fra starten.

Synspunkterne gælder på mange måder stadig. Det er nødvendigt at komme væk fra osteklokke-tankegangen og se sagsbehandling som en proces med mange parter, hvis input samles til en afgørelse. Der er brug for at kunne lave tværgående analyser på de offentlige data, og det vil være en fordel både for myndighederne selv og for offentligheden.

 

Del dette:
Udgivet i Analyser, Risikovirksomheder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nye indlæg

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen
. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser