Danske landbrug rammes af millionærloft

EU vil sætte et loft på 300.000 euro for den direkte landbrugsstøtte. I 2011 oversteg 49 danske landbrug dén grænse, og flere af dem risikerer derfor nu at miste millioner i støtte.

EU-kommissionen vil fastsætte et loft for, hvor meget hvert landbrug maksimalt kan få i direkte landbrugsstøtte – den såkaldte enkeltbetalingsordning. Kommissionens forslag er et loft på 300.000 euro, svarende til 2,2 millioner danske kroner.

Det risikerer at ramme de 49 danske landbrug, der sidste år modtog mere end 300.000 euro i enkeltbetalinger fra EU. De vil i så fald skulle acceptere en nedgang i støtten, og mens der for nogle blot er tale om få tusinde kroner, kan andre se frem til et tab på flere millioner.

Heriblandt topmodtagerne Bregentved og Frijsenborg & Wedellsborg, der begge risikerer at miste mellem tre og fire millioner.

Se udsigterne for alle de 49 landbrug i kortet ovenfor eller i oversigten nederst.

Kommisær vil frede ‘rigtige’ landbrug

Hensigten med loftet er at stoppe støtten til de europæiske mangemillionærer, der hvert år høster store pengebeløb gennem den direkte støtte uden at drive landbrug.

Mange af de danske modtagere ser dog ud til at gå fri. Den rumænske landbrugskommisær Dacian Ciolos, som står bag forslaget om udbetalingsloftet, ønsker nemlig ikke at ramme de reelle landbrug. En del af drøftelserne går derfor på, at landmændene kan lægge lønudgifter oven i grænsen på 300.000 kroner og derved opnå et højere loft.

Frygter øget bureaukrati

En af de store landmænd er Bøje Pedersen i Arden i Nordjylland. Han modtog sidste år 522.000 euro gennem enkeltbetalingsordningen, og han må derfor vinke farvel til, hvad der svarer til 1,6 millioner danske kroner, hvis EU lægger loft på støtten.

Det vil være en katastrofe. Som situationen er nu, tjener landbruget jo ingen penge, så det vil være ganske alvorligt for os med så stort et tab, siger han.

Ideen om at kompensere landmændene for deres lønudgifter vækker heller ikke begejstring i det nordjyske:

Det er klart, at det vil hjælpe en del på situationen. Men jeg frygter, at det vil gøre det hele meget mere besværligt. Det vil give en masse ekstra papirarbejde, hvis jeg oven i min hektaransøgning skal til at bevise lønudgifter til mine ansatte. Så jeg synes, det vil være den forkerte vej at gå, siger Bøje Pedersen.

Landmænd kan omgå reglerne

EU-Kommissionens forslag møder også modstand hos landbrugets erhvervsorganisation Landbrug & Fødevarer.

Vi har hele tiden været imod forslaget. Vi synes, det er en meget mærkelig tilgang, at det skal være forkert at være stor, siger Lone Saaby, erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hun vurderer, at konsekvensen vil blive, at de store landbrug splitter deres bedrifter i flere mindre enheder. Derved kan landmændene omgå loftet, men også det vil betyde flere administrative teknikaliteter for landmændene, advarer Lone Saaby.

Landmand Bøje Pedersen er dog ikke i tvivl om, at han vil benytte sig af muligheden for at opdele sin bedrift, hvis det bliver nødvendigt.

Det vil jeg helt sikkert gøre for at få de samme penge i kassen. Vi kan ikke eksistere uden, da vi store landmænd ellers vil komme til at mangle penge i konkurrencen med de mindre landbrug, der ligger lige under grænsen på 300.000 euro.

Landbrugsministre mødes denne uge

Drøftelserne kan fortsætte allerede søndag den 3. juni, når Danmark er vært for et ministermøde mellem EU’s og kandidatlandenes landbrugsministre.

Der er dog kun tale om et uformelt møde, der foruden ministrene dog har deltagelse af EU’s landbrugskommissær, formanden for Europa-Parlamentets landbrugsudvalg og Specialkomiteen for landbrug, CSA.

Hensigten med mødet er at føre en række uformelle drøftelser om aktuelle landbrugsspørgsmål.

[spoiler title=”Dokumentation” open=”1″ style=”2″]

Oversigt: Danske landbrug med mere end €300.000 i enkeltbetalinger i 2011

[/spoiler]

Journalist tilknyttet Åbenhedstinget i forbindelse med temasite om EU's landbrugsstøtte. Studerende på 7. semester, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, med fokus på online- og datajournalistik. (Twittter - @mfsecher)

Udgivet i Landbrugsstøtte
Mærker: , ,
En kommentar til “Danske landbrug rammes af millionærloft
  1. Det er helt ok at fratage bistandshjælpen til så store bedrifter. De bør kunne klare sig selv.
    Alle skal spare i disse tider, så tilskud til at drive en millionforretning er frås.
    At være stor må kunne bære sig selv, man skal ikke belønnes for at være det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

olufJ403a Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt.
Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).
> Ældre blogs

Abonner på nye indlæg

Anbefalet

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Åbenhedstingets om Miljøoplysningsloven
Den gamle offentlighedslov gælder inden for miljøet. Det giver nogle særlige fordele i den slags sager.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Offentlighedslov
Sitet er et samarbejde mellem Danske Medier og Dansk Journalistforbund.

Offentlighedsportalen
Især oversigten over undtagelser er vigtig.

Klageorganer
Statsforvaltningen fører tilsyn med – og er dermed klageorgan for afgørelser fra kommuner og regioner. Tilsynsudtalelser om offentlighedsloven
Natur og Miljøklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden
Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer