En ny persondatalov i EU vil medføre begrænsninger af ytringsfriheden og af retten til aktindsigt, hvis ikke medlemslandene indfører egne undtagelser for den kommende lov. Gør det, opfordrer Kommissionen.
Vicepræsident Viviane Reding, EU-Kommissionen, begrænser åbenheden i EU.
Personoplysninger må som hovedregel kun bruges til det formål, de blev samlet ind til og ikke videregives uden den enkeltes udtalte tilladelse.
Følsomme persondata om for eksempel en persons helbred, religion og politisk tilhørighed må slet ikke formidles til udenforstående.
Det indebærer, at blogs, Facebook-kommentarer og tweets kan blive ulovlige, hvis de er frit tilgængelige.
Men hvad med ytringsfriheden?, har det svenske medlem af EU-Parlamentet, socialdemokraten Anna Hedh, spurgt Kommissionen.
Det må medlemslandene selve sørge for, lyder svaret fra den ansvarlige kommissær, Viviane Reding.
Forpligtet til fritagelser
”Når peronoplysninger er tilgængelige for et ubegrænset antal individer, så gælder forordningen (den foreslående ny datalov),” skriver Reding og tilføjer straks:
”Men for at forene retten til beskyttelse af personoplysninger med reglerne for ytringsfrihed, er medlemsstaterne forpligtet til i henhold til den foreslåede forordning at indføre fritagelser eller undtagelser fra de generelle regler for databeskyttelse.”
Sagt på en anden måde: Når EU lovgiver om begrænsninger af grundlæggende rettigheder, så er medlemslandene forpligtet til at sørge for, at loven ikke får den effekt, den ellers ville få.
28 undtagelser?
Logikken bag denne omvendte måde at lovgive på er, at EU har kompetence til at lovgive om databeskyttelse, men ikke til at harmonisere grundlæggende frihedsrettigheder.
Det indebærer, at selv om en ny persondatalov skal gælde på den samme måde i hele EU, så kan der blive tale om op til 28 forskellige måder at undgå de fælles regler på.
Det er ikke kun ytringsfriheden, som risikerer at komme i klemme med den foreslåede persondataforordning.
Retten til indsigt i offentlige myndigheder påvirkes også af forslaget.
Redigerede arkiver
Retten til aktindsigt er omtalt i lovforslagets indledende bemærkning som noget, ”der skal tages højde for”, men ikke er sikret ved en selvstændig artikel i forslaget.
Tværtimod indeholder forslaget krav om, at myndigheder skal luge ud i navne og andre personoplysninger i sine registre, når disse data ikke længere er nødvendige for det formål, de blev indsamlet til.
Efter udbetaling af landbrugsstøtte fra EU kan navnene på støttemodtagerne slettes. Efter at en sag er afsluttet i en myndighed, kan oplysninger om sagsbehandlere, beslutningstagere og dem som deltog i forskellige møder fjernes.
Kommission bruger tit beskyttelse af personoplysninger som en begrundelse for at afvise krav på aktindsigt – mest kendt i en retssag kaldet Bavarian Lager, hvor EU-domstolen accepterede, at navne på lobbyister for britiske bryggerier som påvirkede en beslutning ikke måtte udleveres af hensyn til deltagernes personlige integritet.
Se links til kilder og relevante dokumenter
I skriver: ”Når peronoplysninger er tilgængelige for et ubegrænset antal individer, så gælder forordningen (den foreslående ny datalov),” skriver Reding
Køreplaner bliver vel ikke omfattet af denne lovgivning?