Den nye offentlighedslov begrænser offentlighed om virksomhedsoplysninger

Finansministeriet kunne hemmeligholde tilbud ved salget af DONG-aktier, konkluderer Folketingets Ombudsmand. Under den gamle offentlighedslov havde offentligheden typisk ret til aktindsigt i afgivne tilbud, når forhandlinger om en aftale var færdige.

Den nye offentlighedslov blev tilsyneladende ikke ændret på dette punkt, men det blev den alligevel på grund af en tilføjelse i bemærkningerne om “klar formodning” for skade ved aktindsigt. Folketinget blev ikke orienteret om denne væsentlig begrænsning for offentlighed.

Salget af DONG-aktier blev godkendt med bind for øjnene

Statens salg af DONG-aktier til Goldmann Sachs har givet stor debat. Efterfølgende blev det afdækket, at Folketingets Finansudvalg 30/1 2014 godkendte salget, uden at udvalget fik kendskab til andre købstilbud.

Først i sensommeren 2015 fik Finansudvalget indsigt i afgivne bud og den endelige aftale. Det skete med begrænset læsetid i et lukket rum, og folketingsmedlemmer fik besked om, at videregivelse af oplysninger ville være strafbar. Det var derfor ikke overraskende, at Finansministeriet afslog aktindsigt til en journalist fra Politiken.

Ombudsmanden vurderer grundlaget for hemmeligholdelsen

Afslaget på aktindsigt blev indbragt for Folketingets Ombudsmand. Efter en udsædvanlig langvarig sagsbehandling konkluderer ombudsmanden 28/11 2016, at Finansministeriet kunne hemmeligholde størrelsen af andre tilbud. Link til afgørelsen

Ombudsmandens begrundelse er, at den nye offentlighedslov, der trådte i kraft 1/1 2014, har gjort det vanskeligere at få aktindsigt i oplysninger om forretningsforhold. Tilsyneladende er undtagelsen for oplysninger om virksomheder ikke ændret. Ordlyden er den samme, men i de specielle bemærkninger til lovforslaget er indføjet en “klar formodning” for, at en virksomhed vil lide tab ved aktindsigt.

Tidligere offentlighed om tilbud

Oplysninger om tilbud er ikke oplysninger om virksomhedens interne forretningsforhold, og efter den gamle offentlighedslov var det som udgangspunkt muligt at få aktindsigt, når tilbuds- og forhandlingsfasen var afsluttet. I en sag om forpagtning af restaurationsvirksomhed i Kastrup Lufthavn, konkluderede ombudsmanden f.eks., at oplysninger om størrelsen på tilbud ikke kunne hemmeligholdes.

Det tynde argument for hemmeligholdelse

Finansministeriets argument for hemmeligholdelse er hensynet til fremtidige investorers sikkerhed for, at deres bud behandles fortroligt. Ministeriet mener, at offentlighed vil betyde, at investorer vil afstå fra at give tilbud, og at staten derfor vil tabe ved fremtidige salg. Lignende argumentation bruges ofte i Danmark til at hemmeligholde tilbud, der bliver givet ved udbud af offentlige opgaver.

Ombudsmanden konstaterer, at Finansministeriets argument ikke bygger på en konkret vurdering eller konkrete erfaringer med, at offentliggørelse vil føre til færre eller ringere tilbud, men på baggrund af den nye “klare formodning” for skade, er ministeriets generelle vurdering tilstrækkelig til at begrunde afslag.

Folketinget blev vildledt

Folketingets Ombudsmand har orienteret Folketingets Retsudvalg om afgørelsen i DONG-sagen, og at den bygger på en ændring i den nye offentlighedslovs bemærkninger. Der er god grund til denne orientering, eftersom Folketinget ikke blev informeret ved behandlingen af forslaget til ny offentlighedslov.

I indledningen til lovforslagets bemærkninger og i presseomtale gjorde Justitsministeriet nidkært opmærksom på selv meget små forbedringer i den nye offentlighedslov. Ministeriet gjorde opmærksom på fem forringelser, men denne væsentlige begrænsning for aktindsigt i oplysninger om virksomheder blev ikke nævnt.

 Hemmeligholdelsens betydning

Hemmeligholdelse er bekvemt for myndigheder, der kan slippe for at begrunde offentligt, hvorfor det ene tilbud er valgt fremfor det andet. Det kan også være bekvemt for snævre virksomhedsinteresser.

Andre nordiske lande har som udgangspunkt offentlighed om tilbud. I Norge gælder offentlighed om tilbud, når leverandøren er valgt og i Finland, når kontrakten er indgået. Sverige har offentlighed fra det tidspunkt tilbuddene bliver åbnet hos myndigheden, ligesom ved bygge- og anlægsopgaver i Danmark indtil 2001.

Det er aldrig blevet sandsynliggjort, at offentlighed skulle afholde virksomheder fra fremover at give seriøse tilbud på køb og salg, der giver mulighed for gevinst. Det gængse argument fra Finansministeriet og andre myndigheder for at hemmeligholde tilbud bygger på en myte.

Et af offentlighedslovens formål er at styrke tilliden til, at offentlige myndigheder træffer beslutninger uden nogen form for usaglige hensyn. Min vurdering er, at andre nordiske lande – også på dette punkt – har en klogere lovgivning, fordi offentlighed giver incitamenter til fair konkurrence mellem tilbudsgivere og til større grundighed hos myndigheder, der indgår aftaler.

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nye indlæg

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Statsforvaltningen fører tilsyn med – og er dermed klageorgan for afgørelser fra kommuner og regioner. Tilsynsudtalelser om offentlighedsloven
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser