Ministerier taber miljøsager på stribe

Åbenhedstinget og andre har gennem de seneste måneder vundet en lang række sager om adgang til miljøoplysning. Ud over Åbenhedstinget har bl.a. Knud Haugmark med hjemmesiden sickpigs vundet sager.

Senest har jeg endelig vundet slaget om adgang til oplysninger om husdyrbrug– især svinebesætninger. Det er sket efter to udtalelser fra ombudsmanden. Her trækker jeg data ud med en robot.

Jeg – og to andre klagere Knud Haugmark, og John Damm Sørensen – har vundet sagen om adgang til dyrlægers medicinudskrivning. Det er sket i form af en foreløbig udtalelse fra ombudsmanden – en praksis, der udtrykker, at der er tale om en principiel sag. Her mangler vi stadig data.

Og endelig har jeg vundet sagen om den danske højdemodel, hvor ombudsmanden i en endelig udtalelse for anden gang har underkendt Miljøministeriets argumenter. Jeg har i dag rykket for, at ministeriet genoptager sagen.

I efteråret vandt jeg sagen om adgang til oplysninger om risikovirksomheder. De oplysninger er frigivet nu, og de ligger på Åbenhedstingets hjemmeside.

Dermed har Åbenhedstinget vundet alle de fire principielle sager om adgang til miljødata, der nu har kørt i årevis. To af dem mangler dog stadig rent faktisk at føre til, at myndigheden frigiver oplysningerne.

Modparterne i sagerne har været Fødevareministeriet, Videnskabsministeriet og to gange Miljøministeriet.

Ny lov truer den opnåede retstilstand
Lærestykket fra disse sager er, at det har taget år for at få miljøoplysningslovens bestemmelser om åbenhed til at virke i praksis. Derfor er det særlig skræmmende, at ministeriet nu vil ændre disse bestemmelser i en ny lov. Det gør det sværere at få data. Og vi risikerer, at skulle ud på en årelang ørkenvandring igen for at få data.

Miljøminister Karen Ellemann (V) har i en kommentar til Altingets omtale af denne frygt – se her – udtalt, at det ikke bliver tilfældet.

Men hvis hensigten ikke er at stramme reglerne for dataadgang på miljøområdet, så lad være med at ændre disse bestemmelser – nu hvor der endelig er fastsat en praksis.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Miljøoplysninger, Mulvads blog

En kommentar til “Ministerier taber miljøsager på stribe
  1. Kjeld Hansen siger:

    torsdag 31. marts 2011

    Klagegebyrer på miljøsager er i strid med FN-konvention

    Dansk Ornitologisk Forening har indklaget den danske regering for et klagenævn under FN på grund af de nye gebyrer på natur- og miljøsager. FN-klagenævnet har anerkendt klagen og det forventes, at der kommer en afgørelse om ca. seks måneder. Imens fortsætter DOF med at vinde alle sine klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet.

    af Tine Stampe

    En stor del af tilsynet med, om naturen og vandmiljøet har det godt, udføres i dag af landets borgere, som f. eks. i Dansk Ornitologisk Forening, DOF, hvor op mod et par tusinde aktive medlemmer løbende overvåger naturtilstanden og fuglelivet og gennemgår tusindvis af myndighedsafgørelser for at sikre, at de tilgodeser naturen. Hele dette arbejde bliver nu betydeligt sværere og dyrere, fordi regeringen har indført et særligt gebyr på klagesager.

    ”Det er tragisk, at regeringen nu forsøger at afskaffe det frivillige tilsyn med naturens tilstand og med vandmiljøet” siger Niels Riis, der er næstformand for DOF. Den nye lov pålægger organisationer at betale 3.000 kr., hver gang de påklager en afgørelse fra en kommune eller anden myndighed. Indtil nytår var det gratis at klage i miljøsager, mens det kostede 500 kr. at klage i sager om naturen. ”Vi har kun medlemmernes kontingenter at gøre godt med, og det er en grov udnyttelse af vores frivillige arbejde at pålægge DOF en afgift på 3.000 kr. hver gang vi klager over en urimelig eller åbenlyst ulovlig afgørelse – især i lyset af, at vi som regel får ret i vores klager,” siger Niels Riis.

    DOF mener, at gebyret på de 3.000 kr. er en overtrædelse af Århus-konventionens Artikel 9. Ifølge denne konvention har Danmark forpligtet sig til at sikre borgerne og de frivillige organisationer ret til at få prøvet deres uenighed med myndighederne ved instanser, som skal være ”rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre”.

    DOF har derfor indklaget Danmark for et klagenævn under FN, Compliance Committee, som har accepteret klagen og åbnet en sag imod Danmark for et muligt brud på Århus-konventionen. ”Det er dybt pinligt for Danmark nu at skulle udstilles i Verden som et land, der undertrykker ytringsfriheden og demokratiet på natur- og miljøområdet,” siger Niels Riis.

    Klagegebyret bliver tilbagebetalt, hvis det nye Natur- og Miljøklagenævn giver klageren helt eller delvist medhold. Problemet for DOF er, at sagsbehandlingstiden er meget lang. Nogle sager kan vare i flere år, før der falder en afgørelse. Mens sagerne kører, skal DOF altså yde staten et lån, som belaster foreningens likviditet.

    DOFs lokalafdeling i Sønderjylland har beregnet, at med de nuværende omkring 80 verserende klager over tilladelser til at udvide husdyrproduktionen ville lokalforeningen være gået fallit flere gange med de nye gebyrregler. Alle klagerne omfatter husdyrproduktion, som øger forureningen af naturområder og vandmiljøet til skade for bl.a. fuglelivet i marsken og Vadehavet.

    “Husdyrsagerne viser med al tydelighed, hvor urimeligt klagegebyret er,” siger Per Janfelt, som er bestyrelsesmedlem i DOF Sønderjylland. “DOF har fået medhold i alle de 37 klagesager, som hidtil er blevet afgjort, og her ville vi jo efter den nye lov få gebyret tilbage. Men vi har haft omkring 50 klagesager kørende samtidig, inden vi fik den første afgørelse af, om vi havde forstået den nye husdyrlov rigtigt. DOF skulle altså sætte 150.000 kr. af medlemmernes penge på højkant for at få afprøvet betydningen af nogle få paragraffer. Det vil vi ikke have råd til fremover, og dermed er der nu frit slag for ubegrænset forurening i de kommuner, hvor politikere og embedsmænd ikke kan eller vil forstå lovgivningen,” slutter Per Janfelt.

    Yderligere oplysninger:
    Niels Riis, næstformand for DOF, mobil 22 10 72 76.
    Per Janfelt, medlem af bestyrelsen for DOF Sønderjylland, mobil 30 22 92 84

    Fakta:

    • Århus-konventionen handler om åbenhed på miljøområdet, hvor den sikrer borgerne adgang til oplysninger, ret til medvirken i beslutningsprocesser i miljøsager og mulighed for at klage over myndighedernes afgørelser.

    • Århus-konventionen blev underskrevet den 25. juni 1998 i Århus og trådte i kraft 30. oktober 2001. Det er den eneste internationale konvention opkaldt efter en dansk by.

    • Århus-konventionen er tiltrådt af 44 lande i Europa og Asien.

    • Århus-konventionen er delvis indskrevet i EU-forfatningen, hvilket forpligter Danmark til at følge konventionen.

    • Århus-konventionen administreres af FNs Økonomiske Kommission for Europa, som har hovedkvarter i Geneve. Miljøstyrelsen repræsenterer Danmark ved konventionen.

    • DOF har den 26. januar 2011 indklaget Danmark for brud på konventionen. Klagen er blevet anerkendt af konventionens Compliance Committee (”overholdelses-komiteen”) på dens 31. møde den 22-25. februar 2011 under sag nr. ACCC/C/2011/57.

    • Sagens dokumenter kan ses på http://www.unece.org/env/pp/compliance/Compliance%20Committee/57TableDK.htm

    • Det er klagesag nr. 57 i konventionens levetid og tredje gang, konventionen tager en sag op imod Danmark.

    • Klagen vedrører lov nr. 1608 af 22/12/2010 om differentieret klagegebyr, som blev vedtaget af Folketinget den 17. december 2010 med det mindst mulige flertal og med en samlet oppositions stemmer mod loven.

    • Klagegebyrloven fastsætter et klagegebyr til det nye Natur- og Miljøklagenævn på 500 kr. fra private og 3.000 kr. for klager fra organisationer og virksomheder.

    • Hidtil var det gratis at klage til Miljøklagenævnet, mens det normalt kostede 500 kr. for klager til Naturklagenævnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser