I den jyske muld ligger EU’s guld

Sidste år fik danske modtagere af landbrugsstøtte mere end 7,6 milliarder kroner sammenlagt. Se på kortet, hvordan kronerne fordelte sig i Danmark.


Danmark modtog i 2011 mere end 7,6 milliarder kroner i landbrugsstøtte fra EU. De fleste penge blev udbetalt til modtagere i sønder- og midtjyske kommuner. Kommunerne i Region Hovedstaden var blandt dem, der modtog mindst.

Den største bid af landbrugsstøttekagen tog modtagerne i Tønder Kommune, som samlet set fik over 287 millioner kroner. I den anden ende af skalaen finder man Vallensbæk Kommune. Her fik modtagerne sammenlagt 83.000 kroner sidste år.

Kortet ovenfor viser hvor meget, der er blevet udbetalt til modtagerne i landets 98 kommuner de sidste fire år. Samtidigt viser det, hvor mange udbetalinger det samlede beløb har fordelt sig på i løbet af årene.

Data er indsamlet og gjort tilgængelige i samarbejde med hjemmesiden farmsubsidy.org.

EU-penge altafgørende

At de fleste støttekroner ender i Tønder overrasker ikke formand for Miljø- og Teknikudvalget i Tønder Kommune, Bo Jessen fra Venstre. Han er selv landmand og modtager landbrugsstøtte fra EU.

Vi er en af landets største landbrugskommuner. Vi har heller ingen store byer, der optager store arealer, siger Bo Jessen.

Han forklarer, at det er alt afgørende for landmændene, at de modtager penge fra EU’s landbrugsstøtteordning. Men det gavner andre end landmændene.  Alle borgerne i Tønder får noget ud af de hundredevis af millioner.

Det sætter aktiviteter i gang, og det smitter af på andre brancher og er forhåbentlig med til at skabe beskæftigelse. Det er vigtigt for Tønder, siger han.

I 2010 var det også modtagere i Tønder, der fik flest penge fra EU. Her blev der sendt mere end 293 millioner til landbrugsstøttemodtagerne i den sønderjyske kommune.

[spoiler title=”Dokumentation” open=”1″ style=”2″]

Opgørelse: Fordeling af landbrugsstøtten på kommuner fra 2008-2011.

[/spoiler]

 

Journalist tilknyttet Åbenhedstinget i forbindelse med projekt om landbrugsstøtte i Danmark. Studerer på 7. semester på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole med særligt fokus på online- og datajournalistik. (Twitter @ mathiashagemann)

Udgivet i Landbrugsstøtte
Mærker: , , ,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

olufJ403a Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt.
Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).
> Ældre blogs

Abonner på nye indlæg

Anbefalet

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Åbenhedstingets om Miljøoplysningsloven
Den gamle offentlighedslov gælder inden for miljøet. Det giver nogle særlige fordele i den slags sager.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Offentlighedslov
Sitet er et samarbejde mellem Danske Medier og Dansk Journalistforbund.

Offentlighedsportalen
Især oversigten over undtagelser er vigtig.

Klageorganer
Statsforvaltningen fører tilsyn med – og er dermed klageorgan for afgørelser fra kommuner og regioner. Tilsynsudtalelser om offentlighedsloven
Natur og Miljøklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden
Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer