Offentligheden bør have let adgang til alle miljødata via Miljøportalen, skriver Åbenhedstinget i en beskrivelse af ønskescenariet for miljødata.
“Medierne ønsker data med mange detaljer, rå data (ikke aggregerede), hurtigt og nemt at trække ud – meget gerne i form af API, direkte mod jeres servere. Alternativt i form af standard maskinlæsbart format. Der skal være klare nøgler (id) til data, så de er lette at sammenkæde med andre data,” skriver Åbenhedstinget.
Åbenhedstingets generelle erfaring er, at myndigheder ikke er særlig gode til at præsentere data. Seneste eksempel er Undervisningsministeriets præsentation af data om skoler. Myndighederne vælger i høj grad vinkler på data, som sjældent interesserer borgerne og de laver tunge og kedelige præsentationer – næsten uanset hvor meget de tager sig sammen.
Derfor bør myndighederne hellere satse på at brug energien på at få data hurtigt frem, ordentlige databeskrivelser og validering af data. Ofte indeholder data fra myndighederne.
Ryd op i kaos om vandmiljødata
Åbenhedstinget peger desuden på, at der på miljøområdet er en særlig udfordring i struktureringen af data i dag. For eksempel er naturdata struktureret, så det er let at lægge dem ind, men svært at foretage udtræk. I en fremtidig opbygning af data, bør det sikres, at data enkelt kan trækkes ud som beskrevet ovenfor.
Inden for vandmiljø er der særlige udfordringer, som bl.a. er kommet frem med diskussionen om landbrugspakken, som Folketinget har vedtaget, og som førte til Eva Kjer Hansens afgang som minister. Her er der helt generelt mange data, og de er ovenud svære at kombinere. Vandplanerne er nogle steder tæt på det rene gæt baseret på fem-ti år gamle data.
Åbenhedstinget opfordrer derfor til, at der ske en forenkling og standardisering af vandmiljødata, der gør dem brugbare for offentligheden og medierne.
Skriv et svar