Ingen indsigt i MF’eres transportudgifter

Efter en indstilling fra partiernes gruppeformænd oplyser Folketinget ikke længere detaljer om politikernes transportudgifter.

Dette oplæg blev på Åbenhedstingets konference 6. december holdt af redaktør Tommy Kaas, Kaas & Mulvad.

Befolkningen og pressen kan følge med i en række oplysninger om folketingsmedlemmerne og ministrene. Men hvad vi kan følge med i – i hvilket omfang – og hvor længe, forekommer i bedste fald tilfældigt.

Jeg skal nævne to eksempler.
Ministrene skal registrere oplysninger om deres egen (og ægtefællers) økonomiske interesser. Det handler om interesser i virksomheder, foreninger, større aktiebeholdninger, selvstændig virksomhed og andet – og oplysningerne kan læses på Statsministeriets hjemmeside. For tiden er det noget, ministrene skal gøre. Men det er bare en politisk beslutning, og det kunne fx ændre sig med en ny regering.
Ministrene registrerer derudover på ministeriernes websites oplysninger om rejser, modtagne gaver og officielle pligter. Men da vi for nylig udtrak alle oplysningerne, blev det tydeligt, at registreringen i praksis ikke sker på en ensartet og sammenlignelig måde. Og så forsvinder pointen.

Hvervsregister – på frivillig basis

Folketinget har også et hvervs-register for menige medlemmer. Det vedrører bestyrelsesposter, lønnede stillinger, selvstændig virksomhed, økonomisk støtte, gaver, visse betalte udlandsrejser, selskabsinteresser, aftaler med tidligere eller fremtidige arbejdsgivere m.v. Oplysningerne omfatter ikke beløbsstørrelser. Men det er frivilligt, og derfor er der en del medlemmer, der ikke oplyser noget om deres evt. engagementer med virksomheder. Da Ugebrevet A4 talte op i oktober, var der fx 18 fra Venstre og 9 konservative, der ikke oplyste noget til hvervsregisteret.
Medlemmerne burde naturligvis være forpligtede til at afgive disse oplysninger. Desuden bør det også være nemt at se tidligere – historiske – oplysninger om medlemmernes registreringer i hvervsregisteret.

PDF’en, der blev væk

Det andet eksempel dukkede op fornylig, da vi i Folketinget spurgte til nogle dokumenter, der tidligere har været tilgængelige på folketingets hjemmeside.
Folketingets Præsidium besluttede i september 2008 løbende at offentliggøre oplysninger om Folketingets udgifter på Folketingets hjemmeside. Det betød fx, at man kunne hente et pdf-dokument med oplysninger om medlemmernes indenlandske transportudgifter fordelt på hvert medlem. Man kunne for hvert medlem se:
• hvilken transportform der er benyttet – taxa, tog, fly, rutebil etc.
• hvor mange ture for hver transportform, der har fundet sted
• hvor meget de samlede udgifter beløber sig til for hvert medlem
• og en fordeling af udgifterne på de enkelte transportformer

Taxature for 1,5 mio kr.

Var dette nu også så interessant, kunne man spørge. Tjaeh – et kig på et af de dokumenter, der var tilgængelige, viste, at selv om Folketinget kun dækker udgifter til medlemmernes brug af taxa ”i særlige tilfælde”, brugte 126 navngivne medlemmer i løbet af seks måneder alligevel halvanden million kroner på taxakørsel.
Det var på samme tid også muligt at se oversigter over, hvilke medlemmer der havde hvilke typer frikort, hvem der fik boliggodtgørelse, og hvem der havde benyttet hotelovernatningsordningen.
Men alt dette er fortid nu.
Jeg spurgte Præsidiet om, hvor disse dokumenter var blevet af, og fik svaret fra Folketingets lovchef, at Præsidiet havde fået en indstilling fra gruppeformændene, som man havde fulgt. Indstillingen gik på, at der ”af hensyn til folketingsmedlemmernes politiske aktiviteter og beskyttelsen af deres privatsfære ikke længere skulle offentliggøres oplysninger om medlemmernes individuelle indenlandske rejseudgifter, men kun oplysninger om Folketingets samlede udgifter til medlemmernes indenrigsrejser”. Senere besluttede Præsidiet, at der ud fra lignende hensyn kun skulle offentliggøres totaludgifter for oplysninger om supplerende bolig og brug af hotelovernatningsordningen og ikke navnene på de medlemmer, der var omfattet af disse ordninger.

Vil ikke hænges ud

Jeg har for nogen tid siden bedt alle gruppeformændene om at begrunde denne holdning. Kun få har svaret. Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti) gav ingen begrundelse, men henviste blot til Thor Pedersen. Ifølge Per Clausen (Enhedslisten) mente de andre gruppeformænd, at det var urimeligt, at der kom særlig fokus på MFere, som havde store udgifter til fly og taxi. Anders Samuelsen (Liberal Alliance) gav en lignende forklaring: ”Offentliggørelsen af oplysningerne førte som regel bare til at nordjyske medlemmer blev hængt ud, fordi de jo naturligt nok flyver ofte for at kunne passe arbejdet i København og samtidig fastholde privatliv i Nordjylland. På samme måde med taxa – nogle har langt fra bopæl til lufthavn – og så blev de hængt ud som taxasvin”.
Argumentationen går åbenbart på, at medierne / læserne nok ikke forstår oplysningerne, og derfor er det bedre, at de ikke er offentligt tilgængelige.
Det opfattes (for det meste) som naturligt, at der er åbenhed om, hvordan politikerne generelt bruger samfundets penge. Men når det kommer til, hvordan politikerne selv bruger nogle relativt små beløb, er sagen en anden.

Ingen ret til aktindsigt

Det er et stort problem er, at Folketinget ikke er omfattet af lovregler om aktindsigt, og offentligheden f.eks. ikke har en lovsikret ret til indsigt i boligtillæg, der ydes til medlemmer af Folketinget eller i udgifter til rejser, der foretages af Folketingets udvalg.

Lad os få gjort op med det…

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, EU-parlamentarikere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser