Kend miljøoplysningsloven og brug den

Miljøoplysningsloven omfatter meget mere end oplysninger, der direkte handler om miljøets tilstand. Loven omfatter alle oplysninger om forhold, foranstaltninger eller aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke miljøet eller planlægges for at beskytte det. Miljøoplysningsloven giver klart bedre muligheder for aktindsigt end offentlighedsloven. Derfor er det vigtigt at kende og bruge loven.

Miljøoplysninger

 Miljøoplysningsloven bygger på Aarhuskonventionen og EU-direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger. Loven omfatter oplysninger om:

  • Tilstanden i miljøelementer f.eks. luft, vand, jord og natur (§ 3, nr. 1),
  • Faktorer f.eks. stoffer, energi, støj, affald, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer (§ 3, nr. 2),
  • Foranstaltninger, f.eks. politikker, lovgivning, planer, programmer, projekter, miljøaftaler og aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke miljøelementer og faktorer (§ 3, nr. 3) samt foranstaltninger og aktiviteter, der har til formål at beskytte disse (EU-direktiv art. 2, 1, c),
  • Rapporter om gennemførelse af miljølovgivningen (§3, nr. 4),
  • Forudsætninger, økonomiske beregninger og analyser, der er anvendt i forbindelse med oplysninger om foranstaltninger og aktiviteter (§ 3, nr. 5), og
  • Menneskers sundhed og sikkerhed f.eks. forurening af fødekæden og levevilkår samt kulturminder og bygninger, der påvirkes af de oven for nævnte miljøelementer, faktorer og foranstaltninger (§ 3, nr. 6).

Folketingets Ombudsmand har bl.a. fastslået, at miljøoplysningsloven omfatter oplysninger om Danmarks Højdemodel, oplysninger om anvendelse af lægemidler, vækstfremmere og fodertilsætning i husdyrbesætninger, flytning af Kystdirektoratet fra Transport- til Miljøministeriet og MRSA i svinefarme.

Natur- og Miljøklagenævnet (nu Miljø- og Fødevareklagenævnet) har bl.a. fastslået, at loven omfatter oplysninger om højden på et sommerhus og oplysninger om kulminer i Sydamerika.

EU-domstolen har bl.a. fastslået, at EU-direktivet omfatter en udtalelse fra en myndighed i forbindelse med plangodkendelse af en vej var omfattet (C-321/96 Mecklenburg) og en underhåndsaftale mellem en myndighed og et konsortium om opførelse af en række bygninger (C-186/04 Hosieux).

Folketingets Ombudsmand har i dette forår truffet to afgørelser, der viser flere eksempler på lovens brede anvendelsesområde.

Eksempel: Økonomi og finansiering af nyt havneanlæg

Den kommunale selvstyrehavn i Kalundborg afslog aktindsigt i materiale om opførelsen af nyt havneanlæg. Ombudsmanden konkluderer, at budgettal for årlige udgifter og indtægter for havneanlægget, leje af et areal og en låneaftale mellem havnen og KommuneKredit om finansieringen af det nye havneanlæg er miljøoplysninger og derfor omfattet af miljøoplysningsloven:

Ifølge ombudsmanden er havneanlægget en “foranstaltning”, der vil kunne påvirke miljøet, og de økonomiske beregninger og aftaler har relevans for stillingtagen til projektet (§ 3, nr. 3 og 5). Ombudsmanden bemærkede, at den omstændighed, at der er flere ”led” mellem en foranstaltning og en mulig påvirkning af miljøet, ikke udelukker, at der kan være tale om miljøoplysninger. Usikkerhed om påvirkning betyder heller ikke, at oplysningerne falder uden for miljøoplysningsloven.

Link til ombudsmandens afgørelse

Eksempel: Oplæg til politisk debat

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet afslog aktindsigt i materiale, ministeriet havde udarbejdet i forbindelse med et oplæg til politisk debat om fremtidens transportformer. Ombudsmanden konkluderer, at foranstaltninger og aktiviteter på transportområdet kan påvirke miljøet, og at debatoplægget, der bl.a. var drøftet på et ordførermøde, ville kunne påvirke fremtidige tiltag og beslutninger på området (§ 3, nr. 3).

Ministeriet ville bl.a. undgå aktindsigt i oplysninger om ministeriets håndtering af den kritik, der var rejst af debatoplægget. Ombudsmanden konkluderer, at beregninger og forudsætninger, der handler om den faglige holdbarhed er omfattet af begrebet ”miljøoplysninger” (§ 3, nr. 5).

Ombudsmanden henviste til, at effektiv inddragelse af offentligheden i beslutningsprocessen er et af de grundlæggende formål bag miljøoplysningsreglerne. Ombudsmanden tilføjede, at en væsentlig forudsætning er, at offentligheden får adgang til oplysninger på så tidligt et stadie som muligt i politiske processer, der angår miljøspørgsmål.

Link til ombudsmandens afgørelse

En række undtagelser gælder ikke

Miljøoplysningsloven stiller et generelt krav om restriktiv anvendelse af undtagelser og om konkret afvejning mod offentlighedshensyn (§ 2, stk. 3). Standardbegrundelser for afslag er ikke tilstrækkelige.

Miljøoplysningslovens henvisninger til offentlighedsloven gælder fortsat den gamle offentlighedslov fra 1985 (§ 6, stk. 2). De nye undtagelser for ministerbetjening og for udveksling mellem ministre og folketingsmedlemmer, der kom ind i offentlighedsloven i 2013, begrænser derfor ikke aktindsigt i miljøoplysninger. Der er f.eks. ret til aktindsigt i miljøoplysninger, der videregives fra et ministerium til ordførere i Folketinget.

Den gamle offentlighedslovs regler for beskyttelse af interne og politiske beslutningsprocesser gælder som udgangspunkt, men uanset disse undtagelser, er retten til aktindsigt i miljøoplysninger typisk sikret via retten til indsigt i oplysninger om faktiske forhold (den gamle lovs § 11). Den gamle offentlighedslovs undtagelse for forberedelse af lovgivning kan dog bruges for miljøoplysninger, der er  tilvejebragt med henblik på et aktuelt lovgivningsprojekt, men kun indtil lovforslag fremsættes for Folketinget (den gamle lovs § 2, stk.1).

En række undtagelser, der også findes i den gamle offentlighedslov, gælder ikke for miljøoplysninger. Det er udelukket at bruge undtagelser for:

  • Materiale, der tilvejebringes som grundlag for statistik eller forskning (§ 2, stk. 4),
  • Gennemførelse af kontrol, regulering og planlægning (§ 2, stk. 6),
  • Det offentliges økonomiske interesser bl.a. offentlig forretningsvirksomhed (§ 2, stk. 6),
  • Reserveundtagelsen (den såkaldte generalklausul) for private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse er særligt påkrævet (§ 2, stk. 6).

Særlige undtagelser i andre love og bekendtgørelser f.eks. for offentligt ejede selskaber gælder ikke for miljøoplysninger (§ 2, stk.2).

Det skal være muligt at kontrollere grundlaget for miljødata. Myndigheder og organer, der er omfattet af miljøoplysningsloven, skal på anmodning oplyse om målingsmetoder og fremgangsmåder for analyser, prøveudtagninger og behandling af prøver, der er anvendt som grundlag for miljøoplysninger (§ 4 d, stk. 2).

Oplysninger om emissioner

For oplysninger om emissioner til miljøet er offentlighed sikret udover de generelle regler for miljøoplysninger, der er nævnt oven for.

For oplysninger om emissioner er det endvidere udelukket at bruge undtagelser for:

  • Forretningsforhold, der har væsentlig økonomisk betydning,
  • Dokumenter, der er udarbejdet til ministermøder og referater fra ministermøder,
  • Brevveksling mellem ministerier om lovgivning,
  • Dokumenter, der udveksles i forbindelse med sekretariatsopgaver og
  • Brevveksling med sagkyndige til brug for retssager (§ 2, stk. 5).

EU-domstolen har fastslået, at emissioner til miljøet ikke kun handler om faktiske udledninger, men også om forudsigelige udledninger. Kun oplysninger, der udelukkende er hypotetiske, falder uden for begrebet emissioner til miljøet. Oplysninger, der f.eks. har til formål at analysere virkninger af reelle eller forudsigelige emissioner kan ifølge EU-domstolen ikke betegnes som hypotetiske.

Link til artikel om domme

Eksempel: Gylleforurening med tungmetaller

Forskningscenteret DCE ved Aarhus Universitet afslog at give aktindsigt i oplysninger om placeringen af marker, hvor der var fundet zink og kobber i større mængder, og om placeringen af gyllebeholdere, hvor der var konstateret zink og kobber i gyllen.

I begrundelsen for afslaget blev bl.a. henvist til, at universitetet er afhængig af landmænds frivillige samarbejde, at aktindsigt ville bryde løfter om anonymitet og skade DCE’s forretning. En klage til styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte ændrede ikke på afslaget.

Folketingets Ombudsmand konkluderer, at oplysninger om indholdet af tungmetaller i gyllebeholdere og marker, handler om forudsigelige emissioner til miljøet. Ombudsmanden lægger vægt på, at rapporten viser, at der er en påvirkning af zink og kobber fra gylle, og at oplysninger om restkoncentrationer i jorden derfor handler om emissioner til miljøet.

For så vidt angik målinger af indholdet i gyllebeholdere lagde ombudsmanden til grund, at gyllen er tænkt til at blive spredt ud på marker på et tidspunkt og derfor handler om forudsigelige emissioner til miljøet.

Link til ombudsmandens afgørelse

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Analyser, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser