Landsrettens kendelse: Endelig og fuldstændig sejr i MRSA-retssag

Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har endeligt og fuldstændigt tabt alt i retssagen om de resistente svinebakterier MRSA, fremgår det af en kendelse fra Østre Landsret. Men sagen har måske gjort det umuligt at slippe af med MRSA.

Professor Frank Aarestrup har tidligere peget på, at MRSA kan bekæmpes, hvis man forbyder handel med de inficerede dyr. I dag er det muligvis for sent, frygter han.

Højesteret afsagde en kendelse i januar om, at en retssag ikke havde opsættende virkning på Fødevarestyrelsens udlevering af oplysninger om resistente svinebakterier, MRSA. Fødevarestyrelsen har efterfølgende udleveret alle oplysninger og i går, fredag den 21. april 2016, kom Østre Landsret med den endelige kendelse i den oprindelige sag.

Landbrug & Fødevarer har hævet sagen, og landsretten anser derfor organisationen som den tabende part, der skal betale 60.000 kr. til Fødevarestyrelsen og 40.500 kr. til Dansk Journalistforbund til dækning af sagsomkostninger.

Ifølge L&F’s advokat Håkun Djurhuus overvejer L&F at kære afgørelsen om sagsomkostningerne i sagen i Landsretten, skriver Landbrugsavisen.

Det eneste, Landbrug & Fødevarer fik medhold i  både i Højesteret og Landsretten var, at retssagen ikke skulle afvises fra domstolene.

For journalister og offentligheden har afgørelsen om MRSA stor og meget principiel betydning for fremtidig åbenhed, påpeger åbenhedseksperten Oluf Jørgensen.

Landbrug & Fødevarer har blokeret for åbenhed

Sagens praktiske konsekvens har været, at det har været muligt for Landbrug & Fødevarer at forhindre offentlighedens indsigt i resistente svinebakterier fra sommeren 2014 og frem til februar 2016 – mere end halvandet år. Sagen har også drejet mediernes dækning, som i langt højere grad end tidligere har fulgt landbrugsorganisationens dagsorden om, at offentliggørelse er synd for landmændene, fordi de bliver stigmatiseret.

Retssagen har forhindret, at der har kunnet etableres viden om MRSA-frie svin og dermed også handel med dyr, der ikke var inficerede. Eksperter betragter den metode som den mest afgørende i bekæmpelsen af MRSA.

Indsats mod MRSA er blevet forhindret

I dag er der stadig ikke fuld klarhed om, hvor mange svinefarme, der er inficeret med MRSA. Ved undersøgelserne i 2014 lød myndighedernes bud på, at omkring to ud af tre farme havde inficerede svin. Hvor mange inficerede, der er i dag, vides ikke, men eftersom der stadig sker handel med inficerede dyr, er der formentlig tale om endnu flere inficerede svinefarme.

“For fem år siden var forekomsten af MRSA CC398 relativt lav blandt svin. Der kunne man have håndteret det med isolation af besætningerne, handelshindringer og restriktioner. Men nu er bakterien så udbredt i Danmark, at det er urealistisk,” vurderer professor og forskningsleder på DTU Fødevareinstituttet, Frank Aarestrup i en udtalelse til DR.

Se Østre Landsrets kendelse fra den 21. april 2016.

Se den samlede oversigt over MRSA-sagen.

Del dette:
Udgivet i Mulvads blog, Resistente bakterier

2 kommentarer til “Landsrettens kendelse: Endelig og fuldstændig sejr i MRSA-retssag
  1. Ib Borup Pedersen siger:

    Nu hvor data er tilgængelige, og man kan konkludere at Økologiske besætninger er i stand til at komme ud af infektionen igen, meget som det er muligt for mennesker, bør man fremad se på hvikle ting Økologiske grise gør, som måtte have en indflydelse på bakterien.
    Det er kendt at bakterien ikke er en jordbakterie, det vil sige at den ikke kommer ind med foderet. Det er også kendt at Roundup – rester i foderet – Glyphosat er et patenteret antibiotikum ved 1 gram pr ton, samtidigt har man tilladt 20 gram i soja Raps og foderhvede.
    Man ved at MRSA CC398 er en meget resistent stafylokokbakterie. og man ved at Glyphosat bekæmper mælkesyrebakterier og andre “gode” bakterier ved dosis på 0,1 gram pr ton. mange gange under det som MRSA bakterien tåler. dette fakta kan være grunden til at MRSA er et problem i Danske besætninger. vi doser dyene med et stærkt selektivt antibiotikum ved hver fodring. Konventionelt foder har typisk fra 0,5 – 5 gram glyphosat pr ton foder. alt efter hvor sojaen kommer fra og om der er anvendt nedsprøjtede afgrøder som korn og raps i blandingen.
    Det ser ud til at økologerne slipper af med MRSA igen ved ikke at have denne medicinske effekt i hver fodring, Man kan i konventionelle besætninger lave forsøg hvor man undgår Glyphosat holdiget foder, NON-GMO soja har også glyphosat, grundet dyrkningsmetoden, ca 0,5 gram pr ton. så det kan heller ikke bruges i et forsøg, Man kan jo prøve med Økologisk foder i et forsøg, og evt samtidigt udsprøjte probiotika i staldene hver anden dag, simpelthen for at sikre sig at probiotika bakterier bliver formeret, så de kan drive MRSA bakterien ud af staldene. det har vist sig at MRSA ved at udelade medicin, bruge sundt foder og udforstøve probiotika i staldene har fjernet bakterien i et hollandsk forsøg.

    GMO soja og nedsprøjtet korn ud af foderet som en start.

  2. Marie siger:

    Sådan!!!! Godt gået

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nye indlæg

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen
. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser