Forskning i Danmark og USA dokumenterer, at pesticider kan rette skade på fostres hjerner.
I 1997 igangsatte Miljøstyrelsen et projekt, der skal klarlægge pesticiders effekt på gravide kvinders fostre. Under titlen ”Sammenhæng mellem pesticideksponering i graviditet og børns vækst og udvikling” står Helle Raun Andersen, der er lektor i miljømedicin ved SDU, i spidsen for undersøgelsen af gravide gartneriarbejdere på Fyn. 112 mødre har medvirket, som gennem deres arbejde, er blevet udsat for pesticider tidligt i graviditeten.
I 2012 forelå en rapport, der afslører tydelige afvigelser hos mødrenes børn. Nogle af pigerne har udviklet en lavere intelligens, nogle er kommet tidligere i pubertetsalderen, mens drengene har udviklet mindre kønsorganer.
Men Helle Raun Andersen er forsigtig med at stille en diagnose.
“Vi kan ikke sige 100 procent sikkert, at det er forårsaget af pesticider, selvom vi har taget højde for alle mulige fejlkilder. Men vi kan påpege, at der er nogle sammenhænge, der ikke kan forklares på anden måde, “siger hun.
Hun understreger, at børnene ikke skal betragtes som syge, men at undersøgelsen har en vis samfundsmæssig betydning.
“Det betyder ikke så meget, at en enkelt borger rykker et IQ-point ned, men når man ser på den samlede effekt i befolkningsniveauet, giver det anledning til bekymring,” siger hun.

Helle Raun Andersen har lavet en stor undersøgelse om pesticider, der påviser sundhedsskadelige effekter på fostre.
Foto: Jens Wognsen
Intelligensfald i ”verdens salatskål”
I Salinas Valley i Californien ligger USA’s største frugt- og grøntsagsplantager. De lokale kalder egnen for ”verdens salatskål.” Her har University of California i Berkeley siden 1999 undersøgt, hvilken indflydelse den intensive brug af pesticider har haft på fostre, hvis mødre opholdt sig i området i 1999 og 2000.
Med professor Brenda Eskenazi i spidsen blev 600 gravide kvinder og efterfølgende deres børn undersøgt i projektet, der skal løbe til 2014. Det er der allerede kommet alarmerende mellemresultater ud af. Børn, hvis mødre havde de højeste niveauer af eksponering, scorede i gennemsnit syv point lavere i IQ end de børn, hvis mødre havde de laveste niveauer.
Autisme
Mange af de børn, hvis mødre har været mest udsat for pesticider, udviste en adfærd, der kan lede mistanken hen på en gennemgribende udviklingsforstyrrelse.
“Disse omfatter tegn, som at barnet er bange for at prøve nye ting og ikke kan håndtere, når noget ikke er som det plejer, og at barnet undgår at se andre i øjnene. Dette anses for at være autisme spektrum adfærd,” sagde Brenda Eskenazi ved en neurotoksikologisk konference i 2011.
Angriber hjernen
Årsagen til miseren skal findes i de såkaldte organofosfater. De er er designet til at ødelægge nervesystemet i insekter ved at påvirke beskedbærende kemikalier. Men organofosfaterne angriber også kemikaliet acetylcholin, som er vigtigt for menneskets hjerneudvikling.
Børnene i Salinas Valley er vokset op i et område, hvor de er direkte udsat for sprøjtegifte, men de amerikanske myndigheder frygter også for de børn, der lever uden for områder, hvor der bliver sprøjtet. De bliver udsat for pesticidrester gennem de frugter og grøntsager, de spiser, og udviklingen af deres hjerner vurderes derfor også at være i fare.
Pesticid i kosten
Helle Raun Andersen har været i tæt dialog med miljøstyrelsen, mens undersøgelsen i de fynske gartnerier har stået på. Hun fortæller, at der er blevet strammet op på pesticidreglerne og arbejdsforholdene i gartnerierne undervejs, men hun er også bekymret for de pesticider, der findes i kosten.
“Jeg har set en rapport for nylig, hvor de fandt 13 pesticidrester i en bakke vindruer. Nogle af stofferne kan man skylle af, men mange stoffer er inde i frugten eller grøntsagen og optages af systemet, når man spiser det,” siger hun.
Ifølge Helle Raun foregår der en løbende diskussion på området, men man ved ikke nøjagtigt, hvilke og hvor mange pesticider der er i kosten, og hvad de betyder for folkesundheden.
“Der er grund til at undersøge det nærmere,” siger hun.
Stadig i brug
I Danmark er størstedelen af produkter med indhold af organofosfater fjernet fra hylderne, efter at miljøstyrelsen har sat stofferne på forbudslisten. Men giften bliver stadig anvendt til skadedyrsbekæmpelse om end i mindre omfang. To af produkterne, der stadig er i brug, er Snip Flueplader og Danadim, som især er beregnet til fluebekæmpelse i stalde. Danadim har været på forbudslisten siden 22. september 2012, men må bruges indtil den 22. september 2013. Snip Flueplader er ikke sat på forbudslisten og kan indtil videre fortsat købes i fri handel i hele Danmark.
Danadim bliver brugt i Danmark. Det er blandt de produkter, der er sundhedsskadelige for fostre.
Kun få kommentarer
Aabenhedstinget vil gerne vide, hvordan politikerne forholder sig til, at der stadig kan købes organofosfat i Danmark, når undersøgelser viser, at stoffet er skadeligt for børns og fostres udvikling .
Vi kontaktede miljøministeriet og miljøordførerne fra de otte folketingspartier for at få en kommentar, men kun to personer havde tid til at svare.
Mangler specialviden
Miljøordfører, Henrik Høegh, fra partiet Venstre forholder sig afventende med hensyn til at gribe ind over for organofosfat.
”Vi går ind for, at vi nøje undersøger forholdene omkring aktivstofferne, og vi arbejder ud fra de råd og den vejledning, vi får fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet, red.) og EFSA (European Food Safety Authority, red.). Vi har jo ikke specialviden i partiet til at lægge en særlig holdning på det område,” siger han.

Henrik Høegh (V) mener ikke, at Venstre har nok specielviden om pesticider. Derfor følger partiet de råd, der kommer fra DTU og EFSA.
Henrik Høegh (V) mener ikke, at Venstre har nok specielviden om pesticider. Derfor følger partiet de råd, der kommer fra DTU og EFSA.
Hejser flaget
Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti mener, at der skal arbejdes ud fra et forsigtighedsprincip, når det gælder skadelige stoffer, men han lægger beslutningen i hænderne på Miljøstyrelsen.
”Jeg mener helt klart, at det er Miljøstyrelsen, der skal vurdere det. Hvis stofferne er skadelige, skal de forbydes hurtigst muligt, og så må Miljøstyrelsen henvise til, hvad vi kan bruge i stedet for,” lyder det fra miljøordføreren.
Han efterlyser mere kontrol med udenlandske fødevarer på grund af deres højere indhold af pesticider.
”Hvis man kan påvise, at udenlandske fødevarer er sprøjtet med noget, der er forbudt i Danmark, så skal der være et forbud mod at importere dem, men det kræver, at der er mere kontrol,” siger han.
Jørn Dohrmann ser gerne, at danske varer bliver mærket, så de er mere genkendelige.
”Det kunne man for eksempel gøre ved, at Danmark får lov til at bruge sit nationalflag til at sætte på danskproducerede fødevarer i stedet for, at det bare er skrevet i et hjørne af pakken. Det vil være en nem og effektiv måde at kontrollere varen på,” lyder det fra politikeren.


Hvis hr. J. D fra DF var så interesseret i at vi ikke skal anvende skadelige stoffer, kunen han passende begynde med at forbyde tilførslen af kobbersulfat i svinefoderet. Samt medcin i så store doser grundet sygdomme, der optræder, når dyrene ikke har de optimale forhold, der kunne holde dem rske.
Kom blot på banen DF i stedet for at fastholde en forældet holdning til den yderst opreklamerede gavnlige indvirkning på samfundsøkonomien, som det fejlagtigt påstås, at det danske svinelandbrug har.
DF og andre politikere skulle feje for egen dør først.
“Forskning i Danmark og USA dokumenterer,
at pesticider kan rette skade på fostres hjerner”.
Mon ikke der skal stå “anrette skade”?
Ellers kan læsere, der ikke ved bedre, jo forledes
til at tro, at pesticider kan bruges til at helbrede
(udbedre) hjerneskader med!