”Misforståelse” i Fødevareministeriet koster Danmark 750 mio. kr.

Snyd med støtteregler forvandles af specialkonsulenter og spindoktorer til misforstået forsøg på miljø- og naturvenlig landbrugsdrift.


Kun Jyllands-Posten beskrev dommens konklusion om, hvordan Fødevareministeriet i sin tid accepterede, at landmænd bevidst omgik støttereglerne for brakjord ved at benytte halvnaturarealer, fjernbrak eller områder, som alligevel ikke ville kunne bære en traktor og derfor var uegnede til korndyrkning. Ingen medier forsøgte at placere ansvaret for, at danske skatteydere må betale tre kvart milliard kroner tilbage til EU. Foto: Nils Mulvad.

Fem minutter efter, at EU-domstolen i Luxembourg havde afsagt sin kendelse 3. juli 2012 i den danske sag om svindel med landbrugsstøtte, udsendte Fødevareministeriet sin pressemeddelelse om dommen.

Ifølge ministeriet havde EU-domstolen vurderet, at “Danmarks miljøvenlige måde at fortolke reglerne på var i strid med EU’s regler”.

Denne underkendelse betød et farvel til 750 mio. kr. Det store beløb havde den danske stat måtte betale tilbage til EU-kommissionen, fordi “Danmark fortolkede braklægningsreglerne forkert” i årene 2002-2004.

Pengene var tabt, fordi Danmark ikke måtte tage hensyn til miljøet. Sådan fremstod sagen ifølge ministeriet.

Udtalelse på forhånd
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) havde på forhånd afgivet sin udtalelse til pressemeddelelsen. Dommen “ærgrede” hende, fordi Fødevareministeriets tolkning af reglerne skyldtes “miljøvenlighed”.

Gjerskov sammenfattede ministeriets holdning i denne udtalelse:

Vi må imidlertid konstatere, at vi i Danmark var for tidligt ude med at tage miljø- og naturmæssige hensyn i forbindelse med regler for landbrugsstøtte.”

Journalister læste ikke dommen
Medierne var også hurtige til at fortælle om den opsigtsvækkende afgørelse, men uden at ulejlige sig med at læse selve dommen. Derfor var der stort set ingen, der opdagede, at påstanden om straf for “miljøvenlighed” ikke spillede nogen rolle i domstolens afgørelse. Der var tale om ministerielt spin.

Kritikløst videregav medierne Fødevareministeriets beskrivelse af dommen, der har kostet de danske skatteydere mindst 750 mio. kr. Til overflod blev der indhentet kommentarer fra EU-eksperter og erhvervschefer, som – også uden at have læst dommen – villigt fordømte de “komplekse og uigennemskuelige” EU-støtteregler, der “kan afholde folk fra at gøre noget godt for naturen”.

Grove overtrædelser
I virkeligheden var dommen solidt funderet på en stribe grove overtrædelser af ganske enkle kontrolregler for udbetaling af EU-støtte. Disse overtrædelser havde den danske stat erkendt, men insisterede på at forhandle om bødens størrelse.

Til trods for sagens åbenbare svagheder var EU-kommissionens forligstilbud blevet afvist af daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Det var hende, der i 2009 overtalte den daværende regering til at anlægge sag mod kommissionen ved EU-domstolen.

Eva Kjer Hansens påstand var dog kun en “delvis annullation af Kommissionens beslutning”. Kjer Hansen erkendte overtrædelserne, men ønskede at slippe lidt billigere. Kilder oplyser, at det også kan have spillet en politisk rolle, at en retssag ville trække sagens afgørelse i langdrag, så hun ikke længere ville stå med ministeransvaret for den pinagtige sag, når dommen blev afsagt. På det punkt fik Kjer Hansen ret.

Effektivt spin
I Fødevareministeriet sad presseberedskab og spindoktorer spændt og ventede, da EU-domstolen afsagde sin kendelse tirsdag den 3. juli 2012, kl. 09.30. Uanset udfaldet var man parat til at agere.

Vi udsendte vores pressemeddelelse fem minutter senere,” siger pressesekretær Morten Olsen til Åbenhedstinget. Man havde forberedt flere forskellige versioner, men valgte den med “miljøvenlighed” som forsvar mod den hårde dom.

Hos Ritzau modtog nyhedsredaktionen Fødevareministeriets pressemeddelelse stort set samtidig med en udskrift af dommen fra Luxembourg. Klokken var da blevet 09.42.

Megen tid blev der ikke brugt på at studere dommens 12.868 ord nærmere, før Ritzau-redaktøren udsendte sin historie. Den lagde sig tæt op af ministeriets pressemeddelelse.

Ifølge Ritzau havde EU’s embedsmænd ved kontrolbesøg i Danmark opdaget, at “de danske brakarealer – i alt 43 marker – havde fået lov at udvikle sig så meget i retning af vild natur, at der ikke kunne indhøstes EU-landbrugsstøtte til markerne”. Fødevareministeriet havde hele tiden ment, at de danske landmænd fulgte reglerne og samtidig gavnede naturen og sparede den for kvælstof. Men det fastslog EU-domstolen altså som forkert.

Erhvervschef læste ikke dommen
Sådan blev sagens substans beskrevet af Ritzau. Ikke med et ord nævnte nyhedsbureauet hele striben af regelbrud, som dommen i virkeligheden stadfæstede, og som den danske regering forlængst havde erkendt.

Ritzau-telegrammet blev bragt uredigeret allerede kl. 10.10 af Landbrugsavisens onlinetjeneste, der kaldte sagen ”principiel”. Senere samme dag kl. 15.58 fulgte Landbrugsavisen op med en udtalelse fra organisationen Landbrug & Fødevarer, hvor erhvervspolitisk chef Lone Saaby erklærede det for et “paradoks, at miljøhensyn skal koste Danmark 750 mio.”

Den erhvervspolitiske chef havde ikke læst dommen, men mente alligevel, at ”vi er kommet i denne situation, fordi der blev taget hensyn til naturen. Her har juraen ikke noget med realiteten at gøre”. På vegne af Landbrug & Fødevarer erklærede Lone Saaby sin støtte til Fødevareministeriet, hvis staten skulle vælge at anke dommen.

Skeletter i skabene
I løbet af tirsdag og onsdag bragte en lang række medier korte notitser baseret på Ritzau-telegrammet og på Fødevareministeriets pressemeddelelse.

DR Nyheder slog tonen an med en ordret afskrift fra pressemeddelelsen og Ritzau-telegrammet, som også landets største dagblad Morgenavisen Jyllands-Posten bragte.

Onsdag havde Jyllands-Postens erhvervsredaktion dog fået set nærmere på sagen. Journalisterne havde læst dommen, og nu lød der andre toner. Danmark havde fusket med braklægningsreglerne i årene 2002-04, og derfor var det korrekt at forlange 750 mio. kr. retur til EU’s kasser. De danske skatteydere har da også allerede betalt bøden i 2009, men Fødevareministeriet havde anlagt sag mod EU-Kommissionen ved domstolen i et spinkelt håb om at få hele eller dele af beløbet retur.

Avisen fortalte dog ikke sine læsere, hvordan ministeriets spindoktorer forsøgte at forvandle dommen for snyd med støtteregler til straf for misforståede miljøhensyn. Man nævnte ganske vidst, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) ville overveje at anke dommen, men avisen afholdt sig fra at realitetsvurdere denne mulighed. De tidligere ministres håndtering af sagen blev også beskrevet:

Før hende (Mette Gjerskov) har Mariann Fischer Boel (V) og Eva Kjær Hansen (V) bakket op om ministeriets fortolkninger af reglerne. Fra anden side har der været kritik af ministeriet for stiltiende at acceptere, at man bevidst gik efter at omgå reglerne ved at tillade udlægning af halvnaturarealer, fjernbrak eller områder, som alligevel ikke ville kunne bære en traktor og derfor var uegnede til korndyrkning.”

Fyldig omtale uden at læse dommen
Den mest fyldige omtale præsterede Politiken med en seksspaltet overskrift ”Danmark straffes for at misforstå landbrugsstøtte”. Ganske vist havde avisens journalister ikke læst dommen, men på grundlag af Fødevareministeriets pressemeddelelse og Ritzau-telegrammet kunne de fortælle en kontant historie om en urimelig dom for misforstået miljøvenlighed på grund af indviklede EU-regler, der altså ville koste Danmark 750 mio. kr.

Politiken havde kontaktet en lektor ved EU-studiet på Roskilde Universitet, som kunne meddele, at dommen ”kommer desværre ikke bag på mig”. Lektoren, der tydeligvis heller ikke havde læst den aktuelle doms klare præmisser, mente, at ”reglerne bag EU’s landbrugsstøtte er så komplekse og uigennemskuelige, og der bygges konstant flere oven på de eksisterende, så den slags sager er forventelige”.

Dog havde Politiken som det eneste medie fået fat i den oprindelige ophavsmand til de kostbare regelbrud, venstre-politikeren Mariann Fischer Boel. Hun var fødevareminister i 2001-2004, og det var i hendes ansvarsperiode, den ulovlige danske praksis udviklede sig. Alligevel blev Fischer Boel blot citeret for frejdigt at hævde, at det hele skyldtes den foregående regering.

Da jeg trådte til som minister, spurgte jeg, om der var skeletter i skabene, og da blev dette ikke nævnt, så jeg havde ingen grund til at foretage mig noget. Man revurderer jo ikke samtlige beslutninger fra en tidligere regering,” forsvarede Fischer Boel sig.

Ingen medier havde indhentet politiske kommentarer fra oppositionen til trods for bødebeløbets større. Tilsyneladende havde heller ingen politikere selv ønsket at markere sig med krav om en nærmere undersøgelse af den alvorlige sag, herunder en placering af ansvaret for de ulovlige støtteudbetalinger eller for den fatale beslutning om at anlægge retssag mod EU-Kommissionen.

Dommen
Dommen i sag T-212/09, hvor Kongeriget Danmark optræder som sagsøger mod Europa-Kommissionen, rummer et citat, der ganske rammende illustrerer svagheden i den danske argumentation.

EU-domstolen konstaterer:

at Kongeriget Danmark i stævningens punkt 429 har anført, at de af Kommissionen konstaterede uregelmæssigheder på visse besigtigede parceller ‘blot [er] udtryk for, at der naturligvis altid er enkelte landmænd, som ikke overholder reglerne’. Et sådan udsagn fra Kongeriget Danmark afslører en alvorlig misforståelse af den afgørende rolle, der (…) først og fremmest spilles af medlemsstaterne i forbindelse med regnskabsafslutningen for EUGFL.”

Fødevareministeriet har simpelthen ikke taget kontrolreglerne alvorligt til trods for, at der var tale om årlige uddelinger af støttebeløb i milliardklassen.

Domstolen påpeger i utvetydige vendinger, at Danmark ikke har fattet, at det er et nationalt ansvar at sikre, at EU kun finansierer støtteordninger, der er i overensstemmelse med unionens regler inden for rammerne af de fælles markedsordninger for landbruget. Det enkelte land kan ikke efter forgodtbefindende “opfinde” særlige formål som f.eks. “miljøhensyn”, “naturformål” eller “reduktion af kvælstofudslip” og så finansiere dem med midler fra de fælles markedsordninger.

To hovedanklager
Når man gennemgår den omfangsrige dom, rummer den to hovedanklager mod Fødevareministeriet – dels svagheder i opmålingerne af støtteberettigede arealer, dels manglende kontrol med forholdene på de udtagne arealer. Det sidstnævnte kritikpunkt fordeler sig på tre underområder: ulovlige arealer, manglende kontrol/utilstrækkelig pleje samt “præmiejagt”.

Hvad angår det første punkt, så har selve teleopmålingen af de støtteberettigede landbrugsarealer været for upræcis, og ministeriet har undladt at følge op med andre kontrolforanstaltninger. Forholdet er erkendt af ministeriet.

Med hensyn til manglerne ved kontrollen med udtagne arealer fastslog Kommissionen flere grove uregelmæssigheder efter to revisionsbesøg i efteråret 2004:

Danmark overholdt ikke reglerne om mindstestørrelse for udtagne arealer, men tillod landmændene at tilmelde ganske små arealer, der reelt ikke var dyrkbare. Der blev ydet støtte til jord, der slet ikke kunne dyrkes, f.eks. kratbevoksede mosedrag, vådområder og stejle skråninger der ikke var støtteberettiget som sådan. Man havde også udbetalt støtte til udtagne arealer, der blev anvendt til ikke-tilladte formål som f.eks. lagerplads for halmballer eller deponering af byggeaffald. Endelig var der udtagne arealer, der ikke blev vedligeholdt forsvarligt, men fik lov at gro til med både buske og træer.

EU-Kommissionen hævdede, at kontrollen med disse uregelmæssigheder på de udtagne arealer var præget af alvorlige mangler. En eller flere hovedkontroller var ikke foretaget eller havde været af så ringe karakter, at de var fuldkommen ineffektive.

Præmiejagt
Som det tredje punkt havde Danmark ikke etableret et system til bekæmpelse af ”præmiejagt” (kunstig skabelse af de nødvendige betingelser for at kunne modtage støtte). Det var den såkaldte fjernbrak-ordning, som havde udviklet sig især i 2002 under Mariann Fischer Boels ministerperiode, der blev sigtet til. Præmiejagten foregik på den måde, at ministeriet accepterede, at landmænd med god kornjord især i Østdanmark kunne forpagte jord af ringere kvalitet f.eks. i Vestjylland og tilmelde den som obligatorisk brak. Derefter kunne de fortsætte med at dyrke korn på den gode jord.

Af alle disse uregelmæssigheder var det imidlertid kun den manglende pleje af de braklagte arealer, som Fødevareministeriet havde indbragt for EU-domstolen. Ministeriet gjorde gældende, at de tilgroede marker var blevet accepteret af ”miljøhensyn”.

Politisk tolkning
Det var Kammeradvokatens kontor, der førte sagen for Danmark ved retten i Luxembourg. Advokat Peter Biering havde ansvaret, men ønsker ikke at forklare dommen.

Til Åbenhedstinget udtaler Biering:

Det eneste, jeg kan sige, er, at det er aftalt, at jeg ikke kan kommentere eller forklare dommen. Det er Fødevareministeriet, der står for den politiske tolkning, så henvend dig der.”

I Fødevareministeriets departement har det gennem årene været specialkonsulent Peter Anthonisen, der har udtalt sig om sagen. Det var da også ham, der senest lagde op til en frifindelse i interviews i dagene op til dommen.

I dag er Anthonisen ikke længere tilknyttet departementet. Da Åbenhedstinget henvendte sig for et interview, var han netop blevet forflyttet til NaturErhvervstyrelsen, men var derefter taget på ferie.

I stedet for specialkonsulenten stillede kontorchef Lotte Dige Toft op for NaturErhvervstyrelsen, men hun kunne heller ikke forklare dommen nærmere. Kontorchefen fastholdt blot igen og igen, at sagen handler om “en fortolkning af kravene til pleje af brakarealer”, og at “det er en meget hård dom”, som ministeriet nu vil overveje at anke. Det har man en frist på to måneder til at beslutte.

De virkelige tabere i sagen er de danske skatteydere, der har måtte vinke farvel til 750 mio. Kroner. Pengene har man ikke kunne opkræve hos landmændene, da det var myndighederne, der fiflede med ordningerne.

To vindere i sagen
Den eneste vinder i sagen – udover EU-Kommissionen – har været advokaterne. Prisen for retssagen forventes at blive to millioner kroner i honorar til Kammeradvokatens firma.

Og så de landmænd, der både har fået braklægningsstøtte og samtidig kunnet fortsætte med at dyrke de samme mængder korn, som støtten ellers var tænkt til at begrænse.

Links:
3. juli 2012. Pressemeddelelse fra Fødevareministeriet: “Danmark taber retssag til EU-Kommissionen”
3. juli 2012. Rettens Dom (Fjerde Afdeling):“EUGFL – Garantisektionen – udgifter, som er udelukket fra finansiering – markafgrøder – udtagning af arealer”. Sag T-212/09 Danmark mod EU-Kommissionen.
4. juli 2012. Åbenhedstinget: SYNSPUNKT: Fupbrak for 750 mio. kr.
21. juli 2012. Åbenhedstinget: “SYNSPUNKT: Fødevareministeriet førte befolkningen bag lyset”

Nøgleord: , ,

Forfatter:Kjeld Hansen

Kjeld Hansen er forfatter, journalist og gårdejer. Han har skrevet en stribe bøger om natur, miljø og forbrug, senest "Det tabte land". Desuden har han skrevet kritiske reportager og dybdeborende journalistik.

7 kommentarer til “”Misforståelse” i Fødevareministeriet koster Danmark 750 mio. kr.”

  1. Knud Anker Iversen
    22. juli 2012 at 21:58 #

    Det er godt du er der, Kjeld. Det virker næsten som om du er den eneste der for alvor holder øje med hvordan landmænd uretmæssigt malker statskassen.
    Bare fortsæt dit gode arbejde. På et tidspunkt er der vel nogen der vågner op.

  2. magnus bang hansen
    23. juli 2012 at 09:03 #

    Kære Kjeld,
    tak for din redegørelse.
    Jeg er ikke klædt på til en seriøs vurdering af den komplekse sag, men jeg glæder mig over din nærgåenhed.
    Jeg har netop afsluttet læsningen af dit værk om de jyske landvindinger. Flot !
    Du skaber jo fædrelandshistorie.
    Jeg har også her i sommer afsluttet læsningen af Friedrich Skrubbeltangs værk om Hedeselskabets første 100 år fra 1966.
    Sandelig har vi danskere, som hollænderne skabte Holland – skabt Danmark.
    Og det synes jeg, vi skal fortsætte med – blot med skeen i den anden hånd !
    Fiilsø vokser nu for hver dag !
    God sommer !
    Magnus

  3. Frank Munch
    23. juli 2012 at 15:10 #

    En fuldstændig overbevisende beretning om hvordan en villig presse igen gladeligt synger med, uden antydning af forsøg på at undersøge sagerne.
    Har Danmark virkelig kun een Kjeld Hansen der både magter at forstå indholdet af en dom for – lad os kalde en spade for en spade – svindel, til 750 mio, og som samtidig synes, at det bør der fortælles om?

  4. Anne-Marie Ekman
    30. juli 2012 at 18:28 #

    Endelig tilbundsgående analyse af et problem.
    Mange tak, Kjeld Hansen.

  5. 5. september 2012 at 15:59 #

    05.09.2012

    Danmark anker EU dom

    Regeringen har efter råd fra Kammeradvokaten besluttet at anke EU-Domstolens afgørelse i sagen om landbrugsstøtte, hvor Danmark måtte betale 750 millioner kroner tilbage til EU-Kommissionen.

    Danmark anker sagen om underkendelsen vedrørende hektarstøtte for 750 millioner kroner.

    Det har regeringen besluttet, efter dommen er blevet gransket nøje i de seneste to måneder.

    Dommen bliver blandt andet anket, fordi bevisbyrden var urimelig tung at løfte.

    ”Vi synes, at nogle af de krav, der blev stillet til Danmarks bevisførelse, var meget urimelige, og vi mener, at det er i alle medlemsstaters interesse at få prøvet sagen igen. Det er et spørgsmål om medlemslandenes retssikkerhed i underkendelsessager,” siger Mette Gjerskov.

    EU-kommissionens kontrollører fandt byggeaffald og halmballer på nogle få af de marker, der blev tjekket. Dette førte til, at Danmark skulle bevise, at noget lignende ikke var sket på nogen braklagte marker i Danmark, både i kontrolåret og i de foregående to år.

    Derudover er det opfattelsen, at nogle af dommens konklusioner på væsentlige områder hviler på juridiske fejlagtige eller tvivlsomme fortolkninger. Det drejer sig især om EU-reglernes krav til pleje af braklagte arealer. Det var EU-Kommissionens opfattelse, som blev stadfæstet ved dommen, at reglerne foreskrev, at markerne skulle plejes mere, end man mente fra dansk side.

    ”Embedsmændene og vores juridiske rådgivere har nærlæst dommen og reglerne grundigt, men vi har altså ikke ændret syn på de væsentlige ting, der fik os til at lægge sag an i første omgang. Derfor anker vi sagen,” siger Mette Gjerskov.

    Endelig er det opfattelsen, at underkendelsens størrelse er ude af proportioner med de konstaterede overtrædelser.

    Det er vurderingen, at disse forhold ved en anke vil kunne føre til et mere gunstigt resultat for Danmark. Der er i den forbindelse taget i betragtning, at sagen involverer et meget stort beløb.

    Sagen kort: Danmark anlagde i 2009 sag mod Kommissionen for at få omstødt en underkendelse på 750 millioner kroner. Ved dom af 3. juli 2012 frifandt EU-Domstolen Kommissionen. Sagen vedrører hektarstøtte udbetalt i årene 2002-2004.

  6. 15. november 2013 at 10:34 #

    http://www.ft.dk/statsrevisor/20121/beretning/SB17/1299714.PDF

    Så er den gal igen-igen – og atter en gang sendes regningen videre til skatteyderne…

  7. 14. december 2013 at 11:15 #

    Braksag til 750 mio kr. er forhandlet

    hac@landbrugsmedierne.dk

    Torsdag 12. december 2013

    EU-Domstolen i Luxemborg behandlede torsdag Danmarks appelsag mod EU-Kommissionen om en underkendelse på 750 mio. kr.

    EU-Domstolen i Luxembourg behandlede torsdag ved et offentligt retsmøde Danmarks appelsag mod EU-Kommissionens underkendelse af de danske brakregler fra 2002-2004.

    Underkendelsen har kostet Danmark 750 mio. kr. – et beløb, som regeringen nu kæmper for at få tilbage.

    Ved retsmødet i dag forelagde advokaterne for henholdsvis Danmark og EU-Kommissionen på skift og mundtligt sagen for et panel af fem dommere og en generaladvokat.

    På dansk

    Forhandlingerne foregik på dansk med danske advokater på både Danmarks og EU-Kommissionen side. Og i øvrigt uden den store offentlige bevågenhed trods det anselige beløb, der er på spil.

    Generaladvokatens forslag
    Nu er det op til generaladvokaten at udarbejde sit forslag til afgørelse i den efterhånden mangeårige sag om de danske brakregler for 10 år siden.

    Generaladvokatens forslag til afgørelse vil formentlig foreligge en gang til foråret, måske til marts 2014.

    Dommere beslutter

    Herefter skal dommerne drøfte forslaget til afgørelse og afsige deres dom.

    De behøver ikke følge generaladvokatens forslag til afgørelse, men vælger dog ofte at gøre det. En endelig afgørelse og dermed det allersidste punktum i sagen kan dermed trække ud til efter sommerferien 2014.

    Domstolens domme afgøres med flertal og læses op under et offentligt retsmøde.

Skriv en kommentar