Kommuner langt fremme med postlister og vil gerne tage de næste skridt
En ny undersøgelse, som Åbenhedstinget netop har udført, viser, at alt vedrørende elektronisk åbenhed stort set er gået i stå de seneste fire år. Undersøgelsen omfatter 147 kommuner, regioner, ministerier og statslige styrelser, som har besvaret et stort antal spørgsmål om journalisering, databaser, postlister, dagsordener mv.
En lignende undersøgelse blev gennemført for fire år siden, og ved at sammenligne de to undersøgelser, kan det nu konstateres, at de få fremskridt i den mellemliggende periode skal findes inden for journalisering. Der spores dog også en utålmodighed hos nogle kommuner for at komme videre med udvikling af de åbne postlister.
Statens udvikling af postlister stoppet
Ved seneste åbenhedsrapport i 2008 konstaterede vi, at al udvikling af postlister på nettet er stoppet i staten, mens der er fuld gang i kommunerne. Herefter gik det i stor udstrækning også i stå i kommunerne ifølge andre rundspørger.
Det præger i nogen grad også svarene i denne rundspørge, om end fire kommuner oplyser, at de har planer om at åbne for postlister på nettet
Forklaringen på, at det generelt er gået i stå med postlister er formentlig disse:
- Myndigheder afventer en ny offentlighedslov og resultatet af forsøg.
- Ingen erfaringsopsamling i de seneste otte år.
- Fokus på elektronisk åbenhed i praksis er lavt prioriteret på den politiske dagsorden.
- Kun lokale initiativer/sager om postlister.
- Problemer med at overholde tavshedspligten.
I åbenheds-rapporten fra 2008 pegede vi på, at der var brug for en central enhed inden for postlister til:
- at samle erfaringer
- hjælpe med praksis
- afklare gråzoner
- stå for afrapportering
Med udsigt til, at en offentlighedslov bliver vedtaget i foråret 2013 med forsøg med postlister, er der endnu større behov for en sådan central enhed.
Det er også tankevækkende, at ingen ministerier ønsker at deltage i forsøg. Det peger igen på, at jo højere man kommer i centraladministrationen, jo lavere er den praktiske tradition for åbenhed.
I virkeligheden vil der næppe ske noget, før nye regler bliver indført. Meget tyder på, at ministerier skal tvinges, før de vil være med.
Behov for fokus på data
Undersøgelsen i 2008 viste, at der var sket en jævn stigning i database-åbenhed siden de første undersøgelser, mens den nye undersøgelse fra i år viser, at der i store træk ikke er sket noget de seneste fire år. På nogle punkter er der ligefrem tale om en tilbagegang.
Regeringen har sat gang i flere initiativer til at åbne data, og det ser ud til langsomt at sprede sig til myndighederne. Der er således nogle myndigheder, der vil deltage i forsøg med åbne data, mens andre allerede har konkrete initiativer i gang.
Mange kommuner, ministerier og styrelser har endnu ikke en samlet oversigt over, hvilke databaser uden personfølsomme oplysninger, organisationen råder over.
Data om f.eks. miljø, samt trafik og vejvæsen er data, der burde kunne gives adgang til. De kan give gode journalistiske historier. Derudover kan data med personfølsomme data relativt nemt anonymiseres og gøres til genstand for statistiske analyser. Nogle persondata som oplysninger om modtagere af landbrugsstøtte kan offentliggøres i deres fulde omfang.
En væsentlig årsag til, at der ikke er sket mere på dette område, kan være, at danske journalister sjældent beder om at få databaser. Få besidder den nødvendige viden om, hvordan de skal håndtere data, ligesom det kan være en meget langstrakt proces at få data fra en myndighed. Andre gange mødes journalister med krav om betaling af store beløb for data.
dknyt: Kommuner i front med åbne postlister – men er nu gået i stå
