Om Åbenhedstinget

Åbenhedstinget ønsker at få gode og praktisk velfungerende løsninger på åbenhed i den offentlige forvaltning, domstole og Folketinget. Løsningerne skal både fungere i det daglige hos det offentlige og kunne bruges til reel indsigt i vigtige områder for offentligheden.

Åbenhedstinget offentliggør en række konkrete aktindsigtssager på hjemmesiden, ligesom vi generelt kommenterer aktindsigt og offentlighed. Vi samarbejder med medier om journalistiske historier, og vi bringer også selv en række artikler og temaer på basis af sager om aktindsigt. Vi udvikler på den måde metoderne til undersøgende journalistik på nettet. Indlæg udtrykker ikke Åbenhedstingets holdninger.

Åbenhedstinget er et selvstændigt netværk af journalister og embedsmænd, der diskuterer og deler erfaringer. En styregruppe mødes jævnligt for at sikre, at der er fremdrift i hele sagen.

Åbenhedstinget viderefører arbejdet for elektronisk aktindsigt, som tidligere er foregået i Dicar – Center for Analytisk Journalistik – i perioden 2000-2006 og i UPDATEs netværk for elektronisk aktindsigt, som har fungeret fra 2007-2009. Åbenhedstinget har efter 12. marts 2015 ingen tilknytning til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Vi har udvidet fokus, så vi nu arbejder for generel åbenhed, dvs. ikke kun den elektroniske. Det giver ikke længere mening at skelne mellem elektronisk og papirbaseret åbenhed.

Meld dig
Åbenhedstinget opfordrer alle mediearbejdspladser og myndigheder til at finde en repræsentant til at indgå i arbejdet. Det øger det lokale fokus på at bruge regler og udveksle erfaringer. Deltagere behøver ikke direkte være udvalgt, men kan bare melde sig selv. Vi opfordrer dog alle journalistiske arbejdspladser til at sikre, at de har mindst en med i Åbenhedstinget.

Netværkets mål er at fremme praktiske løsninger på åbenhed. Det er summen af de aktive synspunkter, der tegner netværket – dvs. vi kan sagtens diskutere og være uenige. Det er simpelthen blot en moderne sammenslutning af aktive og mindre aktive.
Styregruppe:

Meld dig på Facebook

Åbenhedstinget har tidligere haft en medlemsliste liggende her på siden, men for at forenkle driften har vi flyttet medlemsdelen til en side på Facebook kaldet Åbenhedsting.

Partnere 

Åbenhedstinget samarbejder med en række organisationer og journalister over hele europa. De vigtigste samarbejdspartnere er Wobbing.eu og Farmsubsidy.org.

 


En kommentar til “Om Åbenhedstinget
  1. Ole Egholm siger:

    Hej,

    Jeg driver Dansk Brancheanalyse ApS og udgiver økonomiske analyser om forskellige brancher.

    Jeg synes at vi i Danmark også indenfor erhvervslivet kunne komme meget meget længere, hvis vi sikrer større åbenhed også i erhvervslivet. Gennem den seneste årrække er der kommet en lang række lempelser i årsregnskabslovgivningen der reelt betyder, at dansk erhvervsliv bliver meget mere lukket, og risikoen for lyssky forretninger og sorte penge hermed er blevet meget større, ligesom vi mister vigtig samfundsindsigt. Jeg tænker ikke på børsnoterede virksomheder, men på de hundredetusinder af virksomheder, der ikke hører til blandt Danmarks allerstørste.

    Jeg har selv lavet en site jeg kalder http://www.dogmeregnskabet.dk og har også tænkt på at vi i Danmark savner en “forening for erhvervsanalytikere” idet jeg konstaterer, at Finansanalytikerforeningen primært kun kigger på de allerstørste børsnoterede virksomheder, eller også tager udgangspunkt i, at man har adgang til en virksomheds interne regnskaber.

    Jeg vil derfor helt naturligt gerne støtte op om åbenhedstinget.

    Jeg har ikke noget parti-tilhørsforhold, og jeg finder det lidt sørgeligt, at debatten om åbenhed både i offentligheden og indenfor erhvervslivet tilsyneladende ikke er på dagsordenen, hverken hos de borgerlige eller oppositionen. Jeg vil gerne være med til at sætte fokus på samfundets store fordele ved en større åbenhed.

    Venligst

    Ole Egholm
    Dansk Brancheanalyse ApS
    Augustvej 60
    2730 Herlev

    Tel 20956085
    CVR 29150176
    ole@pose.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*