Diger til debat: Død eller dæmning?

Der er rygende uenighed om, hvorvidt digerne ved Ribes kyst er holdbare nok til at klare de kraftige storme i fremtiden.

I december 1999 ramte en usædvanlig hidsig orkan Danmark. Træer blev revet op af jorden, huse styrtede sammen, og den højeste vindhastighed nogensinde blev målt i Danmark. I Ribe fulgte nogle af de lokale uvejret ekstra nært. Digerne var nemlig på overarbejde for at holde havvandet ude, og slaget var faretruende tæt på at blive tabt, hvilket kunne betyde en oversvømmet domkirkeby.

– Hvis digerne ved Ribe ikke holder, så er vi rigtig truet. Det er et område på adskillelige km2, der i så fald vil blive fuldstændig oversvømmet, og det kan i værste fald komme til at koste menneskeliv, siger Kjeld Touman fra Ribe Brandvæsens Stormflodsberedskab.

Konsekvenserne af et digebrud er altså dødsensfarlige, men alligevel er disse konsekvenser ikke nok til, at Naturstyrelsen har Esbjerg med blandt de 10 byer, der er vurderet i særlig risiko for oversvømmelse – og derfor modtager flere hundrede tusinde til forebyggelse af netop oversvømmelser.

For digerne er ifølge rapporten helt sikre og står ikke til at bryde sammen. Derfor har man helt udeladt at kigge på de ellers meget lavtliggende områder i Ribe, Tønder og Varde.

Katastrofen var nær

Under stormen i 1999 måtte nogle af digerne ved Tønder give op, men det blev kun til lige ved og næsten i Ribe. Digerne holdt, selvom havet blev presset sådan ind mod land, at bølgerne flere gange skummede over den 7,10 meter høje højderyg. Ifølge leder af Vadehavscentret i Ribe, Klaus Melbye, var det et spørgsmål om tilfældigheder.

Da stormen ramte vestkysten, var der nemlig lavvande. Alligevel steg vandet til fem meters højde, uden bølger var medregnet.

– Havde det været højvande, ville vandstanden være en meter højere end diget, og så ville det være intet mindre end en katastrofe for Ribe og omegn. Derfor kan man sige, at det er et vanvittigt held, at stormen kun varede i cirka to en halv time, hvor der tilfældigvis var lavvande, siger Klaus Melbye.

Jævnet med jorden

De værste storme består ofte af en blanding af vindhastigheder, pålandsvind, fuldmåne og højvande. I december 1999 var det blot vinden, der spillede ind, og netop det faktum bekymrer Klaus Melbye, der mener, at der bør tages forholdsregler for at sikre området i fremtiden.

– Får vi en stor storm som i 1999 igen bare med højvande, så vil digerne ikke være stærke nok. Så tror jeg, at de vil blive jævnet med jorden. Hvis man mener, at man kan nøjes med de diger, vi har nu, så tror jeg, at man tager fejl. Der skal i stedet bygges for at være sikker. Jeg tror, at det skal ske inden for de næste 10-15 år, lyder dommen fra lederen af Vadehavscentret.

Diget holder i 400 år…

Den holdning deler formanden for Ribe Digerne, Hans Tobiasen, ikke.  Han er vokset op ved digerne og overtog formandsposten i digelaget efter sin far. Det er Hans Tobiasens job at sørge for, at digerne altid er i ordentlig stand, og han vurderer løbende sammen med kystdirektoratet, om der er behov for yderligere kystsikring af Ribe og omegn.

– Som det ser ud lige nu, er de eneste diger, der er stærkere end vores, dem der står på Amager. Vores ypperste opgave er, at indbyggerne føler sig trygge, og det er jeg overbevist om, at de gør, siger Hans Tobiasen.

I øjeblikket er digerne ved Ribe klassificeret som 400-års diger. Det er ikke et udtryk for, at digerne vil holde 400 år, men blot et udtryk for, at de er vurderet til at have kun et overløb i løbet af 400 år. Klassificeringen kan ændres løbende ud fra en vurdering af digernes tilstand og modstandsevne.

Da digerne ved Ribe er 400 års diger, skulle der statistisk set være en ret lille risiko for at havvandet kommer forbi, men i 1999 var det altså lige ved at gå galt.

– Vi kan kun gisne om, hvad der kunne være sket, hvis der havde været højvande dengang i 1999. Hvis vandet brød gennem diget, eller der var overløb, er det klart, at Ribe havde fået en del vand, men det skete ikke, og vandstanden kunne også have været endnu højere, før det ville gå galt, mener Hans Tobiasen.

… eller til næste vurdering

Om der i fremtiden skal bygges større diger ved Ribe, har Hans Tobiasen svært ved at spå om. Selvom vandstanden står til at skulle stige i årene fremover på grund af klimaforandringer, står digeformanden fast på, at digerne lige nu er sikre.

– Er der faktorer, som ændrer sig, kan det måske vise sig, at vi ikke har et 400 års dige alligevel. Men hvis det viser sig, at der bliver problemer, så får vi også gjort noget ved det, forsikrer han.

I Amsterdam er der fastlagt lov om, at digerne skal være mellem 1.250 og 100.000 års diger. De består ofte af asfalt og beton. I Ribe vil en udbygning af digerne i første omgang betyde en udbygning af de eksisterende voldes højde.

Udgivet i Oversvømmelser
Mærker: , , , , , ,
En kommentar til “Diger til debat: Død eller dæmning?
  1. Ralph Sylvestersen siger:

    Kopi fra Miljøstyrelsens (MS) kommentar til Tønder Kommunes høringssvar. Bemærk at MS end ikke kommenterer på Rømøs situation som oplyst i Tønder kommunes høringssvar.

    “Kommunen gør opmærksom på, at Tønder by er særlig udsat, da det meste af byen er beliggende under kote 2,0 m. Der er etableret diger langs åerne og gennemført mange tekniske foranstaltninger (pumpestationer mm.) for at hindre oversvømmelser fra åen i forbindelse med ekstremregn.
    Hvis 20 digerne ikke holder, og pumpestationerne bryder sammen, er der basis for store oversvømmelser af Tønder by. Kommunen mener, at staten bør genoverveje forudsætningerne for at tekniske anlæg og højvandsbeskyttelserne holder.
    Kommunen beskriver 5 scenarier, som alle kan udløse en ødelæggende oversvømmelse i Tønder by. Fælles for alle scenarier er, at den udløsende faktor er digebrud eller nedbrud af tekniske anlæg til forhindring af oversvømmelserne.

    Naturstyrelsens bemærkninger: Dele af Tønder by og de lave områder langs vandløbene er i risiko for oversvømmelser. Imidlertid har kommunen ved diger og tekniske løsninger øget sikkerheden for Tønder by. Kommunen vurderer ikke, der vil forekomme oversvømmelser, medmindre der sker digebrud eller nedbrud af de tekniske anlæg. Derfor er det ikke NST’s opfattelse, at dette område falder ind under kriterierne for udpegning af risikoområder for oversvømmelser af ferskvand.

    Kystdirektoratet har ingen bemærkninger til høringssvaret.”

    Varde

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

olufJ403a Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt.
Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).
> Ældre blogs

Abonner på nye indlæg

Anbefalet

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Åbenhedstingets om Miljøoplysningsloven
Den gamle offentlighedslov gælder inden for miljøet. Det giver nogle særlige fordele i den slags sager.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Offentlighedslov
Sitet er et samarbejde mellem Danske Medier og Dansk Journalistforbund.

Offentlighedsportalen
Især oversigten over undtagelser er vigtig.

Klageorganer
Statsforvaltningen fører tilsyn med – og er dermed klageorgan for afgørelser fra kommuner og regioner. Tilsynsudtalelser om offentlighedsloven
Natur og Miljøklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden
Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer