Ny offentlighedslov først efter valget

I Justitsministeriet vurderes det nu som ”helt urealistisk”, at forslaget til en ny offentlighedslov fremlægges i dette folketing. Lovforslaget kommer først på bordet, når danskerne har sammensat et nyt folketing ved valget her i efteråret.

Det er snart to år siden, en kommission afgav betænkning om en ny lov. Forud var gået mere end syv års tovtrækkeri på 49 møder i den kommissionen, daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen nedsatte i 2002. Med den sandsynlige udsættelse af lovens vedtagelse til efter et valg, ser det ud til, at hele projektet fra start til slut kan nå at runde et 10 års jubilæum.

Før sommerferien var den politiske behandling med inddragelse af ordførerne fra alle partier og justitsministeren nået så langt, at der reelt kun mangler et punkt, nemlig paragraf 24, hvor der populært sagt defineres et rum for politisk rådgivning af ministeren uden offentlighedens indsyn. Justitsministeren har spillet ud med en tekst, men den vil flertallet af partier ikke tilslutte sig. Det er ikke åbent nok, mener de.

Derfor er det aftalt, at justitsministeren skal indkalde alle partier til en workshop, hvor det er hensigten at gå dybt ned i substansen af ministerbetjeningen. Det skulle ske i august. Men mødet er endnu ikke indkaldt, og fra justitsministeriet lyder det, at man afventer de nærmeste uger for at se, om der udskrives valg.

Sker det hurtigt, kan en workshop indkaldes i løbet af efteråret og med deltagelse af de ordførere, som til den tid skal gøre arbejdet færdigt. Kommer valget efter folketingets åbning den første tirsdag i oktober, er det meget sandsynligt, at mødet, der skal høvle den sidste store knast af forslaget til en ny offentlighedslov, først holdes næste år.

Den udvikling beklager SF’s ordfører Meta Fuglsang: ”Jeg synes det er ærgerligt, at vi tilsyneladende ikke når at diskutere videre inden et valg. Vi ved, at opgaven er den samme efter valget, nemlig at modernisere offentlighedsloven, og der er enighed om, at det er vigtigt, at det bliver et bredt politisk flertal, der laver en aftale om det. Så arbejdet ville ikke være spildt. Men som det ser ud nu, har jeg svært ved at se, at vi når videre inden et valg.”

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser