Ombudsmanden kræver ny afgørelse i MRSA-sag

Statens Serum Institut burde have givet aktindsigt i oplysninger om MRSA-smittede.

Ombudsmanden åbner for mere offentlighed om MRSA-smitte.

 Af Mathias Johansen

En ommer. Det bliver resultatet af ombudsmandens afgørelse i den kontroversielle sag om en aktindsigt i MRSA-smittede landmænd i Danmark.

Knud Haugmark, redaktør af webmediet om miljø og åbenhed, sickpigs.dk, søgte tilbage i november 2008 aktindsigt hos Statens Serum Institut i en undersøgelse, hvor en række landmænd og andre personer tilknyttet svineindustrien blev testet for MRSA på Dansk Svineproduktions Kongres i oktober 2008. Men han fik afslag.

Det er den afgørelse, ombudsmanden nu har bedt styrelsen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om at genvurdere.

DOKUMENTATION: Se ombudsmandens afgørelse her.

Seruminstituttet har blandt andet argumenteret for, at udlevering af oplysningerne ville kunne skade de smittede landmænd økonomisk, og at aktindsigten kunne blive et problem for styrelsens fremtidige kontraktsamarbejde i lignende undersøgelser.

I øjeblikket vurderer ombudsmanden en lignende, nyere sag, hvor Åbenhedstinget blandt flere andre medier har fået afslag på aktindsigt i Fødevarestyrelsens screening og fund af MRSA-bakterier i et ukendt antal svinebesætninger.

Læs mere: Den hemmelige liste

Fødevareministeriets liste indeholder efter sigende op mod 500 inficerede besætninger.

Tynd begrundelse

I afgørelsen af sagen fra 2008 fremgår det, at ombudsmanden er enig med styrelsen i, at de personlige oplysninger på listen godt kunne hemmeligholdes. Dog burde styrelsen have begrundet, hvorfor øvrige, anonymiserede oplysninger ikke kunne komme frem i lyset, lyder det.

Det er endnu uklart, om Seruminstituttet vil udlevere listen eller fortsætte hemmeligholdelsen.

I udtalelsen bliver der lagt særlig vægt på hensynet til medarbejdere i svineindustriens muligheder og deres risiko for at blive smittet.

“Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at MRSA-bakterier – herunder den særlige variant, som findes hos svin, MRSA CC398 – kan udgøre en risiko for menneskers sundhed, at luften (som er et miljøelement,  jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 1, og direktivets artikel 2, nr. 1, litra a) i svinestalde kan indeholde MRSA CC398-bakterier, og at disse bakterier kan smitte mennesker, der færdes i stalden.”

Åbenhedstinget følger sagen. 

Artiklen er opdateret lørdag d. 29 december, hvor der er foretaget enkelte præciseringer for at tydeliggøre, at der kører to sager.   Vi har mandag den 7. januar ændret citatet fra Ombudsmanden i artiklens sidste afsnit. Det tidligere citat var en del af redegørelsen og i virkeligheden Ombudsmandens citat fra et partsindlæg. Begge ændringer er sket på opfordring af Knud Haugmark. Vi beklager fejlene.

Følg mig på twitter: @mathiasojo - og hashtagget #SygAfSvin

Udgivet i Aktindsigt, Offentlighedslov, Svinebakterier
Mærker: , , , , , , , , , ,
12 kommentarer til “Ombudsmanden kræver ny afgørelse i MRSA-sag
  1. Kjeld Hansen siger:

    Det er den alvorligste myndighedskritik jeg nogensinde
    har set fra ombudsmanden.

    vh
    Oluf
    OLUF JØRGENSEN
    FORSKNINGSCHEF

  2. jens fisker siger:

    Det er overordentlig betænkeligt for ikke at sige betændt – at et liberalt erjhverv i DK, har så stor indflydelse på demokratiet, at det uhindret får lov til at producere svinekød med fare for folkesundheden.. Har Astrid Kragh da ingen anstændighed – eller er hun blot en forgrundsfigur for mørke kræfter i vort land –

  3. Knud Haugmark siger:

    Dette citat er ikke en del af ombudsmandens udtalelse. Så det er vist en ommer:

    “Det er derfor i offentlighedens interesse, at mennesker, der søger arbejde i svinestalde, kan orientere sig om de miljøfaktorer, de vil blive udsat for fra en uvildig kilde ved at få adgang til de oplysninger om smitterisikoen, som myndighederne ligger inde med, og ikke alene at skulle forlade sig på, at deres arbejdsgiver orienterer dem.”

  4. Nils Mulvad siger:

    Jeg har i dag slettet tre kommentarer til dette indlæg, skrevet af Knud Haugmark. Tonen var grov og nedladende. Jeg har desuden registreret Knud Haugmark, så han ikke længere kan kommentere Åbenhedstingets artikler.

  5. Holger Øster Mortensen siger:

    – det er mildest talt en noget forplumret journalistisk sag. Og det er svært for udenforstående at finde hoved og hale på det hele. Men tilsyneladende har Knud Haugmark haft ret hele tiden, og så skal han vel ikke straffes ved at blive slettet fra kommentarboksen, men tvært i mod have en ordentlig undskyldning.
    Hvis Aabenhedstinget vil anses for et seriøst forum – hvilket jeg hidtil har antaget – må der ryddes helt op i sagen. Alt andet er dårlig journalistik.

  6. Knud Haugmark siger:

    Efter at undertegnede har rettet henvendelse til ombudsmanden om, at han blev citeret for noget, jeg havde skrevet, er det tilsyneladende lykkedes at få denne graverende journalistiske brøler rettet. Men kun tilsyneladende. Aabenhedstinget har indsat et ægte citat fra ombudsmanden, og mener sig så frikendt for at fejlcitere, men gør sig nu skyldig i en anden synd, nemlug at citere “out og context” eller ude af sammenhængen. Ombudsmanden skriver ikke overstående passus for at betone, at MRSA er farligt for ansatte i svinestalde men som argument for, at oplysningerne om undersøgelsen skal betragtes som miljøoplysninger. Derfor skriver han lidt længere nede bl.a: “Jeg bemærker i den forbindelse, at det efter direktivets ordlyd ikke er nødvendigt for, at en oplysning
    kan anses for en miljøoplysning, at det er påvist, at menneskers sundhedstilstand
    er blevet påvirket af tilstanden i et miljøelement.Der skal bare være tale
    om, at tilstanden kan påvirkes.”

  7. Nils Mulvad siger:

    Det er nu ikke så svært. Vi lavede en fejl oprindeligt, og det undskylder vi selvfølgelig og retter og skriver også, at Knud Haugmark gjorde opmærksom på fejlen. Læs artiklen, og især vores rettelse i bunden
    Jeg havde også gerne ladet hans indlæg blive stående, hvis de ikke var så grove i tonen. Jeg har nu åbnet for, at Knud igen kan kommentere, men lukker en gang til, hvis hans tone er nedladende over for skribenter.
    Han må hjertens gerne få sine synspunkter frem og påpege fejl, så vi kan rette dem. Men tonen skal være ordentlig.

  8. Knud Haugmark siger:

    For at undgå, at redaktøren igen giver mig mundkurv på, sender jeg fremover mine indlæg til godkendelse hos redaktøren, så de ikke kommer i konflikt med Aabenhedstingets høje idealer. Vi skulle jo nødig træde nogen over tæerne…

  9. Holger Øster Mortensen siger:

    Hej Aabenhedstinget.

    I har altså begået og erkendt to graverende journalistiske fejl. Det er helt på sin plads at I nu erkender det. Jeg undrer mig alligevel over, at der i artiklen omtales en “styrelse”.

    F.eks.: “I afgørelsen af sagen fremgår det, at Ombudsmanden er enig med styrelseni, at de personlige oplysninger på listen godt kunne hemmeligholdes”.

    I afgørelsen ser jeg ikke nogen styrelse omtalt, og det fremgår heller ikke i artiklen, om der er tale om forsvarsstyrelsen, arbejdsskadestyrelsen eller måske endda lægemiddelstyrelsen.

    Er en “styrelse” part i sagen, som det fremgår af jeres artikel, og i så fald hvilken?

    Har også jeg været blacklisted på Aabenhedstinget? Jeg kunne ikke kommentere debatten i nogle dage, da I havde givet Knud Haugmark mundkurv på.

    • Nils Mulvad siger:

      Alt med Haugmarks navn var blokeret i en periode. Der er nu åbnet. Jeg lukker igen, hvis han skriver i en skinger tone. Jeg har lagt de indlæg ud, der påpeger fejl og kritiserer dækning, men ikke de skingre. Og de kommer ikke på igen.
      Stop dog den debat.

  10. Sidste nyt omkring MRSA skulle være, at man nu vil undersøge betydningen af, at 9 ud af 10 slagtesvin har MRSA. Selveste Fødevare og Sundhedsminstrene vil have sagen undersøgt, men mener samtidigt ikke at der skal blæses alarm.

    Som jeg altid har ment så styres Danmark ikke fra Christiansborg men fra Axelborg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

olufJ403a Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt.
Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).
> Ældre blogs

Abonner på nye indlæg

Anbefalet

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Åbenhedstingets om Miljøoplysningsloven
Den gamle offentlighedslov gælder inden for miljøet. Det giver nogle særlige fordele i den slags sager.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Offentlighedslov
Sitet er et samarbejde mellem Danske Medier og Dansk Journalistforbund.

Offentlighedsportalen
Især oversigten over undtagelser er vigtig.

Klageorganer
Statsforvaltningen fører tilsyn med – og er dermed klageorgan for afgørelser fra kommuner og regioner. Tilsynsudtalelser om offentlighedsloven
Natur og Miljøklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden
Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer