Politiske forlig – En oversigt og forklaring

Denne omfattende liste over politiske forlig og aftaler er udarbejdet af Aage Frandsen. Oversigterne er udarbejdet januar 2010 og senest justeret ultimo december 2014. Vi har ikke længere kapacitet til at opdatere oversigten.

Inden for de seneste  ca 20 år er lovgivningsprocessen blevet præget af en række større politiske aftaler/forlig (ordene aftaler og forlig anvendes i flæng), som indgås, inden lovforslag fremsættes. Regeringen fremsætter fortsat mange af sine lovforslag i Folketinget med en forventning om at få dem vedtaget, selv om der ikke er indgået forlig herom forinden. Når det derimod drejer sig om lovforslag, der vedrører særlig vigtige politiske spørgsmål og/eller særlig kontroversielle spørgsmål, er hovedreglen, at regeringen laver aftaler med et eller flere politiske partier i Folketinget for på forhånd at sikre sig flertal for de pågældende lovforslag.

Det betyder at mange politiske områder er forligsbelagt.

Der er dog siden regeringsskiftet 2011 indgået aftaler, der alene er stemmeaftaler og derfor ikke binder aftaleparterne udover til at stemme for lovforslagene, som følge af aftalerne. Det betyder, at alle aftalens parter er frit stillet med hensyn til at gennemføre ændringer senere uden at spørge nogle af de andre aftaleparter. Det var fx tilfældet med skatteaftalen den 22.6.2012, bortset fra den del af aftalen, hvoraf det fremgår: ”parterne er enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til 2020”. Også væksstplan.dk den 24.4.2013 var alene en stemmeaftale.

Under VK-regeringen (2001-11) var der en række forlig, der alene var indgået med Dansk Folkeparti. Enkelte forlig også med Liberal (Ny) Alliance og/eller Kristendemokraterne (KD). Ingen af disse såkaldt smalle forlig er længere gældende, da der efter folketingsvalget 15.9.2011 ikke længere er et flertal bag disse forlig. Til gengæld er en række andre såkaldt brede forlig fortsat gældende, da der er et flertal bag dem.

Når et parti indtræder i en regering, bliver partiet også medlem af de forlig, som dens regeringspartnere er med i. Det er en norm, der er praktiseret ved hvert regeringsskifte. Hverken i 1993 eller i 2001, hvor De Konservative kom i regering, var de med i folkeskoleforliget, sådan som Venstre var. Men det blev de som regeringspartner til Venstre. De andre partier havde i den forbindelse ikke vetoret.

Derfor blev Socialdemokraterne og SF  forligspartnere, hvor De Radikale var forligspart med f.eks. VKO-partierne. Tilsvarende trak Socialdemokraterne  De Radikale og SF ind i nogle forlig som følge af de tre partiers regeringssamarbejde. Det betød, at der var en række brede forlig, der blev endnu bredere, idet næsten alle Folketingets partier er bragt sammen i en række forlig. Kan et regeringsparti vælge at holde sig uden for forlig? Svaret er ja. Det gjorde De Radikale i forhold til både Storebæltsforliget og Øresundsforliget, selv om partiet blev regeringsparti. Men det var De Radikales valg – ikke forligspartiernes valg, Sådan var det også  efter dannelsen af S-RV-SF-regeringen. Det var f.eks. også SF’s eget valg, hvis partiet ikke ville med i et forlig. Praksis er, at partier, der ikke er med i forlig, som regeringspartnere er med i, bliver fuldgyldige forligspartnere på det eksisterende forligsgrundlag. Det gælder også, selv om de ikke er begejstret for forligets indhold. Det var også tilfældet for partierne i S-RV-SF-regeringen.

Forligsnormen bygger derfor i høj grad på præcedens, fx når et regeringsparti er med i et forlig ved regeringens dannelse, mens et andet ikke er. Præcedens kunne man derimod ikke henholde sig til, da SF trådte ud af regeringen den 30. januar 2014, idet der ikke var fortilfælde, som man kunne bygge på, når det skulle vurderes, hvilke forlig SF efter udtræden af regeringen fortsat var med i. SF var selvfølgelig fortsat med i de forlig, som partiet var i før regeringens dannelse. Tilsvarende med de forlig, som S-R-SF-regeringen indgik. Men hvad med de forlig, som SF kom med i, da SF blev regeringsparti som følge af, at et eller begge de to andre regeringspartier var med i de pågældende forlig? Her blev der mellem de to tilbageværende regeringspartier og SF lavet en aftale om, at SF skulle træde ud af forligene, hvis forliget – med Finansministeriets udtryk – ”er ikke aktiveret”, mens SF var i regering. Med andre ord var forliget uden ændringer og uberørt i SF’s regeringstid, var SF ikke længere med i forliget. Med den forligspraksis, der hidtil er fulgt må man forvente, at denne aftale har skabt præcedens, hvis en lignende situation skulle opstå igen.

I nedenstående oversigter indgår selvstændige aftaler/forlig, der har en varighed på mere end et år, og som må karakteriseres som vigtige eller kontroversielle. Finanslovsaftaler er derfor ikke medtaget, da de er etårige. Derimod er en række delaftaler, der er indgået som en del af eller i tilknytning til en finanslovsaftale medtaget, når de rækker ud over et år, og når der er tale om aftaler, der på grund af indholdet opfattes som vigtige, kontroversielle og/eller omhandler ganske mange penge. Det er en vurderingssag – i dette tilfælde min vurdering – om et forlig har et indhold, der er vigtig, kontroversiel eller omhandler mange penge, og derfor er medtaget i nedenstående oversigter. Som det fremgår af oversigterne er ganske mange aftaler blevet indgået som en del af eller i tilknytning til finanslovsaftaler, hvilket bl.a. hænger sammen med, at der ved disse forhandlinger kan blive åbnet for pengekassen i et vist omfang.

I nogle tilfælde bygger det også på en vurdering, om et forlig skal betragtes som et nyt og selvstændigt forlig, eller om der er tale om et forlig, der blot udbygger og/eller udmønter tidligere forlig og derfor ikke bliver betragtet som et nyt selvstændigt forlig.

Når en aftale er indgået, skal aftaleparterne være enige om de lovforslag, der er en konsekvens af aftalen, ligesom aftaleparterne skal være enige om evt. senere justeringer og udbygninger af aftalegrundlaget. Kan man f.eks. ikke blive enige om eventuelle justeringer eller udbygninger, kan de ikke foretages. Et parti kan således blokere for mulige ændringer.

Aftalerne kan inddeles i tre kategorier:

  • Aftaler, der varer et bestemt antal år – typisk 4 år (tabel I).
  • Aftaler, der gælder, så længe det tager at indfase indholdet i de pågældende aftaler (tabel II).
  • Aftaler, der er uden udløbsdato, og derfor gælder, indtil de bliver opsagt (tabel III).

Som det fremgår nedenfor, har nogle aftaler/forlig en meget lang levetid. Det gælder for de aftaler, der ikke har nogen udløbstid, og derfor er gældende, indtil de opsiges, og det gælder for de aftaler, der indfases over en lang årrække. Aftaler gælder også efter et folketingsvalg, selv om flertallet skifter, hvis der fortsat er et flertal bag de pågældende aftaler. En sådan binding har ikke mindst betydning for aftaler uden udløbstidsdato og for aftaler, som har en meget lang indfasningsperiode. En aftale gælder, indtil den udløber, eller indtil den opsiges med virkning efter førstkommende folketingsvalg. Er der efter et folketingsvalg ikke længere flertal bag et forlig, falder det ifølge forligsnormen bort.

I tabel IV er opgjort de seneste års forlig, som ikke længere er gældende. Bl.a. de forlig, som ikke længere er gældende efter folketingsvalget den 15.9.2011, da der ikke længere er et flertal bag dem.

Betingelserne for aftaler/forlig bygger på en forligskultur og en forligsnorm, der er udviklet gennem de seneste 15-20 år, og som respekteres af skiftende regeringer og Folketingets partier. Nærmere beskrivelser og analyser heraf findes i Aage Frandsen: Lovgivningsprocessen i praksis, 2008, DJØF’s Forlag.

Tabel I: Eksempler på gældende flerårige aftaler

Aftale/forligAftalens indgåelseForligsperiodePartier, som er med i aftalen /forligetAftalens/forligets indhold i oversigtsform
Færgebetjeningen af Bornholm23.10.2002, 2.1.2003 samt 17.8.20072011-17DFVKRVSSFAftalen vedrører trafikken mellem Bornholm og resten af Danmark. Natbåden mellem Bornholm og København blev nedlagt. Til gengæld blev forbindelsen mellem Bornholm og Sjælland i stedet for fra Køge, samtidig med at der skete en udbygning af forbindelsen via Sverige med færgeforbindelsen Ystad-Rønne.
Afghanistan-strategi8. 6. 2008 suppleret med aftale 29. 1. 201$32008-12. Suppleret med forlængelse til og med 2014DFVKLARVSSFAftalen indebar oprindelig bl.a. en strategi for den danske krigsindsats i Afghanistan frem til og med 2012. Ved den supplerende aftale blev aftalen forlænget til og med 2014. Denne aftale indebar, at danske tropper skal være ude med udgangen af 2014. Efter 2014 vil der kun være rådgivere og instruktører. Efter 2014 vil der være 250 danskere i Afghanistan mod 650 i begyndelsen af 2013. I 2013-14 vil der blive ydet en indsats for styrkelse af afghansk politi. I perioden 2013-17 vil Danmark yde 2 mia. kr. i støtte til Afghanistan.
Fødevareaftale28.6.20102011 - 14DFVKRVSSFELForliget indebærer en stigning i bevillingerne til fødevarekontrollen finansieret ved øget brugerbetaling for virksomhederne for kontrol. Der sættes bl.a. ind med kontrolkampagner rettet mod vildledning, anprisning og svindel, styrkelse af importkontrollen, styrket information til forbrugere om importerede fødevarer, styrket kontrol med nethandel, styrket kontrol med kosttilskud og mere kontrol med pesticidrester i frugt og grønt.
Uddannelser under Kulturministeriet27.10.2010, delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen2011 - 14DFVKLAKDRVSSFDer fastsættes en økonomisk ramme for uddannelserne. Enkelte uddannelsesinstitutioner fusioneres.
Aftaler vedr. psykiatri1.11.2010 delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen2011 - 14DFVKLAKDRVSSFUd af satspuljemidlerne afsættes et beløb på godt 600 mio. over en fireårig periode til opsøgende psykiatri, retspsykiatri, socialpsykiatri m.v.
Politiaftale15.11.2011 delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen2012- 15DFVKRVSSFEn fire-årig aftale om, hvor mange penge politiet og anklagemyndigheden har til rådighed
Det kongelige Teater16.11.2011 delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen2012 - 15DFVKLARVSSFELAftale om den økonomiske ramme, som Det Kongelige Teater kan operere indenfor i en fire-årig periode
Aftale om satspuljen på det sociale område18.11.2011 delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen2012 - 15DFVKLARVSSFMidler fra satspuljen aftales for det sociale område over fire år
Aftale om satspuljen på sundhedsområdet18.11.2011 delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen2012 - 15DFVKLARVSSFMidler fra satspuljen aftales for sundhedsområdet over fire år
Energipolitik22. 3. 12 - Suppleret med aftale 15. 11. 122012 - 20DFVKRVSSFELAftalen indeholder nogle målsætninger for perioden frem til 2020. CO2-udledningen skal reduceres 34% i forhold til 1990. Energiforbruget skal være faldet 12% i 2020 i forhold til 2006. mindst 35 % af energiforbruget skal komme fra vedvarende energi i 2020. Vindenergi til el skal udgøre 50 % i 2020. To vindmølleparker opføres på Kriegers Flak og Horns Rev. Der vil derudover også blive investeret i biogas, biomasse, bølger og solenergi. Den samlede pris bliver 3.5 mia. kr. i 2020.Med aftalen fra 15.11.2012 ændres de hidtidige gunstige ordninger for anlæg af solceller for fremtidige solcelleanlæg til parcelhuse, når det gælder nettomålerordningen. Til gengæld bliver der gunstigere ordninger for boligfællesskaber, andelsboligforeninger m.v., som får de samme muligheder som parcelhuse.
Kriminalforsorgens økonomi7. 11. 122013 -16KLARVSSFELAftalen indebærer bl.a. finansiering af 200 nye fængselspladser, øget brug af samfundstjeneste og fodlænkeordningen samt tidligere udslusning. Styrket sikkerhed og skærpet visitation i fængslerne. Forbedret uddannelses- og beskæftigelsesindsats i kriminalforsorgen. Fokus på børn af indsatte. Finansiering: Bl.a. Mindre tilskud til tandrensning.
Redningsberedskabet12. 11. 122013 - 14DFVKLARVSSFStyrket samarbejde med forsvaret og hjemmeværnet. Øget indsats ved bekæmpelse af olieforurening.
Forsvarsforlig30. 11.12 suppleret med aftaler 11.3.2013 og 10. 4. 20142013 -17DFVKLARVSSFForligspartierne bag forsvarsforliget fra 24.6.2009 er enig om et nyt forsvarsforlig, hvor det var en bunden opgave at spare 2.7 mia. kr., som S-RV-SF-regeringen aftalte med V og K i skatteaftalen fra 22..6.12. Forliget indebærer både besparelser og moderniseringer. Antallet af værnepligtige nedsættes ca. 5000 til ca. 4200. I foråret 2013 besluttes hvilke kaserner, der skal lukkes. Der sker samtidig rationaliseringer og sammenlægninger. Officersuddannelserne reformeres. Indsatsen i Arktis styrkes.I tillægsaftalen fra 10.4.2014 aftales det at omorganisere ledelsen af forsvaret.
Sprøjtemiddelsstrategi8. 2. 20132013 - 15vkRVSSFELEn aftalt målsætning om en 40 % reduktion i 2015 til forhold til 2011
Kemikalieindsats23. 10.20132014 - 17DFVKLARVSSFELFormålet med aftalen er at begrænse forbruget af kemikalier, hvilket understøttes med 185 mio. kr. over fire år.
1 mia. til de ældre26. 11. 2013 som en del af finanslovsaftalen2014 - 17VKRVSSF5 mia. i perioden på fire år ekstra til de ældre, som kommuner kan søge om.
Kræftindsats26.11.2013 som en del af finanslovsaftalen2014 - 17VKRVSSFStatslig medfinansiering af nyt center for partikelterapi på kræftområdet ved Århus Sygehus
Odense Letbane26.11.2013 som en del af finanslovsaftalen2015 - 17VKRVSSF443 mio. kr. i statsligt tilskud til letbanen i Odense
Medieaftale26. 6. 20142015 - 18DFVKLARVSSFELAftalen fulgte overvejende linjen fra tidligere aftaler med bestemte krav til DR samtidig med, at erhvervslicensen bortfalder, dvs. 75 mio. kr. mindre til DR.
Filmaftale6. 11. 20142015 - 18DFVKLARVSSFELDen samlede økonomiske ramme for den filmpolitiske indsats 2015 – 2018 er 2252,2 mio. kr., svarende til 563 mio. kr. årligt. Det er et løft fra de nuværende 530 mio. kr. årligt. Aftalen indebærer en støtteordning for lavbudgetfilm, som betyder, at der fremover skal produceres 82 – 104 spillefilm. Der kan ydes støtte til 12 – 24 lavbudgetfilm. Støtten til computerspil øges fra 20 til 40 mio. kr. i aftaleperioden.
Fiskeriaftale7. 11. 20142014 - 17DFVKRVSSFELDer afsættes 1,3 nia, kr. over fire år., som bl.a. går til at udvikle og støtte investeringer i fiskeriredskaber og udstyr, der begrænser miljøpåvirkning og til at støtte produktforædling.
Sundhedsaftale13. 11. 2014 som del af finanslovsaftalen2015 - 18RVSSFELI fireårsperioden investeres der yderligere 6,5 mia. kr. på sundhedsområdet til bl.a. forebyggelse, kræftbehandlingen, kronisk syge, sårbare familier og indsats mod overbelægning.
Øget personale i dagtilbud13. 11. 2014 som del af finanslovsaftalen2015 - 18RVSSFELDer afsættes 1 mia. kr. over en fireårig periode til mere personale i dagtilbud. I alt skønnes det at være 600 pædagoger ekstra.
Øget indsats mod social dumping13. 11. 2014 som del af finanslovsaftalen2015 - 18RVSSFELDer afsættes 120 mio. kr. over fire års perioden
Grøn omstilling og øget klimaindsats13. 11. 2014 som del af finanslovsaftalen2015 - 2017, 2018, 2019RVSSFELDer afsættes 1 mia. kr. i den aftalte periode. Som for de forskellige områder har forskellig løbetid. Det drejer sig bl.a. styrkelse af naturen og biodiversiteten, omstilling til økologi i fødevareproduktionen, reduktion af drivhusgasser, pilotprojekter med store varmepumper m.v.
Inklusion i folkeskolen13. 11. 2014 som del af finanslovsaftalen2015 - 17RVSSFELDer afsættes 75 mio. kr. over en tre årig periode.
Asylsøgere, udviklingsbistand, folkepension for flygtninge13. 11. 2014 som del af finanslovsaftalen2015 og 2015 - 18RVSSFELUdviklingsbistanden reduceres med 1. mia. i 2015. Pengene anvendes til finansiering af nogle af udgifterne til flere flygtninge. Selv om det er et etårigt forlig er det taget med her.Der sker samtidig en genindførelse af reglerne for folkepension til flygtninge, og de nødvendige midler hertil afsættes for årene frem til og med 2018.
Færgebetjeningen af Bornholm11. 12. 20142014 - 2027DFVKRVSSFFor at sikre en fortsat god færgetrafik mellem Sjælland og Bornholm udbydes færgedriften Rønne-Ystad og Rønne-Køge i en kontrakt, der skal løbe i 10 år fra 2017 til 2027.

Tabel II: Eksempler på aftaler med en varighed svarende til indfasningen eller udfasningen

Aftale/forligAftalens indgåelseIndfasningens afslutningPartier, som er med i aftalen/forligetAftalens/forligets indhold i oversigtsform
UMTS-midler23-05-2000, suppleret med flere efterfølgende aftaler, fx 23.10.20122015VKRVSSFEfter at partierne bag teleforliget (jf. tabel III) havde aftalt at bortauktionere 3. generations mobiltelefoni - UMTS - aftalte de, at de i fællesskab skulle fordele midlerne til bl.a. forskning, udvikling m.v.
Trafikaftale5.11.2003, delaftale ved finanslovsaftalen2007/2014DFVKRVSAftalen indebærer bl.a. opgraduering af jernbaner på Sjælland (Sydbanen) og modernisering af Nørreport station. På vejområdet indebærer aftalen bl.a. forbedringer af motorvejene ved Odense og Trekantområdet.
Nordsøolien20032042DFVKRVSSFAftalen, der løber til 2042, tager udgangspunkt i statens (regeringens) aftale med Mærsk. Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti støttede aftalen bl.a. ved den 19.12.2003 at stemme for et forslag til folketingsbeslutning om "indgåelse af aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren og bevillingshaverne i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund" og en række lovforslag, herunder skattelove, og andre politiske initiativer. Aftalen vedrører bl.a. den beskatning, som olieudvindingen kan blive udsat for frem til 2042.
DONG382672015DFVKRVSSFAftale om evt. salg af DONG kræver enighed
Forebyggelsesfonden38888?DFVKRVSSFFonden blev oprettet i forbindelse med indgåelse af velfærdsaftalen og har de følgende år fået tildelt midler, som er anvendt til at forebygge nedslidning, for tidlig afgang fra arbejdsmarkedet m.v.
Globaliseringspuljen390232012DFVKRVSGlobaliseringspuljen er tilvejebragt som et resultat af velfærdsreformen, der også blev aftalt i 2006 (jf. tabel III). Ændringerne af efterlønsalderen og folkepensionsalderen betyder færre offentlige udgifter, sådan at der frem til 2012 vil være i alt 42.5 mia. kr. til fordeling til uddannelse, forskning, innovation, iværksætteri m.v. Som delaftaler den 28.10.2010 og 1.11.2010 i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 blev der afsat yderligere midler til forskning og udvikling fra puljen. Ligesom der blev aftalt en videreførelse af handlingsplanen for offensiv global markedsføring.
Trafikaftale26.10 2006 og 22.2.2008 delaftaler ved finanslovsaftalerne. Derudover delaftale 17.11.2011 i forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 samt 20. 6. 122012/2014DFVKRVSSFAftalen indebærer ekstra penge til baneområdet - øget regularitet, signaler - derudover yderligere penge til vejområdet. Der blev i 2008 lavet en ny aftale, der supplerede aftalen fra 2006. Med en delaftale på transportområdet d. 17.11. blev der bl.a. taget en række initiativer med henblik på sikring af Storstrømsbroen til fremtidig togdrift, herunder i forbindelse med åbningen af Fehmern-forbindelsen i 2020, men også andre initiativer om busfremkommelighed og trafiksikkerhed.I 2012 suppleres aftalen med beslutning om anlæg af en ny metrolinje til Københavns Nordhavn og udmøntning af cykelpuljen til cykelprojekter rundt omkring i landet.
Den almene boligsektor5.11. 2006 delaftale ved finanslovsaftalen2012DFVKRVSAftalen indebærer, at der bl.a. hentes penge fra Landsbyggefonden til fremtidige renoveringer, nybyggeri og en social og forbyggende indsats i problematiske boligområder.
EU-aftale39499?VKLARVSSFAftalen fulgte op på aftaleparternes enighed om at sige ja til Lissabon-traktaten. Samtidig aftaltes den fremtidige Europapolitik. Aftalen gælder så længe Lissabon-traktaten gælder.
Jobplan28.2. 2008 delaftale ved finanslovsaftalen2010/2011/2016DFVKLARVSAftalen indebærer bl.a., at folkepensionister skal have bedre muligheder for at arbejde. Der gives skattenedslag til 64-årige i arbejde. Derudover ændringer i reglerne for supplerende dagpenge. Flere voksenlærlinge. Foranstaltninger til nedbringelse af sygefravær.
Aftale om motorvej ved Silkeborg39785?DFVKRVSAftalen indebærer, at der bliver en sammenhængende motorvej mellem Århus og Herning, idet motorvejen Århus-Låsby og Bording-Herning forbindes ved en linieføring, der i et vist omfang passerer gennem Silkeborg.
Bankpakke 239831?DFVKLARVSSFAftalen indebærer, at der etableres en ordning, hvorefter kreditinstitutter kan søge staten om indskud af kapital. Formålet er at give kreditinstitutterne mulighed for at få en finansiel stødpude og dermed sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.
Trafikaftale, "En grøn transportpolitik"29-01-09 - Suppleret d. 3.12.2009 og d. 26.11.2010 samt 26. 6. 20122010/2015/2020DFVKLARVSSFAftalen hedder officielt "En grøn transportpolitik". Aftalen indebærer bl.a. følgende projekter: et nyt jernbanespor København-Køge-Ringsted, timemodellen for København-Odense-Århuus-Ålborg, Nordvestbanen med dobbeltspor Lejre-Vipperød og dobbeltspor i Sønderjylland. Modernisering af Nørreport Station, udbygninger af motorvejsnettet, oprettelse af forskellige puljer, bl.a. med henblik på cyklisternes muligheder og en letbaneløsning i Århus mv. Finansieringen stammer fra en Infrastrukturfond på 94 mia. kr. I forbindelse med finanslovsaftalen for 2010 blev der afsat penge til fremme af projekterne: København-Ringsted, Nordvestbanen, dobbeltspor i Sønderjylland, Nørreport Station, puljer til mere cykeltrafik, trafiksikkerhed, vejprojekter og færgeinvesteringer m.v.Med aftalen d. 3.12.2009 udmøntes aftalen med bl.a. bygning af følgende veje: udbygning af motorring 4, Køge Bugt-motorvejen, Helsingør-motorvejen og ringvej ved Slagelse. Med aftalen d. 26.11.2010 udmøntes 1.3 mia. kr. til bl.a. letbane i Århus, bedre adgang til Nørreport Station, udbygning af motorring 4 og penge til havne. I 2012 suppleres aftalen med beslutning om anlæg af en ny metrolinje til Københavns Nordhavn og udmøntning af cykelpuljen til cykelprojekter rundt omkring i landet.
Bankpakke 340261?DFVKLARVSSFBankpakke 3 afløser bankpakke 1 fra 1.10.2010. Indskydergarantien gælder for indskud på op til 750.000 kr. Bankerne hæfter for hinanden.
Aftale om langtidsledige403252014DFVKLARVSDer afsættes flere midler til bekæmpelse af langtidsledigheden.
Nationalt testcenter ved Østerild403262020DFVKRVSSFTestcentret placeres, som VK-regeringen ønskede, i Østerild i Thy. Til gengæld er der tale om et meget ændret indhold. Skovfældningen reduceres med ca. to tredjedel til højest 450 ha mod den tidligere op til 1500 ha. Etablering af erstatningsskov bliver med 1 til 1,6 mod det oprindelige forslag 1 til 1.
Boligaftale8.11.2010, delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen suppleret med aftale den 10.5.20122016DFVKRVSSFEkstraordinært løft af renoveringsrammen, flere renoveringer, nedrivninger af enkelte boligblokke, infrastrukturforbedringer m.v.Med aftalen fra 2012 gives der ekstra 4.1 mia. kr. til renovering i årene 2013-15
Stragegi for arbejdsmiljøindsats22. 3. 20112020DFVKRVSMålsætningen er at skabe bedre arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk - og få mindre sygefravær.
Grønt fokus20.11.2011 en del af finanslovsaftalen2013/14RVSSFELIfølge aftalen afsættes der flere midler til miljøfokusering i landdistrikter, økologiområdet, drikkevandsbeskyttelse, statslig skovrejsning, energirenovering. Derudover kørselsafgift på lastbiler, indeksering af vægtafgift, afgift på kvælstofilter (NOx)
Ejendomsværdiskatten m.v.22. 6. 122020VKRVSSFI forbindelse med skatteaftalen indgået 22.6.2012, som er en stemmeaftale, blev der indgået en forpligtende aftale, som indebærer vetoret: ”Parterne er enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til 2020”.
Udsatte grupper31. 10. 12 delaftale ved finanslovsaftalen2016DFVKLARVSSFDer bevilges ekstra ordinære midler fra satspuljemidlerne til udsatte grupper: udsatte børn og unge, handicappede og udsatte voksne
Grønne arbejdspladser8.11.2012 en del af finanslovsaftalen2013, 2014, 2018RVSSFELAftalen indeholder bl.a. elektrificering af en jernbanestrækning, støtte til grøn omstilling, styrkelse til grøn teknologi og energibesparelser.
Ungepakke8.11.2012 en del af finanslovsaftalen2014, 2015, 2016RVSSFELAftalen indeholder en række initiativer og 645 mio. kr.: brobygning, praktikkonsulenter, styrket voksenlærlingeordning, jobrotation, pilotordninger mv.
Indsats mod social dumping8.11.2012 delaftale ved finanslovsaftalen2016RVSSFELAftalen indebærer indsats mod social dumping gennem RUT (Registret for Udenlandske Tjenesteydere)
Styrket uddannelsesgaranti m.v8.11.2012 delaftale ved finanslovsaftalen2016DFVKRVSSFELÆndring af adgangsbegrænsning til skolepraktik. Kampagne for flere praktikpladser. Forbedring af erhvervsuddannelser. Videreførelse af VEU-centre
Tolke i Afghanistan20. 5. 20132017RVSSFELAftale om håndtering af situationen for tolke og andre ansatte i Afghanistan
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse22. 5. 2013Efter ca 5 årVKLARVSSFDer bliver indført en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra 1. januar 2014, som udgør 60 procent af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere og 80 procent for forsørgere. Ydelsen er ikke afhængig af familie- eller formueindkomst
Trafikaftale19. 6. 2013?DFVKLARVSSFStaten afsætter penge til letbanen ved Ring 3 fra Lyngby til Ishøj, Derudover afsættes penge til vej- bus- og cykelprojekter rundt omkring i landet.
Togfonden17.9.2013 (foreløbig aftale)14.1.2014 (endelig aftale)?DFRVSSFELAftalen indebærer, at en timemodel gennemføres, og at størstedelen af jernbanen i Danmark elektrificeres. Det betyder el-tog på en time mellem Esbjerg-Odense, Aalborg-Aarhus, Aarhus-Odense og Odense-København. Samtidig sker en hastighedsopgradering af en lang række regionale baner. Der bliver en helt ny bane til Billund og ekstra spor og øget kapacitet i Nordjylland, ved Gødstrup station ved det nye sygehus mellem Herning og Holstebro. Finansieringen 28,5 mia. kr. kommer fra ekstra beskatning af dele af Nordsøolien.
Klima6. 2. 2014Forskellige udløbsdatoer, herunder lavemissionssamfund 2050KRVSSFELAftalen indeholder nedsættelse af et klimaråd og udarbejdelse af nationale klimamålsætninger
Midlertidig kontakthjælpsydelse13. 11. 2014 som del af finanslovsaftalen2017RVSSFELKontantydelsen giver mulighed for et års ekstra forsørgelse til de ledige, der opbruger deres ret til dagpenge eller arbejdsmarkedsydelse frem til 2017.
Letbane i Aalborg13. 11. 2014 som del af finanslovsaftalen2021RVSSFELMed en statslig medfinansiering på 830 mio. kr. planlægges etablering af en ny letbane i Aalborg. Forventes færdig omkring 2021.
Blandet boligsammensætning13. 11. 2014 som del af finanslovsaftalen2025RVSSFELI et forsøg på at lave mere blandede boligsammensætninger ændres planloven, så kommunerne får bedre muligheder for at sikre en mere blandet boligsammensætning med almenbyggeri i områder, hvor grundene ellers er dyre. Staten afsætter 500 mio. kr. til formålet over en 10 årig periode.
Europol og retsforbehold10. 12. 20142016VKRVSSFAftalen indebærer, at partierne ønsker en folkeafstemning om retsforbeholdet, sådan at retsforbeholdet kan erstattes af en tilvalgsordning, så Danmark kan vælge konkrete områder til, fx Europol. Partierne er enig om, uanset hvilken regering der er, at der skal gennemføres en folkeafstemning i første kvartal 2016.

Tabel III: Eksempler på gældende aftaler uden udløbstid

Aftale/forligAftalens indgåelsePartier, som i dag er med i aftalen/forligetAftalens/forligets indhold i oversigtsform
Storebæltsforbindelse12.6.1986VKRVSAftalen blev indgået i 1986 mellem de daværende regeringspartier (De Konservative, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti) og Socialdemokraterne. Aftalen omfattede byggeriet af en Storebæltsforbindelse og i den forbindelse blev der nedsat en følgegruppe bestående af forligspartiernes trafikordførere. Aftalen gælder stadig, selv om byggeriet for længst er afsluttet, idet taksterne for brug af forbindelsen aftales i forligskredsen. Der er i dag fælles følgegruppe med Øresundsforbindelsen.
DIS1988DFVKRVSDansk Internationalt Skibsregister med bl.a. de særlige ordninger for søfarende
SU-forligetMaj 1988 og 18.4.2013, hvor der skete store ændringerDFVKLARVSSFSU-forliget tog sit udgangspunkt i en SU-lov fra 1988. Baggrunden for denne lov var et pålæg, der lå i et vedtaget forslag til folketingsbeslutning fra 1987. Her blev det med stemmer fra oppositionspartierne - Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre og VS - vedtaget, at regeringen skulle fremsætte et lovforslag til forbedring af SU. Det gjorde regeringen - De Konservative, Venstre, CD og Kristeligt Folkeparti - i 1988. Loven blev vedtaget med Socialdemokratiets, SFs, De Radikales og VS's stemmer. Efter folketingsvalget i den 10. maj 1988 blev der dannet en regering bestående af De Konservative, Venstre og De Radikale. Dermed blev der skabt en forligskreds bestående af disse regeringspartier, de tidligere regeringspartier fra før valget 1988 samt Socialdemokraterne og SF. Det er ikke muligt at sætte en præcis dato for, hvornår forliget gælder. SU-forliget omfatter i dag, som dengang det blev skabt, alle bestemmelser, som SU-loven omfatter. Efter vedtagelse af en ny SU-lov i efteråret 2004 blev Dansk Folkeparti også medlem af forligskredsen, hvilket ikke svarede til forligsnormen, hvis den strikte kurs skulle være fulgt.Med ændringerne i 2013, hvor også Liberal Alliance blev forligsparti gennemføres en række tiltag, som skal tilskynde til, at studerende skal gennemføre deres uddannelser på kortere tid. Derudover sker en række andre ændringer, herunder for hjemmeboende, forhøjelse af satsen for, hvad SU-modtagere må tjene, og bonus til studerende der er særlig hurtig færdig med studierne.
Biomasseaftale14.6.1993, justeret 1997 og 2000VKRVSSFFrem til 2000 skulle der anvendes mere biomasse. Øget fleksibilitet fra 1997 og videre udbygning fra 2000
Teleforliget6.4.1995VKRVSSFTeleaftalen fra 1995 omfattede ved forligets indgåelse de daværende regeringspartier (S, RV og CD) samt V, K og SF. Aftalen vedrørte alle de regler, der gjaldt på teleområdet dengang, og som bl.a. lagde op til en liberalisering af markedet med konkurrence og med fastlæggelse af kontrol af reglernes overholdelse. Teleforliget er årligt blevet justeret i tråd med behovet som følge af den teknologiske udvikling.
El-reformen3. 3. 1999VKRVSSFLiberalisering af EL-markedet med forsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og miljøhensyn.
Garanti af folkepensionens størrelse og relative andel36770VKRVSSFDa der i forbindelse med folkeafstemningen om dansk medlemskab af euro blev stillet spørgsmål ved, om Danmark ved en tilslutning fortsat kunne bestemme over folkepensionen lavede de daværende regeringspartier S og RV sammen med V, K og CD følgende erklæring:”Parterne er enige om, at den danske skattefinansierede folkepension med grundbeløb og pensionstillæg er det sikre grundlag for nuværende og kommende pensionister. Partierne finder, at netop planlægningen af pensionstilværelsen kræver sikkerhed for, at grundlaget ligger fast for en årrække. Det er afgørende, at folk ved planlægningen af deres pensionsopsparing kan vide, at reglerne om den skattefinansierede folkepension er det faste fundament, der kan bygges på. Aftalen betyder, at partierne er frit stillede til at foreslå forbedringer. Men uanset udviklingen i flertalsforholdene kan der ikke uden enighed mellem aftalepartierne gennemføres forringelser af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg eller skærpelser i tildelings- og udmålingsreglerne herfor.”Der blev ikke sat nogen tidsbegrænsning på, men der blev talt om langt ud i fremtiden.Der hersker i dag en vis usikkerhed om forligets status. I april 2011 var det S og R der understregede forligets eksistens på baggrund af VK-regeringens initiativer. I maj 2012 var det V og K, der understregede, at der var et forlig på baggrund af S-R-SF-regeringens initiativer. En minister sagde samtidig, at der ikke længere var et forlig, fordi forliget fra 2000 var afløst af velfærdsforliget, der bortfaldt med tilbagetrækningsreformen.
Folkeskoleforliget14. 11. 2002DFVKRVSSFForliget indebar, at der blev fastsat fælles nationale bindende mål for alle folkeskolens fag på bestemte klassetrin, at der blev større fleksibilitet omkring holddannelser, og at bl.a. dansk og matematik fik tildelt flere timer. Senere er forliget blevet suppleret med ganske vidtgående ændringer, f.eks. en ændret formålsparagraf, indførelse test udarbejdet på landsplan på bestemte klassetrin, præcisering af elevplaner og udvidelse af de obligatoriske afgangsprøver. Ændringerne blev bl.a. gennemført ved lovgivning i 2006 og i 2008.
Universitetsloven27.11.2002 og 18. 4. 2013VKRVSAftalen, der blev indgået mellem VK-regeringen og Socialdemokraterne samt Kristeligt Folkeparti, indebar bl.a., at universiteterne fik ændret styreform, så autonomien på dette punkt blev mindre med ansatte ledelser imod hidtil ledelser valgt af universiterne selv. Universitetets øverste myndighed blev en bestyrelse med flertal af udefra kommende medlemmer og repræsentation af de studerende, det videnskabelige personale og det teknisk-administrative personale.Med større ændringer i en aftale den 18.4.2013, som blev aftalt sideløbende med ændringer i SU-systemet, blev det aftalt, at der skulle stilles klarere krav til både de studerende og universiteterne for at sikre en hurtigere studiegennemførelse.
Struktur for kunststøtten mv.2.11. 2002DFVKRVSSFELAftalen indebar, at Kunstrådet overtog fire eksisterende råds virkeområde. Til Kunstrådet blev der knyttet fire fagudvalg for henholdsvis litteratur, teater, billedkunst og musik.
Gymnasieforliget28.5.2003DFVKRVSSFForliget indebar, at opdelingen af gymnasiet i en sproglig og en matematisk gren forsvandt, og at der skete en styrkelse af det tværfaglige, f.eks. med indførelse af almen studieforberedelse. Det naturfaglige blev styrket. Det samme gjaldt engelsk. Samfundsfag blev gjort obligatorisk. Latin blev erstattet af almen sprogforståelse som et mindre "fag". Kristendemokraterne var oprindelig også med i forliget.
Satspuljeforliget30.10. 2003,delaftale ved finanslovsaftalen.Forliget blev opsagt i forbindelse med indgåelse af skatteaftalen i juni 2012, og opsigelsen har virkning fra næste folketingsvalg.DFVKLARVSSFAftalen kom i stand, efter at VK-regeringen havde brudt det tidligere satspuljeforlig fra 1990, hvor der blev indgået en aftale, der indebar, at mennesker, der modtog overførselsindkomster, ville få lidt mindre stigninger i deres indkomster i forhold til lønudviklingen. Det beløb, der på denne måde ikke blev udbetalt, blev placeret i en pulje, kaldet statspulje, som forligspartierne i fællesskab disponerede over. Hvert år inden den endelige aftale om finansloven var på plads, aftalte forligspartierne bag staspuljeforliget, hvad pengene skulle bruges til. Målgruppen var primært de grupper, der havde afleveret til satspuljen. I forbindelse med forhandlingerne om finansloven i efteråret 2003 fik Dansk Folkeparti af VK-regeringen løfte om, at partiet kunne komme med i satspuljeforliget. Det var i strid med den eksisterende forligsnorm, men de hidtidige forligspartier accepterede til sidst, at Dansk Folkeparti også blev forligspart. Dermed var alle Folketingets partier i 2003 med i forliget undtagen EL. I efteråret 2007 i forbindelse med de begyndende forhandlinger om puljens fordeling kom Ny Alliance (senere Liberal Alliance) også med, hvilket var usædvanlig i forhold til forligsnormen.
Anbringelsesreform31.10.2003,delaftale ved finanslovsaftalen, udbygget vedaftaler i 2008og 2009DFVKLARVSSFAftalen er indgået mellem partierne bag satspuljeforliget og de ekstra midler, der bliver anvendt i forbindelse med reformen, stammer fra satspuljemidlerne. Aftalen lægger bl.a. vægt på en tidligere indsats, mere kontrol fra kommunerne og styrkelse af børns rettigheder. Flere aftaler har efterfølgende justeret og udbygget den oprindelige aftale fra 2003. Som en del af aftalen om satspuljerne 3.11.2008 blev der aftalt en yderligere udbygning i form af "Barnets reform" ved en lov, der trådte i kraft 1.7.2009. I aftalen om satspuljerne fra 8.10.2009 blev der afsat yderligere midler til formålet. På den måde er LA også kommet med i forligskredsen.
Østaftalen2.12.2003 – suppleret 5.4.2006 og 29.6.2007.VKRVSSFI forbindelse med udvidelsen af EU med en række østeuropæiske lande skete der nogle begrænsninger i forhold til ”utilsigtet brug af danske sociale ydelser” Der blev derudover lavet overgangsordninger. Disse ordninger ophørte i 2009..
Arbejdsmiljøreform4. 2. 2004DFVKRVSSFFormålet med aftalen var at understøtte den enkelte virksomheds engagement og ansvar.
Dankort25. 2. 2005DFVKRVSSFMuligheder for at opkræve gebyr afskaffes.
Strukturreformen - inddeling af kommuner3.3.2005DFVKRVSI forlængelse af aftalen om strukturreformen blev der i 2005 vedtaget 49 love, heraf også en lov, der direkte bestemte, hvilke og hvor mange kommuner der skulle være og med hvilken afgrænsning. Antallet af kommuner blev derved reduceret fra 270 til 98.
En ny chance for alle17. 6. 2005DFVKRVSSFStyrkelse af dansktilegnelsen for de små børn, obligatorisk sprogstimulering, styrkelse af vejledningen i de ældste klasser, lektiehjælpsordninger, pligt til uddannelse for kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år og etablering af en ny mesterlære. Kun børnefamilieydelse til 15-17-årige, hvis de er i uddannelse eller job med et uddannelsesperspektiv.
Aktieavancebeskatning7.11.2005 som en delaftale til finanslovsaftalenDFVKRVSSFForenkling og begrænsning af skatten
Metro-Cityring2.2.2006DFVKRVSSFAftalen indebærer byggeriet af en ny metro, som skal supplere den eksisterende metro, og som samtidig dækker Københavns centrum.
Læreruddannelserne20.6.2006 suppleret med aftale den 1.6.2012.DFVKRVSSFAftalen indebærer, at læreruddannelsen kommer til at rumme færre og større linjefag, valg mellem fire grundlæggende linjefag, aldersspecialisering af dansk og matematik, styrkelse af naturfagene og skærpelse af adgangs- og niveaukrav.Med aftalen den 1.6.2012 styrkes dansk, matematik og engelsk. Derudover styrkes praktikken. Klasserumsledelse og evaluering bliver betragtet som kernekompetencer. Den nye lov gælder for optag 2013.
10. klasse28.3.2006DFVKRVSSFAftalen indebar en udbygning af en tidligere aftale om 10. klasse fra 1999 og en udmøntning af nogle formuleringer i globaliseringsaftalen fra 2006. Aftalen indebar bl.a. at der blev indført brobygning i en periode på 14 dage, hvilket dog i 2009 i forbindelse med regeringens ungepakke blev aftalt nedsat til en uge.
Professionshøjskoler2. 3. 2007DFVKRVSFormålet er at danne flerfaglige og regionale professionshøjskoler.
Skibe under Dannebrog30. 3. 2007DFVKRVSIndsats for at så mange danske skibe sejler under Dannebrog, bl.a. ved at de danske regler bliver lempeligere.
Takstsystemer og takstloft30.5.2007DFVKRVSAftalen indebærer rammer for fremtidens takstsystemer, herunder takstloft.
Erhvervsakademier12. 6. 2007DFVKRVSSFFormålet er at skabe vækstlag i forhold til tekniske og merkentile professionsbacheloruddannelser.
Nationalparker29.6.2007og17.1.2008DFVKLARVSSFAftalen indebærer, at der skal etableres nationalparker i Danmark. Med en supplerende aftale i 2008 blev det besluttet, hvilke områder, der skal gøres til nationalparker. Ved den aftale kom LA også med.
Femern Bælt2.9.2008DFVKRVSSFAftalen indebærer byggeriet af en fast forbindelse over Femern Bælt og udbygning af jernbanenettet på Sjælland og Lolland-Falster. DF tilsluttede sig senere aftalen og er nu en del af forligskredsen. Som ved tidligere byggerier af broer og tunneller blev det også med forliget om Femern Bælt aftalt, at der skulle nedsættes en følgegruppe.
Ministerkalendere30.4.2009DFVKRVSSFAftalen indebærer, at ministerkalendere er undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedsloven.
Flere unge i job og uddannelse5.11.2009, delaftale ved finanslovsaftalenDFVKRVSAftalen indeholder en målsætning om 95 % af unge med gennemført ungdomsuddannelse. Forstærket indsats for praktikpladser og overfor unge under 30 år uden uddannelse. Ekstra indsats bl.a. gennem vejledning og mentorordning.
Lukkeloven1.12.2009DFVKRVSForliget blev oprindelig indgået mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Mellem 1. og 2. behandling af lukkeloven i Folketinget blev forligskredskredsen udvidet med Det Radikale Venstre. Aftalen indebærer, at butikkerne fra 1.7.2010 skal kunne holde åbent ca. 30 søndage mod hidtil 20. Fra 1.10.2012 ophæves alle lukkelovsregler. Butikkerne skal dog fortsat holde lukket på helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag. Fra 1.7.2010 fjernes alle lukkelovsregler for byggemarkederne. Det samme gælder små butikker, der sælger materialer til hus og have.
Delvis liberalisering af spil4.2.2010DFVKLARVSSFAftalen omfatter en lovgivning om en ”reguleret, delvis liberalisering” af spillemarkedet. Noget spil er fortsat monopoliseret. Andet er liberaliseret. Samtidig aftaltes afgiftssatser og øget støtte til bekæmpelse af ludomani.
Befordringspligten på et liberaliseret postmarked27. 5. 2010DFVKRVSSFAftalen indebærer, at der sker takstforhøjelser. I lighed med andre boligformer stilles der nu også krav til ældre villaer og rækkehuse opført før 1973 med hensyn til postkasser, idet de også fra 1.1.1012 skal have postkasse ved indgangen til parcellen. Post Danmarks eneret til postbefordring ophæves 31.12. 2010.
Ændring af refusion for sygefraværsindsats5.11.2010, delaftale i forbindelse med finanslovsaftalenDFVKLARVSSFDer sker en ændring af refusionsordningen på aktiveringsindsatsen ved at satserne overfor kommunerne sænkes hvad angår sygedagpenge. Samtidig er der grupper af syge, der fritages fra aktiveringstilbud og samtaler.
”Ghettoerne tilbage til samfundet”8.11.2010, del af finanslovsaftalen. Suppleret med delaftale d. 12.11.2011.DFVKRVSSFForligspartierne ønsker med deres egen formulering: ”ghettoerne tilbage til samfundet”. Aftalen indebærer, at der skal være obligatorisk dagtilbud for tosprogede, styrket forældreansvar, flere forældrepålæg, mulig reduktion af boligstøtten, stramning af 450-timers reglen for ægtefæller på kontanthjælp, udvidet TV-overvågning og stop for anvisning til ghettoområder og udsatte boligområder for folk fra ikke EØS-lande. Med den supplerende aftale d. 12.11.2011 ved finanslovsaftalen for 2012 fremrykkes en række initiativer.
Euro Plus-pagten22.3.2011VKRVSSFPagten er obligatorisk for de EU-lande, der har euroen som valuta. Enkelte lande uden for eurozonen – bl.a. Danmark – er med frivilligt. Formålet med pagten er at fremme konkurrenceevnen, at have styr på de offentlige finanser, sikre finansielt stabilitet og øge beskæftigelsen. Det overordnede formål er at sikre, at landene ikke kommer ud i store økonomiske kriser, som f.eks. Grækenland i 2010. EU kan kigge over skuldrene hos de lande, som har tilsluttet sig pagten, uanset at de enkelte lande selv skal finde frem til, hvilke tiltag i form af reformer, de vil benytte sig af for at få styr på økonomien.
Tilbagetrækningsreform13. 5. 2011DFVKRVSFolkepensionsalderen og efterlønsalderen forhøjes gradvis. Folkepensionsalderen er således 67 i 2022 og efterlønsalderen er 64 2023. Derved forkortes efterlønsperioden til tre år. Der indføres som en slags "erstatning", en seniorførtidspensionsordning til nedslidte.
Bankpakke IV25. 8. 2011DFVKLARVSSFStyrkelse af medgiftsordningen, så det bliver mere attraktivt at overtage nødlidende banker. Fjernelse af barrierer for fusioner mellem pengeinstitutter gennem mulig statsgaranti.
Bedre balance i rets- og udlændingepolitikken15.11.2011 i tilknytning til finanslovsaftalenLARVSSFELDen kriminelle lavalder sættes igen op til 15 år, afskaffelse af VKO’s permanente toldkontrol fra 2010 og udbygning af asylcentre
Afskaffelse af fattigdomsydelse m.v.20.11.2011 en del af finanslovsaftalenRVSSFELAftalen indeholder afskaffelse af starthjælpen og introduktionsydelsen, fjernelse af kontanthjælpsloftet og timereglen
Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet20.11.2011 en del af finanslovsaftalenRVSSFELAftalen indebærer en afskaffelse af egenbetalingen forbehandling af barnløshed, sterilisation og refertilisation i det offentlige. Aftalen indebærer også, at den hidtidige skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger fra 2012.
Loft over børne- og ungeydelsen fjernes20.11.2011 en del af finanslovsaftalenRVSSFELLoftet, som blev indført per 1.1.2011, og som rammer børnerige familier fjernes.
Øget kvalitet i uddannelser20.11.2011 en del af finanslovsaftalenRVSSFELFjernelse af den tidligere reduktion i tilskuddet til efterskoleelever, max 28 elever i klasserne i gymnasiale uddannelser, højere skolepraktikydelse til hjemmeboende over 18 år.
Skatteaftale20.11.2011 en del af finanslovsaftalenRVSSFELForhøjelse af afgifter på usunde varer (øl, vin, sodavand). Afskaffelse af multimedieskatten og ændringer i aktieselskabsskatten .
Forældreansvarsloven8. 2. 2012DFVKLARVSSFAftalen bygger videre på en aftale fra den 5.12.2006, der førte forældreansvarsloven, der blev vedtaget 10.5.2007. Denne lov byggede på, at begge forældre har et fælles ansvar for deres børn. Aftalen den 8.2.2012 præciseres, at der lægges vægt på barnets tarv, og at det kan begrænse en forældres ret.
Små børns adgang til Danmark9. 2. 2012LARVSSFELBørn under 8 år kan nu blive familiesammenført uden en såkaldt integrationsvurdering.
Beskatning af leasingbiler m.v. og takstnedsættelser og trafikinvesteringer1. 3. 2012DFRVSSFELAftalen indebærer, at der skal gennemføres en ændring af beskatning af leasingbiler og demobiler. Der bruges samtidig 500 mio. kr. til takstnedsættelser og 500 mio. kr. til trafikinvesteringer fra 2013. I 2012 bruges 600 mio. kr.
Bankpakke 52. 3. 2012DFVKLARVSSFAftalen kaldes officielt en udviklingspakke, som består af tre dele. FIH Erhvervsbank deles op i to med henblik på sikring af bankens overlevelse. Et landbrugsfinansieringsinstitut til støtte for dansk landbrug. En finansieringsstøtte til små og mellemstore virksomheder, så de kan vokse og eksportere mere.
Forpligtende kommunale samarbejder14. 3. 12DFVKRVSSFAftalen bemyndiger indenrigsministeren til at give kommuner dispensationer i forbindelse med samarbejde.
Budgetloven27. 3. 2012VKRVSSFAftalen indebærer strammebudgetrammer for det offentlige - stat, regioner og kommuner. Aftalen cementerer, at de offentlige budgetter skal holdes. En overskridelse i statens drift i ét år medfører en tilsvarende reduktion af det statslige udgiftsloft i det efterfølgende år. Samtidig kan regeringen reducere i kommunernes bloktilskud og foretage modregning, hvis budgetter og regnskaber ikke ligger inden for de fastlagte rammer. Tilsvarende gælder for regionerne.
Ny rygelov24. 4. 12RVSSFELAftalen indebærer på nogle områder en skærpelse af den eksisterende rygelov fra 2000, fx med total rygeforbud på institutioner for unge under 18 år og skærpelse af rygeforbud på arbejdspladser.
Afskaffelse af pointsystem8. 5. 12LARVSSFELPointsystemet, som det daværende VKO-flertal i 2010 aftalte skulle indføres, afskaffes. Samtidig med at der sker ændringer fx større smidighed i reglerne for i familiesammenføring.
Offerfond9. 6. 12RVSSFELAftalen indebærer, at der lægges en afgift på 500 kr. oveni bøder og straffe for en række lovovertrædelser. Pengene går til en offerfond til støtte for offerrådgivning.
Hædersydelser til kunstnere13.6.12VKRVSSFELLivsvarige ydelser hedder nu hædersydelser. Der sker med aftalen en anden fordeling mellem kunstarterne. Ved fremtidige tildelinger fastsættes minimum til 0 kr., og i fremtiden vil der ikke være penge til efterladte.
Statens Kunstfond13.6.12DFVKLARVSSFELDer etableres med aftalen to søjler af fagudvalg for henholdsvis legatstøtte og projektstøtte.
Førtidspension og fleksjob30. 6. 12VKLARVSSFAftalen afløser aftalerne om førtidspension fra 2000 og fleksjob fra 2010. For personer under 40 år indføres et ressourceforløb, som normalt vil være en erstatning for førtidspension. Der kan dog fortsat tilkendes førtidspension for personer under 40 år, hvis det er åbenlyst, at person ikke kan komme i arbejde. Fleksjobordningen skal i fremtiden også rettes til personer med en meget begrænset arbejdsevne. De største tilskud vil i fremtiden ikke gå til dem med de højeste lønninger. Ordningerne træder i kraft 1.1. 2013 og vil fuld indfaset give 1,9 mio. kr. i offentlig budgetforbedring.
Offentlighedslov3. 10. 12VKRVSSFDer tages i højere grad højde for en nutidig måde at kommunikere på digitalt, hvilket betyder en større åbenhed. Det samme gælder mulighed for åbne postlister. Derimod er der tale om indskrænkning, når det bliver muligt at undtage dokumenter, der bruges til politisk rådgivning, og når dokumenter, der udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer, er undtaget.
Forbedret socialt tilsyn25. 10. 12DFVKLARVSSFELAftalen indeholder bl.a. et mere professionelt og uafhængigt tilsyn, og at alle sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugsbehandlingstilbud skal godkendes.
Lavere forbrugsafgifter8.11.2012 en del af finanslovsaftalenRVSSFELAftalen indebærer bl.a. afskaffelse af afgifter på sukker og fedt og lavere afgifter på elvarme
Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet8.11.2012 en del af finanslovsaftalenRVSSFELAftalen indebærer en skærpet indsat mod systematisk konkursrytteri
Omsorg for udsatte grupper8.11.2012 en del af finanslovsaftalenRVSSFELAftalen indebærer bl.a. særlig indsats overfor udsatte grupper, når det gælder tandsundheden, og kommunernes muligheder for at støtte til huslejeudgifter, hvor der er risiko for udsættelse
Særligt tilskud til enlige forsørgere8.11.2012 en del af finanslovsaftalenRVSSFELDer afsættes midler til et særligt børnetilskud til alle enlige forsørgere
Udenlandske borgere8.11.2012 en del af finanslovsaftalenRVSSFELAftalen indebærer bl.a., at der skal ske en hurtigere sagsbehandling ved familiesammenføring, en tilpasning af optjeningsprincippet for familieydelser, styrket integration af flygtninge og familiesammenførte og bedre forhold for handlede mennesker
Statsforvaltningen9. 11. 2012LARVSSFELEtablering af en ny struktur for udførelsen statsforvaltningernes opgaver.
Grænsehindringer i Norden2. 4. 2013DFVKLARVSSFAftale om at fjerne nogle af de grænsehindringer, der er i Norden, og som begrænser samkvem og udveksling af handel mv.
Kontanthjælpssystemet18. 4. 2013DFVKLARVSSFVoksne kontanthjælpsmodtagere over 30 år får kontanthjælp som i dag (voksensats).Unge med erhvervskompetencegivende uddannelse får samme ydelse som i dag (ungesats). Uddannelseshjælp på SU-niveau erstatter kontanthjælp for alle unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse (gælder for åbenlyst uddannelsesparate). Aktivitetstillæg til unge, der deltager i aktivitet, så de får ydelse på samme niveau som nuværende ydelse (gælder for aktivitetsparate). Uddannelsespålæg til alle unge på uddannelseshjælp, så kravet udvides fra at gælde alle unge under 25 år til at gælde alle under 30 år.
Vedr. statsborgerskab23. 5. 2013RVSSFELAftalen indebærer bl.a. nye retningslinjer for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation.
Folkeskolen (trin 1)13. 6. 2013DFVKRVSSFEn forlængelse af folkeskoleforliget fra 2002 med disse forligspartier som deltagere. Ikrafttræden 2014. En skoleuge frem til næste folketingsvalg udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Eleverne vil dog- hvis de fravælger lektiehjælp - kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i 4.-6. klasse og 33 timer i 7.-9. klasse. Timetallet udvides med trin 2. Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i, indtil trin 2 træder i kraft. Flere timer i bl.a. dansk, matematik, natur/teknik og idræt. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til mindst 45 min i gennemsnit om dagen. Undervisning i engelsk fra 1. klasse. 2. fremmedsprog i 5. klasse.
Folkeskolen (trin 2) lektiehjælp13. 6. 2013DFVRVSSFIkrafttræden efter næste folketingsvalg: En skoleuge på 30 timer fra børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i 4.-6. klasse og 35 timer i 7.-9. klasse. Lektiehjælp inden for skoletiden. K er ikke med på grund af obligatorisk lektiehjælp.
Beskatning af nordsøolien17. 9. 2013DFRVSSFELAftalen indebærer, at alle selskaber, der opererer i Nordsøen beskattes efter samme regler. Provenuet går til togfonden.
Boligpolitik i udsatte områder10. 10. 2013KLARVSSFAftalen indeholdt udvidelser af kriterierne for, hvad en ghetto defineres som
Bankpakke 610.10. 2013DFVKLARVSSFAftalen betyder, at pengeinstitutterne i fremtiden skal råde over en større kapital for at kunne modstå store og voldsomme økonomiske tilbageslag
Digitalisering af proceduren ved vælgererklæringer25. 10. 2013DFVKLARVSSFELAftalen indebærer en digitalisering af proceduren for indsamling af vælgererklæringer
Sygedagpengesystemet18. 12. 2013DFVKLARVSSFFormålet er bl.a. en tidlig og bedre indsats for sygemeldte. Samtidig mister de syge deres sygedagpenge allerede efter fem måneder, hvor de skal til et jobafklaringsforløb på kontanthjælpssats.
Refinansieringsrisiko6. 2. 2014VKRVSSFAftalen knytter sig til loven om regulering af refinansieringsrisiko. Den vedrører realkreditinstitutter og skaber parallelitet til pengeinstitutter.
Erhvervsskolereform24. 2. 2014DFVKLARVSSFDer indføres adgangskrav på mindst 02 i hhv. dansk og matematik. Der bliver mulighed for optagelsesprøve og -samtale, hvis man ikke opfylder adgangskravene og direkte adgang, hvis den unge har en praktikaftale eller en anden ungdomsuddannelse. Der etableres fire hovedområder. Grundforløbet består af to dele på i alt 40 uger for unge, der kommer fra 9. eller 10. klasse i op til et år efter afsluttet skolegang. Andre elever begynder direkte på grundforløbets 2. del og får dermed et grundforløb på 20 uger. Et timeløft (25 klokketimer fra 2015 og 26 klokketimer fra 2016), tydeligere sammenhæng mellem skoleundervisning og praktikuddannelse, mere differentieret undervisning, kompetenceløft af lærere samt ledelses- og institutionsudvikling. 45 minutters motion og bevægelse som en del af undervisningen hver dag. Ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV). Ny kombineret Ungdomsuddannelse til unge, som ikke har kompetencerne til at gennemføre en anden ungdomsuddannelse Fortsat indsats for at sikre eleverne praktikpladser. Ny erhvervsrettet 10. klasse (EUD10). På baggrund af en analyse drøfter gymnasieforligskredsen ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser.
Vækstplan for fødevarer2. 4. 2014DFVKLARVSAftalen indebærer bl.a., bedre adgang for landbrugserhvervet til finansiering og kapital, forenkling, dvs. slækkelse, af krav om randzoner og efterafgrøder, mere effektiv godkendelse af husdyrenheder m.v.
Dobbelt statsborgerskab2. 4. 2014DFVKLARVSAftalen indebærer bl.a., bedre adgang for landbrugserhvervet til finansiering og kapital, forenkling, dvs. slækkelse, af krav om randzoner og efterafgrøder, mere effektiv godkendelse af husdyrenheder m.v.
Lejeloven11. 6. 2014DFVRVSSFELAftalen indebærer bl.a., bedre adgang for landbrugserhvervet til finansiering og kapital, forenkling, dvs. slækkelse, af krav om randzoner og efterafgrøder, mere effektiv godkendelse af husdyrenheder m.v.
Beskæftigelsesindsats18. 6. 2014DFVKRVSAftalen indebærer bl.a. forskellige puljer, jobrettet uddannelse målrettet arbejdsløse, forenkling af løntilskudsordninger, større frihedsgrader til kommunerne, mere målrettet jobtilskudsordninger m.v. Forliget afløser i et vist omfang forliget om ”Flere i arbejde” fra 2002.
Fremtidens hjemmehjælp19. 6. 2014DFKLARVSSFMere hjælp til selvhjælp, som dog ikke giver mening for alle, som det også anføres i aftalen. Styrket indsats overfor ældre i ensomhed.
Dansk turisme20. 6. 2014DFVKLARVSSFELEtablering af Nationalt Turismeforum og tre udviklingsområder.
Klippekort til ekstra hjemmehjælp13.11.2014 som en del af finanslovsaftalenRVSSFELDer afsættes i 2015 og 2016 henholdsvis 75 mio. Kr. og 160. mio. kr. til valgfrit ekstrahjælp (ekstra rengøring, gåture, teaterbesøg eller andet) til de svageste hjemmehjælpsmodtagere. Fra 2016 permanentgøres ordningen over de kommunale bloktilskud.
Afskaffelse af gensidig forsørgerforpligtelse for samlevende13.11.2014 som en del af finanslovsaftalenRVSSFELAftalen indebærer, at den gensidige forsørgerpligt for ikke-gifte samlevende bliver afskaffet, som det også var tilfældet før kontanthjælpsreformen fra 2013.
Fradrag for fagforeningskontingent13.11.2014 som en del af finanslovsaftalenRVSSFELFradraget fordobles fra 3.000 kr. til 6.000 kr.
Skattely vedr. Skatteministeriet12. 12. 2014DFRVSSFELAftaleparterne er enige om at beskatte stifteren af trusts samt sikre en mere fair beskatning, når aktiver føres ud af landet. Aftalen betyder også, at der indføres en international omgåelsesklausul i dansk skattelovgivning, som giver bedre muligheder for at stoppe skatteunddragelse. Derudover styrkes skattelyindsatsen i SKAT. Konkret afsættes der 3 mio. kr. i 2015 og 3,5 mio. kr. årligt fra 2016-18 til Projekt Skattely.
Skattely vedr. Erhvervsministeriet19. 12. 2014DFVKRVSSFELAftalen indebærer øget åbenhed om reelle ejere. Yderligere åbenhed om ejerforholdene i danske virksomheder ved at etablere et register over de reelle ejere. Skærpede regler for ihændehaveraktier. Styrket hvidvasktilsyn. Gennem en kommende udbudslov skal det sikres, at offentlige ordregivere kan udelukke virksomheder, der skylder det offentlige penge pga. skattesnyd
Au pair-ordning19. 12. 2014DFRVSSFELAftalen indebærer for dem der er under au pair-ordningen, at de har fri på alle officielle helligdage. Lommepengene hæves til 4.000 kroner om måneden fra de nuværende 3.250 kroner. Værtsfamilierne skal betale for au pair-personernes danskundervisning med 5.000 kroner. Udover fri på helligdage, får au pairerne også ret til en ekstra halv fridag, ligesom der er mulighed for at tage frivilligt, ulønnet arbejde ved siden af.

Tabel IV Flerårige forlig, hvor forliget er ophørt eller indfasningsperioden er afsluttet

Aftale/forligAftalens indgåelseIndfasningens afslutning/forligsperiodePartier som er med i aftalen/forligetAftalens/forliget indhold i oversigtsform
Bankpakke 15. 10. 20081. 10. 2010(forliget ophørt)DFVKLARVSAftalen indebar, at staten og den finansielle sektor spandt et sikkerhedsnet ud, så alle bankkunder og øvrige simple kreditorer kunne få deres tilgodehavender i pengeinstitutterne. Der blev etableret en garantiordning og et afviklingsselskab, som skulle sikre simple kreditorers krav mod pengeinstitutter. Bankpakke 1 blev afløst af bankpakke 3.
Medieaftale6. 5. 20062007 - 10(forliget ophørtt)DFVKRVSSFAftalen vedrørte stort set alt om de elektroniske medier, dvs. radio, tv og i et vist omfang internet. I aftalen var størrelsen af medielicensen fastsat, og hvordan licensmidlerne skulle anvendes. Der var samtidig på en række områder fastlagt, hvilke krav staten skulle stille til dem, der fik stillet frekvenser til rådighed, dvs. krav til DR, TV2 og kommercielle stationer osv. Aftalen blev erstattet af en smal aftale den 26.5.2010.
Filmaftale27.10.2006, delaftale ved finanslovsaftalen2007 - 10(forliget ophørt)DFVKRVSSFELAftalen vedrørte den økonomiske ramme for den filmpolitiske indsats, herunder hvilke forpligtelser der skulle påægges DR og TV2 i den forbindelse. Aftalen blev erstattet af en ny bred aftale den 27.10.2010.
Kulturministeriets uddannelser26.10.2006, delaftale ved finanslovsaftalen2007 - 10(forliget ophørt)DFVKRVSSFAftalen vedrørte den økonomiske ramme for Kulturministeriets videregående uddannelser og i den forbindelse fremhævelse af behovet for større og mere bæredygtige faglige miljøer. Aftalen blev erstattet af en ny bred aftale den 27.10.2010.
Biblioteksafgiften26.10.2006, delaftale ved finanslovsaftalen2007 - 10(forliget ophørt)DFVKRVSSFELAftalen vedrørte den økonomiske ramme for tildelingen af bibliotekspenge til forfattere.
Fødevarekontrollen31. 7. 20072007 - 10(forliget ophørt)DFVKRVSSFELFødevarekontrollen fik tilført flere penge med henblik på øget kvalitet i kontrollen. Og der blev gennemført en række tiltag, der skulle styrke kvaliteten, f.eks. styrkelse af Fødevarekontrollens rejsehold og af den juridiske ekspertise i kontrollen. Derudover indgik også mere kontrol med importerede fødevarer, bedre vejledning og flere sanktionsmuligheder. Aftalen blev erstattet af en ny bred aftale den 28.6.2010 med de samme partier.
Brændselsvalg på centrale varmeværker21.2. 2008, delaftale ved finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2008-11 (forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011)DFVKLAAftalen er en separat aftale i forhold til energiaftalen. Aftalen indebærer bl.a. en øget biomasseanvendelse og frit valg af brændstof på kraftvarmeværker, herunder mere anvendelse af kul.
Ny arbejdskraftbesparende teknologi5.3 2008, del af finanslovsaftalen suppleret med aftale d. 27.10. 2010. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2009-15 (forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011)DFVKLAAftalen indebærer, at der afsættes 3 mia. kr. til medfinansiering af investeringer i ny arbejdskraftbesparende teknologi og nye arbejds- og organisationsformer.
Veterinærområdet28. 2. 20082009-12DFVKRVSSFAftalen vedrører kontrollen for både dyr i besætninger og under transport
Udsatte og svage grupper fra satspuljen3.11 2008, delaftale ved finanslovsaftalen2009-12DFVKLARVSSFAftalen indebærer, at der afsættes godt 4 mia. kr. af statspuljemidlerne til forbedring af vilkårene for "udsatte og svage grupper samt overførselsindkomstmodtagere" bl.a. indenfor psykiatrien, udsatte børn og unge, hjemløse, handicappede, etniske minoritetskvinder m.v. I forbindelse med aftalen om statspuljens fordeling i 2009 blev der afsat yderligere midler.
Kroniske sygdomme10.11.2008 del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2008-11DFVKLAI forbindelse med finanslovsaftalen blev der afsat 585 mio. kr. for en periode over 4 år.
Kulturbevaring10.11. 2008, del af finanslovsaftalen.Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2009-12DFVKLAAftalen er en del af finanslovsaftalen for 2009 og indebar oprettelse af en kulturbevaringspulje på 150 mio. kr., som bl.a. skulle tilgodese sikring af runestenene i Jelling for eftertiden.
Fiskerifondsprogrammet10.11. 2008, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2009-13DFVKAftalen vedrører penge til udvikling af "fiskeriet og akvakulturen".
Praktikpladsaftale7.5.2009. Suppleret med aftale den 27.10. 2010 og den 15. 11. 20112009-10DFVKRVSSFAftalen indebærer bl.a., at det gøres mere attraktivt for arbejdsgiverne at ansætte lærlinge i form præmieringsordninger. Med aftalen den 27. 10. 2010 forlænges aftalen til også at gælde i 2011 med tilføjelse af nye midler. Med aftalen d. 15.11. tilføres der flere penge og aftalen forlænges til også at gælde i 2012.
Naturfagslokalerne i gymnasiet12.11.2009, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2010-13DFVKAftalen indebærer, at der afsættes 220 mio. kr. over fireårsperioden til renovering af naturfagslokalerne på gymnasierne.
Danske kulturelle minder udenfor Danmark12.11.2009, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2010-13DFVKAftalen indebærer, at der afsættes 5,5 mio. kr. årligt i fire år 2010-13, dvs. 22 mio. kr. i alt. Pengene skal gå til at forbedre kendskabet til danske kulturelle minder udenfor Danmark "om danske aktiviteter på fx de tidligere dansk-vestindiske øer".
Medieaftale26.5.2010. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2011 - 14DFVKLAAftalen indebærer, at DR mister en FM-radiokanal (P2) og de 50 mio. kr. som har været anvendt hertil. Samtidig understreges det, at DR skal sende det hidtidige indhold på P2 på de andre FM-kanaler.Kanalen skal i stedet udbydes til en privat aktør, der får op til 100 mio. kr. i driftstilskud til at drive kanalen.TV2-regionerne får tildelt flere penge med henblik på. længere sendetid. Bevillingen til public service-puljen øges. Beløbet til lokalradio og TV reduceres. På specifikke områder stilles der større krav til DR. Dertil kommer, at DR over en fireårig periode skal lægge for 250 mio. kr. i produktion udenfor DR mod hidtil 150 mio. kr.
Kræftplan III8.11.2010, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2011 - 14DFVKKDKræftplanen skal især have fokus rettet mod en indsats før og efter selve behandlingen. Som et særligt område nævnes screening for tyk- og endetarmskræft.
Genoptræning og rehabilitering8.11.2010, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2011 - 14DFVKKDOver en fireårig periode afsættes 150 mio. kr.
Miljø- og naturbeskyttelse8.11.2010, delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2011 - 13DFVKSer afsættes 143 mio. kr. over en treårig periode på miljø- og kemikalieområdet.
Kaj Munk-forskning5.11.2003, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.?DFVKAftalen er en del af finanslovsaftalen for 2005, hvor der blev afsat 7 mio. kr. "for at fremme viden om Kaj Munks liv og arbejde".
Kold Krig-forskning7.11.2005, del af finanslovsaftalen.Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.?DFVKAftalen er en del af finanslovsaftalen for 2006, hvor der blev afsat 10 mio. kr. "med henblik på at holde erindringen om den kolde krig i hævd".
Skatteaftale03-09-2007. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2008/2009/2010DFVKAftalen indebar bl.a. en forhøjelse af såvel beskæftigelses- som personfradraget og en forhøjelse af grænsen for, hvornår der skal betales mellemskat.
Kvalitetsreformen5.3.2008, del af finanslovsaftalen.Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.?DFVKLAIfølge aftalen var formået "at sætte skub i kvalitetsudviklingen i den offentlige sektor", herunder afbureaukratisering. Der blev til formået afsat milliard beløb, som ved efterfølgende finanslove er blevet suppleret. Ligesom der som opfølgning ved finanslovsaftalen for 2010 er aftalt en række "forenklingsinitiativer".
Skatteaftale01-03-2009. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2010/2012/2019DFVKAftalen indebærer, at mellemskatten på 6 pct. bliver afskaffet, bundskatten bliver sat ned med 1,5 procentpoint, indkomstgrænsen for topskat bliver hævet, der indføres en indtægtsbestemt "grøn check", pensionstillægget til pensionister forhøjes med 2.000 kr. og rentefradraget nedsættes fra 33 til 25 procent. Derudover skabte aftalen baggrund for, at SP-opsparingen kunne udbetales. Skatteaftalen fra 2009 afløste skatteaftalen i 2007. I forbindelse med et såkaldt serviceeftersyn d. 5.5.2010 skete der visse justeringer i aftalen, f.eks. blev der aftalt øgede afgifter på cigaretter og alkoholsodavand, samtidig med at aftalte øgede energiafgifter reduceres.
Grøn vækst24.9.2009 suppleret med en aftale Grøn Vækst 2.0 den 9.4. 2010. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2012/2015DFVKI aftalen afsættes der 13.5 mia. med henblik på sikring af det grønne på bl.a. miljø- og landbrugsområdet. Konkrete foranstaltninger har til hensigt at sikre en reduktion af kvælstof og fosfor, indførelse af med omsættelige kvælstofkvoter, reduktion af pesticiders skadevirkning på mennesker, dyr og planter, en grøn omlægning af pesticidafgiften, bedre naturpleje og forvaltning og 75.000 hektar ny natur. Måsætningen i Grøn Vækst for reduktion af kvælstofudledningen var 19.000 tons i 2015. Med Grøn Vækst 2.0 blev målsætningen for 2015 opretholdt, men der blev samtidig igangsat et analysearbejde, der skal være færdig i 2011. På den baggrund vil regeringen og DF drøfte tidsplanen for de 10.000 tons kvælstof ud af de 19.000 tons.
Erhvervspakken22-09-2009. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.?DFVKLAAftalen giver mulighed for en midlertidig indsats for at forbedre finansieringsmulighederne mv. for små og mellemstore virksomheder.
Vækstpakke til fremrykning af investeringer m.v.12.11.2009, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2013DFVKAftalen indebærer, at der sker en fremrykning af anvendelse af 5 mia. kr. til vedligeholdelse af det statslige vejnet og sygehuse samt istandsættelse af havne - alt sammen over en fireårig periode.
Kaj Munk-minde12.11.2009, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2013DFVKAftalen, der er en del af finanslovsaftalen for 2010, indebærer, der afsættes 4,2 mio. kr. til sikring af "et varigt og værdigt minde for Kaj Munk på Vedersø Præstegård".
Genopretning af dansk økonomi25-05-2010. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.?DFVKGenopretningsplanen indebærer bl.a., at dagpenge perioden reduceres fra fire til to år, at der indføres et loft på 3000 kr. over fradrag for faglige kontingenter Der bliver et loft på 35.000 kr. i børnecheck pr. familie, samtidig med at børnechecken reduceres med 5% for alle.. Forhøjelsen af grænsen for topskat udskydes til 2014 Der sker reduktioner i tilskud til efterskoler, frie skoler og højskoler. U-landsbistanden fastholdes på 2010-niveau. Der indføres nye gebyrer på udlændingeområdet, og der sker besparelser på tolkebistand. Kunstig befrugtning skal betales af de pågældende selv. Øget brugerbetaling på visse uddannelser og besparelser på godtgørelsen for voksenuddannelser samtidig med, at støtteperioden afkortes. Der gennemføres også besparelser på universiteterne. Der overføres til gengæld yderligere penge til sundhedsområdet og uddannelsesområdet.
Udmøntning af midler til nære sundhedstilbud i udkantsområder og lægehelikoptere08-06-2010. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.?DFVKI forlængelse af finanslovsaftalerne for både 2009 og 2010 udmøntes 600 mio. kr. til nære sundhedsudbud i udkantsområder og en lægehelikopterordning. Der etableres sundheds- og akutsygehuse i yderområder, hvor Holstebro og Nakskov nævnes. Derudover på forsøgsbasis en lægehelikopterordning med udgangspunkt fra Karup.
Motorvej Herning-Holstebro8.11.2010, del af finanslovsaftalen.Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2018DFVKKDMotorvejen mellem Herning og Holstebro skal have forbindelse til sygehuset ved Gødstrup. Motorvejen betyder samtidig, at der bliver motorvej fra Vejle til Holstebro.
Flere hospice-pladser8.11.2010, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2014DFVKKDDer oprettes 10 yderligere pladser årligt 2012-14, hvorefter der vil være 250 pladser.
En læsefond8.11.2010, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2020DFVKKDDer afsættes 150 mio. kr. årligt til en læsefond mhp, at alle elever læser sikkert med udgangen af anden klasse.
Værdikommission8.11.2010, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.2012DFVKKDDer nedsættes en værdikommission vedr. familien, lokalsamfundet, forbrugerkultur, den enkeltes frihed og det personlige ansvar.
Asyl-, udlændinge- og integrationspolitik7.5.2002, udbygget i 2004, 2005, 2007, 2008, 2009 og 15.3. 2010. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKMed vedtagelse af en ændring af udlændingeloven i 2002 aftalte VK-regeringen og Dansk Folkeparti en række ændringer, som man ønskede gennemført i integrationsloven, og en række andre initiativer på udlændinge- og integrationsområdet. På den baggrund blev der de følgende år indgået nye aftaler og gennemført en række ændringer i integrationsloven i 2003, i udlændingeloven i 2004 og i indfødsretsloven i 2005. Derudover blev der lavet aftaler om de afviste irakiske asylansøgere i 2007 og 2008, om indfødsretsprøven i 2007 og om konsekvenser af Metok-dommen i 2008 og 2009. I finanslovsaftalen for 2010 blev der aftalt ændringer vedrørende repatrieringen med henblik på at tilskynde udlændinge til at rejse tilbage til oprindelseslandet, hvilket dog kan opfattes som en selvstændig aftale. 15.3.2010 indgik regeringen og dansk Folkeparti en ny aftale, der bl.a. indebar en indførelse af pointsystem til opnåelse af permanent opholdstilladelse, en skærpelse af udvisningsregler, bedre mulighed for inddragelse studieopholdstilladelser, skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse, ændring af regler for kommunal valgret, så udlændinge skal have haft bopæl i 4 år imod hidtil 3 år.
Ældrechecken m.v.8.11.2003. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKI 2002 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti, at der skulle gives en engangsydelse til folkepensionister (ældrecheck), der stort set kun havde folkepensionen som indkomst. Med finanslovsaftalen for 2004 blev det aftalt, at ældrechecken skulle gives en ekstra ydelse, der skulle være permanent. Ældrechecken blev nogle af de følgende år opjusteret. Ligesom der også er gennemført andre forbedringer for folkepensionister ved de årlige finanslovsforhandlinger.
Strukturreformen - generelt24.6.2004. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKAftalen indebar, at antallet af kommuner blev reduceret drastisk, og at amterne skulle nedlægges, og at der i stedet skulle oprettes 5 regioner uden ret til skatteudskrivning. Derudover blev der gennemført en ændret opgavefordeling, der betød, at regionerne fik meget begrænsede forvaltningsområder, stort set kun sygehusene. Mange af amternes tidligere forvaltningsområder blev overladt til kommunerne eller staten.
Velfærdsreformen2.11.2006. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKRVSAftalen indebar, at efterlønsordningen blev gjort mere fleksibel, og at der blev givet bedre muligheder for at supplere efterlønnen. Efterlønsalderen hæves gradvis til 62 år fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen hæves gradvis til 67 år fra 2024 til 2027. Fra 2025 indekseres aldersgrænserne for såvel efterlønnen som folkepensionsalderen i forhold til restlevetiden, hvilket betyder, at efterlønnen og folkepensionen først indtræder senere, hvis gennemsnitsalderen øges yderligere fra 2025. De penge, som det offentlige sparer ved højere efterløns- og folkepensionsalder indgår i globaliseringspuljen.
Mad i daginstitutioner5.3.2008, justeret27. 1. 2010. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKLAAftalen indebar et sundt måltid mad til børnene i daginstitutioner finansieret af øget brugerbetaling og offentligt tilskud. Ordningen skulle være trådt i kraft senest fra nytår 2010. I finanslovsaftalen for 2010 blev fristen udskudt til nytår 2011. Efter en del kritik blev madordningen ændret 27.1.2010, så den ikke er en obligatorisk ordning. Forældrebestyrelserne skal tage til, om institutionerne skal have en fælles ordning. Forældre får mulighed for at lave deres egen madordning. Ordningen skal først være i kraft 1.8.2011.
Repatrieringsindsats12.11. 2009,del affinanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKAftale om nye regler for og øget tilskud til udlændinge, der frivilligt vælger at forlade Danmark. Endvidere økonomiske tilskyndelser til kommuner, hvorfra udlændinge benytter sig af repatrieringen.
Kriminel lavalder 14 år12.11. 2009,del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKDet fastslås, at unge på 14 år skal omfattes af de samme regler som 15-17-årige, når det gælder kriminalitet. Den kriminelle lavalder bliver herefter 14 år.
Ungeydelse12.11. 2009,del affinanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKAftalen indebærer, at børneydelsen (børnechecken) for 15-17-årige erstattes af en ungeydelse, som kommunen kan undlade at udbetale, hvis kommunen vurderer, at den unge ikke følger sin uddannelsesplan, eller at den unge ikke vil samarbejde om en ny uddannelsesplan.
Nedsættelse af jordskatterne9. 4. 2010. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKSom en del af aftalen om Grøn Vækst 2.0 blev det besluttet, at skatten på produktionsjord nedsættes med 500 mio. kr. årligt i 2011 og frem. Det betød en nedsættelse af den gennemsnitlige promille fra 11.9 i 2010 til 6,9 i 2011.
Ændring af refusion på beskæftigelsesområdet5.11.2010, delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKLAKDÆndringen i refusionssystemet overfor kommunerne betyder en årlig mindre statsudgift på 525 mio. kr.
Justering/stramning af 24 års reglen7.11.2010, delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKDenne aftale ligger i forlængelse af tidligere udlændingeaftaler mellem VK-regeringen og Dansk Folkeparti, som tog sin begyndelse med aftalen 7.5.2002. Da aftalen er meget principiel optræder den dog her som en selvstændig aftale. Aftalen indebærer, at der fortsat er forskel på, om man er over eller under 24 år. For dem, der er under 24, kan det i meget sjældne tilfælde betyde en lempelse forudsat, at de pågældende har en meget lang uddannelse, erhvervserfaring og/eller sprogkundskaber og dermed kan få tilstrækkeligt med point dvs. de krævede 120 points. For dem, der er over 24 år, vil det generelt blive en skærpelse, da det ikke er alle, der kan opnå de nødvendige point, dvs. de krævede 60 points. Udover indførelse af pointsystemet indebærer aftalen også andre stramninger, f.eks. krav om, at den herboende skal stille en garanti på 100.000 kr. mod hidtil 50.000 kr.
Indsats mod socialt bedrageri7.11.2010, delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKKDI alt 29 initiativer i en indsats mod socialt bedrageri, bl.a. bedre kontrol med ydelser ved ophold i udlandet, bedre kontrol ved dobbeltforsørgelse og sort arbejde, øget koordineret indsats i udsatte boligområder, flere politianmeldelser ved socialt bedrageri.
Ændring af skatteregler8.11.2010, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKKDLempelse af iværksætterskatten og forskerskatteordningen, lempelse af hotelmomsen, beskatning ved udlejning af sommerhuse, ægtefællerabat for multimedieskatten og ændring af fedtskatten.
Optjening af ret til børnecheck og børnetilskud8.11.2010, del af finanslovsaftalen. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKKDDer indføres en begrænsning i adgangen til børnecheck og børnetilskud, ved at det først er efter 2 års bopæl eller arbejde i Danmark, at man har ret til fuld ydelse.
Permanent toldkontrol (styrket grænsekontrol)Tilbagetrækningsreform11.5.2011. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKFlere toldere ved grænsen. I praksis ikke permanent kontrol, selv om det ellers står i forligsteksten.
Fradrag for håndværkerudgifter18.5. 2011. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKMulighed for fradrag af lønninger til håndværkere på 15.000 kr. pr. person i forbindelse med arbejde udført i private boliger.
Skærpede udvisningskrav19. 5. 2011. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKSkærpede regler for udvisning af kriminelle indvandrere. Tilskud til kommuner, der sørger for hjemsendelse.
Krav om optjeningmaj-11. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKKrav om en vis opholdstid for at modtage velfærdsydelser.
Vækstpakkemaj-11. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKDer indføres et treårigt stop for regler for små og mellemstore virksomheder. Eksportkreditordningen forlænges. Ordningen med eksportkautioner gøres permanent. Der laves en strategi for de såkaldte BRIK-lande. Det undersøges, om selskabsskatten kan komme ned fra 25 til 20%
Tryghedspakke bl.a. i forhold til hjemmerøverier22. 5. 2011. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKStraffen for hjemmerøverier og overfaldsvoldtægt fordobles op til fem år. Styrket indsats mod bandekriminalitet.
Sundhedspakke26. 5. 2011. Forliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVK1½-2 mia. frem til 2020. 150 mio. kr. til sindslidende. 50. mio. kr. til akut- og lægebiler.
Nedlæggelse af regionerneForliget ophørt med folketingsvalget 15. 9. 2011.DFVKPolitisk forståelse om en ny organisering af sundhedsområdet og øvrige regionale områderâder. Der nedsættes to udvalg, der skal forberede statslig overtagelse af de områder, der i dag ligger i regionerne. Det betyder regionernes nedlæggelse.
Politiaftalen4.11. 2006, delaftale ved finanslovsaftalen, suppleret med aftale d. 6.11. 20102007 - 10DFVKKDRVSSFAftalen vedrører den økonomiske ramme for politiets og anklagemyndighedens bevillinger og derudover bl.a. en fremhævelse af s ¾rlige indsatsområder, f.eks. kriminelle bander, den organiserede kriminalitet, kontakten til lokalsamfundet, m.v. Med aftalen d. 6.11.2010 forl ænges aftalen til også at g ælde i 2011 med tilførelse af nye midler samtidig med, at KD bliver en del af aftalen
Det Kongelige Teater27.2. 2008, delaftale ved finanslovsaftalen2008 - 11DFVKLARVSSFELAftalen vedrører både de økonomiske rammer for Det Kongelige Teater og de principper, som teateret skal arbejde efter.
Energiaftalen21. 2. 2008, delaftale ved finanslovsaftalen2008 - 11DFVKLARVSSFAftalen vedrører vilkårene for vindmøller og andre former for vedvarende energi, f.eks. biomasse og biogas. Det fastlægges også, at vedvarende energi i 2011 skal dække 20 % af Danmarks energiforbrug og dermed reducere forbruget af fossile brændstoffer. Forligspartierne besluttede den 22. juni 2010 at sige ja til Dong Energy's forslag om at bygge og drive Anholt Havmøllepark med en kapacitet på et årligt elforbrug svarende til 400.000 husstande. Samtidig blev det aftalt at iværksætte en analyse af fremtidige modeller for etablering af havmølleparker. Forligskredsen blev ved aftalen af 22. juni udvidet med Kristendemokraterne, der efter en konservativ overløber, igen blev repræsenteret i Folketinget.
Redningsberedskabet24.4.2006 suppleret med aftale d. 7.11. 2010 og 16.11.20112007-10DFVKRVSSFAftalen tager delvis udgangspunkt i, at kommunerne kan påtage sig flere opgaver efter kommunalreformen samtidig med, at aftalen bygger videre på tidligere aftaler, der bl.a. var påvirket af terrortrussel, oversvømmelser m.v. Med aftalen d. 7.11.2010 forlænges aftalen til også at gælde i 2011. Med aftalen d. 16.11. forlænges aftalen til også at gælde i 2012.
Kriminalforsorgen28.2 2008, delaftale ved finanslovsaftalen. Suppleret med aftale d. 15.11.20112008 - 12DFVKLARVSSFAf aftalen fremgår det bl.a., hvor mange penge der skal afsættes på området, f.eks. til fængsler, og hvordan forholdene kan forbedres for fængselspersonalet. Endvidere afsættes penge til mere overvågning. Aftalen omtaler også en bekæmpelse af "ekstremisme og radikalisering". Endelig omtales strengere straffe for ulovlig besiddelse af skydevåben og knive. Med delaftalen d. 15.11.2011 til finanslovsaftalen for 2012 er aftalen forlænget et år til også at gælde i 2012
Røgfri miljøer21. 11. 062008 - 12DFVKRVSSFELAftalen indebærer begrænsninger i, hvor der må ryges i det offentlige rum. Aftalen blev fulgt op af en lov. Ifølge aftalen skulle der i 2010 gennemføres en revision af loven. Dette blev i slutningen af 2009 udsat til tidligst i efteråret 2012.
Midlertidig forlængelse af dagpengeperioden20.11.2011 en del af finanslovsaftalen2013RVSSFELDagpengeperioden nedsættelse fra fire til to år udskydes midlertidig til 2013.
FørtidspensionsreformenNovember 1999og 8.12. 2000,delaftale ved finanslovsaftalenVKRVSSFAftalen blev indgået mellem de daværende satspuljeforligspartier (det var dengang alle partier i Folketinget undtagen DF og EL), og pengene til reformen blev hentet fra satspuljemidlerne. Aftalen fra november 1999 var en del af en aftale mellem satspuljepartierne, mens aftalen i december 2000 var en egentlig aftale mellem samme partier. Reformen tager udgangspunkt i arbejdsevnekriteriet, som er en slags balance mellem borgerens personlige ressourcer og kravene i arbejdet. Det er et relativt kriterium. Førtidspensionsreformen forudsætter et rummeligt arbejdsmarked, idet borgere i den arbejdsduelige alder, der har begrænsninger i arbejdsevnen, får mulighed for at opnå eller fastholde en til­knytning til arbejdsmarkedet bl.a. ved ansættelse i fleksjob. Kan de pågældende ikke længere forsørge sig selv ved indtægtsgi­vende arbejde, skal der gives førtidspension.
Forsvarsforlig24.6.20092009-14DFVKLARVSSFForliget omfatter den økonomiske ramme, som forsvaret skal operere indenfor, og de større materielle anskaffelser, som forsvaret skal foretage i forligsperioden.
Filmaftale27.10.2010, delaftale i forbindelse med finanslovsaftalen2011 - 14DFVKLAKDRVSSFELDer fastsættes en økonomisk ramme for tilskud til film i en fireårig periode. Den eksisterende støtteordning 60/40 erstattes af en mere fleksibel ordning. Der afsættes midler til udvikling af computerspil, og der skabes økonomiske muligheder for, at biografer kan digitaliseres. 100 mio. kr. kommer fra licensmidler.
Medieaftale9. 10. 122012 - 14DFVKRVSSFELMindre detailregulering af DR i public service-kontrakten. Salg af TV2 opgives, DR får flere licenskroner til bl.a. børne- og ungdoms TV. Kanalomlægning med to børnekanaler og en ungdomskanal understøtter dette. Slukning af FM med DAB til afløsning forberedes med henblik på, at det kan ske i 2018. Rytmisk musik og scenekunst skal styrkes på public service-kanaler.
Del dette:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser