Forhandlinger med folketingsmedlemmer, ministerbetjening, kalender-undtagelsen, klagesystem og postlister skal ændres i offentlighedsloven, før Folketinget bør stemme ja.
Åbenhedstinget kritiserer justitsminister Morten Bødskov (S) for aftalen om en ny offentlighedslov. Foto: Justitsministeriet/Lars Svankjær
Regeringen har sammen med Venstre og Konservative indgået forlig om en ny offentlighedslov. Forligsteksten og et baggrundspapir beskriver, hvordan der kun er sket ubetydelige ændringer i forhold til det forslag, som den tidligere konservative justitsminister Lars Barfoed fremsatte i 2010, og som dengang blev mødt af en meget omfattende kritik.
På to punkter er der tale om ændringer i forhold til Barfoeds forslag: ministerbetjening og inddragelse af folketingsmedlemmer. På begge punkter vurderer vi, at ændringerne forekommer kosmetiske og ikke reelle. Formuleringer er uklare og den praktiske juridiske fortolkning ligger formentlig tæt på det tidligere forslag.
Åbenhedstinget er utilfreds med loven på fem punkter:
Punkt 1: Lukkethed omkring forhandlinger med folketingsmedlemmer
Den nye undtagelse i § 27, nr. 2 handler om grundlag for politiske forlig mellem ministeren og ordførerkredsen. Her er der formentlig tale om en mindre åbning. Men udredninger og svar på spørgsmål fra embedsmænd i et ministerium til folketingsmedlemmer kan med forslaget hemmeligholdes fremover, hvad de ikke kan i dag.
Rent partipolitisk kommunikation mellem ministeren og medlemmer af folketinget er ikke omfattet af offentlighedsloven, så det er ikke denne politikerkommunikation, som den nye undtagelse skal bruges til.
Punkt 2: Ny version af ministerbetjening er i praksis det samme som i det gamle lovforslag
Det ser ud til, at ændringen blot er kosmetisk. Der skal findes et andet ord end “ministerbetjening” i § 24. Undtagelsen er alt for bred og skelner ikke mellem ufærdige dokumenter, der arbejdes på, og færdige dokumenter, der ligger til grund for beslutninger. Forliget tyder på, at de faglige vurderinger, ministre har som grundlag for beslutninger, fortsat skal kunne undtages fra aktindsigt ifølge § 29.
Punkt 3: Undtagelsen for kalendere
Informations historie om skattesagen, der ikke var kommet frem uden kalenderindsigt ved SKAT København er illustrativ. Bekymringen for, at kalendere afslører oplysninger om private forhold, er noget vås. Det handler om kalendere, der føres om tjenstlige gøremål.
Punkt 4: Klagesystemet fungerer ikke
Offentlighedsloven passer ikke til den nedarvede forvaltningskultur på Slotsholmen. Derfor trækkes sager i langdrag, og undtagelser fortolkes meget kreativt.
Derfor er det afgørende at få et ny klagesystem, der kan arbejde hurtigt og effektivt.
Punkt 5: Postlister gennemføres ikke
Loven har været så mange år undervejs, at det er helt forkert blot at gennemføre forsøg med postlister. De bør indføres med det samme. Den norske model for postlister er værd at fremhæve og kan i store træk blot overføres til Danmark.
Minister svarer ikke
Vi – og mange andre – vil gerne have afklaret tydeligt, hvad der egentlig bliver praksis efter en ny lov. Pernille Skipper (Enhedslisten) har spurgt justitsminister Morten Bødskov til kalenderbestemmelsen. Han afviser at svare, før en ny offentlighedslov fremsættes i januar 2013.
Det er oprørende at forløbet bliver sat på pause. Det er omsonst for andre at søge afklaring, når der ikke kommer svar. Ellers ville vi foreslå at bede om svar på alle – eller i hvert fald de vigtigste af – de 163 spørgsmål, som Retsudvalget stillede til Lars Barfoeds forslag.
Justitsministeriet har åbenbart intet imod, at tiden går. Så måske er deres strategi at vente med fremsættelsen vel vidende, at ministeriet så ikke kan nå at svare på alle de spørgsmål, der derefter kommer.
Kritik af det gamle lovforslag
Åbenhedstinget var i høj grad fremme i kritikken af det gamle lovforslag. Efter at Justitsministeriet svarede på, hvordan man med det daværende lovforslag ville have afvist aktindsigt i den centrale del, af Claus Hjorth Frederiksens pålæg om en bestemt konklusion i en analyse sammenfattede vi i et notat og i en artikel, hvad der burde ændres i lovforslaget. Og vi gennemgik kritikken i denne artikel.
Aktindsigt i forliget
Åbenhedstinget har også forsøgt en anden vej, efter at forliget mellem regeringen, V og K er indgået, nemlig at søge om aktindsigt i alt materialet, der har været udvekslet i forbindelse med forligsdiskussionerne med Venstre og Konservative. Ministeriet har indtil nu udskudt svaret på den anmodning.
Alle partier, der ikke er en del af aftalen, har udtalt sig kritisk mod den nye lukkethed. Der skal være forespørgselsdebat i folketinget om forslaget den 8. november og 13. november.
Åbenhedstinget peger på, at det vil være naturligt, at en ny offentlighedslov tager udgangspunkt i det reviderede udkast fra mindretallet i Offentlighedskommissionen, som der i meget høj grad var politisk enighed om i august 2011, hvor valget blev udskrevet.
Danmark langt bagud
Selv om det bliver det forslag, der bliver vedtaget, vil Danmark stadig være langt bagud.
Hele behandlingen af ændringen af offentlighedsloven har trukket ud i meget lang tid. Uanset, hvad der sker, er Danmark stadig placeret meget langt fra niveauet i de andre nordiske lande. Derfor bør der under alle omstændigheder lægges op til en hastig ændring igen af offentlighedsloven. Men det er vigtigt at komme videre nu ved at få vedtaget det, der i praksis var politisk enighed om i august sidste år.
For at få det sat i fokus foreslår vi Retsudvalget at stille alle de samme 163 spørgsmål igen til Justitsministeriet. Det bør ske i en prioriteret form, så de mest afgørende bliver behandlet først og meget hurtigt. På forespørgselsdebatterne i november bør Folketinget få presset Morten Bødskov til at gå i gang med at svare.
Åbenhedstinget omtalte første gang det hemmelige forlig om en ny offentlighedslov den 8. oktober 2012.
Skriv et svar