Pesticid-praksis skjult bag retsplejelov

Åbenhedstinget har fået nej til aktindsigt i domme for overtrædelse af pesticid-regler. NaturErhvervstyrelsen må slet ikke give aktindsigt i afsagte domme. Det må kun de enkelte retter. Ingen har overblik over mængden af sager – ikke engang NaturErhvervstyrelsen selv.

Som det er i dag, kan kun journalister og forskere få aktindsigt i domme i straffesager, der er afsluttet for mere end et år siden. Det fastslår retsplejelovens § 41 b, stk. 2.

Derfor er det helt korrekt i forhold til loven, når NaturErhvervstyrelsen ikke vil give os en kopi af de afsagte domme i sager om overtrædelse af pesticid-reglerne.

Liste over 14 domme

Styrelsen har hjulpet ved at give en oversigt over de 14 domme, som styrelsen selv lå inde med.

“Men jeg kan ikke vide, om vi har alt med,” siger souschef Anders Christiansen fra MiljøErhverv i NaturErhvervstyrelsen.

Og det har han næppe. Åbenhedstinget har pløjet vores database over gamle retslister igennem og fundet yderligere 16 sager om bekæmpelsesmidler, der har været berammet ved forskellige retter, heraf en ved Vestre Landsret.

I dag har vi bedt om aktindsigt i alle 30 sager. Og vi har sendt den henvendelse til de forskellige retskredse. Samlet viser det, hvor svært det er at skabe oversigt over både retspraksis og omfanget af overtrædelser af pesticid-reglerne.

Ventet på domsdatabase i 25 år

Forskningschef Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole finder det utroligt, at staten ikke har sørget for en domsdatabase.

“Det er alvorligt, at NaturErhvervsstyrelsen ikke har overblik over retspraksis for pesticidsager. Samme mangel på information gælder ved retspraksis på alle andre sagsområder. Det betyder, at dommere, advokater og myndigheder behandler sager uden kendskab til praksis. Journalister og forskere har ikke mulighed for at samle information om retspraksis, og Folketinget ved ikke, hvordan lovreglerne bliver anvendt.”

Oluf Jørgensen peger på, at man i 25 år har talt om, at der burde laves en domsdatabase.

“Men intet er sket. I forhold til den samlede udgift til retssystemet vil merudgiften ved at oprette en domsdatabase være minimal. Til gengæld ville adgang til information om retspraksis være en stor gevinst for retssystemets effektivitet og den demokratiske debat,” understreger forskningschefen.

Nøgleord: , , ,

Forfatter:Nils Mulvad

Partner i Kaas & Mulvad, lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, formand for Åbenhedstinget og ansvarshavende redaktør for websiden.

1 kommentar til “Pesticid-praksis skjult bag retsplejelov”

  1. 14. januar 2012 at 18:55 #

    Miljøoplysningsloven har forrang over retsplejeloven, og MOL giver ret til indsigt i følgende. Er det ikke tilstrækkeligt til at få domsudskrifterne?

    § 5 a. Enhver kan hos retten forlange udskrift af domme, kendelser og andre retsafgørelser i civile retssager om

    1) aktindsigt i miljøoplysninger i medfør af denne lov,

    2) offentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter med indvirkning på miljøet eller

    3) foreneligheden med miljølovgivningen af privates eller offentlige myndigheders handlinger eller undladelser.

    Stk. 2. Retsplejelovens § 41 b, stk. 2 og 3, og § 41 e finder i øvrigt tilsvarende anvendelse. Retsplejelovens § 41 b, stk. 3, nr. 3, og § 41 e, stk. 4, finder dog ikke anvendelse på oplysninger om emissioner, der er relevante for beskyttelsen af miljøet, i det omfang afslag på aktindsigt vil stride imod bestemmelserne herom i konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Skriv en kommentar