Pesticid-svindel er ikke efterforsket

Posted on 22. juni 2012 af

NaturErhvervstyrelsen har ikke efterforsket meget store sager om ulovlig import af pesticider og brug af miljøgifte i Danmark.

De store syndere er derfor ikke straffet for miljøovertrædelser og for eksempel heller ikke trukket i landbrugsstøtte, sådan som de ellers skal, når misbrug bliver afsløret. Det er kun de små syndere, der har fået trukket i deres landbrugsstøtte.

Ulovlig import af pesticider er kun straffet for afgiftssvindlen – ikke for miljøødelæggelsen. Foto: Flickr

Peter Andreas Burkal Christesen fra Løgumkloster blev dømt i byretten i Sønderborg den 29. november 2007 for at have hentet cirka 240 liter pesticider i Tyskland til en værdi af 42.000 kroner.

Det var skattemyndighederne, der jagtede manden. Han fik en dom for ikke at have betalt afgift for 14.000 kroner. Dommen var en bøde på 23.500 kroner.

Ændrede forklaring i landsretten
Landmanden ankede dommen til landsretten, der afgjorde sagen den 9. september 2008. I landsretten ændrede Peter Andreas Burkal Christesen forklaring.

Han fortalte, at de mange pesticider var brugt på en maskinstation, som han ejer i Slesvig-Holsten.

Han ville dog ikke oplyse, hvor maskinstationen ligger, eller hvad han laver på den.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens dom.

Ingen træk i landbrugsstøtte
Igennem alle årene fra 2007 og frem til 2011 har Peter Andreas Burkal Christesen fået godt 80.000 kroner i landbrugsstøtte fra EU, viser Åbenhedstingets analyse af data fra Farmsubsidy.org.

Han oplyser selv i dag, at sagen ikke har ført til, at de danske myndigheder har trukket i støtten.

Han siger til Åbenhedstinget, at han ikke ved, hvorfor han ændrede forklaring i landsretten. Ifølge ham selv har han stadig maskinstationen i Tyskland, men han vil stadig ikke oplyse, hvor den ligger.

Men jeg køber ikke længere pesticider i Tyskland,” understreger han. “Heller ikke til maskinstationen.”

Domme fra database over retslister
Åbenhedstinget fandt hans og en række andre domme ved at lede i vores retsliste-database, der er et udtræk og samling af oplysninger fra domstolenes ugentlige og daglige opgørelser over retssager, som bliver offentliggjort på nettet. Databasen trækker på retssager fra 2003 og frem.

Dommen fremgik ikke i en liste over domme i sager om pesticid-overtrædelse, som NaturErhvervstyrelsen sendte til Åbenhedstinget ved årsskiftet 2011/2012.

I alt sendte NaturErhvervstyrelsen en liste af et par omgange med 28 domme for overtrædelse af bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler. Listen omfattede samtlige de domme, som styrelsen var bekendt med.

I Åbenhedstingets research dukkede yderligere 10 domme op. To af dem drejede sig om Peter Andreas Burkal Christensen.

Aktindsigt i 17 domme
Den største sag, som NaturErhvervstyrelsen har medtaget i oversigten over domme, drejer sig om 23 kg. Generelt er der tale om meget små mængder pesticider, typisk ½-5 liter.

Åbenhedstinget har fået aktindsigt i 17 af dommene fra NaturErhverstyrelsens liste. Folk har glemt en rest af et pesticid i et kemikalieskab, hvorefter der er sket en ændring af loven, hvorefter giften er ulovlig.

Retten i Esbjerg dømte for eksempel en landmand fra Varde den 2. juli 2008 til en bødestraf på 4.000 kroner, fordi han opbevarede en liter Bladex 500 SC. Landmanden forklarede, at midlet stod i bunden af en kemikaliefryser, da han købte gården i 2001. Da en medarbejder fra Plantedirektoratet opdagede midlet, skaffede landmanden det væk via kommunen inden for fristen.

Bladex 500 SC anvendes til raps. Landmanden dyrkede ikke raps.

I en anden sag idømte Retten i Holbæk den 24. juni 2010 en landmand en bøde på 5.000 kroner for at opbevare 15 kg Tanaco Malathion. Manden havde købt midlet på normal vis og ikke opdaget, at det en-to måneder før Plantedirektoratets besøg var kommet på ”forbudtlisten”.

I en tredje sag fik en 69-årig landmand fra Svimmelkær af Retten i Herning den 19. november 2008 en bøde på 9.000 kroner. Manden havde drevet landbrug i 48 år på domstidspunktet. Da hans svoger døde, bad hans søster i maj 2007 ham om at rydde op på svogerens ejendom. Herfra fjernede han bl.a. nogle dunke med gift, som han satte i et aflåst rum. Han ville skaffe sig af med dem, men havde ikke nået det, da han fik kontrolbesøg et par måneder senere.

Ud over bøden, trak Direktoratet for FødevareErhverv 8.060,09 kroner i hans landbrugsstøtte på grund af sagen.

Jagter de små fisk

NaturErhvervstyrelsen fandt disse overtrædelser, fordi medarbejdere skulle kontrollere sprøjtejournalier og kemikalierum. Det vidste og ved alle landmænd, og derfor har ingen landmand bevidst stillet ulovlige midler i sit kemikalierum og indførte brugen af dem i sprøjtejournalen.

Netop derfor er det svært at forestille sig, at styrelsen opdagede andre end dem, der begik en eller anden relativ ligegyldig fejl. Det er det billede, som gennemgangen af dommene giver.

NaturErhvervstyrelsen har således brugt meget krudt på at opdage ting, der typisk er uoverlagte misforståelse etc. De har fanget mange små lovovertrædere.

Samtidig er de store syndere gået fri.

Bent Hjorth Knudsen

En anden af de sager, som Åbenhedstinget fandt, er domme over Bent Hjorth Knudsen fra Vamdrup.

Han har også hentet store mængder pesticider i Tyskland. I 1998 fik han en bøde på 75.000 kroner, og myndighederne konfiskerede dengang giftstoffer for 300.000 kroner.

I 2008 fik han en bøde på 50.000 kroner. Retten fandt det bevist, at Bent Hjorth Knudsen solgte flere paller af det forbudte ukrudtsmiddel isoproturon til virksomheden Agrobizz i Odense. I alt cirka 9.000 liter. Efterfølgende frikendte landsretten ham for, at stofferne var importeret ulovligt. Men videresalget er der ikke sat spørgsmålstegn ved fra rettens side.

Isoproturon er kræftfremkaldende og skadelig for grundvandet. Stoffet har været forbudt i Danmark siden 1999.

Igen i februar i år er Bent Hjorth Knudsen blevet dømt til at betale 3,4 millioner kroner i afgift til staten for salg af bl.a. 2.200 tons ulovlig gødning.

Han optrådte efterfølgende i DR’s Bag Facaden og Politikens artikel den 5. juni 2012 som den stråmand, der solgte forbudte pesticider i det skjulte. Bag Facaden brugte skjult kamera til at afsløre det ulovlige salg.

Bent Hjorth Knudsen har fået 971.774 kroner i landbrugsstøtte i perioden 2000-2007. Han er ikke trukket i støtte på grund af sagerne. Han har ikke fået landbrugsstøtte efter 2007. Det viser Åbenhedstingets analyse af data fra Farmsubsidy.org.

Gl. Buurholt Hovedgaard
En tredje af sagerne drejer sig om lederen og den ansvarlige indehaver af Gl. Buurholt Hovedgaard i Brønderslev.

Manden, der også i dag er direktør for Agro Plus, har indført mere end 6 tons sprøjtegift i perioden 2004-2006 og fordelt det til andre.

Han fik i januar 2011 af retten i Hjørring fængsel i ni måneder og en bøde på 545.000 kroner.

Som landmand har han fået landbrugsstøtte i 2000 og 2001 – tilsammen udgør støtten i de to år 948.771 kroner.

For politiet i Hjørring stoppede sagen med domfældelsen. Politiet har ikke været i stand til – eller har ikke prioriteret – at følge sporet ud til aftagerne.

Den dømte har ikke videresolgt kemikaler direkte. Midlerne er anvendt til et mobilt anlæg til bejdsning af sædekorn. Han har kørt ud til landmændene med sit omrejsende “tærskeværk” og har fremstillet sædekorn af deres eget avl.

Manden er dømt både for import af ikke-godkendte kemikaler og for ikke at svare afgift af importen. Miljøforbrydelsen – importen af ikke-godkendte kemikalier – har udløst en bøde. Kemikalieloven har ganske vist en strafferamme op til flere års fængsel, men der er ikke tradition for at dømme så hårdt.

Hos SKAT tog man anderledes håndfast på snyderiet – ikke med giften, men med afgiften. Det var den forbrydelse, der udløste fængselsstraffen på ni måneder.

Pesticid-oplysninger køres sammen
I ingen af disse tre sager har NaturErhvervstyrelsen efterfølgende undersøgt om giften var indført i sprøjtejournalen, eller hvem der var aftagere af giften og om de havde anvendt giften i strid med miljølovgivningen. Det fremgår ikke i sagerne, hvem midlerne er sendt eller solgt videre til, bortset fra i sagen mod Bent Hjorth Knudsen.

I sagen mod Bent Hjort Knudsen er der således ikke sket videre efterforskning mod Agrobizz og de andre modtagere, som fremgår af dommen. Det ser tværtimod ud som om, myndighederne kun har knaldet stråmanden.

Åbenhedstinget sendte oversigten over de mange yderligere domme til NaturErhvervstyrelsen i januar i år. I dag siger souschef Anders Christiansen:

Jeg har ikke kendskab til de konkrete sager. I det aktuelle sagskompleks mod de 160 landmand har vi samarbejdet med Miljøstyrelsen og Skat, men der kan være andre sager, hvor det ikke er sket.”

Blandt andet som en følge af den store aktuelle sag arbejder Fødevareministeriet for at skabe hjemmel til, at de tre myndigheder kan begynde at samkøre deres oplysninger om pesticid-overtrædelser, ligesom det gennem en årrække er sket med gødningsoplysninger.

Det var også pesticidovertrædelserne, der satte gang i den aktuelle sag, hvor gødningsovertrædelserne blev opdaget.

Uafklaret om gamle sager skal tages op
Om det betyder, at NaturErhvervstyrelsen også vil efterforske gamle sager og misbrug af pesticider i disse sager, kan Anders Christiansen ikke afgøre på stående fod.