Ribe i vand: Får Domkirken brug for alle fem skibe?

Flere af byerne i vadehavsområdet ligger lavere end byer, der af staten er udvalgt som risikoområder for oversvømmelser.

Domkirken i Ribe er den eneste femskibede kirke. Det kan i fremtiden måske få en helt anden og meget nærliggende betydning, hvis vandet kommer til at stige betydeligt.

Ribe, Tønder og resten af vadehavsområdet ligger nemlig meget lavt i landskabet, og området har en lang historik med vand i gaderne.

Men ingen af byerne i det mest sydvestlige del af Danmark er en del af den rapport fra Naturstyrelsen, som sætter navne på de mest oversvømmelsestruede områder i Danmark. Men hvor lavt ligger Ribe og resten af området i landskabet i forhold til de byer, der er blevet udpeget?

Vadehavet hårdt ramt

Åbenhedstinget er, som det kan læses andetsteds på websitet, kommet i besiddelse af den højdemodel, som Naturstyrelsen blandt andet har brugt til at udpege de områder, der vil modtage støtte til forebyggelse af oversvømmelser.

Og et kig denne model afslører, at især Ribe, Varde og Tønder kan sammenlignes med Aabenraa, som ligeledes ligger i Sydvestdanmark – og som i modsætning til de andre kommuner er at finde blandt risikoområderne.

Her ses tre billeder af Aabenraa fra oven.

På det første billede ses Aabenraa blot som kort. I det næste billede er byen farvet efter landhøjden. Jo varmere farve, des højere over ligger området over vandstanden. Her ses det, at især havneområdet i Aabenraa ligger i risiko for at blive oversvømmet.

Det sidste kort er et kort fra NASA, som viser, hvilke dele af byen, der ville blive oversvømmet, hvis vandstanden steg en meter.

Ribe bliver en ø

Kigger man på Ribe, er det til at se, hvor lavt byen og området i det hele taget ligger i landet. Også NASA-billedet viser, at en stor del af byen vil ligge under vand, hvis en vandstigning på en meter indtraf inde i landet.

Du kan se oversigtskort fra resten af de større byer i Sydvestdanmark via vores interaktive kort: Vandpjat eller vandpyt – brokker din kommune sig?

Det skal dog bemærkes, at Ribe beskyttes af digerne, og at byen derfor per automatik er blevet udeladt af Naturstyrelsen. Det kan du læse mere om HER Diger til debat: Død eller dæmning?.

Se desuden, hvor mange meter dit hus ligger over vandoverfladen. Tryk ”Landkort” og indtast din adresse.

http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/

Nøgleord: , , , , , ,

Ingen kommentarer - endnu.

Skriv en kommentar