SYNSPUNKT: Skriv under mod ny offentlighedslov

Den nye og gamle regering har lavet forlig om en ny offentlighedslov, som på de mest centrale punkter mørklægger forvaltningen. Forslaget er ikke vedtaget endnu, men det er svært at få stoppet. Vi skal forsøge. Derfor: Skriv under på underskriftindsamlingen på internettet mod den nye offentlighedslov.

Seneste den 10. april 17.45:
Nu er der 27.796 underskrifter – det er altså stedeg med 6.000 på to dage. Få flere med.
Og vi har fået tilladelse til at bringe indlægget fra Politiken. Se her.

Skriv under her.

21.760 havde skrevet under på nej til ny offentlighedslov mandag den 8. april.

21.760 havde skrevet under på nej til ny offentlighedslov mandag den 8. april.

På nogle enkelte punkter ændrer den nye offentlighedslov forholdene til det bedre, men på det vigtigste spørgsmål, nemlig at have mulighed for at afsløre politikere i magtmisbrug og tilbageholdelse af oplysninger, bliver det langt sværere med den nye lov.

Det afgørende er, at alle centrale oplysninger bliver lukkede. Politikerne kan i hemmelighed designe, hvad offentligheden får at vide.

Den ny offentlighedslov betyder, at Danmark bliver et meget lukket land.

Åbenhedstinget har gennem hele processen arbejdet konstruktivt i forhold til Offentlighedskommissionen og efterfølgende Folketingets Retsudvalg med at kommentere lovforslag, så loven vil være en forbedring og specielt ikke føre til en omfattende mørklægning.

Åbenhedstinget har opgivet
Vi har opgivet nu.

Vi tror ikke længere på, at forligspolitikerne er til at flytte.

Derfor er der mere ræson i blot at markere sin modstand mod den nye lov og hele den lukkede proces om dens tilblivelse.

“Det vil være godt, hvis de danske politikere i det mindste presses til at stille i udsigt, at man skal evaluere erfaringer med de nye begrænsninger efter et par år og til den tid sammenligne grundigt med andre nordiske lande og overveje ændringer,” lyder det fra Oluf Jørgensen, forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og medlem af Åbenhedstinget.

Han oplyser, at det norske justitsministerium er ved at starte en evalueringsproces, der skal føre til ændringer af den norske offentlighedslov, der trådte i kraft i 2009.

“Hvis der i den forbindelse kan ske en regulær evaluering også af den danske lov ud fra et ønske om at lære af de andre nordiske lande, vil det være godt,” pointerer Oluf Jørgensen.

Nye råd til journalister
Åbenhedstinget forbereder en række konkrete råd til journalister i forbindelse med en ny offentlighedslov. Det drejer sig bl.a. om at opfordre “whistleblowers” til at aflevere de centrale dokumenter ad bagdøren og uden om en offentlighedslovs bestemmelser. Ad den vej kan magtmisbrug og fordrejninger alligevel komme frem. Og det gælder også om at søge konkret, så det bliver lettere at dokumentere, hvad man får nej til og lade det være en del af historier.

“Det optimale vil være at søge så konkret, at afslag på aktindsigt er lige så interessant som aktindsigt. Offentlighed om lukketheden er vejen frem . Det forudsætter mere ressearch før der søges, men både en ansøgning og et afslag kan give stof til journalistik og kan føre til opfølgende spørgsmål i Folketinget,” understreger Oluf Jørgensen.

Som journalister er det vores mål at være neutrale og objektive. Alligevel er det relevant at markere sin holdning på dette punkt – for at vi kan passe vores arbejde med at informere offentligheden om, hvad der sker.

Oppositionspolitikere opfordrer: Skriv under
I Politiken i dag i 2. sektion side 5 skriver politikerne Simon Emil Ammitzbøll (LA), Pernille Skipper (EL) og Pia Adelsteen (DF) om deres kritik af den nye offentlighedslov. De opfordrer til at skrive under på nej til den nye offentlighedslov. Se deres indlæg her – bragt med tilladelse fra Politiken.

Jyllands-Posten skriver i dag leder om offentlighedsloven. Avisen kalder den lukkethedsloven.

Jyllands-Posten skriver:

“I dagens avis beskrives det, at Mette Frederiksens tilbageholdelse af tallene for, hvor mange der vil ryge ud af dagpengesystemet, ikke kunne være afsløret med § 24 vedtaget. Og når 20 ministre samtidig nægter at besvare Jyllands-Postens spørgsmål om, hvilke problemer det indtil nu har givet dem, at de ikke har det frirum, som paragraffen skal sikre, bekræfter det kun mistanken om, at dette først og fremmest handler om, at beskytte regeringen, nuværende og kommende, mod dårlige og ubehagelige sager. Det ligner til forveksling en skandale for demokratiet og det danske folkestyre.”

Første skridt er:
Skriv under!

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Mulvads blog

2 kommentarer til “SYNSPUNKT: Skriv under mod ny offentlighedslov
  1. inge l.truelsen siger:

    politikere skal ikke holde noget hemmeligt for offentligheden

  2. Mogens Dreier siger:

    Husk på, at Danmark også ligger vest for Valby Bakke!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser