Udkantsdanmark høster millioner til udvikling

Borgere i Vestjylland og de danske ø-kommuner får store summer i EU-støtte til udvikling af erhverv, miljø og levevilkår i landdistrikterne. 

Læsø, Samsø, Tønder og Langeland modtager flest penge i landdistriktsstøtte udmålt pr. borger i kommunen. Det viser en opgørelse af EU-støtten, som Åbenhedstinget har foretaget på baggrund af tal fra websitet Farmsubsidy.org.

Lokale støttemodtagere i ø-kommunerne Læsø og Samsø modtog sidste år i alt 3,4 millioner og 4,5 millioner kroner fra EU gennem ordningen. Det svarer til et gennemsnit på henholdsvis 1700 og 1100 kroner pr. borger i kommunen.

I den anden ende af skalaen blev der i mange af Region Hovedstadens kommuner uddelt mindre end ti kroner pr. borger.

Reelle støtte er endnu højere

Ser man på listen over de største beløbsmodtagere, indeholder den dog mange modtagere i storbykommuner. Det skyldes eksempelvis, at den største modtager i 2011, De Danske Kvægavlsforeninger, er registreret på en adresse i Aarhus.

Foreningerne fik 55,3 millioner kroner, men selvom beløbet er registreret i Aarhus, er pengene reelt gået til projekter lokalt i yderområderne.

Den faktiske fordeling af EU-millionerne er derfor i endnu højere grad til fordel for yderområderne.

Uklare resultater

Landdistriktsprogrammet for 2007-2013 er tiltænkt en styrkelse af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, at forbedrede leve- og arbejdsvilkår i landdistrikterne samt at skabe en rig natur og godt miljø.

Åbenhedstingets opgørelse bekræfter, at pengene i høj grad går til landdistriktskommunerne. Samtidig konkluderede en midtvejsevaluering af det nuværende landdistriktsprogram i 2010, at støttekronerne også har givet resultater. Rapporten, der er udarbejdet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, skønnede blandt andet, at udviklingsstøtten havde skabt 730 nye jobs i yderområderne.

Rapporten er dog ikke særlig præcis i sine konklusioner, vurderer Anne-Mette Hjalager, der er centerleder ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.

Der er ingen tvivl om, at pengene havner i de pågældende kommuner. Det står simpelthen beskrevet i landdistriktsprogrammet, at de skal gå hertil. Men selvom rapporten sandsynliggør, at pengene er givet godt ud, har vi på nuværende tidspunkt ikke et ret godt svar på effekten af landdistriktsstøtten, siger Anne-Mette Hjalager.

Fakta: Landdistriktsstøtten

  • Det nuværende Landdistriktsprogram er gældende i perioden 2007-2013.
  • Der er afsat i alt cirka 7,6 milliarder kroner for hele perioden, heraf kommer cirka 4,3 milliarder kroner kroner fra EU.
  • Danmark modtog i 2011 i alt 441,8 millioner kroner fra EU til udvikling af landdistrikter.
  • Støtten var fordelt på i alt 13.887 modtagere.

[spoiler title=”Dokumentation” open=”1″ style=”2″]

Opgørelse: Støtte til udvikling af landdistrikter, kommuner (2011)

Opgørelse: Støtte til udvikling af landdistrikter, største modtagere (2011)

20.12.10 – Midtvejsevaluering af landdistriksprogrammet

[/spoiler]

 

Journalist tilknyttet Åbenhedstinget i forbindelse med temasite om EU's landbrugsstøtte. Studerende på 7. semester, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, med fokus på online- og datajournalistik. (Twittter - @mfsecher)

Udgivet i Landbrugsstøtte
Mærker: , ,
En kommentar til “Udkantsdanmark høster millioner til udvikling
  1. Peter Thorlin siger:

    Hej Mikkel
    Jeg har arbejdet med Landdistriktsprogrammet siden 2002. Både som medlem i den lokale aktionsgrupper på Lolland under LEADER+ og i det nuværende landdistriktsprogram – og som støttemodtager i forskellige projekter. Jeg har også hjulpet andre lokale støttemodtagere, når de efter at have fået tilsagnet, støder ind i problemer.
    Effekten af støtten, som bevilges af de lokale aktionsgrupper, debatteres meget i vores område. Støtten gives primært til “de lokale ildsjæle”, som kommer med projekter, der er meget lokalt orienterede og hvor effekten er svær at måle. Før kommunalreformen fik de lokale ildsjæle en god support fra Storstrøms Amt. I dag er regionen i Sorø mere interesseret i store forkromede projekter, som støtter RUC, uddannelsesinstitutionerne og erhvervscentrene. Jeg følger et af disse store projekter kaldet GRO (http://regionalemadoplevelser.dk). Et af problemerne ved dette projekt er, at det er stort og tungt – og hurtigt mister forbindelsen til de små fødevareproducenter i lokalområderne. Vi er samtidig et lille netværk af små fødevareproducenter, som har modtaget en mindre støtte fra Landdistriktspuljen og Landdistriktsprogrammet. Vi styrer selv projekterne og vi mener, at vi får mere ud af disse mindre og billigere projekter end ved at deltage i f.eks. GRO.
    Jeg og andre på Lolland kan imidlertid se en udvikling, hvor bureaukratiseringen i Strukturfondene nu også rammer de dele af Landdistriktsprogrammet, som vedrører de lokale aktionsgrupper. Resultatet er allerede nu klart. De lokale ildsjæle, som ikke har den store ekspertise inden for EU-fundraising, opgiver at søge støtte til deres projekter. Derved forsvinder de små projekter, som efter nogens mening giver bedre udvikling i udkantsområderne. Du kan evt. kontakte Hanne Tanvig, som er den, der har forsket mest i problematikken. Jeg kan også supplere med yderligere information.
    Jeg vil foreslå, at Åbenhedstinget følger udviklingen omkring Landdistriktsprogrammet, herunder:
    1) støtten til udkantsområderne via de lokale aktionsgrupper – og
    2) regioner og kommuners styring af støtten til lokale projekter i udkantsområderne.
    I øvrigt tak for mange gode informationer.
    Med venlig hilsen Peter Thorlin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

olufJ403a Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt.
Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).
> Ældre blogs

Abonner på nye indlæg

Anbefalet

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Åbenhedstingets om Miljøoplysningsloven
Den gamle offentlighedslov gælder inden for miljøet. Det giver nogle særlige fordele i den slags sager.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Offentlighedslov
Sitet er et samarbejde mellem Danske Medier og Dansk Journalistforbund.

Offentlighedsportalen
Især oversigten over undtagelser er vigtig.

Klageorganer
Statsforvaltningen fører tilsyn med – og er dermed klageorgan for afgørelser fra kommuner og regioner. Tilsynsudtalelser om offentlighedsloven
Natur og Miljøklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden
Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer