Kystdirektoratet har valgt ikke at have samtlige oversvømmelsestruede områder i Danmark med som risikoområder. Danmark er ikke i synderlig stor risiko for katastrofale oversvømmelser, lyder det
Flere oversvømmelsesramte kommuner er gået i kødet på Kystdirektoratet. Det sker, efter kommunerne i en rapport om oversvømmelsestruede områder i Danmark er blevet udeladt.
Det er blandt andre kommunerne i Tønder, Varde og Esbjerg, der særligt har været ude med riven i forhold til udvælgelsen eller manglen på samme.
Specielt udpegningskriterierne, der kræver, at mindst 500 ejendomme med en samlet værdi på minimum to milliarder kroner skal være i fare under en oversvømmelse, er kommunerne kritiske over for.
Og det er ikke uden grund, for i udlandet undrer man sig ligeledes over Danmarks måde at gribe oversvømmelsesrisikoen an på.
- Det lyder godt nok helt ekstremt. Beløbet er 5000 gange højere, end det vi selv opererer med, og det forekommer mig som en kæmpe fejl, at de ikke i højere grad overvejer konsekvenserne for kulturarv, miljøkatastrofer og sågar menneskeliv, siger tyske Monika Raska, der har været med til at udarbejde selvsamme rapport for den tyske delstat Nordrhein-Westfalen.
Tager risikoen seriøst
I Nordrhein-Westfalen har man udpeget 458 floder med en samlet strækning på 6400 kilometer, som efter implementeringen bliver beskyttet ekstra med blandt andet dæmninger, diger og udførlige beredskabsplaner.
I det lys er det iøjnefaldende, at Kystdirektoratet og Naturstyrelsen blot har udvalgt 10 byer i Danmark. Og derfor er spørgsmålet, om Danmark overhovedet tager risikoen seriøst.
- Risikoen er ikke så stor i Danmark, og derfor har vi ikke udpeget flere byer. Vi har lagt os på et niveau, som godt nok er meget lavt i forhold til Europa, men alligevel sådan, at vi får udpeget nogle områder. Så vi tager det meget seriøst, siger Per Sørensen, der er kystteknisk chef hos Kystdirektoratet, som blandt andre står bag rapporten.
Risiko dikterer diger
At Danmark ikke har de store problemer med oversvømmelser, er der dog delte meninger om. Kommunerne ved Vadehavet har gjort det klart, at man meget gerne havde været en del af de udpegede områder.
Havde Ribe eksempelvis ligget bare 50 kilometer længere sydpå – på den anden side af den tyske grænse – var man med baggrund i selvsamme EU-direktiv blevet inkluderet i risikoområderne.
Og dermed ville man i fremtiden være sikret tørre fødder inden gudstjenesten i Domkirken.
At de ikke er udpeget som risikoområder, skyldes i høj grad deres mange diger, som af Kystdirektoratet og Naturstyrelsen regnes for at kunne stå imod de voldsomme vandmængder.
Kystdirektoratet forstår da heller ikke kommunernes kritik.
- Vi kører efter, at digets styrke skal bestemmes ud fra en risikobetragtning. Altså der, hvor der er meget, der kan blive skadet ved en oversvømmelse, skal styrken af diget være høj, og der, hvor ikke så meget kan tage skade, skal styrken være lavere. Vi har alle steder et stormflodsberedskab, så der ikke går menneskeliv til, siger Per Sørensen.
Tyskland undres
Under stormen i 1999 var det tæt på at gå helt galt i Ribe, og flere byer ved Vadehavet var også presset under stormen i 2011, hvor massive oversvømmelser kunne have fået alvorlige konsekvenser.
I det lys finder Monika Raska det også bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende tages så let på faren ved oversvømmelser i Danmark.
- Vi går til alle opgaver med tysk grundighed, men vi mener ikke, at man kan tage sådan en alvorlig og truende opgave for alvorligt. Jeg ved ikke, hvorfor Danmark vælger en anden tilgang til det, siger Monika Raska.
Kommuner med medansvar
Per Sørensen understreger dog endnu en gang, at risikoen bliver taget seriøst. Men det er ikke udelukkende op til Kystdirektoratet at sikre alle byer mod oversvømmelse.
Kommunerne har et medansvar, forklarer han.
- Vi har jo set byer, der har været oversvømmet relativt ofte, og alligevel har det taget dem 10 år at få lavet en beskyttelse. Det har måske kostet nogle millioner, men det er jo ikke særligt mange i forhold til, hvor meget den beskytter, siger Per Sørensen.
Ingen penge at hente
Men direktivet skal følges, og derfor er 10 byer altså udvalgt som risikoområder med krav om at få lavet en beredskabsplan. Denne laves på baggrund af blandt andre Kystdirektoratets analyser. Der er altså ikke penge at hente som udpeget kommune. Alligevel er der et incitament for de oversete kommuner.
- Nu skal vi kortlægge risici, og der har staten betalt for at lave de analyser, som kommunerne ellers selv skulle have lavet. Men der er ikke nogen penge til, at man kan gå ud og lave noget. Det er ikke sådan, at du skal bygge noget eller lave en form for beskyttelse. Du skal bare vide, hvordan du skal håndtere det, hvis der kommer en oversvømmelse, siger Per Sørensen.
Netop nu er Kystdirektoratet i gang med fase to af oversvømmelsesdirektivet. Her skal der indsamles datagrundlag, snakkes handleplaner for oversvømmelser og laves deciderede risikovurderinger, inden kommunerne vil udarbejde de endelige beredskabsplaner på baggrund af disse risikovurderinger.
