Af Kjeld Hansen og Nils Mulvad
I et usædvanligt skridt har Fødevareministeriet offentliggjort navne og adresser på 1.249 svineproducenter landet over, som ministeriet anklager for at bruge for meget antibiotika i deres virksomheder. Offentliggørelsen, som savner juridisk grundlag, peger på nogle af stederne med resistente bakterier, men den hænger formentlig også en masse uskyldige ud.
Se også listen over alle 1.249 landmænd.
Offentliggørelsen skal ses som et led i ministeriets ”gult kort”-kampagne. Beslutningen er truffet af fødevareminister Henrik Høegh (V) personligt, men savner juridisk grundlag.
Ministerens initiativ er formentlig fremprovokeret af lægeverdenens voksende bekymring for befolkningens sundhed, fordi overdreven anvendelse af antibiotika til svin har ført til udviklingen af resistente sygdomsbakterier.
Det har vist sig, at disse bakterier kan overføres fra dyr til mennesker med alvorlige sygdomme til følge. Da sandsynligheden for at blive smittet rent statistisk er størst ved at arbejde hos eller besøge de mest medicinforbrugende virksomheder, er det vigtigt at nedbringe forbruget.
Embedslæger skjuler liste
Det mest centrale er at finde de inficerede virksomheder og få smittefaren fjernet. Alligevel har de fem regionale embedslægeinstitutioner afvist over for Åbenhedstinget at oplyse navne og adresse på de agrovirksomheder, der vides at være inficeret med resistente sygdomsbakterier af typen MRSA.
I enslydende afslag hævder samtlige embedslæger, at de ikke registrerer de inficerede virksomheder, der helt overvejende udgøres af svinebesætninger. Dette afslag fastholdes, til trods for at oplysningerne fremgår af den lovpligtige anmeldelsesblanket.
Statens Serum Institut skjuler også deres liste
Tidligere på året afviste Statens Serum Institut (SSI) at give aktindsigt i navne og adresser på de agrovirksomheder med inficerede medarbejdere, som SSI-medarbejdere i efteråret 2008 påviste ved en omfattende screening af deltagere i en svinekongres i Vestjylland. Afvisningen blev begrundet med hensynet til SSI’s kommercielle virksomhed, der kunne lide skade ved en offentliggørelse. Den omtalte screening blev udført af SSI som indtægtsdækket virksomhed for svineproducenterne.
Hele miseren med antibiotika-overforbrug opstår, fordi man ikke lader smågrisene patte soen længe nok, men fravænner dem for tidligt, så soen atter kan komme i brunst. Smågrisene får så diarre og andre dårligdomme, der kureres med antibiotika.
Ikke overraskende har interesseorganisationen Danske Svineproducenter protesteret kraftigt mod ministeriets liste over mistænkte svineproducenter. Formanden Henning Mortensen kalder offentliggørelsen for led i en ”venstreorienteret hetz” og stiller spørgsmålstegn ved lovligheden.
Den gule liste
Pr. 1. juli i år modtog 1.249 agrovirksomheder et brev fra Fødevareministeriet som led i den såkaldte ”gult kort”-kampagne, der er aftalt i et samarbejde mellem Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet.
Modtagerne blev informeret om, at deres forbrug af antibiotika skal ned, fordi det ligger ”over eller tæt på et uacceptabelt niveau”. Senere på året vil der blive indført sanktioner mod disse storforbrugere, som derefter vil blive tvunget til at reducere deres antibiotikaforbrug.
Ministeriets brev betegnes som en ”service”, så virksomhederne får en sidste chance for at nedbringe deres forbrug frivilligt, inden der vedtages et juridisk grundlag for at straffe dem.
Listen over de 1.249 svinebesætninger, der efter fødevareministerens mening har et ”uforholdsmæssigt højt forbrug” af antibiotika, er udarbejdet af ministeriets embedsmænd ved samkørsel af forskellige databaser, bl.a. VET-stat og CHR-registrene, der opgør henholdsvis dyrlægernes udskrivning af antibiotika og virksomhedernes egne opgivelser af antal husdyr.
En svinefabrik mellem Herringløse og Hvedstrup på Sjælland satte i sin tid de døde grise ud ved vejkanten til destruktion. Billedet er taget 1. juni 2005. Foto: Jan Krag Jacobsen
Flest medicinsvin i Jylland
En gennemgang af listen viser, at udbredelsen af de storforbrugende svinebesætninger har en markant slagside med flest ”gult kort”-kandidater i Jylland.
Landets største kommune, Ringkøbing-Skjern, er topscorer med 57 kontaktede svinefabrikker, hvoraf de 12 hører til blandt landets største besætninger. I forhold til kommunens store turistindustri er der tale om en uønsket topplacering, der vil kunne få negative konsekvenser, ikke mindst hvis udenlandske medier kaster sig over emnet.
Nummer to på listen udgøres af Brønderslev-Dronninglund kommune, der huser 55 modtagere af ministeriets advarselsbrev. Heriblandt er der fire af de helt store fabrikker. Endelig kommer Viborg kommune ind som nummer tre på listen med 49 advarsler, hvoraf tre er stilet til helt store virksomheder.
Risiko for fejl
Den største producent med overforbrug er en svinefabrik i Bøvlingbjerg i Lemvig kommune, hvis indehaver, Erling Bech Poulsen, selv oplyser til CHR-registret den 9. marts 2010, at virksomheden har 31.000 smågrise og mere end 3.000 grise over 30 kg. I den anden ende af skalaen kommer fynske Knud Tinggaard Pedersen fra Bogense ind på en sidsteplads med bare 15 svin, der angiveligt er blevet overmedicinerede, hvis ellers ministeriets liste står til troende.
I Erling Bech Poulsens tilfælde er virksomhedens opgørelse fordelt på tre forskellige indberetninger på hvert sit husdyrbrugsnummer, men alle på samme adresse. I den ene er der 1200 grise over 30 kg. I den anden er der 2.450 grise over 30 kg og 21.500 smågrise og i den sidste er der 300 grise over 30 kg og 9.500 smågrise. Hvis medicinforbruget gælder alle tre husdyrindberetninger, mens ministeriet kun har anvendt den ene af de tre i sin beregning af gult kort er der stor risiko for at Erling Bech Poulsen er hængt ud på et forkert grundlag.
Bylder og blodforgiftning
Myndighedernes aktion mod overforbruget af antibiotika i landbruget skyldes overvejende hensynet til folkesundheden.
Ledende hospitalslæger, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen udtrykker stigende bekymring for udbredelsen af de såkaldte MRSA- og ESBL-bakterier, fordi de ikke kan slås ned med antibiotika, men måske især fordi disse nye resistente bakterier trives i store besætninger med højt medicinforbrug, hvor de kan overføres fra raske dyr til mennesker.
Også raske mennesker, som f.eks. børn af svineproducenter, kan være bærere af MRSA og ESBL. Sundhedsstyrelsen har siden 2006 frarådet inficerede virksomheder at modtage besøg af børneinstitutioner og skoleklasser, men man ønsker ikke at oplyse navnene på disse virksomheder.
MRSA står for multiresistente stafylokokker, der kan resultere i bylder, betændte sår, urinvejsinfektioner og i værste fald knoglebetændelse og blodforgiftning. ESBL står for enzymer, som har udviklet resistens overfor antibiotika. De ESBL-producerende bakterier kan medføre, at dødeligheden f.eks. ved blodforgiftning stiger to-tre gange.
Embedslægerne tier
Siden 2006 har de praktiserende læger haft pligt til at anmelde alle tilfælde af MRSA til embedslægerne. Det foregår på en særlig blanket, hvor lægen bl.a. skal oplyse arbejdssted og beskæftigelse for inficerede patienter.
Embedslægerne hævder imidlertid, at man ikke registrerer, hvilke virksomheder de indberettede MRSA-patienter arbejdede på, da de blev smittet. Det fremgår af svarene på fem individuelle begæringer om aktindsigt i navne og adresse på MRSA-inficerede agrovirksomheder i de fem regioner. I de fem enslydende afslag påstås det, at ”der sker således ingen registrering i journalsystemer af virksomheder o.lign., hvor de pågældende personer arbejder”.
Underhånden har personale ved to af de fem embedslægeinstitutioner dog oplyst, at man har kendskab til flere inficerede svinebesætninger.
Man bekræfter endvidere, at der ikke fra embedslægernes side gøres noget aktivt for at rense de inficerede virksomheder, selvom navnene indberettes. Blanketterne med de lovpligtige oplysninger om MRSA-patienter – og med angivelse af de inficerede arbejdspladser – arkiveres blot løbende.
Sender bolden videre
Endvidere oplyser de fem embedslægeinstitutioner samstemmende som deres opfattelse, at ”infektioner i dyr henhører under veterinærmyndighederne”, og at man er ”vidende om, at Statens Seruminstitut, Stafylokoklaboratoriet, har været involveret i udredning af MRSA-tilfælde hos personer, der arbejder i landbruget.”
Der hentydes her til den eneste større screening for MRSA hos 791 kongresdeltagere i en svinekongres i efteråret 2008. Den faglige sammenslutning, Dansk Svineproduktion, havde betalt Statens Serum Institut (SSI) ca. 220.000 kr. for at få foretaget denne undersøgelse, men på den betingelse at alle deltagere ville forblive anonyme.
SSI har oplyst i sit afslag af aktindsigt, at der var tale om et kontraktarbejde for Dansk Svineproduktion (DSP), som derfor råder over ejendomsretten til de opnåede data. Dette forhold skulle angiveligt fremgå af aftalen med DSP, men heller ikke denne kontrakt vil man give offentligheden indsigt i, da det ”vil kunne skade SSI’s fremtidige muligheder for kommercielt kontraktsarbejde”.
Resistente sygdomsbakterier kan overføres fra svin til mennesker.
Svineproducenter utilfredse med offentliggørelse
Den faglige sammenslutning Danske Svineproducenter (DS) har hidtil hilst ”gult kort”-kampagnen velkommen.
Ifølge formanden, Henrik Mortensen, har organisationen et positivt samarbejde med Fødevareministeriet om at få nedbragt forbruget af antibiotika. Det erklærede formanden i en udtalelse så sent som i begyndelsen af juli. Men Fødevareministeriets offentliggørelse af listen over de 1.249 storforbrugere har slået nye toner an.
”Det er soleklart, at formålet med at offentliggøre listen er at miskreditere de landmænd, som af den ene eller anden grund har været nødt til at anvende mere medicin end gennemsnittet,” udtaler Henrik Mortensen i en kommentar til ”Sortlisten”, som DS lagde ud på sin hjemmeside 21. juli.
I Fødevarestyrelsen oplyser dyrlæge Tim Petersen, som har det daglige ansvar for ”gult kort”-kampagnen, at det er fødevareminister Henrik Høegh (V) personligt, der har givet grønt lys for offentliggørelsen af listen. Til trods for at der endnu ikke eksisterer et lovgrundlag for at uddele sanktioner mod storforbrugerne, har ministeren ønsket listen offentliggjort.
Ministeren kunne formentlig have sagt nej med henvisning til det igangværende, lovforberedende arbejde, der skal legalisere ”gult kort”-kampagnen senere på efteråret, men den mulighed undlod han at benytte.
Usmageligt og ulovligt
Som direkte konsekvens af ministerens beslutning er listen fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt til Åbenhedstinget, der havde begæret aktindsigt i den.
I en officiel udtalelse tager Danske Svineproducenter skarp afstand fra Henrik Høeghs beslutning, som Henrik Mortensen ser som en politisk hetz:
”Der vil være landmænd både på og uden for listen, som i samarbejde med deres relevante rådgivere kan sænke deres medicinforbrug yderligere – og det skal de. Men at den yderste venstrefløj nu vil føre sorte lister og opføre moderne gabestokke over ganske almindelige lovlydige mennesker, som blot driver deres virksomheder og agerer på de problemer, som er en uundgåelig del af erhvervet, er ikke blot usmageligt – det burde også være ulovligt.”
[table “12” not found /]Aktindsigt i VET-stat og CHR-registret
Åbenhedstinget kører også aktindsigtssager for at få adgang til de samlede oplysninger i både VET-stat og CHR-registret. Begge sager behandles i øjeblikket af ombudsmanden.
Ideen med at få disse oplysninger er blandt andet at kunne identificere, hvor der er særlig risiko for overforbrug af medicin. Når vi i andre tilfælde har fået tilsvarende oplysninger, har vi tjekket yderpunkterne og dermed datagrundlaget, før vi offentliggjorde det.
Det har ministeriet tilsyneladende ikke gjort, ligesom ministeriet har offentliggjort den samlede liste i en form, som hænger den enkelte landmand ud, uden at sikre at data var korrekte, og uden at det juridiske grundlag for definition af for højt medicinforbrug var på plads.
Det er særligt problematisk, når andre myndigheder samtidig skjuler de inficerede.
Grundigt tjek af data
Når Åbenhedstinget får listen over de inficerede virksomheder, samt VET-stat og CHR, bliver data offentliggjort. Vi vil også bruge disse data til at finde potentielt højt medicinforbrug, men vi vil tjekke data mere grundigt end blot en samkørsel, og vi vil gå efter en journalistisk dækning af de største på listen.
Det hele vil ske for at kontrollere myndighederne og sikre, at der sker en koordineret indsats for at stoppe de resistente bakterier, og samtidig at der ikke er nogen, der uretmæssigt hænges ud af myndighederne.
Som det er i dag, fremgår en række problemer med bakterier i dag af oplysningerne i CHR-registret, men det er kun de problemer, der er relateret til dyrene. Oplysninger om MRSA indgår ikke i registret, fordi de ikke er et problem i dyreproduktionen – kun et afledt problem for menneskers helbred.
Derfor er det nødvendigt at få data frem fra både VET-stat, CHR samt embedslægernes oplysninger om resistente bakterier.
Vi offentliggør i dag listen over de 1.249 landmænd, så det er let for andre at søge i listen og selv lave analyser. Vi har udpeget 76 på listen med særligt store svinebesætninger.
Hjemmesiden Sickpigs har også udgivet et Google-kort med de 1.249 landmænd. Se her.
Det er påfaldende, at Fødevareministeriet IKKE anvender data fra svineflytningsregistret, når man udvælger landmænd med højt antibiotikaforbrug. Deraf fremgår temmelig præcis, hvor mange svin, en bedrift har produceret. Det kan næppe skyldes andet end et bevidst forsøg på at sløre de reelle forhold, altså hvor der er den største risiko for at få en infektion med en resistent bakterie.
Kære Knud Haugmark
Mig bekendt så er svineflytningsregisteret temmeligt ufuldstædigt. Det skyldes primært at svineproducenterne har stor modvilje mod at indberette data til registeret, fordi det netop vil afsløre produktionens reelle størrelse og fordi fødevareregionerne har været så resourcemæssigt pressede, at de ikke har set sig i stand til efterforske og dokumentere de mangelfulde indberetninger.
Nyhet från Jordbruksaktuellt 2010-08-12
MRSA påvisad hos gris i Sverige
För första gången har MRSA konstaterats i ett prov från gris i Sverige. Bakterien isolerades vid Statens veterinärmedicinska anstalt i ett prov från trynet taget i samband med slakt.
MRSA är en typ av antibiotikaresistenta gula stafylokocker som kan orsaka infektioner hos människor, men de kan också finnas hos fullt friska individer.
MRSA är inget hälsoproblem hos grisar, men det är viktigt att motverka att bakterien sprids vidare bland svenska djur och människor.
Det positiva provet var ett av 191 prov som undersöktes i en anonym undersökning av grisar på svenska slakterier. Undersökningen gjordes av SVA och Svenska Djurhälsovården som en del i den fortlöpande övervakningen av antibiotikaresistens hos djurbakterier i Sverige.
― Den typ av MRSA som påvisats, ST398, är vanlig bland grisar i många EU-länder och även utanför Europa. I tidigare undersökningar har svenska grisar varit negativa. Att MRSA nu påvisats är inte oväntat men beklagligt, säger Helle Unnerstad, veterinär vid SVA.
MRSA kan föras över till människor i kontakt med djur. Blir bakterien vanlig hos grisar kan den därför bli vanlig också hos personer i kontakt med djur, t.ex. lantbrukare, stallpersonal och veterinärer. ST398 orsakar sällan sjukdom men en ökad förekomst av MRSA bland människor blir ändå ett problem för sjukvården.
― Det här visar att övervakningen av MRSA fungerar. Det är nu viktigt att genom bra smittskydd motverka vidare spridning av bakterien, både mellan och inom besättningar, säger Helle Unnerstad. Att antibiotika används ansvarsfullt är också viktigt.
Optræk til ny antibiotika-strid på Borgen
Af Lasse Lange, Per Bang Thomsen og Anne Justesen | 12. september 2012 kl. 23:45
ANTIBIOTIKA: Netop som veterinærforhandlingerne skal til at gå i gang, viser nye tal, at antibiotikaforbruget i svineproduktionen igen er faldet markant. “Smertegrænsen kan være nået,” siger Venstre, mens S og EL vil presse forbruget endnu længere ned.
PRINTKOMMENTARER (0)Share on facebookShare on emailShare on favorites| More Sharing ServicesFlere Vi skal fortsætte med at presse niveauet. Der er en grænse for, hvor langt vi kan komme ned, hvis vi stadigvæk skal kunne behandle syge dyr. Men den grænse har vi slet ikke nået endnu. Per Clausen
Fødevareordfører, Enhedslisten Fakta:
Sagen kort
•Antibiotikaforbruget i svineproduktionen er faldet med 30 procent fra 2010 til 2011
•Det er andet år i træk, at forbruget falder
•Fra 2002 til 2009 steg forbruget med 47 procent
•Det vigende forbrug tilskrives gult kort-ordningen, der blev indført som en tillægsaftale til det gamle veterinærforlig i 2010
•Det gamle veterinærfolig er ved at udløbe, og et nyt skal derfor forhandles på plads
•Forhandlingerne indledes onsdag 19. spetember
I næste uge bliver forhandlingerne om et nyt fireårigt veterinærforlig skudt i gang, og der er lagt i kakkelovnen til en strid om svineproducenternes antibiotikaforbrug.
Fra 2010 til 2011 faldt antibiotikaforbruget i svineproduktionen med 30 procent, viser nye tal fra DANMAP. Dermed er det, efter mange år med tiltagende forbrug, andet år i træk, at forbruget falder, så det nu er på niveau med 2001-2002.
Alligevel vil Socialdemokraterne og Enhedslisten begrænse antibiotikaforbruget yderligere.
“Det er dejligt, at forbruget er faldet, for antibiotikaforbruget er en af de allerstørste udfordringer. Men vi skal altid arbejde på at få det længere ned,” siger Socialdemokraternes fødevareordfører, Orla Hav, til Altinget | Fødevarer.
Han bliver suppleret af Enhedslistens fødevareordfører, Per Clausen, der mener, at faldet skyldes gult kort-ordningen fra 2010, som pålægger storforbrugere af antibiotika i landbruget gebyrer og ekstrakontroller.
“Vi skal fortsætte med at presse niveauet. Der er en grænse for, hvor langt vi kan komme ned, hvis vi stadigvæk skal kunne behandle syge dyr. Men den grænse har vi slet ikke nået endnu.”
Venstre vil frede de gode
Udmeldingerne kommer få dage inden forhandlingerne om et nyt fireårigt veterinærforlig, der skal gælde fra nytår. Ved forhandlingerne skal det blandt andet aftales, hvordan svineindustriens brug af antibiotika skal kontrolleres og reduceres fremover.
Fra oppositionens side mener man ikke nødvendigvis, at antibiotikaniveauet skal presses yderligere i bund.
“Det er dejligt, at gult kort-ordningen har fungeret så godt, og at de fleste svineproducenter er ved at nå i mål. Men når jeg taler med landmændene, hører jeg også, at smertegrænsen er ved at være nået. Man må ikke glemme, at det stadigvæk skal være muligt at behandle et sygt dyr med antibiotika,” siger Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen.
V-ordføreren mener derimod, at indsatsen skal målrettes.
“De landmænd, der har gjort det rigtig godt og kun bruger antibiotika til at behandle syge dyr, skal fredes fremadrettet. Til gengæld skal vi målrette indsatsen mod de få, som stadigvæk bruger for meget antibiotika,” siger han.
Hos Enhedslisten forstår man ikke, at smertegrænsen skulle være nået.
“De økologiske svinebønder kan jo klare sig med langt mindre antibiotika end de konventionelle,” anfører Per Clausen.
DF: Tallene kan snyde
Mens Venstre altså mener, at en grænse kan være nået, er Dansk Folkepartis fødevareordfører, René Christensen i tvivl om, hvorvidt der bør lægges yderligere pres på svinebønderne.
“Det har overrasket alle, at forbruget er faldet så markant. Men om det burde være endnu lavere, er svært at vurdere. Det er i hvert fald vigtigt, at vi ikke straffer nogen, der måske nok bruger mere end de fleste, men som allerede har forbedret sig nok.”
René Christensen er godt tilfreds med den vigende tendens, men han er bange for, at de officielle tal ikke giver det fulde billede.
“Jeg vil ikke beskylde landmændene for at være banditter, men der er brodne kar alle vegne. Så jeg kan godt være nervøs for, om der foregår parallelimport eller andre lysskyheder, så det reelle fald i forbruget slet ikke er så stort, som det ser ud til,” siger René Christensen, der dog ikke vil komme med et bud på, hvordan eventuel parallelimport skal undersøges eller forhindres.
LA: Vi skal lytte til landbruget
Hos Liberal Alliance, der som alle Folketingets øvrige partier er inviteret med til veterinærforhandlingerne, mener man, at det er vigtigt at lytte til landbruget.
“Det er dejligt, at niveauet er faldet, men det kræver en veterinærfaglig baggrund at vurdere, om det er faldet nok. Men i det her spørgsmål mener vi grundlæggende, at det er vigtigt, at man lytter til landbruget og ikke opstiller rigide regler,” siger Liberal Alliances fødevarerordfører, Mette Bock.
Veterinærforhandlingerne begynder med et orienteringsmøde på onsdag den 19. september. Det seneste veterinærforlig blev indgået mellem den daværende VK-regering, Dansk Folkeparti og De Radikale. Da der er tale om et tidsbegrænset forlig, er man ikke forpligtet på en bestemt kreds af partier, hvorfor alle er inviteret med.
De seneste ti års antibiotikaforbrug er opgjort af DANMAP (Danish Integrated Antimicrobial Resistance Monitoring and Research Programme) og DTU Fødevareinstituttet.
pencilin er sku da fint nok det er sku nok bare gazelle influenza