Kan høringssvar om ny offentlighedslov skjules for offentligheden?

Et af offentlighedslovens vigtige formål er at bidrage til kvalificering af den demokratiske proces. Det gælder ikke mindst lovgivningsprocessen. I nogle tilfælde kan det være vigtigt for regeringen at holde forberedelse af ny lovgivning tæt til kroppen f.eks. forslag om afgiftsforhøjelser. I andre tilfælde er det forståeligt, at ministerier ønsker at undgå offentlighed om foreløbige interne overvejelser, der måske helt ændres senere i processen.

Det er ikke hemmeligt, at Offentlighedskommissionen har afgivet betænkning med udkast til ny offentlighedslov (betænkning 1510.2009). Det er heller ikke hemmeligt, at der har været en høringsrunde om kommissionens lovudkast. Høringssvar fra organisationer og myndigheder indeholder faglige vurderinger og gør opmærksom på spørgsmål, der skal afklares og regler, der skal præciseres. Høringssvar har derfor betydning for den offentlige debat.

Gældende offentlighedslov
Justitsministeriet har efter ministeriets sædvane afvist at give aktindsigt i høringssvar med henvisning til, at ministeriet ikke vil forstyrres i denne fase af lovgivningsarbejdet, hvor ministeriet forbereder lovforslag.

Den gældende lovs § 2 fastslår, at sager om lovgivning falder helt uden for offentlighedsloven, indtil lovforslag er fremsat for Folketinget. Justitsministeriet og myndigheder, der har afgivet høringssvar, kan således uden saglig begrundelse afslå aktindsigt i høringssvar.

Først når regeringen fremsætter lovforslag for Folketinget, får  offentligheden ret til indsigt. Dog er høringssvarene fra ministerier også undtaget efter fremsættelse af lovforslag, fordi al brevveksling om lovgivning mellem ministerier er undtaget fra aktindsigt efter den gældende lov § 10 nr. 2.

Undtagelse fra aktindsigt betyder ikke, at høringssvar skal holdes hemmelige. Både Justitsministeriet og myndigheder, der har afgivet høringssvar, kan vælge at offentliggøre.

Offentlighedskommissionens lovudkast
Efter Offentlighedskommissionens lovudkast kan lovgivningssager fortsat undtages indtil fremsættelsen for Folketinget, men disse sager vil ikke som nu falde helt uden for loven. Denne formelle ændring betyder, at høringssvar m.v. bliver omfattet af kommissionens udkast til ny regel om meraktindsigt (lovudkast § 14, stk.2).

Hvis kommissionens forslag bliver gennemført, får Justitsministeriet og andre myndigheder pligt til at overveje aktindsigt i høringssvar, og myndigheder vil risikere kritik fra Folketingets Ombudsmand, hvis de ikke har en saglig begrundelse for hemmeligholdelse. Justitsministeriet vil ikke længere kunne nøjes med at henvise til behovet for ro til arbejdet, eftersom offentlighedsloven netop har til formål at stimulere den demokratiske debat.

Den gældende undtagelse for al brevveksling om lovgivning mellem ministerier er ikke gentaget i Offentlighedskommissionens lovforslag. Kommissionen foreslår i stedet en undtagelse for ministerbetjening og en ny bestemmelse om aktindsigt i faglige vurderinger i endelig form, der indgår i en sag om et offentliggjort lovforslag m.v. (lovudkast § 29). Efter kommissionens udkast vil retten til indsigt efter fremsættelse af lovforslag som udgangspunkt også omfatte høringssvar fra ministerier.

Offentlighedskommissionen forudsætter, ”at interne faglige vurderinger i endelig form, der i indgår i en lovgivningssag, i almindelighed udleveres efter lovudkastets § 14, stk.2 om meraktindsigt allerede fra den faktiske offentliggørelse af et udkast til et lovforslag; det vil sige fra det tidspunkt, hvor det pågældende udkast sendes i ekstern høring og offentliggøres på Høringsportalen (og ikke først fra det senere tidspunkt, hvor lovforslaget måtte blive fremsat for Folketinget)” (jf. betænkning 1510.2009 side 1000). Det må så meget desto mere gælde for eksterne høringssvar.

Ud fra betænkningens præmisser savner det mening at hemmeligholde høringssvar til et lovudkast, der er offentliggjort i en betænkning.

Et vigtigt spørgsmål for Folketinget

Offentliggørelse af høringssvar er muligt allerede efter gældende ret, og det ville være passende, om Justitsministeriet begyndte at anvende denne mulighed ved høringssvar om Offentlighedskommissionens lovudkast. Det bliver svært at finde en bedre lejlighed. Hvis Justitsministeriet signalerer, at det vil fastholde den hidtidige praksis, bliver det vigtigt, at Folketinget ved behandlingen af lovforslaget præciserer, hvad der skal gælde fremover.

Hensynet til en kvalificeret offentlig debat taler klart for, at høringssvar til offentliggjorte lovudkast som udgangspunkt skal offentliggøres, og at afslag på aktindsigt kun kan gives i særlige tilfælde, hvor saglige modhensyn har stærk vægt.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser