Man skulle tro, det er løgn, men Folketinget vedtager jævnligt lovforslag, selv om ministerier hemmeligholder vigtige oplysninger og faglige vurderinger. Offentlighedslovens undtagelser begrænser også Folketingets muligheder. Et aktuelt eksempel er Justitsministeriets afslag på aktindsigt i grundlaget for ministeriets skøn over børne- og ungdomskriminalitet.
Efter folketingsvalget i det nye år vil alle partier være frit stillede til at ændre offentlighedsloven og bl.a. sikre offentlighed om beslutningsgrundlag.
Lov om børne- og ungdomskriminalitet
I slutningen af juni 2018 indgik regeringen en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om ændringer i indsatsen mod ungdomskriminalitet. Ved aftalens indgåelse udtalte justitsminister Søren Pape Poulsen bl.a.: “Dagens aftale har afgørende betydning for at sikre et trygt Danmark – i dag og i fremtiden.”
Fagfolk, der arbejder på området, undrer sig over den skærpede indsats, fordi børn og unge er blevet mere og mere lovlydige i de senere år.
Som led i reformen skal oprettes et ungdomskriminalitetsnævn med en dommer som formand, der skal træffe afgørelser i sager om mistanke om kriminel adfærd blandt børn og unge i alderen 10 til 17 år. Reformen er udmøntet i en lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, der blev vedtaget i denne uge.
Afslag på aktindsigt
DR´s detektorredaktion har siden sommeren forsøgt at få oplysninger om grundlaget for de tal for børne- og ungdomskriminalitet, som Justitsministeriet og politikere har brugt i debatten om lovforslaget. Redaktionen anmodede om aktindsigt i “beregningen bag skønnet, at der er tale om anslået 40 børn om året i alderen 10-11 år og anslået 700 om året i alderen 12-17 år”.
Justitsministeriet har udskudt og udskudt aktindsigten. Kort inden lovens vedtagelse udleverede Justitsministeriet nogle oplysninger om beregninger bag målgruppen 10-11 år, men afslog aktindsigt i beregningerne bag målgruppen 12-17 år.
https://www.aabenhedstinget.dk/wp-content/uploads/2018/12/Afgørelse-af-13-december-2018-1.pdf
Justitsministeriet har stillet DR i udsigt, at der kommer nogle oplysninger efter vedtagelsen af loven om børne- og ungdomskriminalitet.
Grundlag eller løsning
Offentlighedsloven har brede undtagelser for interne dokumenter, ministerbetjening og dokumenter til folketingsmedlemmer i forligskredse mv. Uanset disse undtagelser skal oplysninger om en sags faktiske grundlag dog udleveres efter § 28.
Oplysninger om sagens faktiske grundlag beskriver og vurderer sagens problemer, udvikling og praksis. Retten til aktindsigt er ikke begrænset til rene fakta. Den omfatter også vurderinger, der bidrager til at belyse de forhold, sagen handler om. Denne ret til aktindsigt gælder på ethvert tidspunkt af en sag og kan ikke udskydes til beslutning er truffet.
Det fremgår af bemærkninger til § 28, at en myndighed på anmodning skal udlevere oplysninger om metoder og forudsætninger, som en myndighed har anvendt ved fastlæggelsen af det faktiske grundlag. Det er jo netop, hvad DR har anmodet om aktindsigt i.
Justitsministeriet afslog alligevel med henvisning til undtagelsen i § 29, der omfatter oplysninger om løsningen på en sag f.eks. et lovforslags konsekvenser. Afslaget er baseret på § 29-undtagelsen for faglige vurderinger i endelig form, der er udarbejdet til brug for ministerrådgivning (§ 29, stk. 1, 2. pkt. ).
Afslaget på aktindsigt i denne sag illustrerer en generel problemstilling, der jævnligt fører til, at både oplysninger om sagens grundlag og endelige faglige vurderinger af løsningen bliver hemmeligholdt over for Folketinget og offentligheden.
Sammenvævning ved ministerrådgivning
For travle ministre og politikere i forligskredse kan det være besværligt at blive konfronteret med oplysninger om faktiske forhold og faglige vurderinger, der kan skabe tvivl om løsningen. Det gælder især, når politikere allerede har truffet en hurtig beslutning om, hvordan der sikres et trygt Danmark ved håndfaste reaktioner over for børnekriminalitet.
I dokumenter, der udarbejdes til ministerrådgivning, bliver oplysninger om det faktiske grundlag, faglige vurderinger af løsninger ofte sammenskrevet og blandet med spin-præget rådgivning, der kan bruges i debatten. Det er sandsynligvis også sket i denne sag.
Spin eller konkret beslutningsgrundlag
Det er forbløffende, at Folketinget accepterer at træffe vigtige politiske beslutninger uden adgang til faglige beregninger og vurderinger, embedsværket har foretaget om grundlag og konsekvenser.
I denne uge vedtog Folketinget flere love bl.a. finansloven for 2019. Under behandlingen tog Folketinget særskilt stilling til finansieringen af det meget omtalte center på øen Lindholm i Stege Bugt. Her skete skete det bemærkelsesværdige, at Socialdemokratiet undlod at stemme med begrundelsen, at det konkrete beslutningsgrundlag manglede.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/s-vil-ikke-stemme-finansieringen-af-udrejsecenter-paa-lindholm
Ved Folketingets debat om offentlighedsloven 6. november blev markeret, at forliget om loven er ophævet. Efter folketingsvalget, der venter i det nye år, vil alle partier være frit stillede bl.a. til at sikre offentlighed om beslutningsgrundlag. Det vil snart vise sig, om Socialdemokratiet har fået en principiel holdning eller blot brugte manglende beslutningsgrundlag som et opportunt argument ved en afstemning, der var vanskelig for partiet.
fra linket : Ved Folketingets debat om offentlighedsloven 6. november blev markeret, at forliget om loven er ophævet. Efter folketingsvalget, der venter i det nye år, vil alle partier være frit stillede bl.a. til at sikre offentlighed om beslutningsgrundlag. Det vil snart vise sig, om Socialdemokratiet har fået en principiel holdning eller blot brugte manglende beslutningsgrundlag som et opportunt argument ved en afstemning, der var vanskelig for partiet.
Det vil vel kræve et flertal at få ændret loven også selvom der er flertal nu? For der ændres jo holdning alt efter hvilken stol man sidder på.