Kan MRSA stoppes?

Ekspert mener, at flere tests og forbud mod handel af inficerede svin er vejen frem, hvis vi skal knække MRSA-kurven. Landbruget siger nej tak.

Frank Aarestrup mener, at MRSA kan bekæmpes, hvis man forbyder handel med de inficerede dyr.

Af Esben Christensen

Det er et faktum, at et stigende antal mennesker bliver syge som følge af den farlige MRSA-bakterie. Tallet er steget eksplosivt siden årtusindskiftet og ser igen ud til at sætte ny rekord i år.
Den hyppigste følgesygdom af bakterien er bylder, men den kan også medføre langt mere alvorlige symptomer, som i værste fald kan være dødelige.
Det er også et faktum, at den MRSA-type, der er skyld i flest tilfælde er CC398, bedre kendt som svine-MRSA.
Alle parter er enige i, at de kurver skal knækkes. Men der ophører enigheden også.

Du kan læse meget mere om MRSA-bakterien her

Frank Aarestrup er professor og forskningsleder ved DTU Fødevareinstituttet med speciale i antibiotikaresistens. Han mener, at et forbud mod salg af inficerede svin er vejen frem.
– Vi kan se, at infektionerne er langt hyppigere i de svin, der er på vej mod slagtning end ude på landbrugene. Det sker, fordi raske svin blandes med inficerede svin og selv bliver smittede. Et forbud vil forhindre, at smitten spredes, vurderer han.
Et sådant forbud vil imidlertid kun give mening, hvis man ved, hvilke besætninger, der er inficerede. Dermed vil alle besætninger i landet skulle testes – et stort arbejde, som kun Fødevareministeriet har ressourcer til at gennemføre.
– Men det er det logiske at gøre. Det er den eneste måde at stoppe smitten ved roden på, fastslår Frank Aarestrup.

Branche: Tests giver falsk tryghed

Som det er i dag, anses MRSA i svin og svinekød ikke som et problem for fødevaresikkerheden. Det kan du læse meget mere om her.
I stedet mener både landbruget og myndighederne, at MRSA i svin er acceptabelt, men at smitten skal undgå at sprede sig til mennesker.
– Det er et arbejdsmiljøproblem, ikke et fødevaresikkerhedsproblem. Det kan ikke undgås, at de landbrugsarbejdere, der er i direkte kontakt med svinene, vil få smitten. Men vi skal være opmærksomme på god hygiejne, så de ikke tager den med ud af stalden, siger Poul Bækbo, der er afdelingschef i Videncenter for Svineproduktion under landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer.
De arbejdere, der altså uvægerligt vil få MRSA-bakterien, kan som følge heraf opleve symptomer som bylder, infektioner i sår og i værste fald dødelige forgiftninger i blod og rygmarv.
– Derfor er vi også meget opmærksomme på at uddanne vores landmænd og landbrugsarbejdere i, at de skal fortælle, at de arbejder med svin, hvis de bliver indlagt på hospitalet. MRSA-infektioner kan helt bestemt være rigtigt grimme, hvis de ikke bliver behandlede, fortæller Poul Bækbo.
Netop derfor mener Landbrug & Fødevarer, at gennemgående tests af svinebesætninger vil være en rigtigt dårlig idé.
– Hvis besætningen viser sig at være rask, vil det nok have den effekt, at medarbejderne føler sig sikre og derfor ikke fortæller om deres arbejde, hvis de får sygdomme. Men der kan jo sagtens være opstået MRSA siden testen, så jeg frygter, at det vil give en falsk tryghed, siger Poul Bækbo.

Kan føre til lukninger

Får Frank Aarestrup sin vilje, skulle man som minimum teste alle avlsbesætningerne. Det er de store landbrug, der opdrætter smågrise, som sælges videre.
– Hvis man så kunne forbyde videresalg af de inficerede svin, kunne man på relativt kort tid få udfaset MRSA-inficerede dyr og knækket kurven, siger han.
Problemet ved den strategi er ifølge Frank Aarestrup, at det kan have alvorlige konsekvenser for de besætninger, der testes MRSA-positive.
– Jeg kender ikke grunden til, at man ikke vil teste, for det er det eneste logiske at gøre. Men jeg vil tro, at det er fordi myndighederne er bange for at give nogen dødsstødet. Det vil både være dårligt for økonomien og for forholdet til landbruget, vurderer han.
– Konsekvensen af at forbyde salg af inficerede svin kan jo være, at besætninger må lukke. Og så må man jo diskutere, om man overhovedet vil have svineproduktion i Danmark, lyder det fra Poul Bækbo.

Frygter meningsløs indsats

Hos Fødevarestyrelsen er MRSA så småt ved at komme på dagsordenen som følge af de stigende tal. Der er blevet nedsat en arbejdsgruppe, som er i gang med at diskutere mulige løsninger. Dermed er det altså stadig alt for tidligt at overveje Frank Aarestrups forslag om forbud af handel med inficerede svin.
– Men det er en mulighed, der er på bordet, ligesom alle andre løsninger bliver diskuteret i øjeblikket. Det er et meget stort indgreb, som vi ikke har nogen garanti for effekten af, siger Gitte Bjerager, der er mikrobiolog i Fødevarestyrelsen.
Hun fortæller, at sporene fra en anden stor indsats skræmmer.
– Da salmonellatypen DT-104 for alvor brød ud, blev der gjort rigtigt meget for at nedkæmpe den. Salget blev stoppet, flere besætninger blev lukket ned og nogle stalde blev endda brændt ned til grunden. Men det virkede alligevel ikke, fordi bakterien allerede havde spredt sig for meget. Og med hensyn til MRSA kan vi risikere at stå i den samme situation, hvor vi bruger en masse penge på at gøre en stor indsats, som alligevel ikke vil have nogen effekt, siger hun.
Frank Aarestrup erkender da også, at han ikke kan garantere resultater med sin løsning.
– Men hvis vi ikke kan gøre noget, før vi er helt sikre på, at det virker, får vi store problemer. Man er nødt til at gøre noget nu, fastslår han.

Udgivet i MRSA, resistens, Svinebakterier
Mærker: , , ,
7 kommentarer til “Kan MRSA stoppes?
  1. Holger Øster Mortensen siger:

    – svine MRSA kan blive en bombe under vores sundhedsvæsen. Da der er hel klar sammenhæng med svineavlernes store forbrug af antibiotika i svineindustrien – og udbredelsen af disse giftige bakterier, er det naturligvis her man skal gribe ind.

  2. Knud Haugmark siger:

    Man kunne forbyde antibiotika i svineproduktionen. Det er da ret enkelt at gennemføre, og så må svineavlerne finde på avlsmetoder, så dyrene ikke behøver medicin. De verdensberømte superdygtige danske landmænd kan sagtens klare den udfordring. Det er der ingen tvivl om.

  3. Bente Tolley siger:

    Ja, MRSA kan stoppes hvis gældende præmisser for husdyrproduktion ændres. MEN hverken Axelborg eller Christiansborg er villig til at foretage de nødvendige valg. MRSA opfattes tilsyneladende på de to borge som en erhvervsrisiko befolkningen skal leve (eller dø) med til gengæld for det tvivlsomme privilegium som dansk svineproduktion er for Danmark.

    De nødvendige valg til fjernelse af MRSA er så indgribende i anvendte produktionsmetoder, at de fleste (min påstand) svinebønder skal klædes fagligt på til opgaven. Men regeringen råber jo på ‘omstillingsparathed’, så det skulle jo nok lade sig gøre. De valg, der er nødvendige, er de, som overflødiggør det høje forbrug af antibiotika og dermed standser fremprovokation af resistente bakterier: Stalde af overskuelig størrelse, færre dyr pr. ansatte, avlskontrol (færre grise pr. årsso) mere plads pr. dyr, bevægelsesfrihed for alle dyr i alle aldre, rodemateriale, hensigtsmæssigt foder, længere fravænningsperiode for smågrisene, overvågning af dyrene og opmærksom udvælgelse af individer i samme sti, for at forhindre alvorlige slagsmål, sult og tørst, et fysisk miljø som tillader dyrene at regulere deres kropstemperatur, adgang til frisk luft o.a.

    Vi kan også, som Poul Bækbo anbefaler, ‘diskutere, om man overhovedet vil have svineproduktion i Danmark’. Diskussionen kan eksempelvis tage udgangspunkt i spørgsmålet om hvordan vi opgraderer Danmark fra at være mødding for pels- og kødproduktionen til at være et sundt landbrugsland.

  4. Jeg ryster også på hovedet over den bemærkning “om vi overhovedet skal have svineproduktion i Danmark”.
    Den komemr som automatreaktion, hver gang svinelandbruget føler sig trådt for nær, vejrer risiko for indskrænkninger i dees indskrænkede virke og usmagelige stordrift i svinefabrikkerne.

    Landbruget som sådan bør omlægges til en form for produktion, der tilgodeser dyrenes behov først og fremmest. Istedet for at stuve dyrene sammmen på betonspaltede gulve i betonfægsler på livstid, så skulle alle dyr have mulighed for frisk luft og motion samt beskæftigelser så tæt på deres naturlige behov som muligt.

    Ud med køerne på græs, svinene ligeså, de kan passende rydde op i skovene og de marker der er fyldt med ukrudtspalner som tidsler.Slip burhønsene ud af deres fængsel og slagtekyllingerne ligeså.

    Jo bedre dyrene har det og får opfyldt deres naturlige behov, des mindre sygdom vil de have og endnu mindre medicin skal der til.

    Det er ikek for romantikkens skyld, at jeg gerne ser flere dyr på markerne, men et ønske om at spare på transport af foder ind i staldene, sundere dyr, der ikke behøver medicin, som gør mennesker syge.

  5. En ting er medarbejderne i og omkring svinefabrikkerne og deres risiko for smitte med resistente bakterier med mulighed for spredning til andre i samfundet.
    En anden ting er de luftbårne støvpartikler fra svinefabrikkernes ventilationsskorstene, som bliver blæst meget langt væk og dermed øger radius for smitterisiko.
    Når en mand dybt inde i København kan modtage farlige svinebakterier, som gør ham meget syg (set i TV) uagtet, at han aldrig har været i nærheden af svin – så er der absolut grund til bekymring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

olufJ403a Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt.
Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).
> Ældre blogs

Abonner på nye indlæg

Anbefalet

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Åbenhedstingets om Miljøoplysningsloven
Den gamle offentlighedslov gælder inden for miljøet. Det giver nogle særlige fordele i den slags sager.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Offentlighedslov
Sitet er et samarbejde mellem Danske Medier og Dansk Journalistforbund.

Offentlighedsportalen
Især oversigten over undtagelser er vigtig.

Klageorganer
Statsforvaltningen fører tilsyn med – og er dermed klageorgan for afgørelser fra kommuner og regioner. Tilsynsudtalelser om offentlighedsloven
Natur og Miljøklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden
Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer