Roundup nedbryder videnskabelige forsøg

Gennem fire årtier har Roundup været markedsført som et harmløst pesticid, der ikke kan skade mennesker. Men international forskning viser, at ukrudtsmidlet kan nedbryde mere end bare planter

8007156469_0993f74cde_z

Rotterne er fra professor Gilles-Eric Séralinis forsøg med Roundup og GMO. Rotten til venstre er blevet fodret med GMO. Rotten i midten har fået en blanding af GMO og Roundup. Rotten til højre har fået Roundup.

Kræft, fosterskader, botulisme, allergi og mange flere. Listen over sygdomme og skader, som Roundup anklages for at kunne tilføre kroppen, vokser jo mere, der bliver forsket med ukrudtsmidlet.

Rotter døde af kræft
Senest har et fransk forskerhold ved universitetet i Caen vakt international opmærksomhed, da de i september 2012 fremlagde en rapport, som sendte kraftige anklager mod Roundup.
Forsøget, som blev styret af Professor Gilles-Eric Séralini, foregik med rotter, der blev kontrolleret gennem hele deres livsforløb. Rotters levetid er normalt to år, men de rotter, der blev fodret med genmanipuleret majs og Roundup fra Monsanto, klarede sig ikke særligt godt. I forhold til kontrolgruppen udviklede de betydeligt flere kræftsvulster og døde meget tidligere.

395U0904

Ib Borup Pedersen har i halvandet år frosset alle de deforme grise ned, der er blevet født i hans stald.

Som konsekvens af kritikken omkring Roundup har forskellige landmænd herhjemme taget initiativ til at droppe brugen af det ellers populære pesticid. Ib Borup Pedersen fra Hvidsten er en af dem.
Han har drevet konventionelt landbrug på 110 hektarer med 450 grise siden 1997 og har som sådan ikke noget imod brugen af kemikalier.

”Men de skal bruges med omtanke” siger han.

For fem år siden begyndte han at undre sig over stigende problemer på gården. Afgrøderne havde mistet deres næringskraft og i grisestaldene var der opstået problemer. Grisene havde diarré som aldrig før, og antallet af dødsfødsler og deformiteter hos nyfødte var steget mærkbart.

Dyrlægen slog det hen med, at billedet var det samme i andre svinebesætninger. Men den forklaring ville Ib Borup Pedersen ikke nøjes med. Han studerede årsagssammenhængene ved at læse en masse om biokemi og ellers suge viden til sig, og han begyndte at se et mønster.

Logisk forklaring
”Jeg var ikke i tvivl. Det var det genmodificerede soya, der var den store synder,” siger han og forklarer, at glyphosaten fra sprøjtemidlet Roundup hobede sig op i soyaen og havnede i grisenes foder.

“Det var jo logisk. Mine kolleger på de andre gårde fik genmodificeret foder fra samme leverandør, som jeg gjorde, så det måtte være der, problemet lå,” siger han.

Han stoppede med at bruge genmodificeret soya i april 2011 og lagde hurtigt mærke til en forbedring hos grisene.

”Antallet af nyfødte grise med deformiteter er faldet til en ottendedel, og grisene lever i gennemsnit 20 procent længere. Samtidig er kuldene vokset med næsten to pattegrise per kuld, og jeg har reduceret mit medicinforbrug med 70.000 kroner de første ni måneder, jeg har været i gang,” siger han.

Ib Borup vil gerne dele de gode resultater med sine landbrugskolleger. Han deltager i debatter og foredrag, skriver indlæg i forskellige landbrugsmedier og holder møder med politikere, men der sker ikke rigtig noget.

”Det er som om, at der ikke er nogen der vil tro på det,” siger gårdejeren.

Svineavler Ib Borup Pedersen udtaler sig om sine positive erfaringer med at droppe GMO-foder.

Køer fik botulisme

Ved universitetet i Leipzig er professor dr. Monika Krüger kommet frem til et resultat, der også har skabt megen debat omkring Roundup. I 1000 tyske besætninger har køer udviklet botulisme også kendt som pølsesyge. Komaverne indeholdt glyphosat, som er aktivstoffet i Roundup, og Monika Krüger var ikke i tvivl om, at forklaringen på sygdomsangrebene var at finde her.

“Glyphosaten angriber de sundhedsfremmende bakterier og lader de sygdomsfremkaldende bakterier gå fri,” siger hun.

Professoren undersøgte landmændene og kunne måle, at de også havde glyphosat i deres urin, men hun stoppede ikke der. Forskerholdet blev også undersøgt. Her fandt hun igen glyphosat, og det har fået hende til at advare om et problem, som ellers ikke har været offentligt forbundet med aktivstoffet i Roundup.

“Glyphosat er en forstyrrelsesfaktor, der er skyld i mange kroniske sygdomme hos dyr, og det samme gælder hos mennesker,” lyder det fra Monika Krüger.

Farlige marker
I Argentina har professor Andrés Carrasco fra universitetet i Buenos Aires i 2009 gennemført en omfattende undersøgelse på fostre fra padder. Her konstaterede forskerholdet, at dyrene udviklede alvorlige skader i fosterstadiet, når de blev udsat for Roundup. Argentina er en af verdens største soyaeksportører, og landbruget er i høj grad afhængig af genmodificeret soya, der bliver sprøjtet med Roundup på kæmpemæssige marker.

Fosterskader og dødsfødsler

master.img-002

Professor Andrés Carrasco fra universitetet i Buenos Aires lavede i 2009 et forsøg på fostre fra kyllinger og padder. Dyrene udviklede alvorlige skader i fosterstadiet, når de blev udsat for Roundup.Baggrunden for undersøgelsen var, at der i Argentina var blevet konstateret en foruroligende stigning af fosterskader og dødsfødsler i områder, der lå tæt på de marker, som blev sprøjtet med Roundup. Resultatet af undersøgelsen vakte stor, international interesse, men Andrés Carrasco undrede sig over, at det ikke blev taget mere alvorlig. Tværtimod startede der en hetz mod professoren, som han formodede havde rod i de økonomiske interesser.

“Provinserne er fulde af ofre for pesticider, men aviserne ønsker ikke at hjælpe lokalsamfundene, og det gør langt mindre de ansvarlige virksomheder. Jeg forstår ikke, hvorfor min historie er vigtigere end mødrene fra Ituzaingo (forstad til Cordoba-provinsen, som er symbolsk for forurening med landbrugskemikalier, red.),” siger Andrés Carrasco.
Den dag i dag, er pesticidforbruget i Argentina stadig i vækst.

Gammel viden
At Roundup er et problematisk sprøjtemiddel har været kendt i forskerkredse i Danmark gennem flere år. På RUC gennemførte Jette Rank i 1997 en undersøgelse, der påviste, at Roundup kan skade cellernes arveanlæg.

“Hovedkonklusionen var, at roundup kunne gå ind og lave DNA- og kromosom-skader,” siger hun i dag.

Hun fortæller, at der er mange andre end hende, der har lavet lignende undersøgelser, men hun var blandt de allerførste, da hun i 1997 advarede mod Roundup i en artikel i tidsskriftet “Miljøsk.”

“På baggrund af de nyeste undersøgelser, der viser, at Roundup er genotoksisk, og taget i betragtning at dette plantebeskyttelsesmiddel allerede bliver anvendt i meget store mængder verden over, er det af stor betydning at revurdere stoffets miljøpåvirkning og af betydning at overveje at indtænke et forsigtighedsprincip i godkendelsesproceduren,” skrev hun dengang i en syv siders artikel i miljøbladet.

I dag mener hun ikke, at sprøjtemidlet har en værdi på længere sigt.

“Det er en stakket frist at bruge det. I USA har landmændene problemer med resistente ukrudtsplanter, som de ikke længere kan slå ihjel. Hvis resistensen over for glyphosat bliver for stor, kan man ikke bruge det til noget som helst,” siger hun.

Gifteksperten Monsanto
Bag Roundup står et multinationalt selskab fra USA, Monsanto, som har en årsomsætning på omkring 11 millarder dollars. Firmaet blev grundlagt i 1901 og har gjort sig bemærket som producent af blandt andet det giftige sprøjtemiddel DDT, krigskemikaliet Agent Orange, der blev indsat i Vietnamkrigen, samt det giftige isoleringsmiddel PCB. De tre produkter er på forbudslisten i så godt som alle lande, og i dag har Monsanto begrænset sig til at udvikle og producere biokemiske produkter til fødevareindustrien.
Roundup udgør firmaets hovedindtægtskilde, og i Europa er sprøjtemidlet indtil videre gledet igennem de ellers skrappe regler for godkendelse af pesticider.

Inhabile kontrollører
En del af kritikken omkring accepten af Monsantos og andre biokemiske firmaers produkter går på, at de myndigheder, der skal varetage kontrollen, er i lommen på de store pesticidproducenter.
EFSA (European Food Safety Authority), som kontrollerer fødevaresikkerheden under EU, har efter flere uheldige personalesager fået en påtale fra EU’s eget kontrolorgan CEO (Corporate Europe Observatory). I flere tilfælde fandt man, at nogle af EFSA’s medlemmer havde for tætte forbindelser til industrien. CEO har opfordret EU-Kommissionen til at være mere på vagt for at beskytte EU-autoriteternes uafhængighed. Det skete, da det kom frem, at kommissionen havde anbefalet en tidligere Monsanto-ansat samt en af de mest kendte EU-lobbyister inden for fødevarebranchen, Mella Frewen, til EFSA’s bestyrelse.

Dansk passivitet
I Danmark fik Roundup fornyet sin godkendelse i 1997 på betingelse af, at produktet ville leve op til hvad Monsanto lover, nemlig at pesticiden ikke kan trænge ned i grundvandet. Allerede kort tid efter, at godkendelsen var i hus, gik det galt. Roundup blev sporet i drikkevandsboringer forskellige steder i Danmark, men de ansvarlige politikere forholdt sig passive.
I forvejen var godkendelsen givet på et tvivlsomt grundlag. De danske myndigheder havde lænet sig op ad en godkendelse, som Monsanto havde erhvervet til det amerikanske marked, men som efterfølgende viste sig ikke at holde. Alligevel blev der ikke grebet ind, og Roundup har været godkendt som pesticid på det danske marked lige siden.

Få kommentarer fra politikere
Vi ville gerne have spurgt de otte medlemmer af Folketingets miljøudvalg, miljøminister Ida Auken og fødevarerminister Mette Gjerskov om deres holdninger til, at Roundup stadig er lovligt, når det er blevet fundet i grundvandet. Hvorfor er det ikke blevet taget mere seriøst, at der ligger flere videnskabelige undersøgelser, der påviser sundhedsskadelige effekter ved brugen af Roundup? Giver Ib Borup Pedersens forsøg grund til eftertanke? Hvorfor er man fra politisk side gået fra nul tolerance til at acceptere en grænseværdi af pesticider i grundvandet?
Det har kun være muligt at få fat i miljøordfører, Henrik Høegh (V) og miljøordfører, Jørn Dohrmann (DF). De stoler på Miljøstyrelsen, der ikke har nogen intentioner om at forbyde Roundup.

Ny vurdering på vej
Hos Miljøstyrelsen fortæller funktionsleder inden for Pesticider & Genteknologi, Vibeke Møller, at godkendelsen af aktivstoffer foregår på EU-niveau, hvor EFSA publicerer deres fælles europæiske vurderinger. Derefter er det op til de nationale myndigheder at foretage en vurdering af de enkelte produkter med deres aktivstoffer. I Danmark er det Miljøstyrelsen, der varetager denne funktion, og næste gang,
Roundup skal have fornyet sin godkendelse, er i 2015.

Udgivet i Gift i vandet
Mærker:
2 kommentarer til “Roundup nedbryder videnskabelige forsøg
  1. Michael K siger:

    Tak for en god gennemgang af Roudup’s skyggesider.
    Måske har Monsanto aligeven en fremtid, i PR verden. De gør sandelig et godt arbejde på den front.

    /m

  2. Trine siger:

    Nu forlader selv rotterne den synkende skude !!!

    “The curse of Monsanto is finally hitting Wall Street as hedge funds start dumping the fast-dropping stock. Even Monsanto’s own CEO and other top executives are now engaged in record insider selling of the company’s own stock.”

    Læs mere: http://www.naturalnews.com/041737_Monsanto_share_prices_hedge_funds.html

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

olufJ403a Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt.
Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).
> Ældre blogs

Abonner på nye indlæg

Anbefalet

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Åbenhedstingets om Miljøoplysningsloven
Den gamle offentlighedslov gælder inden for miljøet. Det giver nogle særlige fordele i den slags sager.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Offentlighedslov
Sitet er et samarbejde mellem Danske Medier og Dansk Journalistforbund.

Offentlighedsportalen
Især oversigten over undtagelser er vigtig.

Klageorganer
Statsforvaltningen fører tilsyn med – og er dermed klageorgan for afgørelser fra kommuner og regioner. Tilsynsudtalelser om offentlighedsloven
Natur og Miljøklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden
Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer