Aktindsigt er en menneskerettighed

Danmark er forpligtet til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og en aktuel dom fra Menneskerettighedsdomstolens øverste instans har principiel betydning for retten til aktindsigt. Myndigheder og politikere i Danmark må ændre regler og praksis, hvis de vil undgå en tabersag om hemmeligholdelse.

Strasbourgdomstolens praksis

I en række sager har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg siden 2006 udviklet retten til aktindsigt som en del af informations- og ytringsfriheden (art. 10). Nogle dommere ved Menneskerettighedsdomstolen har dog ikke ment, at konventionen giver grundlag for aktindsigt, og der har hidtil manglet en afgørelse fra domstolens øverste instans: Grand Chamber.

Den 8. november 2016 fastslog Grand Chamber, at konventionens art. 10 giver grundlag for ret til aktindsigt, når den er vigtig for at kvalificere debat om samfundsmæssige forhold. Afgørelsen blev truffet af et sikkert flertal: 15 dommere for og 2 imod. Se dommen Magyar Helsinki Bizottság v. Hungary.

Den konkrete sag var rejst af en ungarsk NGO, der var nægtet aktindsigt hos politimyndigheder i lister med navne på beskikkede advokater, og hvor mange sager, de enkelte advokater var blevet udpeget til at føre. Efter sagens gang gennem det ungarske retssystem blev den i 2011 indbragt for Strasbourgdomstolen, hvor den blev henvist til den øverste instans for at få en principiel afgørelse.

De ungarske myndigheders afslag var begrundet med henvisning til persondataregler. Afgørelsen i Grand Chamber fastslår, at lovregler om persondata ikke er tilstrækkeligt til at begrunde afslag på aktindsigt, når persondata handler om varetagelsen af offentlige anliggender og ikke vedrører privatliv. Konklusionen lyder, at hemmeligholdelsen i Ungarn var i strid med art. 10, fordi den ikke var nødvendig i et demokratisk samfund.

Kriterier for minimumsrettigheder

Dommen har vigtige præmisser, der giver pejlemærker for minimumsrettigheder til aktindsigt, der sikres af art. 10.

Ifølge Menneskerettighedsdomstolen er aktindsigt nødvendig, når hemmeligholdelse vil forhindre eller skade ytringsfriheden om samfundsmæssige forhold (præmis 158 – 159). Det handler f.eks. om måden, offentlige anliggender bliver varetaget på og andre forhold, der har samfundsmæssig betydning (præmis 161). I den forbindelse fastslår domstolen, at aktindsigt ligesom ytringsfrihed har særlig betydning for at sikre offentlighed om politiske forhold (præmis 163).

Informationsfrihedens sammenhæng med ytringsfrihed betyder, at ret til aktindsigt på grundlag af art. 10 gælder, når den har til formål at bidrage til offentlig information og debat. Menneskeretsdomstolen lægger vægt på journalisters varetagelse af rollen som offentlighedens vagthund. NGO’ere, forskere og bloggere på internettet bliver også nævnt (præmis 168).

Myndigheder og politikere i Danmark

Det er vigtigt at gøre danske myndigheder opmærksom på, at offentlighedslovens undtagelser ikke må anvendes i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10. Ved anmodninger om aktindsigt om vigtige samfundsmæssige og politiske forhold er det relevant at henvise til art. 10.

Når Folketinget skal følge op på den kommende evaluering af offentlighedsloven, bliver det vigtigt at sikre overholdelse af de minimumskrav, som Menneskerettighedsdomstolens Grand Chamber nu har blåstemplet.

Offentlighedslovens brede undtagelser for at beskytte politiske beslutningsprocesser omfatter også færdige dokumenter, der indgår som grundlag for politiske beslutninger. Disse undtagelser er klart i strid med internationale standarder for demokratisk offentlighed. Se Offentlighed eller hemmeligholdelse af grundlag for politiske beslutninger.

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nye indlæg

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Statsforvaltningen fører tilsyn med – og er dermed klageorgan for afgørelser fra kommuner og regioner. Tilsynsudtalelser om offentlighedsloven
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser