Kontrollen med aktindsigt er yderligere svækket

Kontrollen med myndigheders afslag på aktindsigt er diffus, og uden særlig opmærksomhed er den netop blevet yderligere svækket. Det er sket ved en ændring af den kommunale styrelseslov, der blev vedtaget i Folketinget i februar og trådte i kraft 1. april. Ændringen betyder, at kommunetilsynet har fået friere rammer til at bestemme, om der er grund til at behandle en klage.

Link til lovforslagets behandling

Kommunetilsynet

Kommunetilsynet er det vigtigste kontrolorgan for kommuner og regioners brug af offentlighedsloven. På forvaltningsområder, hvor der ikke er særlige klageorganer, er der mulighed for at indbringe kommuner og regioners afgørelse for Kommunetilsynet. Det gælder for mange forvaltningsområder inklusive afslag på aktindsigt.

Kommunetilsynets kontrol handler om lovlighed. Før ændringen havde kommunetilsynet pligt til at undersøge en sag nærmere, når den blev bekendt med oplysninger, der gav grund til at tro, at en kommune eller region havde handlet ulovligt, bortset fra bagatelagtige ulovligheder.

Ifølge bemærkningerne til den vedtagne lovændring har kommunetilsynet ikke længere pligt til at undersøge en sag nærmere, selv om den får kendskab til oplysninger, der tyder på en ulovlighed, der ikke er bagatelagtig.

 I Økonomi og Indenrigsministeriets svar på spørgsmål 5 til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg oplyser Statsforvaltningen, at den forventer, at der fortsat vil være fokus på tilsynssager om om kommunale og regionale afgørelser om aktindsigt.

En uforpligtende formulering om forventninger ændrer ikke ved, at sager om aktindsigt fremover er omfattet af de nye lovmæssige rammer for kommunetilsynet. Kommunetilsynet har klart fået videre muligheder for at afvise undersøgelse af klager.

Kommunetilsynet er flyttet til Ankestyrelsen

Under lovforslagets behandling blev kommunetilsynet organisatorisk flyttet fra Statsforvaltningen til Ankestyrelsen. Link til Ankestyrelsens hjemmeside

En klage over afslag på aktindsigt skal som hidtil sendes til den kommune eller region, der har givet afslag. Hvis den fastholder afslaget, skal den inden 7 arbejdsdage sende klagen videre til Ankestyrelsen, hvis der ikke er et særlig klageorgan på området.

Når en klage sendes til en kommune eller region kan det være fornuftigt at angive Ankestyrelsens mailadresse i cc-feltet: ast@ast.dk.

Revision af offentlighedsloven

Ifølge de gældende regler kan klager indbringes for det øverste klageorgan på det område, sagen handler om. Det betyder, at behandling af klager over afslag på aktindsigt er spredt på en lang række forskellige klageorganer.

Når der ikke er et særligt klageorgan på et område, vil et ministerium typisk være øverste kontrolinstans for statslige afgørelser, og der findes ikke et klageorgan for ministeriers afslag.

Folketingets Ombudsmand har mulighed for at vurdere et afslag i den sidste ende. Ombudsmanden er ikke et klageorgan og kan frit vurdere, om der er grund til at realitetsbehandle en sag. Udtalelser fra Ombudsmanden er ikke bindende og fører ofte til, en sag bliver henvist til fornyet behandling.

Ombudsmandens udtalelser giver vigtige bedrag til fortolkningen af offentlighedsloven, men ombudsmanden kan ikke løse den nødvendige opgave som hurtigt og effektivt klageorgan.

Kommunetilsynet er heller ikke en egentlig klageinstans og med den netop gennemførte ændring, er det blevet mere usikkert, om en klage over en kommunes eller regions afslag på aktindsigt vil blive realitetsbehandlet.

Ved den kommende revision af offentlighedsloven bliver det vigtigt at sikre et effektivt klagesystem.

Forslag fra Radikale Venstre

Et effektivt klagesystem kan opnås ved at oprette et særligt klagenævn for klage over afslag på aktindsigt. Klagenævnet skal sikres uafhængighed og have kompetence til at træffe bindende afgørelser, der om nødvendigt kan gennemtvinges. Radikale Venstre har i denne uge meddelt, at partiet stiller forslag herom i forhandlingerne om ændringer i offentlighedsloven.

Ifølge RV’s forslag skal nævnet sammensættes af tre medlemmer med suppleanter. Klagenævnets formand og næstformand udpeges af Folketingets Ombudsmand. Advokatrådet udpeger ét medlem og suppleant, mens landets juridiske fakulteter udpeger det sidste medlem og suppleant.

 

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Olufs blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nye indlæg

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen
. Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser