SYNSPUNKT: Fupbrak for 750 mio. kr.

Et grelt eksempel på Fødevareministeriets tjenstivrighed, når det gælder om at skaffe landbruget økonomiske fordele, har medført seriøse beskyldninger om fifleri med EU-brakstøtte for 750 mio. kr.

EU ønskede med brakstøtten at dæmpe kornproduktionen, men det skete ikke i Danmark. Her var kreativiteten i stedet stor for at benytte ubrugelig jord som grundlag for brakstøtte. Kommissionen afslørede fupnummeret, og derfor skal Danmark betale 3/4 milliard kroner tilbage til EU.

Det er en ganske alvorlig sag, fordi den blev rejst af EU-kommissionen.

Kommissionen havde på baggrund af revisionsbesøg i Danmark underkendt de meget lempelige brakordninger, danske landmænd nød godt af i årene 2002-2004. Ved at nægte at refundere de mange millioner, der for længst var udbetalt fra den danske statskasse til landmændene, satte kommissionen ekstra trumf på sine anklager.

Brakstøtten blev indført tilbage i 1990’erne for at dæmpe den voldsomme overproduktion af EU-korn. Det skulle ske ved at betale landmændene for at undlade at dyrke en del af deres kornjord. Sådan kom støtten imidlertid aldrig til at virke i Danmark, fordi Fødevareministeriet aktivt modarbejdede denne hensigt.

En af fiduserne i Fødevareministeriet gik ud, at landmændene kunne tilmelde en masse tilfældige småarealer, der ofte ikke var reelt dyrkbare, som brakjord. På den måde opfyldte de den tvungne brakpligt, uden at det gik ud over deres kornproduktion.

Også den såkaldte fjernbrak blev introduceret af Fødevareministeriet. Her gik fidusen ud på at leje noget dårligt sandjord billigt, f.eks. i Vestjylland, i stedet for at udlægge den gode kornjord i Østdanmark som tvungen brak.

Støtte år efter år
Ifølge EU var det også meningen, at de udtagne arealer skulle veksle mindst hvert andet år. Sådan blev ordningen praktiseret i de øvrige EU-lande, men den daværende fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) besluttede, at de danske landmænd kunne få støtte til de samme arealer år efter år.

Denne beslutning hang sammen med Fischer Boels stiltiende accept af, at der ofte ikke var tale om egentlig landbrugsjord, men halvnatur-arealer. Det kunne være mosejord eller andre sumpede arealer, der var taget permanent ud af omdriften, fordi de ikke kunne bære en traktor.

Disse fiduser blev forsvaret af både fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Kjer Hansen stillede sig ovenikøbet forarget an over for kommissionens underkendelse af de danske brakfiduser, som hun påstod, var opfundet for at gavne “miljøet”! På hendes foranledning anlagde den danske stat erstatningssag mod kommissionen ved EF-domstolen.

Kornproduktion faldt aldrig
Men Fødevareministeriet stod med en rigtig møgsag. En række overbevisende kendsgerninger talte for, at der var blevet fiflet livligt med støttemillionerne fra EU.
For det første viste tal fra Danmarks Statistik, at kornproduktionen i Danmark aldrig faldt, trods braklægning af op mod 10 pct. af landbrugsarealet. Det understøttede påstanden om, at det ikke var kornmarker, der blev taget ud af omdriften.

For det andet skønnede både det daværende Landbrugsrådet og Fødevareøkonomisk Institut, at højst en tredjedel af den braklagte jord reelt var dyrkbar. Hos Danmarks Miljøundersøgelser mente forskerne sågar, at blot 13-26 pct. af de braklagte marker ville kunne dyrkes uden videre.

Skatteyderne betaler
Nogle kynikere vil måske mene, at den påståede fup med brakstøtten blot føjer sig ind i rækken af banale fiflerier, som Fødevareministeriet har lagt navn til gennem årene, men det er forkert. Denne sag indtager en helt særskilt rolle på grund af det enorme beløb, der var på spil.

Dommen faldt 3. juli 2012, og den gik Danmark imod.

Udfaldet er især bittert for de danske skatteydere. Fødevareministeriet havde nemlig på forhånd sikret sig Finansministeriets accept af, at de mange millioner ikke ville kunne opkræves hos landmændene. For landbruget blev det en gratis omgang, men for skatteyderne en bitter pille at sluge.

Links
Det er EU-Domstolens Første Instans, Retten, der den 3. juli 2012 har afsagt dom i den såkaldte Hektarstøttesag, som Danmark havde anlagt mod Europa-Kommissionen i 2009. Dommen frifinder Kommissionen i sin helhed.

Rettens afgørelse i Hektarstøttesagen

EU-note om Hektarstøttesagen (let forståelig fremstilling)

EU-Oplysningens side om Hektarstøttesagen

Statutten for Den Europæiske Unions Domstol (afsnit IV, artikel 55 og 56)

Ret og Råd – om EU-domstolen i Luxembourg (fra 2009)

Nøgleord: , , ,

Forfatter:Kjeld Hansen

Kjeld Hansen er forfatter, journalist og gårdejer. Han har skrevet en stribe bøger om natur, miljø og forbrug, senest "Det tabte land". Desuden har han skrevet kritiske reportager og dybdeborende journalistik.

2 kommentarer til “SYNSPUNKT: Fupbrak for 750 mio. kr.”

  1. 5. september 2012 at 15:58 #

    05.09.2012

    Danmark anker EU dom

    Regeringen har efter råd fra Kammeradvokaten besluttet at anke EU-Domstolens afgørelse i sagen om landbrugsstøtte, hvor Danmark måtte betale 750 millioner kroner tilbage til EU-Kommissionen.

    Danmark anker sagen om underkendelsen vedrørende hektarstøtte for 750 millioner kroner.

    Det har regeringen besluttet, efter dommen er blevet gransket nøje i de seneste to måneder.

    Dommen bliver blandt andet anket, fordi bevisbyrden var urimelig tung at løfte.

    ”Vi synes, at nogle af de krav, der blev stillet til Danmarks bevisførelse, var meget urimelige, og vi mener, at det er i alle medlemsstaters interesse at få prøvet sagen igen. Det er et spørgsmål om medlemslandenes retssikkerhed i underkendelsessager,” siger Mette Gjerskov.

    EU-kommissionens kontrollører fandt byggeaffald og halmballer på nogle få af de marker, der blev tjekket. Dette førte til, at Danmark skulle bevise, at noget lignende ikke var sket på nogen braklagte marker i Danmark, både i kontrolåret og i de foregående to år.

    Derudover er det opfattelsen, at nogle af dommens konklusioner på væsentlige områder hviler på juridiske fejlagtige eller tvivlsomme fortolkninger. Det drejer sig især om EU-reglernes krav til pleje af braklagte arealer. Det var EU-Kommissionens opfattelse, som blev stadfæstet ved dommen, at reglerne foreskrev, at markerne skulle plejes mere, end man mente fra dansk side.

    ”Embedsmændene og vores juridiske rådgivere har nærlæst dommen og reglerne grundigt, men vi har altså ikke ændret syn på de væsentlige ting, der fik os til at lægge sag an i første omgang. Derfor anker vi sagen,” siger Mette Gjerskov.

    Endelig er det opfattelsen, at underkendelsens størrelse er ude af proportioner med de konstaterede overtrædelser.

    Det er vurderingen, at disse forhold ved en anke vil kunne føre til et mere gunstigt resultat for Danmark. Der er i den forbindelse taget i betragtning, at sagen involverer et meget stort beløb.

    Sagen kort: Danmark anlagde i 2009 sag mod Kommissionen for at få omstødt en underkendelse på 750 millioner kroner. Ved dom af 3. juli 2012 frifandt EU-Domstolen Kommissionen. Sagen vedrører hektarstøtte udbetalt i årene 2002-2004.

  2. 17. november 2013 at 20:47 #

    http://gylle.dk/ny-kritik-af-fodevareministeriets-sloseri-med-eu-stotte/

    Sløseriet med borgernes penge fortsætter…

Skriv en kommentar