Danmark er langt fremme med digitalisering af den offentlige forvaltning, men langt tilbage med at udnytte digitaliseringens muligheder for større viden, offentlig kontrol og nye services. EU’s og OECD’s seneste målinger viser, at Danmark hører blandt de mest restriktive lande med hensyn til at åbne for brug af offentlige myndigheders data.
Det fremgår af Rigsrevisionens beretning til Folketinget om åbne data (marts 2019 – 12/2018):
https://www.altinget.dk/misc/Beretning%20om%20a%CC%8Abne%20data.pdf
Åbne data kan give besparelser
Rigsrevisionen omtaler i beretningen, hvordan åbning af detaljerede data om offentligt forbrug i Storbritannien har ført til besparelser. På baggrund af de åbne data blev udviklet en portal, hvor alle kunne få indsigt i udgifterne på tværs af ministerierne. Det blev dermed synligt, at en række ministerier hvert år bestilte den samme dyre it-rapport fra virksomheden Gartner. Den årlige besparelse ved at samle bestillingen og dele rapporten er 4 mio. pund eller godt 33 mio. kr.
Rigsrevisionen gør opmærksom på, at Danmark er særlig lukket på “områder som offentlige udbud og offentligt forbrug, da vi fx ikke har åbnet detaljerede data om offentlige udbud. Det kan fx være data om de indgåede kontrakter, fx vinder af udbuddet og endelig pris.”
Det fremgår af beretningen, at Finansministeriet har en database om statens indkøb og fakturaer, men at disse data ikke er åbne.
PSI loven
PSI loven fra 2005, der bygger på et EU-direktiv, har til formål at give mulighed for
videreanvendelse af data, der er indsamlet af offentlige forvaltninger. Lovens officielle titel i Danmark er: Lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
PSI-loven giver myndigheder mulighed for at åbne data, men kræver ikke, at de gør det. Rigsrevisionen oplyser, at de fleste lande i OECD har stillet krav, men ikke Danmark.
Nogle ministerier har dog taget initiativer, og beretningen fremhæver Danmarks Statistik, Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Fødevareministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.
Der findes ikke en dækkende og lettilgængelig oversigt over hvilke åbne data, der faktisk findes. Rigsrevisionen har faktisk fundet 921 åbne datasæt, som er tilgængelige 88 forskellige steder.
Finansministeriet har ikke brugt en bemyndigelse i PSI-loven til at lave en samlet oversigt, selv om det blev forudsat i lovens bemærkninger.
Rigsrevisionen anbefaler, at statslige myndigheder åbner for data: “Det kan fx være detaljerede oplysninger om statslige udbud eller om de enkelte myndigheders udgifter. Øget gennemsigtighed i statslige myndigheders arbejde kan medvirke til at øge borgernes tillid til myndighederne, ligesom åbenheden udgør et incitament til at sikre en effektiv forvaltning.”
Åbne data kunne have præventiv effekt
Åbne data kunne give mulighed for offentlig kontrol med myndigheders forbrug som eksemplet fra Storbritannien viser.
Altinget har for nylig opnået aktindsigt i ministeriers årlige forbrug til konsulenter. Tallene viser en markant stigning især til it-konsulenter. Hvis ministerierne ville sikre offentlighed om, hvilke konsulentydelser, de enkelte betalinger gælder, kunne det blive muligt at afsløre overlap mellem de tjenester, ministerierne betaler for.
På mange områder ville åbne data kunne give vigtige incitamenter til effektiv kontrol og forebyggelse af svindel. Se nogle forslag
Offentlighedsloven blokerer
Offentlighedsloven er efter ændringen i 2013 blevet en hindring for offentlig kontrol med
økonomiske dispositioner. Undtagelsen for oplysninger om forretningsforhold blev tilsyneladende ikke ændret. Ordlyden er den samme i § 30, nr. 2, men i de specielle bemærkninger til lovforslaget blev indføjet en “klar formodning” for, at en virksomhed vil lide tab ved aktindsigt.
Denne nye formodningsregel betyder, at myndigheder skal spørge virksomheder. Det gælder også ved anmodninger om aktindsigt i priser og vilkår for leverancer. Når ledelsen hos myndigheden og virksomheden er enige om, at det er bedst at undgå offentlighed, er det nemt at begrunde et afslag.
Finansministeriet har ved en bekendtgørelse helt undtaget Statens og Kommunernes Indkøbsservice A/S fra offentlighedsloven.
Finansministeriet har i mange år ment, at offentlighed vil gøre det vanskeligere for myndigheder at få gode tilbud. Denne antagelse bygger ikke på konkrete erfaringer eller viden.
Det er usandsynligt, at offentlighed om priser og vilkår skulle få virksomheder til at afstå fra at give tilbud til en offentlig myndighed, hvor betalingen altid vil være sikker. Min vurdering er, at lukketheden tværtimod fører til, at offentlige myndigheders indkøb ofte bliver dyrere end nødvendigt, fordi den svækker konkurrencen mellem virksomheder.
Skriv et svar