Regeringen bremser frit datamarked

Myndighederne sætter prisen op på data og blokerer for, at de kan bruges i et frit marked. En daglig liste over nye virksomheder i Danmark koster 60.000 kroner om året, selv om den kan hentes gratis på nettet. Men det må man ikke, for det belaster serveren hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Et udtræk af alle danske svinefarme koster mellem 7.000-50.000 kroner, selv om det er miljødata, og myndighederne skal give gratis adgang til data. Også disse data er på nettet, og også her vil myndighederne ikke have, at man blot henter data.

Nu vil IT- og Telestyrelsen oven i dette have solgt endnu flere af myndighedernes data. Styrelsen vurderer, at markedet for den slags datasalg er på mindst 600 millioner kroner, heraf skal det offentlige have mindst to tredjedele af pengene, skriver styrelsen.

Hensigten hos videnskabsminister Helge Sander, som IT- og Telestyrelsen hører under, er at få mere gang i et marked for brug af offentlige data. Men det hele virker stik mod den hensigt og er i strid med et EU-direktiv om videreanvendelse af offentlige data, som Videnskabsministeriet selv har stået bag at omforme til dansk lov for nogle år siden.

Intet er i gang

Indførelsen af direktivet som dansk lov har ikke haft nogen effekt. Intet er kommet gang. Nu er tanken åbenbart, at få gang i noget ved at kræve flere penge. Eller også er det bare signalerne udadtil, mens hensigten måske i virkeligheden er at lade data være en luksus, som kun myndigheder og meget rige lobby-organisationer og virksomheder kan betale.

Den går ikke.

To holdninger

Der er åbenbart to holdninger til brug af data fra offentlige myndigheder.

Den ene er, at her er et marked, som det offentlige kan tjene penge på. Den anden er, at det offentlige skal stille sine data til rådighed let og billigt for at give basis for et marked, hvor en række private virksomheder kan forbedre data på forskellig vis og sælge dem videre, ligesom medierne kan bruge data til at orientere offentligheden, for eksempel om nye virksomheder i et lokalt område.

I USA er man kommet langt med den lette og billige adgang til data. Det samme ønsker EU i gang i Europa. Men Helge Sander og de danske myndigheder sparker det danske marked bagud til før EU-direktivet med ønsket om, at offentlige myndigheder skal have to tredjedele af indtjeningen og med de forskellige initiativer for at kræve høje priser for data.

Del dette:
Udgivet i Internt, Mulvads blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser