Danmark lukker af for oplysninger

Mens USA, EU og en lang række andre lande i øjeblikket bliver mere åbne, går Danmark den modsatte vej. Andre steder bliver det nemmere og nemmere for offentligheden at følge tilblivelsen af nye love og regler. Men ikke i Danmark. Her sker mere og mere i lukkede kredsløb.

Seneste eksempel er den nye lukkethed om ministres kalendere. Den er resultatet af en politisk aftale, som er indgået i Statsministeriet, som en af de sidste handlinger for Anders Fogh Rasmussen (V) som statsminister. Alle partier er med i aftalen, dog ikke Enhedslisten. Men det fremgår ikke af aftalen, hvem disse ordførere for de forskellige partier egentlig er, som har indgået den aftale. Og det fremgår heller ikke andre steder. Formentlig er det partilederne, nu det er statsministeren, der har indgået aftalen, og det er måske også en del af grunden til, at der er så lidt kritik af aftalen fra de menige partimedlemmer.

Ordførere forbereder lovene

Helt generelt ser vi stadig flere love blive forberedt af ordførere for de forskellige partier i samarbejde med en minister og embedsmændene i et ministerium. Det sker, uden at offentligheden får noget at vide, og det flytter hele lovprocessen væk fra Folketinget. Når forslaget så endelig kommer frem i offentligheden og Folketinget, er det hele reduceret til en ekspeditionssag.

Med den nye lukkethed om ministres kalendere kan vi ikke længere ad den vej få indsigt i, hvem ministrene har holdt møde med og har fået input af til nye initiativer.

Åbenhed om lobbyister

I EU har man gennem et år haft et lobbyist-register, godt nok frivilligt, men hensigten er, at lovgivningsprocessen skal være mere gennemsigtig. I USA har de i mange år haft adgang til oplysninger om lobbyister.

Og begge steder er der en stigende erkendelse af, at det er særlig vigtigt med indsigt i lovgivningsprocessen. I Danmark er der intet lobbyist-register. Lovforberedende arbejde er i dag undtaget for aktindsigt i ministerier, men der har været åbenhed om arbejdet i Folketinget. Når de forskellige partiers ordførere flytter ind i ministerierne og her deltager i lovforberedende arbejde, så foregår endnu mere i de lukkede cirkler mellem politiske ordførere og ministrenes andre mødedeltagere, uden at offentligheden kan følge med.

Nogle politikere må være med til at dreje den udvikling den anden vej. Danmark er inde på et skråplan.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Mulvads blog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser