Skibe ikke regnet ind i gas-risiko

Skibene er ikke regnet med som en sikkerhedsrisiko, når miljømyndighederne vil godkende at øge gas-eksporten fra Fredericia til det firedobbelte. I andre storbyer foregår lastningen ikke så tæt på boliger, hospitals-parkering, hospice, kreativ skole og rekreativt område.


“Jeg er utryg ved at bo så tæt på havneterminalen,” siger Ulla Rasmussen. Hun bor i Falstersgade i Fredericia, 216 meter fra skibene, der fyldes med gas fra havneterminalen.

Hun er især ked af den planlagte udvidelse af havneterminalen til det firedobbelte og peger på, at der ikke lå en gas-terminal, da hun og ægtefællen købte deres lejlighed i 1983.

“Vi har i løbet af sommeren 2009 oplevet utallige episoder med meget generende lugtproblemer. Vi er vågnet op midt om natten, hvor lugten i vores soveværelse var afskyelig. Det nyttede ikke noget at lukke døren, for lugten blev hængende.” understreger hun.

Hun er meget bekymret for, at udvidelsen af gasterminalen vil øge risikoen for eksplosioner på skibene, og at lugtgenerne bliver værre.

Udvidelse af gasudskibningen fra havneterminalen i Fredericia. Kilde: Fredericia Kommune.
[table “13” not found /]

Når udskibningen af gas skal øges til det firedobbelte hænger det bl.a. sammen med, at Dong ønsker at sende noget af naturgassen fra Nordsøen gennem Shells system og eksportere det via havneterminalen i Fredericia.

Gassen er den såkaldte LPG – Liquide Petroleum Gas. Den består hovedsageligt af propan og butan, der populært kaldes flaskegas og lightergas.

Når gassen transporteres i rør er den under tryk, så den holder sig flydende. Men kommer den ud i det fri, fordamper den hurtigt.

Butan koger ved -0,5 grader, mens propan koger ved -41 grader. Det vil sige, at gassen ikke er en stabil væske med de temperaturer, der er i Danmark.

Hvis 10.000 tons LNG (Liquid Natural Gas) løber ud i vandet, er det fordampet på fem minutter. For at kunne eksplodere, skal der være ilt og gas i den rette koncentration. Normalt kan disse dampe eksplodere, når gasindholdet i luften er mellem 2 og 9,5 procent.
Video om LPG-eksplosion på polsk havneterminal.

Mangler acceptkriterier

Miljømyndighedernes problemer med at komme med en klar melding skyldes blandt andet, at Danmark ikke har vedtagne acceptkriterier, dvs. hvilken risiko kan man acceptere ved forskellige scenarier. I andre lande er der sådanne kriterier, men i Danmark er der stadig tale om en arbejdsrapport og en stor grad af frihed for den enkelte medarbejder.

Hvor man i Danmark normalt administrerer ud fra cirkulærer og bekendtgørelser, så er Miljøstyrelsen veget tilbage for det inden for risikovurderinger.

I arbejdsrapporten om acceptkriterier er der en gennemgang af praksis i andre lande og forslag til, hvad der bør ske i Danmark. Men det er netop ikke sket, og derfor er der udstrakt plads til at file sig frem til en løsning.

Chefkonsulent Allan Thomsen fra Beredskabsstyrelsen medgiver, at der ikke er fastsat acceptkriterier, og at der er metodefrihed, når man skal vurdere risikoen.

“Men der er opstået en praksis som følge af arbejdsrapporter,” siger han.

Skibene indgår ikke

Et andet problem er, at skibene formentlig ikke indgår i risikovurderingen. Kilder siger til Åbenhedstinget, at en af de store faremomenter ved gastankning netop er, at der stor forskel på mandskab og udstyr på gastankere, og det er man simpelthen nødt til at tage i betragtning, når man skal vurdere risikoen.

Det er Shells interne rådgiver, Shell Global Solution, der har lavet risikovurderinger ved udvidelsen og herefter videregivet materialet til Miljøcenter Odense.

I Miljøcentret henviser sagsbehandler Klaus Hougaard til Allan Thomsen fra beredskabsstyrelsen, som den der har vurderet risiko-scenerier ved brand og eksplosion.

“Det er rigtigt, at skibene ikke er med i sikkerhedsvurderingen,” medgiver Allan Thomsen fra Beredskabsstyrelsen.

“Jeg har ikke viden om uheld i havnesituationer. Det er ikke dækket af de uheldsscenarier, vi har set på,” oplyser han.

Skibene er ikke dækket af lovgivningen om uheld på landjorden. De reguleres efter helt andre regler, som vi ikke skal se på,” påpeger han.

Shells informationschef Regitze Reeh siger dog, at skibene indgår i deres sikkerhedsvurdering, men det er kun under selve lastningen. Når skibene derefter sejler, indgår de ikke.

På hvilken måde, skibene under lastningen præcis indgår i sikkerhedsvurderingen – og om det er tilstrækkeligt – har det ikke været muligt at afklare i forbindelse med researchen til denne artikel.

Regitze Reeh understreger dog, at Shell ser meget intenst på sikkerheden og ikke tillader sløseri på skibene.

“Vi har analyseret på både meget store og mindre spild, henholdsvis fra skibstanken, fra laste/lossearmen og fra gasledningen, der fører gassen ned til Havneterminalen,” understreger hun.

Helt speciel placering af gas-anlægget

Lasteanlægget af gas i Fredericia har en helt særlig placering meget tæt på boliger, hospital, daginstitution og rekreativt område. Alt ligger inden for den zone på 500 meter, som Miljøcentret har foreslået som sikkerhedszone.

Regitze Reeh, Shells informationschef, oplyser, at der er en historisk årsag til det. Normalt vil raffinaderi og lastning ligge samme sted, men for mange år siden anviste Fredericia kommune et særligt sted til at bygge raffinaderiet inde i landet. Og det gjorde Shell så.

Åbenhedstinget har spurgt sagsbehandleren i Miljøcenter Odense, Klaus Hougaard, om han kender til tilsvarende placeringer af gasterminaler andre steder. Men det gør han ikke.

“Vedrørende tilstedeværelsen af andre steder i verden, hvor der er last af olie/gas i en havn i en større by, så er jeg for nærværende ikke i besiddelse af konkrete oplysninger herom, og må derfor være dig svar skyldig,” pointerer han.

Heller ikke Allan Thomsen kender til noget lignende.

Regitze Reeh kender heller ikke noget lignende, men peger på:

“Vi har ikke kendskab til, at Shell har tilsvarende anlæg i Europa. Men vi ved, at der på de store centraleuropæiske floder, for eksempel Rhinen, foregår lasting og losning og transport på skibe af LPG i og nær byer.”


Gasforslag fra Miljøcentret

Forslaget til den forøgede gas-lastning i Fredericia kom frem, da Miljøcenter Odense i februar lagde planerne på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. Borgere bad om aktindsigt i Miljøcentrets videre arbejde og fik ifølge Fredericias borgmester Thomas Banke (V) aktindsigt i dokumenter, som var Miljøcentrets udkast til den offentlige fase, som skal starte i næste måned.

Kommunen fik også dokumenterne på forhånd, og da de var ude i forvejen, valgte kommunen at offentliggøre disse foreløbige dokumenter på hjemmesiden og samtidig sende en ualmindelig skarp protest til Miljøcentret. Især fordi den tolkede, at Miljøstyrelsens indstilling ville bremse bebyggelsen af Kemira-grunden ned til vandet. Kommunen ville dermed tabe over 100 millioner kroner. Et prestigeprojekt ville kuldsejle.

Kommunen skrev populært sagt, at der ikke var lovgrundlag for udspillet til sikkerhedszone fra Miljøcentret, og at Miljøcentret enten måtte gå med til kommunens planer om nybyggeri, eller skærpe hele sin afgørelse, så man fik anlægget væk fra havnen. Ellers ville kommunen sende en erstatningssag efter staten.

Kommunen kritiserede særskilt brugen af den såkaldte hollandske metode ved vurderingen af sikkerhedszoner.

Den hollandske metode
Åbenhedstinget har spurgt ind til, hvad den metode går ud på. Miljøcenter Odense henviser til beredskabsstyrelsen, hvor Allan Thomsen forklarer, at det er en metode, der giver meget vide rammer for selv at bestemme, hvordan risiko skal vurderes.

“Den hollandske metode er primært speciel, fordi myndighederne i Holland på forhånd har valgt, hvilken “værktøjskasse” man skal bruge til at foretage en kvantitativ risikoanalyse. Holland er et af de lande i verden, der forsker og udvikler mest inden for risikoområdet, hvilket er årsagen til, at man tit vender blikket mod de metoder, der anvendes der,” supplerer han.


Shell har sendt en lang rapport om metoden
.

Konstruktiv dialog
Fredericias borgmester Thomas Banke fortæller, at kommunen nu er i en konstruktiv dialog med Miljømyndighederne. Siden den skarpe udmelding fra kommunen er der blevet dæmpet noget i kravene fra Miljøcentret, blandt andet som det fremgår af en artikel i Ingeniøren.

Åbenhedstinget har spurgt Thomas Banke, om tvivlen om Miljømyndighedernes grundlag for deres godkendelse får ham til at bede om en særskilt vurdering, at faren fra skibene og den helt særlige placering af gasterminalen.

Det afviser han.

“Vi må stole på miljømyndighederne,” siger han.

Det gør Ulla Rasmussen ikke. Hun håber på, at når den offentlige fase om projektet begynder i løbet af denne måned, så vil risikoen fra skibene og den helt særlige placering blive bedre belyst.

En af de uheldige placeringer

Fredericia Havneterminal er en af de placeringer af risikovirksomheder i Danmark, hvor tidligere beslutninger giver et stærkt dilemma i dag. Der er omkring ti stykker af den slags virksomheder, der ligger dårligt placeret i forhold til boliger og andre aktiviteter, men diskussionen om, hvad der skal ske med dem, er hidtil foregået bag helt lukkede i døre.

I Fredericia er dilemmaet ekstra stort. Det vil koste kommunen mange penge at opgive prestigeprojektet og flytte borgere og aktiviteter. Alternativt at flytte gasudskibningen er også en ganske bekostelig affære – rent bortset fra at en alternativ placering også skal findes.

Og det gode spørgsmål er, hvem der skal give sig, og hvem der skal betale.

Eller om resultatet bliver, at det hele kan være på havnen.

Diskussionen om Fredericia handler også om, at mange kommuner ønsker at bruge havnene til kreative områder og boliger, mens de er tænkt som industriområder.

Gennemgang af en eksplosion i Mexico i 1984 på et LPG-anlæg med mindst 650 døde.
Gennemgang af uheld med LPG-skibe og behov for opstramning.
Arbejdsrapport med forslag til danske acceptkriterier.
By- og Landskabsstyrelsens omtale af projektet.
Reaktion fra Fredericia kommune med link til de nye dokumenter i sagen
Artikel i Ingeniøren om hysteri – her trækker Miljøcenter Odense i land.
Åbenhedstingets dækning af risikovirksomheder

Del dette:
Udgivet i Risikovirksomheder

En kommentar til “Skibe ikke regnet ind i gas-risiko
  1. Anders Deleuran Fajstrup siger:

    “… mange kommuner ønsker at bruge havnene til kreative områder og boliger, mens de er tænkt som industriområder.”

    Tjah, joh, men nu er det meste tunge industri jo flyttet ud af byerne, netop fordi det ikke er hammersmart at have dem liggende klos op ad boliger og rekreative områder. Det er vel en generel debat om hvor de farlige industrier bør placere sig. Mit gæt er at ingen ville drømme om at placere en olie- eller gasudskibning så tæt på beboelse hvis det skulle nyanlægges, så hvorfor ikke prøve at minimere faren for de omkringliggende huse ved at flytte skibene til et mindre farligt sted.
    Shell kunne jo bruge nogen af sine sparede skattekroner til at flytte udskibningen væk fra bykernen, og DONG kunne vel også spytte lidt i bøssen, når nu de er så forhippede på at få LPG-udskibningen til Fredericia i de sidste få år af Nordsøens produktion.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser