Nye EU-regler om persondata giver fortsat plads til nationale regler, som Folketinget skal vedtage i den samling, der netop er gået i gang. De nationale persondataregler har afgørende betydning for pressefrihed og offentlighed. EU-reglerne har også relevans for revisionen af offentlighedsloven, der er på regeringens lovprogram. Det bliver bl.a. vigtigt at sikre lovgrundlag for myndigheders aktive offentliggørelse af dokumenter på hjemmesider.

…

Læs mere ›

Sverige indførte aktindsigt som det første land i verden. Det skete i 1766 med regler i Tryckfrihetsförordningen, der byggede på tanker om offentlighed som en nødvendighed for at sikre medbestemmelse og ansvarlighed.

Regler om aktindsigt i dokumenter hos offentlige myndigheder var i mange år helt unikke for Sverige.

…

Læs mere ›

Offentlighedslovens nye regel om datasammenstilling bliver brugt. En ny redegørelse fra Justitsministeriet viser, at den i praksis især bliver brugt til at få oplysninger frem fra de styrelser, der har mange data og erfaringer med at lave statistik.

Justitsministeriets redegørelse

Den aktuelle evaluering af offentlighedsloven startede ved årsskiftet 2016-2017 med høring af myndigheder og organisationer.

…

Læs mere ›

Kontrollen med myndigheders afslag på aktindsigt er diffus, og uden særlig opmærksomhed er den netop blevet yderligere svækket. Det er sket ved en ændring af den kommunale styrelseslov, der blev vedtaget i Folketinget i februar og trådte i kraft 1. april. Ændringen betyder, at kommunetilsynet har fået friere rammer til at bestemme,

…

Læs mere ›

Myndigheder kan ikke klare aktindsigt ved at fremstille et nyt dokument til lejligheden. Offentlighedsregler betyder, at der skal udleveres kopier af oprindelige dokumenter. Kravet om autenticitet har særlig betydning, når aktindsigt skal afdække en politikers dobbeltrolle som forretningsforbindelse og politisk chef for en myndighed.

Lang ventetid

NORDJYSKE har foreløbig ventet 100 dage – eller mere end 70 arbejdsdage – på aktindsigt,

…

Læs mere ›

Klagesystemerne ved afslag på aktindsigt er ineffektive og helt galt er det, når myndigheder ikke kender klagevejen. Det er situationen i en sag, hvor Hanstholm Havn ikke vil oplyse, hvor mange penge, der er brugt på rekruttering af en ny havnedirektør.

Der er ikke tvivl om,

…

Læs mere ›

Finansministeriet kunne hemmeligholde tilbud ved salget af DONG-aktier, konkluderer Folketingets Ombudsmand. Under den gamle offentlighedslov havde offentligheden typisk ret til aktindsigt i afgivne tilbud, når forhandlinger om en aftale var færdige.

Den nye offentlighedslov blev tilsyneladende ikke ændret på dette punkt, men det blev den alligevel på grund af en tilføjelse i bemærkningerne om “klar formodning”

…

Læs mere ›

To nye afgørelser fra EU-domstolen er vigtige milepæle i miljøorganisationers arbejde for at sikre offentlighed. Begge sager handler om grundlaget for godkendelse af kemikalier, men præmisserne har generel betydning. EU-domstolen er godt på vej med en klargøring kriteriet “oplysninger om emissioner til miljøet”.

Kravene til offentlighed er større for miljøoplysninger end for andre oplysninger.

…

Læs mere ›

Danmark er forpligtet til at overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og en aktuel dom fra Menneskerettighedsdomstolens øverste instans har principiel betydning for retten til aktindsigt. Myndigheder og politikere i Danmark må ændre regler og praksis, hvis de vil undgå en tabersag om hemmeligholdelse.

Strasbourgdomstolens praksis

I en række sager har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg siden 2006 udviklet retten til aktindsigt som en del af informations- og ytringsfriheden (art.

…

Læs mere ›