SYNSPUNKT: Bondefangeri

Synspunkt: Landbrugets top investerer 60 mio. kroner i reklamer, der beskriver landbruget som Danmarks vigtigste erhverv med 20 pct. af landets eksport og mere end 10 pct. af beskæftigelsen. Begge tal er usande.

Kina er den helt store aftager af de danskproducerede minkskind, der fik landbrugseksporten til at stige med 7, 1 mia. kr. i 2010. Fødevareminister Henrik Høegh fungerede som aktiv sælger af minkskind under statsbesøg i Kina, men det gør ikke pelsdyravl til et landbrugsprodukt på linje med svinekød, mælk og korn. Foto: Nicolai Schacke.

Dansk landbrug er inde i en opsigtsvækkende udvikling. På bare et år har erhvervet fordoblet sin samfundsøkonomiske betydning for både eksporten og beskæftigelsen.

50 års ubrudt tilbagegang er vendt, og med et slag har landbruget generobret sin position som Danmarks vigtigste erhverv. Hvis man skal tro landbrugets talsmænd.

Historisk set ved vi helt præcist, hvornår landbruget i Danmark mistede sin dominerende betydning. Det skete i begyndelsen af 1960’erne. Med 51 pct. overhalede industrien for første gang nogensinde eksporten af flæsk, korn, oksekød, mælk og æg i 3. kvartal af 1963.

Afskeden med det Morten Korchske bondesamfund blev gennemført uden sentimentalitet. Allerede dengang var landbruget en dårlig forretning, der kun kunne klare sig på offentlig støtte.

Forrygende udvikling
Siden 1963 er landbrugets betydning for nationaløkonomi og beskæftigelse konstant blevet mindre. Andelen af den samlede eksport er faldet med en halv til en hel procent om året frem til 2009, hvor den skrabede bunden med 10 pct.

Og beskæftigelsen er gået samme vej. Fra at være landets helt dominerende erhverv frem til slutningen af 1950’erne styrtdykkede beskæftigelsen til to pct. af den samlede arbejdsstyrke ved indgangen til 2009. Heraf var adskillige tusinder oven i købet ufaglærte udlændinge.

Men nu er den negative udvikling tilsyneladende vendt.

Da dansk landbrug i sommeren 2009 sagde farvel til sin præsident gennem 15 år, svineproducenten Peter Gæmelke, blev det også et farvel til årtiers tilbagegang. Ind kom den nye formand, civiløkonomen Frands Axel Michael greve Brockenhuus-Schack, med konceptet til en forrygende udvikling i mappen.

På bare ét år fordoblede han erhvervets nøgletal.

Landbrugets talsmænd forsømmer ingen lejlighed til at fortælle, at i dag giver landbruget anledning til en eksportandel på 20 pct., samtidig med at erhvervet står for mere end 10 pct. af beskæftigelsen. To nøgletal, der gør landbruget til Danmarks bærende erhverv.

Hvis ellers de var sande.

Mink som ”landbrugsvarer”
Imidlertid er det rendyrket bondefangeri.

Landbrug & Fødevarer pumper eksporttal og beskæftigelsesprocent op til helt uvirkelige højder, og der er tale om løjer så grove, at landbrugets egne medier kvier sig ved at gå med på spøgen.

Når Michael Brockenhuus-Schack krediterer de stadig færre danske landmænd for en eksportandel på over 100 mia. kroner om året, lader sig kun gøre ved at “låne” med arme og ben fra alle mulige andre brancher. Her kommer først et vue over landbrugets kreative bogføring:

Når en nyrig kinesisk businessmand i Shanghai svøber sin kone i en pels af danske minkskind, tikker taxameteret på landbrugets eksporttabel.

Uden at blinke bruges branchebetegnelsen “landbrug” for produktion, import og eksport af mink- og ræveskind for 4 mia. kr. årligt, men pelsdyravl er på ingen måde afhængig af landbruget. Mink fodres med fisk og fiskeaffald, og der kræves hverken grønt bevis eller ophold på en landbrugsskole for at give sig i kast med opdræt af pelsdyr.

Det eneste forsvar for rubriceringen af mink- og ræveskind som “landbrugseksport” lyder, at det er en gammel tradition. En tradition, der bidrog med mere end seks pct. af landbrugets samlede eksport i 2009.

For 2010 sætter minkskindene rekord med 7,1 mia. kr. De små pelsdyr vil puste eksportens betydning op med mere end 11 pct.


Stort set alle Cheminova-fabrikkens sprøjtemidler eksporteres. Sprøjtegifte for 1,2 mia. kr. regnes med til dansk landbrugs eksport.

Cheminova tælles med
Så er der potteplanter og afskårne blomster for 3,2 mia., veterinærmedicin for 1,2 mia. og enzymer for 4,3 mia. kr. Nu begynder det at knibe med forståelsen. Gad vide, om folkene på Novozymes oplever sig selv som ansatte i landbrugets tjeneste?

Eksport af alkohol og andre drikkevarer for 3,6 mia. kr. tilskrives også “landbruget”. Det er da muligt, at Carlsberg, Royal Unibrew og V&S Danmark anvender en smule danskproduceret maltbyg, men helt sikkert er det, at det ikke er landmænd, der står i tappehallerne.

Dertil kan man så lægge hele Cheminova-produktionen af sprøjtemidler. Stort set alle er forbudt her i landet, men alligevel medtages sprøjtemidler for 1,2 mia. kr. i landbrugets eksportstatistik.

Den post svarer til 2 pct. af den samlede landbrugseksport.

Også hos dansk maskinindustri går Brockenhuus-Schack på strandhugst. Køle- og fryseskabe for 1 mia., maskiner til næringsmiddelindustrien for 4 mia. og konservesdåser for 400 mio. kr. ryger med i landbrugsregnskabet, selvom disse produkter retteligen hører hjemme i eksporttallene hos industrien.


Tobak er et andet centralt element i dansk landbrugseksport.


Tobak, chokolade og dybhavsrejer

Bevæger man sig dybere ind i universet bag Brockenhuus-Schacks nye eksportkoncept, dukker “tobaksvarer” pludselig op.

Med en eksportandel på hele 1,6 mia. udgør tobak faktisk 2,5 procent af værdien af den samlede danske landbrugsproduktion.

Som de fleste sikkert ved, dyrkes der ikke et eneste gram tobak i Danmark, så her tager landbrugstoppen et stort skridt ind i gråzonen mellem fup og direkte snyd.

Og sådan fortsætter det.

Hver gang en slikmund i udlandet sætter tænderne i cremefyldte chokoladeskildpadder fra Toms chokoladefabrik, tæller godbidden med som landbrugseksport.

Man finder hele sortimentet af guldbarrer, negerkys og chokoladefrøer fra Toms A/S i varegruppen “sukkervarer og kakaoprodukter” i landbrugsstatistikken, hvor også Haribo Lakrids, Odense Marcipan, Carletti, Bisca og Dansk Cookie Industries bidrager til en eksportindtjening på 1,4 mia. kr.

Et sidste spadestik afslører, at jomfruhummere fra Læsø og dybhavsrejser fra Grønland regnes med blandt de eksporterede “fødevarer”, som landbruget bryster sig af. Gad vide hvad fiskerne på Læsø og rejepillerne hos Royal Greenland siger til det selskab.

Offentligt ansatte tæller ikke
På beskæftigelsessiden formår Brockenhuus-Schack med sit koncept at hæve landbrugets andel til “mere end 10 pct.”

Helt afgørende er det her, at landbrugsbossen ikke betragter offentligt ansatte som i “rigtige” jobs. De lever udelukkende af skatteydernes penge, så de skal ikke tælles med.

I stedet for 2,8 mio. personer i den samlede beskæftigelse regner landbruget kun med de 1,8 mio. privat ansatte.

Tilsyneladende overser man, at denne skillelinje rammer landbruget selv.

Faktisk er det udelukkende takket være økonomisk hjælp fra skatteyderne, at Brockenhuus-Schack og de øvrige 15.000 fuldtidslandmænd ikke er gået fallit for længst. Landbrugsbossen selv modtager i omegnen af 3,3 mio. kr. årligt i offentlig støtte til sine godser, mens det samlede landbrug modtager knap otte mia. kr.

Men selv efter at have udelukket en million offentligt ansatte tager Brockenhuus-Schack munden for fuld.

Reelt er der blot 64.000 personer beskæftiget med at drive det danske landbrug. Det svarer til 2,2 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Dog er hver 4. lønmodtager i landbruget en udlænding, så det er i høj grad ukrainske, lettiske og polske småkommuner, der har glæde af denne beskæftigelse.

Der er altså meget langt op til de “mere end 10 pct.” eller 180.000 beskæftigede, som Brockenhuus-Schack fremmaner.

Bagerjomfruer i landbrugets tjeneste
Landbrugssupport, råvarehandel og fremstilling af landbrugsmaskiner, gødningsstoffer og pesticider giver angiveligt 25.600 beskæftigede. Dertil kan man så lægge knap 30.000 ansatte i udvalgte dele af næringsmiddelindustrien, men stadigvæk mangler der 60.000 jobs for at få ligningen til at gå op.

Selv når man sammentæller bagerjomfruer, minkavlere, rejepillersker, hummerfiskere, kaffe- og tefabrikanter, småkageproducenter, køleskabsarbejdere, kæledyrsfoderfabrikanter og samtlige ansatte hos Novozymes kommer tallet kun lige op på 175.000 beskæftigede i den “klynge” af virksomheder, der kan presses sammen under betegnelsen landbrug og fødevarer.

De sidste 5000, der mangler, kan næsten kun tænkes at være samtlige ansatte i Fødevareministeriet, men da de er lønnet af det offentlige, regnes de næppe med. Svaret må stå hen i det uvisse.


Køber monopol på tallene

Nogle vil måske spørge, hvor står Danmarks Statistik (DS) i hele dette talhurlumhej. Kan man ikke bare ringe til Rigsstatistikeren og bede ham opgive de korrekte tal på landbrugseksport og beskæftigelse?

Både ja og nej.

De ca. 3.600 varekoder, som Landbrug & Fødevarer sammentæller til sit eksporttal, stammer ganske vist fra Danmarks Statistisk, men det er ikke DS, der vælger at lade grønlandske rejer, jomfruhummere fra Læsø, kakaobønner fra Ghana, virginiatobak, sprøjtemidler, minkskind, kølemaskiner og andet godt indgå i landbrugets eksporttal.

Det valg er landbrugets.

Man kan simpelthen ikke få Danmarks Statistik til at fortælle, hvor stor landbrugseksporten er. DS vil ikke være overdommer i denne sag. Rigsstatistikeren og hans effektive spindoktor betragter den slags som “politik”.

Derimod kan man – mod en passende betaling – få udleveret indholdet af en uendelig række varekoder, som man så er fri til selv at vælge og vrage i. Man sammensætter så sit eget tal, som man med Danmarks Statistiks gode navn som kilde kan kalde “eksporttallet”.

Reelt køber Landbrug & Fødevarer sig til et monopol på at bestemme, hvor stor eksporten er.

Og sådan foregår det faktisk.

Hver måned får Landbrug & Fødevarer leveret de seneste eksporttal for ca. 3.600 varekoder fra DS mod betaling. Prisen er ingen hemmelighed, og den er faktisk beskeden: 80.000 kr. om året.

Danmarks fremtid hviler på landbruget
Hele denne fantastiske verden af gyldne eksporttal og uendelige kolonner af jobs er dog ikke grebet ud af den blå luft. Den er heller ikke Frands Axel Michael greve Brockenhuus-Schacks egen opfindelse.

Det ideologiske fundament blev skabt af daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i 2009. Det var hende, der bestilte det udredningsarbejde hos FORA, der har banet vejen for det udvidede landbrugskoncept. FORA står for Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse.

Resultatet forelå i februar 2010 i skikkelse af rapporten “Den danske landbrugs- og fødevareklynge i et internationalt perspektiv”. Med den i ryggen erklærede Eva Kjer Hansen: “Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Danmarks fremtid hviler på landbruget.”

I et svar til folketinget i januar 2010 tog Kjer Hansen hul på de nye tider ved at fastslå, at landbruget tegner sig for en eksport på “mere end 100 mia. kr.” og en beskæftigelse på “over 150.000” personer.

Ministeren henviste i sit svar til den kommende redegørelse og slog fast, at hvis man gik et skridt videre og betragtede landbrugets “samspil i fødevareklyngen”, så var der faktisk tale om en eksportandel på 125 mia. og mere end 300.000 fuldtidsbeskæftigede.


Henrik Høegh nedtonede straks eksporttallene efter sin overtagelse af posten som fødevareminister i februar 2010. Han halverede sin forgængers tal. Foto: Annette Sønderby.

Henrik Høegh lægger afstand
Dermed var landbrugets betydning som Danmarks vigtigste erhverv officielt genetableret af fødevareministeren.

Endda så rigeligt. 125 mia. ud af 600 mia. svarer til 21 pct. af landets samlede eksport, mens 300.000 jobs udgør hele 17 pct. af den private beskæftigelse på 1,8 mio. ansatte.

En måned senere var Eva Kjer Hansen fyret på gråt papir.

Meningerne er delte om årsagen, men fremtrædende politiske kommentarer peger på hendes ultraliberalistiske sympatier i forening med manglende evner til at fremvise egentlige resultater på sit ministerområde.

Hun var efterhånden blevet både for meget og for lidt.

Hendes efterfølger, svineproducent Henrik Høegh (V), har foreløbig demonstreret en væsentlig mere pragmatisk tilgang til området, men han har også et årelangt kendskab til de reelle forhold i dansk landbrug.

Høegh skruede straks ned for talmagien. Faktisk halverede han Kjer Hansens tal.

På ministeriets hjemmeside korrigerede Høegh sin forgængers overoptimistiske påstande, så i dag kan man læse på fvm.dk, at “det danske landbrug betyder beskæftigelse til 150.000 og eksportindtægter på ca. 60 milliarder”.

Tallene modsvarer en eksportandel på 10 pct. og en beskæftigelse på 5,3 pct. Eksporten er dermed kommet i overensstemmelse med virkeligheden, mens procenten for beskæftigelsen stadig er noget oppustet.

Om Henrik Høegh heller ikke mener, at offentligt ansatte tæller med i beskæftigelsen, eller om han også går på strandhugst i andre brancher, kan ikke afgøres. Ministeren undlader at fortælle, hvordan han regner sine jobtal ud, men retvisende er de ikke.

Axelborg bruger de rigtige tal
Vi skal helt ind i hjertet af landbrugets egen talmaskine, før de korrekte tal viser sig. Paradoksalt nok findes de i statistikafdelingen hos Landbrug & Fødevarer på Axelborg.

I afdelingens dugfriske statistikrapporter “Dansk Landbrug i tal 2009” og i ”Fakta om erhvervet 2010” dementeres både Brockenhuus-Schacks nøgletal og minister Høeghs neddæmpede version.

I stedet for landbrugsformandens eksportandel på 20 pct. er tallet for 2009 opgjort til 12 pct. Trækker man minkskindene ud, lander tallet på de korrekte 10 pct.

Hvad angår Brockenhuus-Schacks beskæftigelsestal på “mere end 10 pct.” af den private beskæftigelse, når landbrugets egne statistikere frem til 5,1 pct. Regner man de offentligt ansatte med i den samlede beskæftigelse, falder landbrugets andel til 2,2 pct., som er ganske tæt på det korrekte tal.

Brockenhuus-Schacks talmagi genskaber fordums gyldne tider, men på Axelborg ved man godt, at der er tale om fusk. Så fagfolkene i statistikafdelingen kvier sig ved at droppe de traditionelle tabeller over kød, mælk, æg, ost og korn.

Landbrug & Fødevarers propagandablad FoodCulture bakser med samme eksistentielle problem. Når landbrugsbossen citeres, bringer man de oppustede tal for eksport og beskæftigelse, men i alle andre sammenhænge er det de gode gamle tal, der gengives i tekster og tabeller.

60 mio. kr. til reklamer
Brockenhuus-Schack er godt klar over, at det vil kræve en særlig indsats at få danskerne til at acceptere landbruget som Danmarks vigtigste erhverv. Derfor har Landbrug & Fødevarer på hans initiativ afsat 60 mio. kr. til en PR-kampagne.

Hele formålet med den storstilede og kostbare talmanøvre er at placere landbruget i en position, hvor ingen regering vil turde sige nej til de krav, som fremsættes fra den private interesseorganisations hovedkvarter på Axelborg.

Det er der intet odiøst i. Alle har lov at snakke godt for deres syge moster, men man skal tale sandt.

Når landbrugets top pynter sig med stjålne fjer, er det ødelæggende for landbrugets image, og det skaber splid internt.

Værre er det dog, at troværdigheden i hele fødevarebranchen sættes på spil, fordi Brockenhuus-Schack aldrig forsømmer nogen lejlighed til at understrege, at han taler på vegne af “det samlede danske landbrugs- og fødevareerhverv”.

Det er åbenlyst usandt.

Indtil videre har landbrugsbossen fået lov at snakke, men spørgsmålet er, hvad de virkelig store virksomheder i branchen vil sige på lidt længere sigt.
Hverken Carlsberg, Coop Danmark, Dansk Supermarked, Da-grofa eller Danisco har nogen sinde givet Brockenhuus-Schack man-dat til at tale på deres vegne. Og vil næppe gøre det.

De har absolut ingen interesse i at blive slået i hartkorn med usympatiske svineproducenter eller brutale minkavlere, når repræsentanter for disse landbrugserhverv jævnligt hudflettes på landsdækkende TV.

De fem fødevarevirksomheder, der er blandt de 30 største i Danmark, tegner sig for en omsætning på 175 mia. kr. og beskæftiger 135.600 personer. De vil næppe finde sig i landbrugstoppens bondefangeri.


FORA-rapportens forfattere har ”stjålet” med arme og ben fra en lang række andre brancher og varegrupper i dansk erhvervsliv. For at kunne få en landbrugseksport på 21 pct. af den samlede eksport er det nødvendigt f.eks. at tælle tobak, chokoladevarer, kemiske sprøjtemidler, kølemaskiner, konservesdåser og rejer med som ”landbrugsprodukter”. Tilsvarende gælder det for beskæftigelsen, at man må ”låne” både minkavlere, tobaksarbejdere, hummerfiskere og maskinarbejdere for at sammensætte det høje tal.
Kilde:
Den danske landbrugs- og fødevareklynge i et internationalt perspektiv (2010).

De traditionelle tabeller over eksporten af reelle landbrugsprodukter kan stadig findes her:
Dansk landbrug i tal 2009.
Fakta om erhvervet 2010

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt

10 kommentarer til “SYNSPUNKT: Bondefangeri
  1. Frie Bønder – Levende Land har på baggrund af ovenstående udsendt følgende:

    Talfusk skader hele landbruget

    I udsendelsen Detektor på Danmarks Radio P1 onsdag, d. 9. februar, kom det frem, at protestbevægelsen Bæredygtigt Landbrug anvender stærkt oppustede tal for landbrugets eksport og beskæftigelse i deres annoncer. Tallene skulle angiveligt stamme fra Danmarks Statistik, men faktisk kommer de fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer. Det fremgår af en artikel, som den kendte landbrugsjournalist Kjeld Hansen netop har offentliggjort på webportalen Åbenhedstinget
    ( https://www.aabenhedstinget.dk ) .Tilsyneladende ganger man tallene med to for at fremstå mere betydningsfulde, end man er i virkeligheden. Forklaringen på den pludselige stigning i landbrugets produktion, eksport og beskæftigelse er, at alle industrier, der har blot det mindste med fødevarer at gøre, nu tages med i regnskabet: Spiritus, sprøjtegifte, køleskabe, rejer, enzymer, minkkåber…

    Denne praksis tager vi i Landsforeningen Frie Bønder – Levende Land skarp og tydelig afstand fra.

    Det er efter vores opfattelse helt uacceptabelt, at vi på denne måde sammenblandes med tobaksindustrien, pesticidproducenter, chokoladefabrikanter og hummerfiskere, der allerede figurerer i andre statistikker. Det skader landbrugets troværdighed og omdømme over for både befolkningen og det øvrige erhvervsliv, hvis man får det indtryk, at vi ”stjæler eksportandele” for at virke mere betydningsfulde. Korrekte tal er i øvrigt også i Landbrug & Fødevarers egen interesse, for der skal ikke mange flere uregelmæssigheder til, før den igangværende imagekampagne til 60 mio. kr. falder til jorden.

    Frie Bønder – Levende Land kræver, at Landbrug & Fødevarer renser de statistiske tabeller for alle falske tal og fremover kun angiver de korrekte beløb, så der atter kan komme gennemsigtighed omkring størrelsen af landbrugets eksport og beskæftigelse. Danske politikere og den danske offentlighed har krav på et retvisende talmateriale, for at de vigtige beslutninger om landbrugets fremtid, som man i en nær fremtid vil blive tvunget til at træffe, også bliver de rigtige beslutninger for hele befolkningen.

    Ole Kjærulff Davidsen
    Formand for Frie Bønder – Levende Land
    Ravnsøvej 24
    8680 Ry
    Tlf.: 96289090 / 26849090

  2. Det er rigtigt, at Danmarks Statistik ikke har nogen definition af “landbrugseksporten”, og det er der heller ikke internationalt. Hvad man vil medregne til landbrugseksporten afhænger af, hvad statistikken skal belyse. Interesseorganisationer, journalister og almindelige borgere må lave deres egen afgrænsning af, hvad de synes hører med til landbruget. På http://www.statistikbanken.dk/KN8M ligger en tabel med de ca. 10.000 forskellige varenumre, Danmarks eksport er opdelt i, og her kan enhver selv udvælge sig de 1.000, 2.000 eller 4.000 forskellige varer, som man synes har med landbruget at gøre. Og det er ganske gratis.
    Med venlig hilsen
    Leon Østergaard, kommunikationschef
    Danmarks Statistik

  3. Leif Nielsen siger:

    Det er ikke Landbrugets top der starter en kampagne. Det er den samlede organisation Landbrug & Fødevarer, der har igangsat kampagnen. Organisation er ikke kun repræsentant for landmænd, men også primærerhverv som minkproduktion, gartnerier og opdræt af fisk i dam- og havbrug. Ligeledes repræsenter organisationen også forædlings- og forarbejdsningsvirksomheder til ovenstående primær produktion i Danmark, her i blandt 3 virksomheder der er blandt de 16 største virksomheder i Danmark, samt en lang række agroindustier der er medlem hos Landbrug & Fødevarer som alle støtter op om denne fælles kampagne for hele fødevareerhvervet.

    Derfor er det også ganske naturligt at præsentere hele erhvervsklyngens bidrag til dansk økonomi og i sidste ende bidraget til din og min velfærd. Derfor er det også helt korrekt når formanden for Fødevareerhvervets erhvervsorganisation, Landbrug & Fødevarer, anvender tal for hele fødevareerhvervets eksport, som i 2009 udgjorde 102 mia. kr, svarende til 21 pct. af Danmarks samlede eksport. Tallet kan findes i “Fakta om erhvervet 2010”.

    Leif Nielsen, Cheføkonom, Landbrug & Fødevarer

  4. Torkil Forman, siger:

    Vil indlægsholderne ovenfor i være med til en udviklende debat?

    Leon Østergård og DST kunne hjælpe med fakta, ved at lave statitik der viser et retvisende billede af primærlandbrugets import og eksport angående den del af primærlandbruget, der omhandler planteproduktion, kød og mejeri vareproduktionen. Opgør derefter hvor meget tilskud disse produktionsenheder får. Hvis ikke DST “må det” så spørg dem der siger nej om at ændre dette til et ja.

    Man kunne håbe at disse tal kunne være af en sådan retvisende karakter at alle interessenter blandt andet DN, L&F, Frie bønder, de Økonomiske vismænd og mange flere, herefter kunne få en frugtbar debat til gavn for natur, miljø og ikke mindst levevilkårene for landboere og landmænd.

    Vil Frie Bønder, vil L&f, vil DST, vil Kjeld Hansen gøre en indsats herfor?

  5. kjeld hansen siger:

    Jeg deltager gerne i en udredning af, hvad der vil være hæderlige og troværdige eksporttal og beskæftigelsestal for dansk landbrug.

  6. Frie bønder – Levende Land medvirker gerne til, at de rigtige landbrugstal kommer frem. Og Leif Nielsen, Landbrug & Fødevarer må forklare hvad tobaksvarer, rejer, køleskabe og konservesdåser har med landbrug at gøre. Samtidig burde der også indføres et etisk kodeks for anvendelse af statistisk materiale.

  7. Jeg er ganske vild med denne opførelse af “Kejserenes Nye Klæder – agtige” komedie.
    At få afklædt det giganstiske og selvoovervurderende danske storlandbrugs ledelse er yderst fornøjelig underholdning. Hvis ikke det samtidigt var så trist.
    Mon den igangværende charmeoffensiv, der som reklameteater inficerer tv skærmene, overhovedet er pengene værd? Man kan ikke fortsat snyde danskerne for at se sanheden i øjnene.

  8. finn birkholm-clausen siger:

    AHA. Nå det er sådan det hænger sammen! Måske? Eller er det spin? Eller er det løgn? Eller er det bare statistik, når den er perversts. Ingen jeg har diskuteret landbrugets imagefremstød – har fået den opfatttelse, at minkindustrien, dambrugsindustrien, køleskabsindustien, de grønlandske rejepillere med mange flere stod bag dette initiativ. Naivt troede man, at det drejede sig om landbrug. Dvs det erhverv, der angiveligt fremstiller produkter fra kvæg, svin og fjerkræ + planteavl. Det kom også som en stor overraskelse for mine naboer Jørgen og Bjarne, der er bønder. Det anede de heller ikke noget om. Skulle musikbranchen så ikke også have været med ? ShuBiDuA synger da om både køer og storke. Og hvad med hvalfangsten i Grønland og på Færøerne?? Det var dog en rædselsfuld gang misk mask, men jeg er trods alt glad for, at Leon Østergaard og Leif Nielsen redegør for, hvordan rævekagen er rørt sammen. Når det er så let at røre slig kage sammen, må det jo være lige så let at redegøre for de reelle tal omkring primær-landbruget. Hvor meget andrager de til med hensyn til eksport,?Hvor stor er deres import for at kunne skabe deres eksport? Hvor stort er deres antal ansatte? Til at belyse problemet har jeg to eksempler: Hvorfor tælles samtlige ansatte med på landets brød- og kagefabrikanter, når danske bønder – efter eget udsagn – ikke kan producere brødhvede? Hvorfor tælles samtlige dyrlæger med, når utroligt mange af dem er de såkaldte smådyrsdyrlæger, altså har en praksis, der beskæftiger sig med hunde, katte og kanariefugle?
    Imagekampagnen ligner allermest sangen om frøen der pusted og pusted og pustede sig op.

  9. Flemming Pedersen siger:

    At Dansk Landbrug er gået på charmeoffensiv for at lokke andre organisationer, der ellers ikke har noget med bøndernes primærproduktion at gøre, ind i folden, er der vel ikke noget at sige til. Det forklarer så også, hvorfor Dansk Landbrug pludselig fandt på at tage navneforandring til “Landbrug og Fødevarer”. Det pynter jo lidt mere på cv’et og åbner mulighed for statistisk at puste sig op med lånte fjer, når man vil åbenbare for Gud og alt folket (inkl. politikerne på Christiansborg) hvilken “enorm” betydning, landbruget har for samfundet. At man så i samme åndedrag “glemmer” at indregne den skatteborgerfinancierede bidragshjælp, bønderne modtager fra EU og den danske stat eller at oplyse, hvor store omkostninger, landbruget har haft til import af pesticider, antibiotika, kvælstof, fosfor og foderstoffer m.m., er vel bare en lille “smutter”. Man skal jo ikke lave et retvisende billede af forholdene, hvis det ikke er til egen fordel!

  10. Tommy Petersen siger:

    Det ville være interessant at se nogle tal på hvad det koster at rydde op efter landbruget. Hvad koster det f.eks. at lukke drikkevandsboringer – at genoprette naturen efter landbrugets hærgen – som f.eks. ved Skjern Å projektet – at mennesker bliver syge eller dør fordi de ikke længere kan behandles med penicillin – at mange dyr mishandles – at madvarer som danskerne skal leve af, indeholder f.eks. pesticider og kemikalier.

    Hvad skal det koste ?
    Er det 50 mia. værd som landbruget ”tjener” på eksporten, når EU tilskuddet er trukket fra – er det mere eller mindre. Om ikke andet ville det være mest reelt at få nogle tal på bordet, så der kan tages et begrundet valg – og det er IKKE Brockenhuus-Schack der skal stå for denne udregning…

Skriv et svar til Leif Nielsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer