Åbenhed om beslutningsgrundlag vil føre til bedre beslutninger, mindske risici for fejl og skabe større tillid, forklarer ekspertudvalg og anbefaler ændringer i offentlighedsloven. Ved overvejelser om lovændringer bliver det afgørende at få præcise formuleringer, så formålet bliver opnået.
Ekspertgruppe anbefaler åbenhed om beslutningsgrundlag
En ekspertgruppe præsenterede 29. januar rapporten ”Håndtering af covid-19 i foråret 2020.” Usikker viden og behov for hurtige handlinger giver øgede risici for fejl. Ekspertgruppen anbefaler at ændre offentlighedsloven for at sikre høj grad af åbenhed (side 48 og 451):
”Den eneste måde, man kan kompensere for disse problemer på, er ved at sikre en betydelig åbenhed omkring beslutningsgrundlaget og beslutningsprocessen. Det drejer sig derfor om at skabe de bedste vilkår for, at forskellige faglige vurderinger kommer frem, således at de kan indgå både i øjeblikkets hastebeslutningsproces og i den sideløbende og efterfølgende demokratiske proces.”
Udredningen bruger formuleringen ”åbenhed om det faktiske grundlag” om vurderinger og analyser, der handler om den forventede udvikling. En central anbefaling er at sikre ”fuld offentlighed om de følsomhedsanalyser, som foretages forud for politiske og administrative beslutninger om prioriteringen af kapaciteten på sygehusene under kriseforløbet.”
Ytringsfrihedskommissionen anbefalede også mere åbenhed
Rapporten om corona-nedlukningen henviser til Ytringsfrihedskommissionens anbefaling om større vægt på åbenhed (Ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark, betænkning del 2, 571-586, april 2020). Ytringsfrihedskommissionen anbefalede at ”sikre indsigt i de faktiske oplysninger, der ligger til grund for de politiske beslutninger.”
Da Justitsministeren blev spurgt, hvilke politiske initiativer, ministeren ville tage på baggrund af Ytringsfrihedskommissionens anbefalinger, svarede han, at offentlighedsloven allerede sikrer ret til aktindsigt i en sags faktiske grundlag. Kommissionens anbefaling gav derfor ikke behov for ændringer ifølge Justitsministerens svar til Folketinget (spørgsmål 1278, 2020-21).
Hvis Justitsministeren får lignende spørgsmål i anledning af ekspertgruppens anbefalinger, bliver svaret sikkert det samme.
Oplysninger om faktiske forhold i offentlighedslovens forstand
De brede undtagelser for interne dokumenter, ministerbetjening m.v. kan som udgangspunkt ikke bruges til at undtage oplysninger om en sags faktiske grundlag (offentlighedsloven § 28).
Denne ret til aktindsigt i oplysninger om faktiske forhold omfatter både målinger og beregninger. Retten til indsigt er ikke begrænset til faktuelle oplysninger. Den omfatter desuden vurderinger, der bygger på skøn og uanset usikkerhed. Metoder og forudsætninger, der er anvendt ved beregninger om faktiske forhold, er også omfattet.
Retten til indsigt i faktiske forhold gælder derimod ikke oplysninger om forventninger og prognoser om den fremtidige udvikling. Ifølge Justitsministeriet og Folketingets Ombudsmand er retten til aktindsigt i oplysninger om faktiske forhold begrænset til oplysninger om tidligere eller eksisterende forhold. Denne fortolkning betyder, at faglige beregninger og vurderinger af beslutningers konsekvenser ikke er omfattet.
Vigtige oplysninger om beslutningsgrundlag kan hemmeligholdes
Justitsministeriet fortolker loven sådan, at prognoser om den fremtidige udvikling ikke er oplysninger om faktiske forhold. Det betyder, at faglige vurderinger om forventede konsekvenser, der indgår som grundlag for beslutninger, ikke er oplysninger om faktiske forhold. Folketingets Ombudsmand er enig med Justitsministeriet i denne forståelse. En udtalelse fra ombudsmanden i 2019 tyder på, at aktindsigt i miljøoplysninger heller ikke omfatter prognoser for den fremtidige udvikling.
Faglige vurderinger, der er udarbejdet til ministerrådgivning, er udtrykkeligt undtaget (offentlighedsloven § 29, stk.1, 2. pkt.). Det betyder, at faglige vurderinger af lovforslag og planer, som regeringen fremlægger, kan hemmeligholdes.
Offentlighedsloven har en særlig undtagelse for lovgivningssager, der omfatter samtlige oplysninger, inklusiv oplysninger om faktiske forhold, indtil lovforslag fremsættes for Folketinget. Oplysninger om faktiske forhold kan desuden undtages efter lovens ”generalklausul”. Denne ”opsamlingsundtagelse” bliver for tiden bl.a. brugt til at afskære al aktindsigt i minksagen med henvisning til, at offentlighed vil skade en kommende kommissionsundersøgelse.
Rod i rollefordelingen
Ekspertudvalgets udredning viser, at beslutninger om nedlukning i foråret 2020 byggede på både faglig viden og politiske holdninger.
Sådan skal det være. Korrekt og dækkende rådgivning om faktiske forhold og faglige vurderinger er nødvendig, for at politikere kan vide, hvilke politiske valg de skal foretage.
Det giver rod i rollefordelingen, når embedsværket medvirker til at skjule faktiske forhold, juridiske problemer og beslutningers konsekvenser i pseudofaglige sammenvævninger med politiske hensyn. Det giver også rod i rollefordelingen, når politikere camouflerer politiske valg med henvisning til faglige vurderinger, som offentligheden ikke kan få kendskab til.
Offentlighed om beslutningsgrundlag kan sikres
Ekspertudvalget anbefaler ændringer i offentlighedsloven for at sikre åbenhed om beslutningsgrundlag.
Ved overvejelser om lovændringer bliver det afgørende at få præcise formuleringer, så formålet bliver opnået. På den ene side skal embedsmænd og politikere kunne udveksle overvejelser om løsninger på problemer og kunne forhandle uden offentlighed. På den anden side skal sikres ret til aktindsigt i oplysninger om faktiske forhold og faglige vurderinger inklusive oplysninger om metoder og forudsætninger.
Offentlighedslovens ni paragraffer om arbejds- og beslutningsprocesser (§ 20, § 23 – 29 og § 33, nr. 5) kan erstattes af væsentligt færre, der forenkler og klargør offentlighedslovens undtagelser og samtidigt sikrer en god balance mellem beskyttelseshensyn og offentlighed. Redegørelsen ”Hemmeligholdelse i strid med demokratiske principper” indeholder konkrete forslag til at sikre offentlighed om beslutningsgrundlag (side 27- 29) og andre forslag bl.a. nødvendig effektivisering af klagesystemet.
Skriv et svar