Ellemann giver urigtige oplysninger om skovsalg

Miljøminister Karen Ellemann (V) bekræfter nu, at der findes en liste over skove til salg. Men hun giver samtidig forkerte oplysninger til Folketinget. Hun hævder, at staten siden 2001 har øget sine skovarealer med 8.500 hektar. En aktindsigt dokumenterer, at det ikke er rigtigt.

I et svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg skriver miljøminister Karen Ellemann, at VK-regeringen har øget miljøministeriets skovarealer med 8.500 hektar siden 2001. Ministeren bekræfter, at der er frasolgt 965 hektar i årene 2004-2007, men hævder altså, at VK-regeringen reelt har øget danskernes skovareal med 7.535 hektar.

Det er ikke korrekt.

Staten sælger sine skove billigt og køber dyrt. Foto: Kjeld Hansen

Stort set samme tal har direktøren for Skov- og Naturstyrelsen, agronom Hans Henrik Christensen, tidligere fremlagt i en pressemeddelelse, hvor han forsøgte at dementere DR P4 Radioavisens oplysninger om et planlagt brandudsalg af statens skove for at skaffe 225 mio. kr. til næste års finanslov.

Direktøren benægtede, at Skov-og Naturstyrelsen havde udarbejdet en salgsliste over statsejede skove. Han hævdede i sin pressemeddelelse, at ”faktum er, at det samlede statsejede skov- og naturareal siden 2001 er vokset med 8.500 hektar. Eller med andre ord: Vi køber mere end vi sælger”.

En aktindsigt afslører imidlertid, at disse tal ikke har meget med virkeligheden at gøre.

Brandudsalg

Skov- og Naturstyrelsen har udleveret oversigten ”Erhvervede skov- og naturarealer 1989-2007”, og af den fremgår det, at der kun er er erhvervet 1681 hektar i VK-regeringens levetid. Både minister og direktør pynter sig altså med gamle fjer fra de sidste 20 års naturpolitiske indsats, da de resterende 6819 hektar er fra tiden før 2001.

En yderligere aktindsigt viser imidlertid, at heller ikke disse tal er korrekte.

Ifølge Skov- og Naturstyrelsens ”Liste over SNS købte skove og plantager 2001-juni 2010” har VK-regeringen i ren handel kun købt 218 hektar skov siden 2001. Da man i samme periode har frasolgt 965 hektar skov, er der solgt mere end fire gange så meget skov, som der er købt.

Hvad angår priserne, så har Skov- og Naturstyrelsen solgt sine 965 hektar til en gennemsnitspris af 67.000 kr. pr. hektar. Det vurderes at være usædvanlig billigt i forhold til udgifterne ved statslig skovrejsning, hvor der typisk betales 100.000-150.000 kr. pr. hektar for jorden og efterfølgende 30.-40.000 kr. pr. hektar for tilplantningen.

Bundpriser

Når man ser på købspriserne, tegner der sig derimod et andet billede: 85.000 kr. pr. hektar for en plantage på Mols, 154.000 kr. pr. hektar for en stump plantage i Vestjylland og hele 214.000 kr. pr. hektar for en juletræplantage ved Høje Tåstrup. I gennemsnit blev der betalt 84.000 kr. pr. hektar for de i alt otte skovparceller, der er erhvervet.

I direkte modstrid med sin direktørs kategoriske afvisning af alle salgsplaner oplyser Ellemann i sit svar til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, at Skov- og Naturstyrelsen rent faktisk har opstillet en salgsliste. Ministeren skriver:

”I forbindelse med udarbejdelsen af Finanslovsforslaget for 2011 foretages en vurdering af Skov- og Naturstyrelsens arealportefølje og herunder også, om der ville være steder, hvor det kunne være relevant at overveje at sælge arealer”.

Med dette svar bekræfter miljøministeren endegyldigt, at ministeriet er blevet pålagt at sælge ud af statens skove for at bidrage til finansieringen af næste års finanslov.

Se tidligere omtale af denne sag på Åbenhedstinget her.
Se ”Erhvervede skov- og naturarealer 1989-2007”.
Se ”Liste over SNS købte skove og plantager 2001-juni 2010”.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Miljøoplysninger

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Abonner på nyhedsbrevet

Loading

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser

Kommentarer