EU´s persondataforordning stiller krav om retsgrundlag for offentlige myndigheder og organers aktive offentliggørelse af almindelige persondata. Dette krav kan give vanskeligheder for mange myndigheder og organer inklusive Folketinget, når forordningen træder i kraft 25. maj. Justitsministeriet og Folketinget bør gøre en indsats for at sikre de myndigheder og organer, der styrker den demokratiske kontrol og debat med aktiv offentliggørelse på nettet.
Persondataforordningens krav om retsgrundlag
Persondata optræder i mangfoldige sammenhænge, og EU’s persondataforordning omfatter alle typer persondata fra de mest følsomme til de helt almindelige. Det har derfor omfattende konsekvenser for offentlige myndigheders og organers information på hjemmesider, når forordningen kræver retsgrundlag for aktiv offentliggørelse.
Personoplysninger i dokumenter, der opbevares af en offentlig myndighed eller et offentligt organ, bør kunne offentliggøres af denne myndighed eller dette organ, hvis dette er fastsat i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som den offentlige myndighed eller det offentlige organ er underlagt præamblen pkt. 154, 3. sætning).
Ifølge den danske betænkning betyder denne sætning i præamblen, at almindelige, ikke-fortrolige personoplysninger ikke længere vil kunne offentliggøres i forbindelse med postlister uden et retsgrundlag. Denne fortolkning giver også problemer for offentliggørelse af navne på ansøgere og andre parter i ikke-fortrolige sager og navne på embedsmænd og politikere i forbindelse med offentliggørelse af sagsakter til politiske organer, praksisoversigter mv. Se min seneste blog.
Informations- og ytringsfrihed
Kan det virkelig være rigtigt, at offentlige myndigheder og organer skal have et særligt retsgrundlag for at offentliggøre oplysninger, som enhver har ret til aktindsigt i? Det kan give mening ved systematisk offentliggørelse af afgørelser af sanktioner mod enkeltpersoner, men i andre tilfælde virker det meningsløst.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10 sikrer informations- og ytringsfrihed for enhver. Borgerne og medierne har med art. 10 et værn mod indgreb fra statsmagten. Ifølge Menneskerettighedsdomstolens praksis sikrer art. 10 også ret til aktindsigt i oplysninger, der har samfundsmæssig betydning. Se min blog om principiel afgørelse.
På denne baggrund er det meget besynderligt, hvis persondatareglerne kan blokere for myndigheder, der styrker demokratiet ved aktiv offentliggørelse af dokumenter, som enhver har ret til aktindsigt i.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10 gælder også for EU. Måske har man – uden at nævne det i præamblen – tænkt, at art. 10 og den tilsvarende regel i EU’s Charter art. 11 kan være retsgrundlag?
Lovforslaget om databeskyttelseslov § 3, stk. 1 nævner ligesom gældende persondatalov, at reglerne ikke må anvendes i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention art. 10 og tilføjer EU´s Charter art. 11.
Retningslinjer for aktiv offentliggørelse
Som nævnt i min seneste blog kan myndigheder selv sørge for retsgrundlag ved at fastsætte dækkende retningslinjer for aktiv information jf. offentlighedsloven § 17.
Offentlighedsloven § 17 er begrænset til departementer og underliggende direktorater, uafhængige nævn og råd samt den centrale forvaltning i kommuner og regioner (§ 17, stk. 3). Mange offentlige organer er således ikke omfattet f.eks. undervisningsinstitutioner og kan derfor ikke selv sørge for et retsgrundlag for offentliggørelse af almindelig persondata.
Folketinget har også et problem
Lovforslaget til databeskyttelseslov omfatter som noget nyt også Folketinget – dog er behandlingen af persondata i forbindelse med Folketingets parlamentariske arbejde undtaget (L 68 § 2, stk. 3).
Folketingets administrative arbejde er omfattet af de nye persondataregler. Det må betyde, at præamblens krav om retsgrundlag for offentlige organers aktive offentliggørelse også vil omfatte mange oplysninger på Folketingets hjemmeside.
Tvivl
Myndigheder og offentlige organers aktive offentliggørelse af autentiske dokumenter er et vigtigt bidrag til at styrke demokratisk kontrol og debat. Persondataforordningens krav om retsgrundlag skaber tvivl, og det kunne være nyttigt, hvis Justitsministeriet ville bidrage til klarhed og løsninger.
Det kunne bl.a. være interessant, hvis Justitsministeriet ville indhente oplysninger om, hvordan andre lande tackler problemet.
Løsningsmuligheder
Offentlighedslovens § 17 om aktiv information kan løse problemet for nogle, men ikke for alle offentlige myndigheder og organer. Hvis begrænsningen i stk. 3 fjernes, kan problemet løses for de øvrige myndigheder og organer, der er omfattet af offentlighedsloven.
Folketingets administration er omfattet af forslaget til persondatabeskyttelseslov, men ikke af offentlighedsloven. Det er ét blandt flere alvorlige problemer, som en revision af offentlighedsloven kan rette op på, hvis der på et tidspunkt kunne samles et flertal i Folketinget for en offentlighedslov, der lever op til internationale standarder.
Skriv et svar