Kovending i FødevareErhverv

FødevareErhverv kræver ikke længere identifikation af en sag, før direktoratet giver aktindsigt i miljødatabaser.

Aktindsigtsbegæringer i databaser med miljøoplysninger er hidtil strandet på, at myndighederne har forlangt, at offentlighedslovens identifikationskrav var opfyldt.

Selvom det strider mod både Miljøoplysningsloven, Bekendtgørelsen om aktiv formidling af miljøoplysninger og sund fornuft, har især Fødevareministeriet stået fast på, at de kun vil udlevere data fra en database med miljøoplysninger, hvis man kunne identificere en ”sag”, hvilket jo ikke giver mening, når der for eksempel er tale om medicineringsoplysninger for husdyr eller oplysninger om afgrøderne på den danske agerjord i en årrække.

Men nu har i første omgang FødevareErhverv skiftet opfattelse. Det sker efter, at ombudsmanden i en sag om aktindsigt i bl.a. brakarealerne og støtten til dem har undersøgt forarbejderne til lovene. Herudfra afviser han, at FødevareErhverv kan bruge offentlighedslovens identifikationskrav på miljøoplysningsloven al den stund, at offentlighedsloven gælder for sager, mens miljøoplysningsloven gælder for data.

FødevareErhverv har ellers været helt ude i hjørnerne for at finde på juridisk belæg for deres hidtidige opfattelse, men nu mener de altså, at identifikationskravet er opfyldt, hvis man kan angive, hvilke data man ønsker aktindsigt i i deres helhed og altså ikke eksempelvis med navne på enkelte personer i databasen.

Jeg ser ikke problemet som et juridisk fortolkningsspørgsmål. FødevareErhvervs tolkning er så fantasifuld, for at sige det pænt, at selv juristerne der må have kunnet se, at den ikke holder. Men ved stædigt at fastholde tolkningen har ministeriet opnået at forsinke sagen gennem klagesystemet i indtil nu tre år. FødevareErhverv agerer ikke som forvaltningsorgan for loven, men tværtimod som hindring for, at borgernes lovfæstede rettigheder kommer til udtryk.

Ministeriet obstruerer med andre ord loven og parallellen til praksis i Integrationsministeriet er slående. Begge steder lykkedes det med krav om undersøgelser hos andre myndigheder at trække sagerne i langdrag, så de ikke fandt den afgørelse, loven tilsigter til borgernes fordel.

Del dette:
Udgivet i Aktindsigt, Resistente bakterier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Olufs blog

Oluf







Offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen skriver om aktindsigt. Har du brug for råd om aktindsigt i konkrete sager - skriv til Oluf Jørgensen (oj@dmjx.dk).

> Se blogindlæg

Mulvads blog

mulvad

Redaktør Nils Mulvad skriver om databaser og temaindsigt. Skriv til Nils Mulvad på nils.mulvad@kaasogmulvad.dk

> Se blogindlæg

Vejledninger

Åbenhedstingets vejledning
En række praktiske råd, skrevet af Oluf Jørgensen og Nils Mulvad umiddelbart efter den nye lov trådte i kraft 1. januar 2014.

Kammeradvokatens vejledning
Kammeradvokatens praktiske råd til myndigheder. Det er godt at kende kammeradvokatens standardformuleringer for afslag med begrundelser.

Kaas & Mulvads 14 praktiske råd
Rådene er fra 2012. De handler om praktisk journalistisk metode.

Aktindsigt i kommuner
Åbenhedstingets opsamling og særlige råd vedr. kommunal aktindsigt
Kaas & Mulvads råd til aktindsigt i kommuner


Kontrolorganer
Ankestyrelsen er tilsynsorgan for kommuner og regioner, og afslag på aktindsigt kan sendes til Ankestyrelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet er klageorgan vedrørende aktindsigt i miljøet. Se nævnets afgørelser om aktindsigt.

Ombudsmanden er sidste instans – egentlig ikke et klageorgan, men du kan bede om, at institutionen gennemgår sagen. Se ombudsmandens udtalelser