EU´s persondataforordning træder i kraft i morgen - fredag den 25. maj. Forordningen styrker bl.a. den enkelte persons ret til indsigt i oplysninger om egne forhold (egen acces). Den nye danske persondatalov gør derimod ikke, men forordningens minimumskrav skal respekteres. Anvendelsen af persondata er øget eksplosivt både hos myndigheder og ...
Læs Mere…

Miljøoplysningsloven omfatter meget mere end oplysninger, der direkte handler om miljøets tilstand. Loven omfatter alle oplysninger om forhold, foranstaltninger eller aktiviteter, der påvirker eller kan påvirke miljøet eller planlægges for at beskytte det. Miljøoplysningsloven giver klart bedre muligheder for aktindsigt end offentlighedsloven. Derfor er det vigtigt at kende og bruge ...
Læs Mere…

Justitsministeriet har skrevet en "udleveringsnotits" om min analyse af ministeriets lovudkast til ændring af offentlighedsloven. Notitsen giver ikke grundlag for ændring af mine konklusioner: Lovudkastet vil ikke lempe, men tværtimod udvide lovens undtagelser fra aktindsigt. I analysen konkluderer jeg, at lovudkastet udvider undtagelsen for endelige, interne faglige vurderinger af løsningsforslag ...
Læs Mere…

Det bliver ikke hele Miljøstyrelsen, der flytter til Odense. Vigtige opgaver overgår nemlig til departementet i Miljøministeriet. Denne organisatoriske ændring betyder, at grundlag for vigtige beslutninger fremover kan holdes internt i departementet uden aktindsigt. Der er dog stadig visse muligheder for aktindsigt, og det bliver desto vigtigere at bruge disse ...
Læs Mere…

EU´s persondataforordning stiller krav om retsgrundlag for offentlige myndigheder og organers aktive offentliggørelse af almindelige persondata. Dette krav kan give vanskeligheder for mange myndigheder og organer inklusive Folketinget, når forordningen træder i kraft 25. maj. Justitsministeriet og Folketinget bør gøre en indsats for at sikre de myndigheder og organer, der ...
Læs Mere…

Hidtil har myndigheder frit kunnet offentliggøre ikke-fortrolige persondata i forbindelse med postlister, bilag til dagsordener for politiske organer, praksisoversigter m.v.. EU´s persondataforordning betyder, at der fremover skal være et særligt retsgrundlag for aktiv offentliggørelse på nettet. Lovforslaget om ny databeskyttelseslov sikrer ikke retsgrundlag for offentliggørelse. Det skal de enkelte myndigheder ...
Læs Mere…

Økonomi- og indenrigsministeriet har ansvaret for årlige bevillinger til kommunal udligning. Der er klare tegn på, at en række provinskommuner samlet set er blevet snydt for cirka 4 milliarder i de seneste år. Ministeriet hemmeligholder beslutningsgrundlaget med henvisning til undtagelsen for lovgivningssager i offentlighedsloven § 20. I det skjulte blev ...
Læs Mere…

Grundlaget for regeringens beslutning om landbrugspakken var hypotetisk. Man skulle tro, at denne påstand kom fra kritiske røster med henvisning til spin og misvisende beregningsmodeller. Det vil nok overraske de fleste, at Miljø- og Fødevareministeriet selv har betegnet regeringens beslutningsgrundlag som hypotetisk. Det gjorde ministeriet i en klagesag om hemmeligholdelse ...
Læs Mere…

Mange overser, at offentlighedsloven giver ret til aktindsigt i oplysninger om en sags faktiske grundlag, uanset disse oplysninger findes i et dokument, der er internt eller til ministerbetjening. Andre kender denne rettighed, men tror den kun handler om faktuelle oplysninger. Disse misforståelser trives både hos myndigheder og journalister. Offentlighedsloven fra ...
Læs Mere…

Nye EU-regler om persondata giver fortsat plads til nationale regler, som Folketinget skal vedtage i den samling, der netop er gået i gang. De nationale persondataregler har afgørende betydning for pressefrihed og offentlighed. EU-reglerne har også relevans for revisionen af offentlighedsloven, der er på regeringens lovprogram. Det bliver bl.a. vigtigt ...
Læs Mere…